Zellervt-2.1-06-fænomenologi1 Humanistisk informatiks problemstillinger og fænomenologi Fænomenologi er en lære og metode til undersøgelse af meningsoplevelser.

Præsentationer af emnet: "Zellervt-2.1-06-fænomenologi1 Humanistisk informatiks problemstillinger og fænomenologi Fænomenologi er en lære og metode til undersøgelse af meningsoplevelser."— Præsentationens transcript:

1 Zellervt-2.1-06-fænomenologi1 Humanistisk informatiks problemstillinger og fænomenologi Fænomenologi er en lære og metode til undersøgelse af meningsoplevelser – såkaldte bevidsthedsfænomener. Informations-/kommunikationsvidenskab undersøger (generelt set):  hvilke ting, der har mening (og hvorfor)  hvordan vi (mennesker) danner os en mening om noget  hvordan vi kommunikerer mening  hvordan vi forstår meningsfulde ting og handlinger

2 Zellervt-2.1-06-fænomenologi2 Meningsfuld – ikke meningsfuld Hypotese: der findes ting, der har mening, og ting der ikke har mening. Øvelse: Nævn eksempler på begge slags ting! Karakteriser forskellen: hvad er det, der gør en ting meningsfuld?

3 Zellervt-2.1-06-fænomenologi3 Mening Lad os antage: mening er en relation mellem en ting (genstand, sagforhold, begivenhed, handling) og en bevidsthed (= organisme med sanseorganer og nervesystem/hjerne til bearbejdelse af sansede informationer).

4 Zellervt-2.1-06-fænomenologi4 Øvelse: hvad er bevidsthed? Øvelsen går ud på at undersøge, hvilke og hvor mange forskellige bevidsthedsformer – forskellige måder at opleve noget på - der findes. Luk øjnene i ét minut og prøv at være opmærksom på, hvad du oplever! Hører du noget? Føler du noget inde i, på eller uden for din krop? Kan du lugte noget? Har du en bestemt smag i munden? Forestiller du dig noget? Kan du se indre billeder? Husker du noget? Bedømmer/påstår du noget? Håber du noget? Efter 1 minut (jeg siger til hvornår) åbn øjnene og læg mærke til, hvad du nu med åbne øjne ser. Noter hvilke forskellige bevidsthedsformer du har oplevet.

5 Zellervt-2.1-06-fænomenologi5 Bevidsthed: oplevelse og indhold 1.Bevidsthed som oplevelsesstrøm (Husserl 1968, II, 1, 346); sammenvævning af oplevelser af en bevidst person 2.Bevidsthed som indre iagttagelse af egne psykiske oplevelser (l.c.) 3.Bevidsthed som betegnelse for alle slags psykiske akter eller intentionale oplevelser (l.c.)

6 Zellervt-2.1-06-fænomenologi6 Fænomen generelt = noget, der viser sig, kommer til syne, fremtræder – man taler om fysiske, psykiske og mentale fænomener. Man kan skelne mellem fænomen og ting i sig selv (= tingen uafhængig af sin fremtræden).

7 Zellervt-2.1-06-fænomenologi7 Øvelse: fænomen – ting i sig selv 1. Prøv i forbindelse med forskellige ting (fx et bord, en person, en institution) at skelne mellem tingen som fænomen og tingen i sig selv. Beskriv forskellen! Hvilke egenskaber eller relationer har fænomenet, hvilke har tingen i sig selv? 2. Prøv nu at skelne mellem fysiske fænomener (dvs. fremtrædelse af iagttagelige ting, udstrakt i tid og rum), psykiske (oplevelser) og mentale fænomener (dvs. fremtrædelse af det (objekt), du oplever). Kan du angive en karakteristisk forskel mellem fysiske og psykiske fænomener?

8 Zellervt-2.1-06-fænomenologi8 Fænomen - fænomenologisk set Fænomen – fænomenologisk set - er det, der kommer til syne for nogen – dvs. at nogen bliver bevidst om noget. De fleste ting udenfor bevidsthed er bevidstløse. Et hus, et bjerg, en sø ser, hører, lugter eller føler ikke verden. – Hvor ved vi det fra? På den anden side: en bevidsthed kan kun se, høre osv., hvad der er udenfor bevidstheden (i verden omkring os eller i vores krop). Bevidstheden kan dog ikke empirisk observere, hvad der foregår i bevidstheden.

9 Zellervt-2.1-06-fænomenologi9 Fænomenologi = lære og undersøgelsesmetode af bevidsthedsfænomener, dvs. lære og undersøgelsesmetode af det, der kommer til syne og hvordan det kommer til syne for en bevidsthedsbærer/et subjekt.

10 Zellervt-2.1-06-fænomenologi10 Vigtige fænomenologiske begreber  intention (intentio), akt, jeg, subjekt  objekt (intentum)  horisont, aspekt, perspektiv  væsen, væsensskuen  intuitive akter, intuition, evidens, det givne  signitive akter  intention (intentio), akt, jeg, subjekt  objekt (intentum)  horisont, aspekt, perspektiv  væsen, væsensskuen  intuitive akter, intuition, evidens, det givne  signitive akter

11 Zellervt-2.1-06-fænomenologi11 Akt Aktkvalitet – måde noget bliver opfattet på (perception, forestilling, påstand, ønske); også: aktkarakter (l.c.) Aktmaterie - objekt, der bliver opfattet; også: aktindhold (o.c., 345) Akt = oplevelse af at mene (noget) (jf. Husserl 1968, II, 1, 344); eller: intentional oplevelse; eller: meningsoplevelse*. Det meningsmæssige ved akten ligger i dens oplevelse, ikke i dens genstand (jf. l.c.) = det er aktoplevelsen, der gør akten intentional, dvs. rettet mod en genstand. *ikke alle oplevelser er intentionale, dvs. meningsoplevelser! – Hvilke?

12 Zellervt-2.1-06-fænomenologi12 Akt: genstand og indhold Bevidsthedsaktens genstand er ikke del/indhold af (immanent i) akten (jf. Husserl 1968, II, 1, 374 ”… ’intentionens’ genstand er og bliver den forestillede, den intentionale genstand” (Husserl l.c., jf. Zahavi 37) Aktens immanente indhold = det, som er reel del af en intentional (menings-) oplevelse: fx farve-, lydoplevelser – til forskel med en intenderet genstands farve eller lyd. (Husserl, l.c.) Bevidsthedsakter opleves, men fremtræder ikke akternes genstande fremtræder, men opleves ikke Bevidsthedsakter opleves, men fremtræder ikke akternes genstande fremtræder, men opleves ikke

13 Zellervt-2.1-06-fænomenologi13 Øvelse: intentionale og ikke-intentionale oplevelser Luk øjnene og vær opmærksom på, hvad du oplever i din bevidsthed. Hvilke af disse oplevelser har en mening (en genstand) og hvilke ikke? Kan du altså finde genstandsløse hhv. meningsløse oplevelser? Hvad består disse oplevelser af? Har de dele, er de sammensat af noget? Prøv nu at forestille dig en løve, der et eller andet sted i Afrika jagter en zebra. Kan du finde løven som del/indhold af din forestilling? Hvis ikke (som Husserl påstår), hvor og hvordan finder du så den forestillede løve?

