videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

Præsentationer af emnet: "videnskabsteori -f05-2: fænomenologi"— Præsentationens transcript:

1 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
Edmund Husserl ( ) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

2 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
*En situation er hvordan ting med bestemte egenskaber og relationen er tidsligt og rumligt positioneret i forhold til hinanden. **’konstituere’ betyder ’at sætte samme´’, en tings ’konstitution’ er dens (indre) ’sammensætning’. arbejdshypotese Fænomenologi er en filosofisk metode til undersøgelse af fænomener. ’Fænomen’ er oprindeligt et græsk ord, der kan oversættes til det danske ord ’tilsynekomst’. Man kunne også oversætte det med ’bevidsthed’. Det er vigtigt, at ’fænomen’, dvs. ’bevidsthed’, ikke bliver forvekslet med bevidsthedens individuelle bærer, dvs. et individuelt bevidsthedssubjekt. Begrebet ’fænomen’ omfatter nemlig både den, der bliver bevidst om noget, og det, han eller hun bliver bevidst om. Ser jeg, JZ, mit skrivebord, så er tilsynekomsten af skrivebordet for mig (i en bestemt situation*), et fænomen. Min arbejdshypotese til forståelse af fænomenologi er, at fænomenologi undersøger, hvordan fænomener gennem forskellige bevidsthedsprocesser (akter) konstitueres** til meningsfulde størrelser. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

3 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
Hvad der fænomenologi? Fænomenologi er … en filosofisk bevidstheds- og erkendelsesteori – ikke kognitionspsykologi en undersøgelse af ”det strengt invariante og essentielle ved bevidstheden” - ikke en erfaringsvidenskab Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

4 Erfaringsbeskrivelse fra første persons perspektiv
Z (her og i det følgende) = Zahavi D. 2001, Husserls fænomenologi, København: Gyldendal Erfaringsbeskrivelse fra første persons perspektiv ”Husserl ønsker at beskrive vores erfaringer, sådan som de opleves fra et første persons perspektiv … …og det er nu engang ikke en del af min erfaring af f.eks. et visnende egetræ, at der foregår en række processer i hjernen.” (Z*, 25) Dvs. bevidsthedsprocesser kan ikke reduceres til hjerneprocesser. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

5 fænomenologi som erkendelsesteori om det essentielle ved bevidstheden
Husserl undersøger ”hvad det overhovedet vil sige at være bevidst” (Z, 24) Det kan ”ske under tilsidesættelse af de eventuelle fysiske og kausale elementer, der rent empirisk og faktuelt måtte indgå” (l.c.). ”Husserl … er interesseret i det strengt invariante og essentielle ved bevidstheden” og ”han [er] udelukkende … interesseret i bevidsthedens kognitive dimension, ikke i dens biologiske oprindelse” (l.c.). Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

6 Første person perspektiv
Man kan sige: fænomenologen undersøger bevidsthed inde fra bevidsthed. Forestil dig du befinder dig i et hus og, uden at forlade huset, skal du finde ud af, hvordan det er bygget. Du kan altså fx ikke se, hvordan huset ser ud udefra; du kan heller ikke måle det udvendigt; heller ikke lokalisere det i forhold til andre huse eller ting i verden. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

7 Hvorfor undersøger man bevidstheden indefra?
Fordi man ikke kan træde uden for sin bevidsthed. Hvis en bevidstheds subjekt - et jeg – forlader sin bevidsthed, så er det ikke længere ved bevidsthed; dvs. det er bevidstløs eller død. Man kan godt være bevidst om noget udenfor bevidsthed – man kan fx kikke på et hus = tredje persons perspektiv: bevidsthed (jeg = 1. person) kikker på noget (han/hun/den/det = 3. person) i verden (udenfor bevidstheden) Men jeg (1. person) kan ifølge fænomenologien ikke kikke på bevidsthed som noget, der er ude i verden (3. person). Det kan jeg ikke, fordi bevidsthed ikke er en ting i verden, udstrakt i tid og rum og havende perciperbare egenskaber som figur, størrelse, farve, tekstur osv. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

8 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
intention En bevidsthed, dvs. et subjekt, retter sig mod det værende som dens objekter; denne retten sig imod noget kaldes intention. At være bevidst om noget betyder fænomenologisk at gøre noget til objekt (intentum) for ens bevidsthed. Bevidsthed om noget sker ikke af sig selv – det kræver en indsats af subjektet; subjektet skal gøre noget for at blive sig bevidst: det kaldes akt. Bevidsthed er bevidstgørelse af noget; det er altså ikke en tilstand, men en handling. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

9 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
Fænomen er det, der kommer til syne for nogen – dvs. at nogen bliver bevidst om noget. De fleste ting udenfor bevidsthed er bevidstløse. Et hus, et bjerg, en sø ser, hører, lugter eller føler ikke verden. På den anden side: en bevidsthed kan kun se, høre osv., hvad der er udenfor bevidstheden. Bevidstheden kan ikke empirisk observere, hvad der foregår i bevidstheden. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

10 Hvordan undersøger man bevidstheden?
Man undersøger bevidsthed ved at undersøge, hvad der kommer til syne for ens egen bevidsthed. Ser jeg et hus, så kommer huset visuelt til syne for mig. Jeg kan undersøge min bevidsthed ved at undersøge, hvordan huset kommer til syne for mig. Fænomenologi er en undersøgelse af alle de forskellige måder, hvorpå noget kan komme til syne for nogen; dvs. en undersøgelse af alle mulige bevidsthedsakter eller fænomener. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

11 Vigtige fænomenologiske begreber
intention (intentio), akt (noesis), jeg, subjekt objekt (intentum, noema) horisont, aspekt, perspektiv væsen, væsensskuen intuitive akter, intuition, evidens, det givne signitive akter Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

12 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
direkte erfaring ”Det ’eneste’ intentionalitetsanalysen viser er, at der eksisterer bevidsthedsakter, der grundet deres egen beskaffenhed er rettet mod akttranscendente genstande.” (Z, 38) Bevidsthedsaktens genstand er ikke del af (immanent i) akten. Husserl er tilhænger af en perceptionsteori der siger at vi direkte – dvs. ikke gennem repræsentationer – perciperer en genstand. Perception intenderer sagen selv; den præsenterer det intenderede objekt. ”… ’intentionens’ genstand er og bliver den forestillede, den intentionale genstand” (Husserl, jf. Z 37) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

13 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
intentionsfigur Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

14 Bevidsthed er ikke en virkning af en ydre årsag
”… bevidsthedens intentionalitet [kommer] ikke i stand via en ekstern påvirkning, men skyldes … interne momenter i bevidstheden selv” (Z 38) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

15 Forhold subjekt-objekt
Hvordan formidles subjekt og objekt? (jf. Z 36) ”Det er aldrig et problem for subjektet at nå ud til objektet, eftersom subjektet per se er selvtranscenderende, per se rettet mod noget som er forskelligt fra det selv” (l.c.). Subjekt = objektrettethed En bevidstheds objekt behøver ikke at være et virkeligt objekt; det kan være noget begrebsligt (fx matematisk) eller blot forestillet objekt (fx fantasidyr: enhjørning). (jf. Z 40) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

16 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
horisont horisont objekt bevidsthed objekt objekt objekt Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

17 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
perspektiv Vi ser kun aspekter (”perspektiviske afskygninger”) af de ting vi kan se frøperspektiv fugleperspektiv Vi ser aldrig tingen i og for sig – dvs. fra alle dens sider Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

18 Bevidsthed perspektivløst rettet mod sig selv
Retter bevidsthed sig mod sig selv, så oplever den sig selv ikke som i en sanselig perception fra en bestemt side, mens andre sider er skjulte. Det betyder ifølge fænomenologien at bevidsthed opleves ”i og for sig” – det er, som om man så fx et hus samtidig fra alle sider. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

19 Intentionsanalyse (Z 38)
3 perspektiver aktens reelle (immanente) indhold = aktens psykiske forløb aktens mening = dens intentionale indhold aktens intenderede genstand Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

20 immanent (psykisk) indhold
Bevidsthedens immanente eller reelle indhold er den psykiske oplevelse der er forbundet med dens akter. Det er ”en tidslig hændelse i bevidstheden, og dens reelle indhold er de faser eller delmomenter, som tilsammen danner den partikulære akt qua psykisk forløb” (Z 41). To psykisk forskellige akter kan have samme aktkvalitet og aktmaterie (se efterfølgende slide). ”Alle akter har et reelt indhold, nemlig selve intentionen forstået som subjektivt bevidsthedsforløb. Visse akter har derudover også et yderligere reelt moment, nemlig nogle sanselige komponenter” (Z 41-42). Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

