Undervisning for pårørende Unipolar depression Symptomer og behandling

Program Velkomst Program Præsentation af undervisere og deltagere Rammerne: ex. tavshedspligt, forventninger Fakta Symptomer og diagnose Årsager (sårbarheds-stressmodellen) Behandling: indlæggelse, medicin, ECT, metoder til at reducere de depressive symptomer Familien Netværk, litteratur Evaluering

Fordomme om depression Det kan ikke passe, du skal have piller for at klare dit liv Man kan snakke sig ud af en depression Du har så meget at være glad for Tag dig nu sammen Han er bare doven Han er svag Han pjækker bare Han har dårlige nerver

Fakta om depression Livstidsrisikoen for at få en depression ligger på 17 – 18% Punktprævalensen (14 dage) af moderat og svær depression er på 2,6 % Generelt er forekomsten højest hos kvinder Et ukendt antal har en skjult depression 20% vedvarende depressive symptomer/kronisk depression Selvmordsrisikoen er 15 % gange højere

Fakta om depression 60 % risiko for tilbagefald ved 1. depression 80 % risiko for tilbagefald ved 2. depressioner Depressionens sværhedsgrad øges med antallet af depressioner, ligesom intervallet mellem episoderne bliver kortere og kortere Effektiv forebyggelse af nye episoder er derfor af meget stor betydning Optræder ofte samtidigt med andre lidelser (angst, misbrug, hjertesygdomme) Kilde: Referenceprogram for unipolar depression, Sundhedsstyrelsen 2007

Kernesymptomer Nedtrykthed Nedsat lyst eller interesse for almindelige aktiviteter Nedsat energi, øget træthed

Ledsagesymptomer Nedsat selvtillid Selvbebrejdelser Tanker om død eller selvmord Koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- eller vægtændring

Andre symptomer Irritabilitet og aggressiv adfærd Smerter og andre kropslige symptomer Angst Tab af sexlyst

Depressionsformer

Depressionsdiagnoser F32.0 Depressiv enkeltepisode, lettere grad F32.1 Depressiv enkeltepisode, moderat grad F32.2 Depressiv enkeltepisode, svær grad F32.3 Depressiv enkeltepisode, svær grad + psykotiske symptomer F33.0 Periodisk depression, p.t. lettere grad F33.1 Periodisk depression, p.t. moderat grad F33.2 Periodisk depression, p.t. svær grad F33.3 Periodisk depression, p.t. svær grad + psykotiske symptomer F34.1 Dystymi

Sårbarheds-stressmodellen stress sårbarhedlavhøj maximum minimum tærskel syg rask UDVIKLET AF ZUBIN OG SPRING 1977

Sårbarheds-stressmodellen Sårbarhedsfaktorer: Særlige anlæg, enten nedarvet og/eller erhvervet gennem opvæksten (biologi, personlighed eller langvarige sociale belastninger) Udløsende faktorer: Særlige udløsende forhold, såkaldte stressorer, dvs. sociale, psykologiske eller biologiske belastninger

Pleje og behandlingen kan bestå af følgende elementer Indlæggelse: pleje, omsorg og miljøterapi Medicinsk behandling ECT Indlæring/tilegnelse af metoder, der kan reducere de depressive symptomer Terapeutiske samtaler Undervisning individuelt og i grupper til patienter Undervisning og vejledning til pårørende Koordination i forhold til samarbejdspartnere

Miljøterapi Miljøterapi og formål: at skabe betingelser, der muliggør og fremmer positiv forandring af patientens psykiske tilstand Miljøterapi: modvirker negative konsekvenser af indlæggelsen Miljøterapi består af: Kontaktpersonsfunktion Morgenmøde, aftenmøde Praktiske opgaver i afsnittet Aktiviteter ex. motionstilbud Undervisning Tilbud om at etablere relationer og indgå i det sociale fællesskab Miljøterapi og betingelser: trygt og sikkert miljø

Medicinsk behandling Antidepressiva Antipsykotica Stemningsstabiliserende medicin Beroligende medicin Sovemedicin

ECT – elektro-convulsiv-terapi Via 2 elektroder på kraniet tilføres patienten elektronisk strømimpulser, der udløser et kortvarigt universalt krampeanfald. Under behandlingen er patienten i narkose Der gives normalt 8-10 behandlinger, to gange ugentlig Bivirkning: Hovedpine. Hukommelsesforstyrrelser kan forekomme i en periode

Tilegnelse af metoder der kan reducere de depressive symptomer Nedsat lyst og energi – aktivitetsplanlægning med hvile, pligt, lystbetonede betonede og fysiske aktiviteter Selvbebrejdelse med negative (depressive) tanker – omstrukturering af tænkning med kolonneskema, huskekort og ”aftenterapi” Selvmordstanker – skalering efter kriseplan Koncentrationsbesvær – skriftligt materiale Søvnforstyrrelser – søvnhygiejne

Aktivitetsplanlægning Pligtaktiviteter” opdeles i små delopgaver Lystaktiviteter prioriteres højt Motion, sundhedsstyrelsen anbefaler 45 min daglig Hvile Sociale kontakter Skrives i aktivitetsplanen: dagligt / ugentligt

De negative tanker Selvkritisk og selvnedvurdering Nedvurdering af omgivelserne Håbløshed over for fremtiden

Omstrukturering af tænkning Situation Der er aften, er alene hjemme. Sidder i mørket i stuen. Hører pludselig en lyd fra kælderen Følelser 1 2 Tanker 1. Det er en indbrudstyv 2. Det er den søde kat der fanger mus Adfærd 1 2 Alternative tanker

Aftenterapi Hjælper til at få øje på de positive eller neutrale hændelser i løbet af en dag Vurdere hver aften dagens hændelser og aktiviteter Udvælg det bedste der er sket i løbet af dagen Skriv dette ned i bog

Kognitive vanskeligheder Nedsat mentalt tempo: ”låg på” Nedsat evne til igangsætning: ”startknap er gået i stykker” Ændret sansning og perception (forstå og bearbejde indtryk): ex. smag, lugte og lyd Nedsat opmærksomhed og koncentration: lange sætninger, dele opmærksomhed, ”mange bolde i luften” Indlærings- og hukommelsesbesvær: glemsomhed + opmærksomheds problemer hindre indlæring Vanskeligheder med overblik og planlægning: ex. indkøb og madlavning

Strategier ProblemLøsningsmuligheder Vanskelig- heder med opmærksomhed og koncentration Sørg for ro og orden omkring dig undgå ex. at have radioen tændt ved læsning Arbejd med en opgave ad gangen og del den i mindre dele Hold pauser Skab ro til samtale Undgå for mange stimuli, undgå ex. at købe ind, når der er mange mennesker

Søvnhygiejne ex. Sov på faste tidspunkter, og stå op på samme tid hver dag Undgå at sove længe om dagen Vær udendørs i dagslys i mindst ½ time daglig Lad dagen få en god nedtoning Skab et godt sovemiljø Gør brug af ritualer før sengetid Brug gerne afspændingsøvelser Aflys ikke aktiviteter dagen efter en dårlig nattesøvn