IT i folkeskolen år 2010 og frem ??? Lilla Voss Undervisningsministeriet.

Præsentationer af emnet: "IT i folkeskolen år 2010 og frem ??? Lilla Voss Undervisningsministeriet."— Præsentationens transcript:

1 IT i folkeskolen år 2010 og frem ??? Lilla Voss Undervisningsministeriet

2 IT i folkeskolen år 2010 og frem ??? Verden Skolen ITIF Verden og skolen – nye digitale kompetencer 2020????

3 Verden Mediegenerationen IT- brugere fra 3 års alderen Multi (medie)tasking en selvfølgelighed Netværksorienterede Collaborative Kan selv(?) – vil selv Spilstimuleringsvante

4 Skolen Organisation og koncept mindst 500 år gammel Fundamentalt forandringstræg Ikke konkurrencetruet Stærk intern selvforståelse Under voldsomt eksternt pres Økonomistruktur – småhåndværk – sårbar overfor rationalisering

5 Kilde: technology-supported learning, 1992 lærerløn indeks færdigvarer Uddannelse: Løn ca. 80% Fremstillings virksomhed: Løn 40% - eller lavere

6 løn Øvrig drift Kilde: technology-supported learning, 1992

7 Effektivisering i uddannelserne ? Flere elever i klasserne – færre deletimer Reducer antallet af undervisningstimer for eleverne Forøg lærernes pligtige antal undervisningstimer MEN er der nogle af disse håndtag, som reelt effektiviserer – eller sænker de bare kvaliteten?

8 IT i folkeskolen - ITIF 2002-3. Planlægningsfase – ministerielt udvalg- regeringsprogram 2004 – 2007 (8). Programgennemførsel 495 mio. kr. + kommunal medfinansiering 370 mio. kr. Infrastruktur – udstyr, netværk : ca. 700 mio.kr. Indhold : ca 75 mio. kr. Lærerkvalificering : ca. 8 mio. kr. Videndeling – best practise : ca 40 mio. kr.

9 IT i folkeskolen - ITIF 2004 – 2007 (8) 495 mio. kr. + kommunal medfinansiering 370 mio. kr. Infrastruktur – udstyr, netværk Indhold Lærerkvalificering Videndeling – best practise Overlapning

10 ITIF – det langsigtede mål Computere til 3. Klasse Øget faglighed/kvalitet Hurtigt forbedret kompetencer i læsning, matematik = færre dårlige læsere forlader skolen Differentiering = stimulering/støtte til både stærke og svage elever Inklusion = færre elever til specialundervisning

11 ITIF – det langsigtede mål - indhold IT-baserede undervisningsmaterialer Universer på EMU Den nationale materialeplatform E- museum Videndelingsystemer

12 ”Morgendagens skole? ”Den af mursten” ”Den virtuelle skole”

13 Morgendagens skole er snart dagens skole ”Mursten” ”virtuel skole” LMS/LCMS/VLE organisation pædagogik

14 IT-baserede undervisningsmaterialer Den nationale materialeplatform Universer – EMU E –Museum Videndelingsystemer Skolens virtuelle lag – realiseres mod 2010

15 ITIF – det langsigtede mål- udstyr - resultater 87 – 98,5% udnyttelse af pulje Ca 150.000 nye (up to date) computere Elev/pc ratio 3-5. Klasse : 2:1 Primært laptops i racks Kraftig vækst i trådløse netværk Stigende anskaffelse af interaktive whiteboards Kommunal medfinansiering over 50 % (60-70%) Detailoversigt over udstyrssituation på skoleniveau (www.cis.emu.dk)

16 Source: ”The Economist’s list on e-readiness, 2006 Denmark the world’s leading in ”e-readiness” Internet as a tool for economical and human developement – e-readiness Uddannelse er ikke nogen isoleret ø

17 Bruge til at lære Lære at bruge Infrastruktur (maskiner, netværk,programmer) lærerudd annelse organi- sation Dias 10 Tid

18

19 Efter ITIF ???? – fundamentet er solidt 150.000 nye computere – mere end halvdelen bærbare Trådløse netværk bliver udbredte Interaktive whiteboards hastigt på vej ind Masser af digitalt indhold under udvikling Efteruddannelse af lærere og ledere – tja – bum - bum - MEN børn og unge er laaaangt foran

20 Nye digitale kompetencer Unges brug af digitale teknologier er ofte mere varierede og avancerede i deres brug i fritiden end i skolen

21 Daily media uses – pupils – school nightmare

22 Børn/unges adgang til digitale medier hjemme 10-16årige 97 % har adgang til computer hjemme 58 % har egen computer 96 % har adgang til internet hjemme (Rattleff, P. 2007. Børn og unges brug af internettet i fritiden. Medierådet for Børn og Unge/DPU)

23 Brug af internettet i fritiden10-16årige 35% søger efter websider til hjemarbejde til skolen 30% søger efter websider til egne interesser 54% chatter 71% spiller onlinespil 31% søger efter billeder 57% hører musik 37% ser film/video 35% downloader musik/film/billeder/spil 26% går på skolens elev-intra (Rattleff, P. 2007. Børn og unges brug af internettet i fritiden. Medierådet for Børn og Unge/DPU)

24 Børn bruger hovedsageligt de digitale medier i fritiden Børn lærer primært at anvende de digitale medier af andre børn og ved selv at eksperimentere Børn lever både i fysiske og virtuelle rum En mindre gruppe børn har en omfattende og avanceret brug af digitale medier og har digitale mediekompetencer på et højt niveau Udnyt det i undervisningen (Sørensen 2002)

25 Web 2.0 Brugergenereret Netværksorienteret Individualisering Fra centralt defineret indhold og statiske websider til bruger drevent indhold Fra forbruger til producent

26 Learning 2.0 Power Tools Mailing Lists Bookmarks Photos Media Sharing Blogs Wikis Chat Instant Messaging Videos Screencasts Blog Search Screen Sharing Tagging Feeds Visualisation Social Networking VoIP Film making Virtual reality Bulletin boards Creative software Flickr Podcasts Games Second Life YouTube mySpace

27 Børn og unge har mange navne… Cyberkids – digital natives Netgenerationen Globaliseringens frontsoldater It frontløbere Digitale nomader Power Users Web 2.0 generationen

28 Homo Zappiens <> Homo Sapiens high speed <> conventional speed multi tasking <> mono tasking non linear approaches <> linear approaches iconic skills first <> reading skills first connected <> standalone collaborative <> competitive learning by searching learning by absorbing learning by playing <> separating learning & playing externalizing <> internalising fantasy <> reality

29  Hvilke arbejdsmetoder benytter de?  Hvilke værktøjer bruge de?  Hvordan organiserer de samarbejde?  Hvordan dokumenter de deres aktiviteter?  Hvordan producerer de? De er kreative og de producerer selv indhold!

30 Informationskompetence Når du søger på internettet til lektier, ser du så efter, hvem der har skrevet det, du bruger? Altid 14% Ofte 24% Sjældent29% Aldrig29% ( Rattleff, P. 2007. Børn og unges brug af internettet i fritiden. Medierådet for Børn og Unge/DPU) Men der er også problemer !!

31 Informationskompetence Stoler du på det, du bruger fra internettet til lektier? Altid 19% Ofte 58% Sjældent 9% Aldrig 8% (Rattleff, P. 2007. Børn og unges brug af internettet i fritiden. Medierådet for Børn og Unge/DPU) Og her kommer lærerne ind!!

32 Ekspertpanelet om it- kompetencer i fælles mål II Direktør Klaus Kvorning Hansen, Pensam, Direktør Henrik Hougaard, Bottomline Communications, Direktør, CEO, Lars Mikkelgaard Jensen, IBM, Professor Birgitte Holm Sørensen, DPU, Lektor Carsten Jessen, SDU.

33 Web 2.0 ind i fælles mål II Ekspertpanelet skal på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til bindende tekster i Fælles Mål (formål, slut- og trinmål) for de relevante fag afgive udtalelser om målene for it- og mediekompetencer i fagene. Ekspertpanelet skal på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til vejledende tekster i Fælles Mål (beskrivelser, læseplaner og undervisningsvejledninger) for de relevante fag afgive udtalelser om beskrivelserne af it- og mediekompetencer i fagene.

34 Web 2.0 ind i fælles mål II Ekspertpanelet skal på baggrund af et udkast til en samlet tværgående beskrivelse af it- og mediekompetencerne i folkeskolens fag afgive udtalelser om beskrivelsen samt om nødvendigt bistå med udformningen af denne. Ekspertpanelet skal på baggrund af oplæg fra Skolestyrelsen om udvikling af evalueringsformer for måling af elevernes digitale kompetencer afgive udtalelser om disse oplæg. Ekspertpanelets udtalelser skal i alle tilfælde tage udgangspunkt i elevernes rolle som brugere set i lyset af udviklingen af web 2.0.

35 Fremtidens ( it)skole er på vej It skal integreres i alle fag – folkeskoleloven Testene er digitale Brug af it til eksamen – et redskab for eleven It leverede prøver – kan kun aflægges digitalt It baserede prøver - kan kun løses ved brug af it ??? Hvad med de 20% skoler, som ikke er med på (it)vognen

36 E- parat skole Skolen har som organisation integreret IT både organisatorisk og pædagogisk Alle lærere bruger IT- både til pædagogiske og organisatoriske formål Elever og forældre har adgang til alle skolens ressourcer - hjemmefra og fra f.eks. biblioteket via internettet - og kan samarbejde og kommunikere med lærere, andre elever osv.

37 LMS – nøglen til den e-parate skole Det tager 3 år fra ibrugtagning til fuld anvendelse Med en dygtig og konsekvent ledelse Både på skolen og på kommunalt plan Lærerne skal kvalificeres til at bruge systemet Eleverne kan allerede MEN respekterer det kun – hvis lærerne ( ALLE) bruge det

38 En KAN periode -Og en SKAL periode

39 2020 ???? – på det tekniske plan Værktøjerne smelter sammen – mobiltelefon, MP3 spiller, PDA, satellitnavigator Intelligente omgivelser – digital teknologi ind alle vegne - og den kan snakke sammen Netværket – internet, telefon, tv i eet kæmpenet Lagerkapacitet – ligger på nettet og ikke i udstyret og enorm kapacitet Sikkerhed – glem passwords – biometrisk genkendelse

40 Konsekvenser for folkeskolen? Enorme!!! ???? Kan den overleve i en tidslomme – eller tvinger omgivelserne den til at omstille sig????

41 Tak!