21 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
intentionalt indhold ”… er … det, som gør bevidstheden intentional, det som giver den dens rettethed” (Z 38) Bevidsthedens intentionale indhold eller aktens mening har ”to forskellige, men uløseligt forbundne momenter” (Z 38) aktkvalitet aktmaterie Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

22 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
bevidsthedskvalitet kvalitet = de forskellige bevidstheds- eller aktformer: erfaringsformer: se, høre, føle, lugte, smage tænkningsformer: mene, påstå, spørge, tvivle, love, … forestillingsformer: forestille, drømme, hallucinere, … Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

23 Øvelse 2: bevidsthedsformer
Øvelsen går ud på at undersøge hvilke og hvor mange forskellige bevidsthedsformer der findes. Luk øjnene i ét minut og prøv at iagttage hvad du oplever! Hører du noget? Føler du noget inde i, på eller uden for din krop? Kan du lugte noget? Har du en bestemt smag i munden? Forestiller du dig noget? Husker du noget? Tænker du noget – fx ’det er en interessant øvelse’ eller ’jeg håber det bliver snart forår’. Efter 1 minut (jeg siger til hvornår) åbn øjnene og læg mærke til hvad du ser (og ikke hvad du mener at se!). Noter hvilke forskellige bevidsthedsformer du har oplevet. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

24 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
bevidsthedsmaterie = det en bevidsthedsakt drejer sig om, ”aktens mening eller betydning” (Z 39) ”Den samme aktkvalitet kan kombineres med forskellige aktmaterier”, ”den samme aktmaterie [kan] kombineres med forskellige aktkvaliteter” (l.c.) ”enheden af materie og kvalitet, også kaldet aktens intentionale essens, er det som giver akten dens rettethed” (Z. 45) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

25 Fænomenologi som meningsteori reference
”vi … intenderer en genstand ved at mene den, dvs. at referencen til genstanden etableres i og med, at vi mener den” (Z 39) Husserl: ”I betydningen konstitueres forholdet til genstanden. At benytte et udtryk med mening, og at forholde sig udtrykkende til en genstand (at forestille sig genstanden) er et og det samme.” (jf. Z 39-40) MENIG = GENSTANDSRETTETHED = INTENTION Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

26 intention som meningsindhold intension
Intention, dvs. at mene noget, bestemmer ikke blot ”hvilken genstand der intenderes, men også som hvad genstanden intenderes, dvs. med hvilke egenskaber den intenderes” (Z. 40). ”Man er aldrig blot bevidst om en genstand, man er altid bevidst om den på en bestemt måde. Man intenderer (perciperer, drømmer, forestiller) en genstand som noget, dvs. under en bestemt beskrivelse eller fra et bestemt perspektiv.” (l.c.) At mene noget (genstand) som noget (egenskaber, relationer) kaldes inden for meningsteorien intension. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

27 Intention: reference + intension
Det der ”vigtigt at fastholde distinktionen mellem akt, mening og genstand” (Z 40) Reference = genstandsrettethed genstand Intention = akt Intension = meningsindhold egenskaber og relationer Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

28 Øvelse 3: bevidsthedsindhold
Kik på billedet på det efterfølgende slide og prøv at finde ud af hvad et handler om eller hvad dets mening er. Luk derefter øjnene og prøv at holde meningen fast og variere aktkvaliteten. Prøv først at forestille dig billedets visuelle indhold og opbygning så nøje som muligt: hvilke figurer med hvilke farver er placeret hvor i billedrammen og i forhold til de andre figurer? Prøv derefter at fortælle dig selv med danske ord hvad billedet drejer sig om. Prøv til sidst at fange billedets mening (dvs. dets figurer og genstande i forhold til hinanden) i en tegning. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

29 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
øvelsesbillede Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

30 Forhold mellem reelt og intentionalt bevidsthedsindhold
Husserl: ”Betydningen forholder sig altså til de respektive betydningsakter …, som det røde in specie til de her liggende papirstrimler, der alle ’har’ den samme rødhed.” (jf. Z 42) Den reelle psykiske bevidsthedsakt er altså en instansiering (eksemplificering, virkeliggørelse) af aktens ideale intentionale indhold. Vi er dog ”ifølge Husserl ikke rettet mod det reelle indhold” (Z 43), men gennem dette indhold mod genstanden (med dens egenskaber og relationer). Ser jeg fx et hus, så ser jeg huset og ikke min (psykiske) synsakt. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