14 Zellervt-2.1-06-fænomenologi14 Horisont Standpunkt/synsvinkel, hvorudfra et subjekt perciperer et objekt, udgør bevidsthedshorisonten i forhold til objektet = det, der falder i subjektets synsfelt (iagttagelsesfelt) eller er synligt (iagttageligt) udfra den position, subjektet befinder sig i. ”Ethvert intentum er givet på baggrund af en række ikke- tematiserede, mulige intenta, der udgør det tematiserede intentums horisont.” (Lübcke 1996, 216)

15 Zellervt-2.1-06-fænomenologi15 Horisont – fysisk set horisont bevidsthed objekt

16 Zellervt-2.1-06-fænomenologi16 Perspektiv Vi ser kun aspekter (”perspektiviske afskygninger”) af de ting, vi kan se Vi ser aldrig tingen i sig selv – dvs. fra alle dens sider fugleperspektiv frøperspektiv

17 Zellervt-2.1-06-fænomenologi17 Horisontskift/perspektivskift = skift af perciperede egenskaber

18 Zellervt-2.1-06-fænomenologi18 Bevidsthed perspektivløst rettet mod sig selv Retter bevidsthed sig mod sig selv, så oplever den sig selv ikke som i en sanselig perception fra en bestemt side, mens andre sider er skjulte. Det betyder ifølge fænomenologien, at bevidsthed opleves ”i sig selv” – det er som om man fx så et hus samtidig fra alle sider.

19 Zellervt-2.1-06-fænomenologi19 Intentionsanalyse (Zahavi 38) 3 perspektiver  aktens reelle (immanente) indhold = aktens psykiske forløb = oplevelse  aktens mening = dens intentionale indhold  aktens intenderede genstand  aktens reelle (immanente) indhold = aktens psykiske forløb = oplevelse  aktens mening = dens intentionale indhold  aktens intenderede genstand

20 Zellervt-2.1-06-fænomenologi20 Immanent (psykisk) indhold Bevidsthedens immanente eller reelle indhold er den psykiske oplevelse der er forbundet med dens akter. Det er ”en tidslig hændelse i bevidstheden, og dens reelle indhold er de faser eller delmomenter, som tilsammen danner den partikulære akt qua psykisk forløb” (Z 41). To psykisk forskellige akter kan have samme aktkvalitet og aktmaterie (se efterfølgende slide). ”Alle akter har et reelt indhold, nemlig selve intentionen forstået som subjektivt bevidsthedsforløb. Visse akter har derudover også et yderligere reelt moment, nemlig nogle sanselige komponenter” (Z 41-42).

21 Zellervt-2.1-06-fænomenologi21 Intentionalt indhold Bevidsthedens intentionale indhold eller aktens mening har ”to forskellige, men uløseligt forbundne momenter” (Z 38) aktkvalitet aktmaterie aktkvalitet aktmaterie ”… er … det, som gør bevidstheden intentional, det som giver den dens rettethed” (Z 38) = det vi mener med det oplevede (meningsindhold – menings-intension).

22 Zellervt-2.1-06-fænomenologi22 Intuition = en bevidsthedsakt, der opfylder, hvad en anden (såkaldt signitiv) akt mener. Intuitiv akt = anskuelsesakt, der giver/præsenterer genstanden, som den signitive akt kun mener/re-præsenterer ().

23 Zellervt-2.1-06-fænomenologi23 Bevidsthedskvalitet = de forskellige bevidstheds- eller aktformer: erfaringsformer: se, høre, føle, lugte, smage tænkningsformer: mene, påstå, spørge, tvivle, love, … forestillingsformer: forestille, drømme, hallucinere, … vilje, ønske, begære, … vurdere, validere, bedømme, …

24 Zellervt-2.1-06-fænomenologi24 Bevidsthedsmaterie - meningsindhold = det en bevidsthedsakt drejer sig om, ”aktens mening eller betydning” (Z 39) = meningsindhold (intension) ”Den samme aktkvalitet kan kombineres med forskellige aktmaterier”, ”den samme aktmaterie [kan] kombineres med forskellige aktkvaliteter” (l.c.) ”enheden af materie og kvalitet, også kaldet aktens intentionale essens, er det som giver akten dens rettethed” (Z. 45) At mene noget (genstand) som noget (egenskaber, relationer) kaldes inden for den sproglige meningsteori eller semantik intension.

25 Zellervt-2.1-06-fænomenologi25 Meningsgenstand - reference ”vi … intenderer en genstand ved at mene den, dvs. at referencen til genstanden etableres i og med, at vi mener den” (Z 39) = den mente genstand (også: meningsomfang eller ekstension) Husserl: ”I betydningen konstitueres forholdet til genstanden. At benytte et udtryk med mening, og at forholde sig udtrykkende til en genstand (at forestille sig genstanden) er et og det samme.” (jf. Z 39- 40)

26 Zellervt-2.1-06-fænomenologi26 *Mening som fortolkning Mening er en fortolkning af det oplevede (sansede) mhp. en genstand. Det er aktmaterien, altså aktens intentionale indhold, ”der netop ved at fortolke det sansede lader genstanden fremtræde.” (Z 44) ”Det er netop i samspillet mellem sansning og tolkning, at genstandens fremtrædelse konstitueres.” (l.c.) Vi bliver bevidst om noget = noget kommer til syne for os = vi interpreterer det oplevede som en genstand (med egenskaber og relationer).

27 Zellervt-2.1-06-fænomenologi27 Signitiv og intuitiv fremtrædelse genstandens givethed Bevidsthedsakter med samme intentionale essens (kvalitet + materie) kan adskille sig mhp. den intenderede genstands fremtrædelsesform. Den intenderede genstand kan fremtræde (være givet) på signitiv, imaginativ (repræsentativ, billedmæssige) og perceptiv måde. Den kan også være fantaseret eller erindret. (jf. Z 46)

28 Zellervt-2.1-06-fænomenologi28 fremtrædelseshierarki Signitiv (sproglig, symbolsk) intentiontræ Imaginativ intention Perceptiv intention epistemiske niveauer ikke-anskuelig, repræsentativ anskuelig, repræsentativ anskuelig, præsenterende

29 Zellervt-2.1-06-fænomenologi29 Funderede intentioner Signitive (sproglige, tegnagtige) intentioner ”er mindre oprindelige og fundamentale end de perceptuelle intentioner” (Z 47); de er funderede ”i et før-sprogligt, før-prædikativt møde med verden” (Z 47-48) Al vores repræsenterende (symbolske og imaginative) viden er begrundet i en før-sproglig erfaring (Z 48). ”At skille mening og sansning … fra hinanden gør forbindelsen mellem begrebslig tænkning og sanselig erfaring uforståelig og vilkårlig.” (l.c.) For Husserl står de sproglige akter og den sproglige betydning ikke i centrum og er heller ikke det mest fundamentale.” (Z 49)

30 Zellervt-2.1-06-fænomenologi30 Anskuelse opfylder intention/mening, anskuelse og begreb ”Husserl skriver, at det som var intenderet i tænkningen nu er givet i anskuelsen, og forholdet mellem betydningsintentionen og opfyldelsen kan netop sammenlignes med det klassiske forhold mellem begreb og anskuelse.” (Z 49) Perception giver os hhv. præsenterer genstanden ’i egen person’ eller ’sagen selv’ eller ’den virkelige genstand’. (l.c.)

31 Zellervt-2.1-06-fænomenologi31 Evidens Husserl er tilhænger af en perceptionsteori, der siger, at vi direkte – dvs. ikke gennem repræsentationer – perciperer en genstand. Generelt: betegnelse for en direkte indsigt i modsætning til en formidlet (diskursiv) indsigt. (Lübcke 1996, 123) Ifølge Husserl er evidens en erfaring af, at der er fuld overensstemmelse mellem det, vi mener om en sag, og den måde, hvorpå sagen er givet. (l.c.)

32 Zellervt-2.1-06-fænomenologi32 Evidens: begrundelse, erkendelse, sandhed Ved opfyldelse af signitive intentioner (formeninger, formodninger) gennem intuitive intentioner bekræftes de signitive. ”Hvis genstanden er (givet) som jeg tror, så er det jeg mener sandt.” (Z 51) ”Erkendelse [kan] karakteriseres som en identifikation eller syntese mellem det, som er intenderet, og det, som er givet, og … sandhed som det at der foreligger en identitet mellem det mente og det givne” (l.c.). Det skal dog ikke forstås som ”en overensstemmelse mellem bevidstheden og en bevidsthedsuafhængig genstand” (korrespondensteori), men som en ”dækning mellem det som er intenderet i de to akter” (kohærensteori). (l.c.)

33 Zellervt-2.1-06-fænomenologi33 Reale og kategoriale genstande perception og tænkning ”Husserls genstandsbegreb er … meget bredt (i sidste ende er alt, der kan prædiceres noget om en genstand), og basalt set skelner han mellem to typer: De perceptuelle (reale) genstande og de kategoriale (ideale) genstande” (Z 56) Elmetræet i naboens have (real), videnskabsteoriundervisning på 2. sem. Hum. Inf. den 21.03.06 på AAU (real), tallet 3 (kategorial) eller påstanden ’3 + 4 = 7’ (kategorial, sammensat: prædikativ) eller sagsforholdet ’Paris ligger ved Amazonasfloden’ (sammensat: prædikativ) er fænomenologisk set genstande – dvs. noget, der kan intenderes gennem en intuitiv eller signitiv bevidsthedsakt ”Skridtet fra simple intentioner til komplekse intentioner er et skridt fra perception til tænkning.” (Z 57)

34 Zellervt-2.1-06-fænomenologi34 Opfyldelse af sammensatte eller kategoriale intentioner, kategorial anskuelse Intention af kategoriale og/eller sammensatte genstande opfyldes gennem kategorial anskuelse. (jf. Z 58) ”Formalt set er anskuelsen … ikke en akt, som er specielt knyttet til sansningen, men derimod en aktform, som bringer os genstanden ’i egen person’, hvilket til tider netop kan fordre en kompliceret intellektuel ydelse” (l.c.). ”Selv en teoretisk argumentation eller en begrebsanalyse kan betragtes som en anskuelse, for så vidt den bringer sagsforhold, væsenstræk, eller abstrakte beviser til originær givethed. Anskuelsen er altså ikke partout simpel og umiddelbar. Den er ikke nødvendigvis ikke-diskursiv, men blot ikke-signitiv.” (l.c.)

35 Zellervt-2.1-06-fænomenologi35 Kategorial anskuelse: syntetisk, ideativ Kategorial anskuelse er anskuelse (erfaring) af sagsforhold (indholdet af en prædikation) eller anskuelse af ideale genstande (begreber). Syntetisk kategorial anskuelse forbinder konkrete ting med egenskaber eller relationer til andre ting; fx ’bogen ligger på bordet’. Ideative eller eidetiske anskuelsesakter søger ”at gribe det universelle ved at abstrahere fra det accidentelle” (59). En ideativ anskuelse foreligger hvis man som resultat af en abstraktionsproces indser at den genstand jer ser for mine øjne, er (et eksemplar af) et bord eller et møbel.

36 Zellervt-2.1-06-fænomenologi36 ”… skal forstås som en form for avanceret begrebsanalyse, hvor vi ved fantasiens hjælp forsøger at forestille os objektet anderledes end det faktisk er. Før eller siden vil vi imidlertid støde på grænser, som ikke kan varieres, dvs. forandres og overskrides, uden at det undersøgte ophører med at være en genstand af netop den pågældende type.” (Z 61) ”Variationen tillader os således at skelne mellem objektets tilfældige egenskaber, dvs. de egenskaber som også kunne være anderledes, og dets væsenstræk, dvs. de invariante strukturer, som udgør dets væsensidentitet.” (l.c.) Væsensskuen

37 Zellervt-2.1-06-fænomenologi37 Øvelse: væsensskuen Undersøg den på billedet viste situation mhp., hvad der hører væsentligt til den, og hvad der kan varieres. Begynd med at interpretere situationen: hvad er det for en situation? Hvad er de på billedet viste mennesker i gang med at gøre? Varier bagefter, hvad der kan varieres, uden at situationen skifter mening.