A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  1/ Min lillebror og jeg gik en gang ude.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  1/ Min lillebror og jeg gik en gang ude på en mark. 2/Så skulle han tisse 3/ og samtidig så vi et hus der brændte. 4/ Min lillebror tissede hen mod ilden, 5/ men han kunne ikke nå. 6/ Så løb han hen og tissede på ilden, 7/ og så var ilden slukket. 8/ Det reddede huset.  Hindbærbrus og Kragetæer nr. 9 1972

A A R H U S U N I V E R S I T E T 2 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  I  1/ Min lillebror og jeg gik en gang ude på en mark  II  2/ Så skulle han tisse 3/ og samtidig så vi et hus der brændte. 4/ Min lillebror tissede hen mod ilden, 5/ men han kunne ikke nå. 6/ Så løb han hen og tissede på ilden, 7/ og så var ilden slukket.   III  8/ Det reddede huset.  I er INDLEDNINGEN der fører lytteren fra talesituationen ind i den beskrevne situation ved angivelse af tiden: en gang, stedet: ude på en mark og personerne: Min lillebror og jeg.  II er selve EPISODEN, og  III er SLUTNINGEN der relaterer historien tilbage til talesituationen _ her i form af en konklusion eller vurderende sammenfatning.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 3 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  A  2/ Så skulle han tisse 3/ og samtidig så vi et hus der brændte.  B  4/ Min lillebror tissede hen mod ilden, 5/ men han kunne ikke nå. 6/ Så løb han hen og tissede på ilden, 7/ og så var ilden slukket.  A Er KOMPLIKATIONEN som historiens hovedpersoner støder på, mens B beskriver personernes REAKTION på de komplikationer de stødte på

A A R H U S U N I V E R S I T E T 4 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  A 1  2/ Så skulle han tisse  A 2  3/ og samtidig så vi et hus der brændte.   B 1  4/ Min lillebror tissede hen mod ilden, 5/ men han kunne ikke nå.  B 2  6/ Så løb han hen og tissede på ilden, 7/ og så var ilden slukket. A 1 betegner den ene ERFARING som udgør komplikationen, og A2. den anden sideordnede ERFARING. B.1. betegner den første HANDLING i reaktionen, mens B.2. betegner den anden HANDLING

A A R H U S U N I V E R S I T E T 5 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition •B 1 a •4/ Min lillebror tissede hen mod ilden, •B 1 b •5/ men han kunne ikke nå. •B 2 a •6/ Så løb han hen og tissede på ilden, •B 2 b •7/ og så var ilden slukket. •Begge a-dele drejer om hovedpersonens HANDLING, •og b-delene om RESULTATET af handlingen, •i 1 det manglende resultat og i 2 det vellykkede resultat.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 6 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition

A A R H U S U N I V E R S I T E T 9 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition •Grendiagrammet kan også noteres som parentesstruktur således: (1) ((2 3) ((4 5)(6 7))) (8) •Nu kan man teoretisk tænke sig mange forskellige opdelinger i umiddelbare bestanddele af den samme tekst. •(1 2 3 4 5 6 7 8) • (1) (2 3 4 5 6 7 8) • (1 2) (3 4 5 6 7 8) • (1 2 3) (4 5 6 7 8) • (1 2 3 4) (5 6 7 8) •. • (1 2 3 4 5 6 7) (8) • (1) ((2) (3 4 5 6 7 8)) •. • (1) ((2 3 4 5 6 7) (8)) •. • (1) ((2 3) ((4 5)(6 7))) (8)

A A R H U S U N I V E R S I T E T 12 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  Forskellen mellem de to tolkninger kan i ord beskrives således:  Er konneksionen mellem lillebroderens to tisninger alene et spørgsmål om tid og forudsætning, først det ene og så det andet;  eller er der også et årsags_forhold, således at han kun tisser anden gang fordi han ikke kunne nå første gang.  De fleste læsere opfatter denne derfor:_relation på grund af de metonymiske relationer mellem sætningerne.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 13 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  Med andre ord: Er det lillebroderens hensigt at få tisset, eller at få slukket ilden, eller måske netop begge dele?  I den første læsning bliver pointen så at sige held: der var to komplikationer: tissetrang og ildebrand. Først tissede han, og så slukkede han tilfældigvis også ilden.  I den anden bliver der en pointe: to fluer med ét smæk: der var to komplikationer: tissetrang og ildebrand; ilden var en værre komplikation end tissetrangen, men ved at løbe hen til ilden kunne han løse det svære problem ved at løse det lette.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 14 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  Når man skal vælge mellem disse to læsninger af teksten, kan man argumentere for hvilken en der er bedst.  I den første kan man se parallelismen mellem Min lillebror tissede mod ilden og og tissede på ilden.  På den anden side har den anden ét niveau mere end den første. Og det forhold at men han kunne ikke nå noteres som årsagen til Så løb han hen og tissede på ilden, er ikke registreret i den første, hvori der heller ikke gøres rede for at RESULTATET er fælles for både første og anden tisning.  På dette grundlag vil jeg konkludere at den anden er bedre end den første. Og man kan ikke have begge læsninger samtidig.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 15 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  Tolkningen skal være udtømmende. Hvis grenstruktur a) gør rede for meningen med flere af tekstens udtryksstørrelser end grenstruktur b), er a) bedst.  Udtrykket skal tolkes simpelt og økonomisk, dvs. det korteste udtryk for indholdet. Hvis grenstruktur a) (dvs. indholdet) er mere kompleks, dvs. har flere noterede konneksioner, eller flere niveauer end grenstruktur b), er a) bedst.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 16 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  Læg mærke til at hvis der er flere grene eller konneksioner i grendiagrammet, afspejler det at samme udtryk giver en rigere tolkning end hvis der er færre grene og konneksioner i diagrammet. Udtrykket, teksten, bliver dermed relativt mere økonomisk eller simpelt, som instruks om en tolkning. Disse to principper svarer til relevansprincippet brugt på kompositionsteori.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 17 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling

A A R H U S U N I V E R S I T E T 19 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  1. VARIGHEDER er udsagn som ikke kan være svar på spørgsmålet: _ Hvad sker der? eller _ Hvad foregår der?, men kun på spørgsmål som _ Hvad er X?, - Hvad er vægten af, prisen på, betydningen af X?, fx Holberg var sin egen forlægger, Ovenover indgangsdøren til Niels Bohrs sommerhus hænger en hestesko.  2. TILSTANDE er udsagn som kan være svar på spørgsmålet: - Hvad sker der? eller - Hvad foregår der?, og om hvilke man kan spørge: _ Hvor længe varede det?, men ikke: - Hvor lang tid tog det? TILSTANDE kan modificeres med: i så og så lang tid, men aldrig med: på så og så lang tid, fx: Gæsten undrede sig over at finde dette tegn på overtro ved indgangen til netop Niels Bohrs sommerhus.  3. OVERGANGE er udsagn om hvilke man kan spørge: - Hvor lang tid tog det?, men ikke - Hvor lang tid varede det?. De kan modificeres med:...på så og lang tid, men ikke med...i så og så lang tid. Eksempel: Et vindpust tog ballonen.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 20 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  Det LEVENDE VÆSEN som MED VILJE GØR eller ER noget, kaldes en AGENT, fx: Min lillebror tissede hen mod ilden.  Det FÆNOMEN som uden vilje FORÅRSAGER noget, er et OBJEKT, fx: Det reddede huset.  Det LEVENDE VÆSEN som har en eller anden form for BEVIDSTHED om BEGIVENHEDEN, kaldes en OPLEVER, fx: Gæsten undrede sig over at finde en hestesko ved indgangen til netop Niels Bohr sommerhus.   Den KONKRETE ELLER ABSTRAKTE STØRRELSE der INDGÅR I eller PÅVIRKES AF BEGIVENHEDEN, kaldes OBJEKT, herunder:  Det LEVENDE VÆSEN som PÅVIRKES af BEGIVENHEDEN, fx: Holberg smurte den unge mand dygtigt ind op over begge øren.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 37 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling  1/ Se, her er Rikke. 2/ Rikke har en bold.3/ Rikke har også encykel. 4/ Nu kører Rikke med bolden. 5/ Rikke kører stærkt. 6/ Hov! Der er et hul i jorden. 7/ Rikke vælter. 8/ Rikke har slået sin albue, av! 9/ Mor! mor! Græder Rikke. 10a/ Nu kommer mor. 10b/Mor hjælper Rikke op. 11/ Mor vasker Rikkes sår og sætter plaster på. 12/ Nu gør Rikkes sår ikke så ondt mere. 13/ Så cykler Rikke igen.  Bodil Nederby 1986: Rikke Cykler

A A R H U S U N I V E R S I T E T 38 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling •1/ Se, her er Rikke. •2/ Rikke har en bold. •3/ Rikke har også en •cykel. •4/ Nu kører Rikke med bolden. •5/ Rikke kører stærkt. •6/ Hov! Der er et hul i jorden. •7/ Rikke vælter. •8/ Rikke har slået sin albue, av! •9/ Mor! mor! Græder Rikke. •10a/ Nu kommer mor. •10b/Mor hjælper Rikke op. •11/ Mor vasker Rikkes sår og sætter plaster på. •12/ Nu gør Rikkes sår ikke så ondt mere. •13/ Så cykler Rikke igen. •Bodil Nederby 1986: Rikke Cykler

A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  1/ Min lillebror og jeg gik en gang ude.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  1/ Min lillebror og jeg gik en gang ude."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  1/ Min lillebror og jeg gik en gang ude.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Komposition Skriftlig fremstilling Komposition  1/ Min lillebror og jeg gik en gang ude."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback