Erik Christensen. Den 1.3.20081 Johannes E. Hohlenberg (JH) (1881-1960): 1. JH’s livsforløb. 2. JH’s vigtigste bøger. 3. Rudolf Steiners tre-greningslære.

Præsentationer af emnet: "Erik Christensen. Den 1.3.20081 Johannes E. Hohlenberg (JH) (1881-1960): 1. JH’s livsforløb. 2. JH’s vigtigste bøger. 3. Rudolf Steiners tre-greningslære."— Præsentationens transcript:

1 Erik Christensen. Den 1.3.20081 Johannes E. Hohlenberg (JH) (1881-1960): 1. JH’s livsforløb. 2. JH’s vigtigste bøger. 3. Rudolf Steiners tre-greningslære. Oversigt. 4. Rudolf Steiners tre-greningslære: Det menneskelige arbejde. 5. Relationerne mellem de tre sfærer. 6. JH’s syn på arbejdsløshed I-II. 7. JH’s præmisser for et eksistensminimum.

2 Erik Christensen. Den 1.3.20082 JH’s livsforløb: Forfatter, maler. Bøger om Østens tænkning og mystik Ledende rolle i den antroposofiske bevægelse i Skandinavien. Kontakt med J.A.K- bevægelsen. Ophold i Norge under 2. Verdenskrig. Kendt for to bøger om Søren Kierkegaard i 1940’erne. Redaktør af tidsskriftet ”Øjeblikket” 1947-53. Fremsætter alternativt forslag til Grundloven i 1953. Kritik af den parlamentariske kommission i 1955.

3 Erik Christensen. Den 1.3.20083 JH’s vigtigste bøger: 1. Yoga i dens betydning for Europa. 1916 2. Goethes Faust i det tyvende Aarhundrede. 1928. 3. Mellem Enevælde og Diktatur. 1932. 4. Bogen om J.A.K. 1935 5. Søren Kierkegaard. 1940. 6. Kampen mod staten. En krog i Leviathans næse. 1947. Den ensommes Vej. En fremstilling af Sørens Kierkegaard værk. 1948. Den trange port. Når saltet mister sin kraft. Oslo 1948. Ugleæg. En samling aforismer. 1952. Ansigtet bag masken. Hvad den parlamentariske kommission ikke ville vide. 1955. Kulturens forvandling. 1995.

4 Erik Christensen. Den 1.3.20084 Rudolf Steiners tre-greningslære. Oversigt: 1. Tre funktioner : 1. Det retslige-politiske liv (produktion af tryghed, rettigheder). 2. Det kulturelle, åndelige liv (produktion af evner) 3. Det økonomiske liv (produktion af varer, interesser) 2. Tre idealer: 1. Lighed. 2. Frihed. 3. Broderskab. 3. Mod statens ene- suverænitet: nationens -, folkets -, flertallets - suverænitet. Mod tendenserne til totalitarisme. 4. Politikkens område: Flertallets suverænitet. Kulturens området: individets suverænitet. Økonomiens område: Gruppernes (associationers suverænitet). 5. Penge og ejendomsret til jord, arbejde og kapital hører til det retslige politiske område. 6. Staten skal sikre et eksistensminimum eller en andel af samfundsarven.

5 Erik Christensen. Den 1.3.20085 Forholdet mellem de tre funktioner, sfærer: 1. Hver sfære præget af en egen impuls og tilpasset menneskenaturen. 2. Mod erhvervslivets bestemmelse og dominans af det politiske og det kulturelle liv. 3. Hver sfæres selvstyre, selvstændighed, hovedprincip fra een sfære kan ikke være afgørende i de andre sfærer. 4. Samvirke, gensidig påvirkning, korrigering mellem sfærerne. 5. Enhed ikke skabt af central magt, men igennem samvirke og i det enkelte menneske.

6 Erik Christensen. Den 1.3.20086 Rudolf Steiners tre-greningslære: Det menneskelige arbejde. 1. Det individuelle, åndslivets området: Friheden som princip for arbejdet som udfoldelse af indsigt og evner 2. Det retslige-politiske område: Ligheden som princip for arbejdet i fordelingen af dets produkter 3. Det økonomiske livsområde: Broderskabet som princip for arbejdet med hensyn til dets motivation og retning

7 Erik Christensen. Den 1.3.20087 Relationerne mellem de tre sfærer: 1. Den økonomiske sfære (broderskabets sfære) befrugtes af ånds- og kulturlivet (frihedens sfære) igennem individernes indsigt og evner i kraft af brugsret til kapital og jord. Til gengæld afgiver den økonomiske sfære (broderskabets sfære) gaver til ånds- og kulturlivet (frihedens sfære). 2. Den retslige-politiske sfære (lighedens sfære) sikrer lige ret til en minimal behovsdækning og lige brugsret til ressourcer i forhold til den økonomiske sfære (broderskabets sfære). Til gengæld afgiver den økonomiske sfære (broderskabets sfære) skat til det retslige-politiske liv (lighedens sfære).

8 Erik Christensen. Den 1.3.20088 JH’s syn på arbejsløshed I: 1. Det er arbejdets frugter der søges, ikke arbejdet. 2. Arbejde er nødvendigt, men ikke for den enkelte. 3. Nødarbejder løser ikke problemet. 4. Maskinerne fortrænger menneskene. 5. Dårligt at afskaffe maskinerne. 6. Hvad arbejdet betyder sjæleligt. 7. Arbejdsløshed betyder frihed.

9 Erik Christensen. Den 1.3.20089 JH’s syn på arbejdsløshed II: Man må skelne mellem tre problemer, der må løses uafhængigt af hinanden: 1. Hvorledes får den enkelte, hvad han behøver af livsfornødenheder? 2. Hvorledes skal den enkeltes deltagelse i arbejdet ordnes? 3. Hvorledes får den enkelte et indhold for sit liv, når arbejdet ikke længere optager størsteparten af hans tid?

10 Erik Christensen. Den 1.3.200810 JH’s præmisser for et eksistensminimum: 1. Mennesket er ikke en arbejdsmaskine, arbejdskraften bør ikke ses som en vare. 2. Arbejdsdelingen betyder, at man ikke arbejder for sig selv, men at alle arbejder for alle. 3. ”Der som nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have føden” er en dårlig moralsk og samfundsmæssig rettesnor 3. Maksimen ”Enhver skal have det fulde udbytte af sit arbejde” gælder ikke mere. 4. Den sociale grundlov: ”Sundheden i et fællesskab af samarbejdende mennesker er desto større, jo mindre den enkelte gør krav frugterne af sit arbejde for sig selv, det vil sige, jo mere han afgiver af disse frugter til sine medarbejdere, og jo mere hans egen behov ikke tilfredsstilles af hans ydelser, men af de andres ydelser.” 5. Et eksistensminimum skal ses som en beskyttelse mod økonomisk udbytning. 6. Alle bør have en andel af den fælles arv. 7. Skal der ikke være nogen modydelse? Svar: Selve forbruget, er tilstrækkelig modydelse.