31 Mening som fortolkning
Mening er en fortolkning af det oplevede (sansede) mhp. en genstand. Det er aktmaterien, altså aktens intentionale indhold, ”der netop ved at fortolke det sansede lader genstanden fremtræde.” (Z 44) ”Det er netop i samspillet mellem sansning og tolkning, at genstandens fremtrædelse konstitueres.” (l.c.) Vi bliver bevidst om noget = noget kommer til syne for os = vi interpreterer det oplevede som en genstand (med egenskaber og relationer). Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

32 Akt – genstand ikke-intentionale oplevelser (jf. Z 44)
Bevidsthedsakter opleves, men fremtræder ikke akternes genstande fremtræder, men opleves ikke ”Det er først ved at blive tolket, at sanseindtrykkene vinder en intentional reference, først da at der foreligger genstandsbevidsthed.” (l.c.) Sanseoplevelser (indtryk) er ikke-intentional bevidsthed (jf. 45) ”Udover … ikke-intentionale sanseindtryk, findes der …også en række andre oplevelser, såsom lykke, svimmelhed, kvalme, angst etc., der alle mangler et intentionalt objekt.” Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

33 Bevidsthedsgenstande konstitueres
”(D)e genstande, som vi bliver ’bevidst’ om, er ikke blot i bevidstheden som i en kasse, som om de forefindes i den og man blot kunne gribe ud efter dem; derimod konstitueres de først for os som det de er og det de gælder som, gennem forskellige former for genstandsmæssige intentioner.” (jf. Z 45) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

34 Signitiv og intuitiv fremtrædelse genstandens givethed
Bevidsthedsakter med samme intentionale essens (kvalitet + materie) kan adskille sig mhp. den intenderede genstands fremtrædelsesform. Den intenderede genstand kan fremtræde (være givet) på signitiv, imaginativ (repræsentativ, billedmæssige) og perceptiv måde. Den kan også være fantaseret eller erindret. (jf. Z 46) Der består en sammenhæng mellem de forskellige fremtrædelsesmåder i form af ”en streng hierarkisk struktur, hvor akterne er opdelt efter deres evne til at bringe os genstanden så oprindeligt, originalt og optimalt som muligt” (Z 47). Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

35 fremtrædelseshierarki
Perceptiv intention anskuelig, præsenterende epistemiske niveauer Imaginativ intention anskuelig, repræsentativ Signitiv (sproglig, symbolsk) intention træ ikke-anskuelig, repræsentativ Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

36 funderede intentioner
Signitive (sproglige) intentioner ”er mindre oprindelige og fundamentale end de perceptuelle intentioner” (Z 47); de er funderede ”i et før-sprogligt, før-prædikativt møde med verden” (Z 47-48) Al vores repræsenterende (symboske og imaginative) viden er begrundet i en før-sproglig erfaring (Z 48). ”At skille mening og sansning … fra hinanden gør forbindelsen mellem begrebslig tænkning og sanselig erfaring uforståelig og vilkårlig.” (l.c.) For Husserl står de sproglige akter og den sproglige betydning ikke i centrum og er heller ikke det mest fundamentale.” (Z 49) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

37 Anskuelse opfylder intention/mening anskuelse og begreb
”Husserl skriver, at det som var intenderet i tænkningen nu er givet i anskuelsen, og forholdet mellem betydningsintentionen og opfyldelsen kan netop sammenlignes med det klassiske forhold mellem begreb og anskuelse.” (Z 49) Dvs. vores tænkning (begrebsdannelse) er begrundet i anskuelsen (perception). Husk: perception = meningsfuld (intenderet, genstandsrettet) sansning/oplevelse Perception giver os genstanden ’i egen person’ eller ’sagen selv’ eller ’den virkelige genstand’. (l.c.) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

38 Evidens: begrundelse, erkendelse, sandhed
Ved opfyldelse af signitive intentioner (formeninger, formodninger) gennem intuitive intentioner bekræftes de signitive. ”Hvis genstanden er (givet) som jeg tror, så er det jeg mener sandt.” (Z 51) ”Erkendelse [kan] karakteriseres som en identifikation eller syntese mellem det, som er intenderet, og det, som er givet, og … sandhed som det at der foreligger en identitet mellem det mente og det givne” (l.c.). Det skal dog ikke forstås som ”en overensstemmelse mellem bevidstheden og en bevidsthedsuafhængig genstand” (korrespondensteori), men som en ”dækning mellem det som er intenderet i de to akter” (kohærensteori). (l.c.) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

39 Evidens som intuitiv fremtrædelse
Husserl forstår ”evidens som vores erfaring af, at det intenderede objekt fremtræder originært i ’egen person’, dvs. så oprindeligt og originalt som muligt”. (Z 52) ”Husserls evidensbegreb er således intet forsøg på at absolutisere og immunisere subjektets private meninger. … Tværtimod indebærer den en fordring om at være intersubjektiv gyldig” (l.c.) Husk dog at selv om genstanden fremtræder originært i en perceptuel intention, så er den ikke givet ”i sin fulde totalitet, men altid fra en bestemt perspektiv”. (Z 54) Intentionen går derimod mod tingen selv, ikke mod dens perceptuelle profil (jf. l.c.) – jeg ser et bord og ikke kun de sider bordet vender mod mig. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

40 Reale og kategoriale genstande perception og tænkning
”Husserls genstandsbegreb er … meget bredt (i sidste ende er alt, der kan prædiceres noget om en genstand), og basalt set skelner han mellem to typer: De perceptuelle (reale) genstande og de kategoriale (ideale) genstande” (Z 56) Elmetræet i nabo Annas have (real), videnskabsteoriundervisning på 2. sem. Hum. Inf. den på AAU (real), tallet 3 (kategorial) eller påstanden ’3 + 4 = 7’ (kategorial, sammensat: prædikativ) eller sagsforholdet ’Paris ligger ved Amazonasfloden’ (sammensat: prædikativ) er altså fænomenologisk set genstande – dvs. noget der kan intenderes ved en intuitiv eller signitiv bevidsthedsakt ”Skridtet fra simple intentioner til komplekse intentioner er et skridt fra perception til tænkning.” (Z 57) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

41 Opfyldelse af sammensatte eller kategoriale intentioner
Intention af kategoriale og/eller sammensatte genstande opfyldes gennem kategorial anskuelse. (jf. Z 58) ”Formalt set er anskuelsen … ikke en akt, som er specielt knyttet til sansningen, men derimod en aktform, som bringer os genstanden ’i egen person’, hvilket til tider netop kan fordre en kompliceret intellektuel ydelse” (l.c.). ”Selv en teoretisk argumentation eller en begrebsanalyse kan betragtes som en anskuelse, for så vidt den bringer sagsforhold, væsenstræk, eller abstrakte beviser til originær givethed. Anskuelsen er altså ikke partout simpel og umiddelbar. Den er ikke nødvendigvis ikke-diskursiv, men blot ikke-signitiv.” (l.c.) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

42 Kategorial anskuelse: syntetisk, ideativ
Kategorial anskuelse er anskuelse (erfaring) af sagsforhold (indholdet af en prædikation) eller anskuelse af ideale genstande (begreber). Syntetisk kategorial anskuelse forbinder konkrete ting med egenskaber eller relationer til andre ting; fx ’bogen ligger på bordet’. Ideative eller eidetiske anskuelsesakter søger ”at gribe det universelle ved at abstrahere fra det accidentelle” (59). En ideativ anskuelse foreligger hvis man som resultat af en abstraktionsproces indser at den genstand, jer ser for mine øjne, er fx (et eksemplar af) et bord eller et møbel. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

43 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
væsensskuen ”… skal forstås som en form for avanceret begrebsanalyse, hvor vi ved fantasiens hjælp forsøger at forestille os objektet anderledes end det faktisk er. Før eller siden vil vi imidlertid støde på grænser, som ikke kan varieres, dvs. forandres og overskrides, uden at det undersøgte ophører med at være en genstand af netop den pågældende type.” (Z 61) ”Variationen tillader os således at skelne mellem objektets tilfældige egenskaber, dvs. de egenskaber som også kunne være anderledes, og dets væsenstræk, dvs. de invariante strukturer, som udgør dets væsensidentitet.” (l.c.) Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi

44 videnskabsteori -f05-2: fænomenologi
Øvelse 4: væsensskuen Undersøg den på billedet viste situation mhp. hvad der hører væsentligt til den og hvad der kan varieres. Start med at interpretere situationen: hvad er det for en situation? Hvad er de på billedet viste mennesker i gang med at gøre? Varier bagefter hvad der kan varieres uden at situationen skifter mening. Zeller videnskabsteori -f05-2: fænomenologi