Demokrati og styreformer

Præsentationer af emnet: "Demokrati og styreformer"— Præsentationens transcript:

1 Demokrati og styreformer

2 Demokrati Ordet demokrati stammer fra de oprindelige demokratier i antikkens Grækenland og er sammensat af ordene: Demos: folk Kratos: Styre Altså folkestyre.

3 Demokratiformer Direkte demokrati Indirekte demokrati
Også kaldet basisdemokrati Folket stemmer direkte om forskellige forslag. Eksempelvis: Folkeafstemninger (f.eks. om EU deltagelse. Benyttes ofte i Schweiz) Også kaldet repræsentativt demokrati Folket stemmer på repræsentanter der tager beslutningerne på folkets vegne. Eksempelvis: Love der vedtages af politikere.

4 Konkurrence- & deltagelsesdemokrati
Alf Ross Konkurrencedemokrati Hal Koch Deltagelsesdemokrati Statsform (forfatning/grundlov) Politiske rettigheder tildeles folket som vælger repræsentanter. Målet er at skaffe et flertal, så kan mindretallet ignoreres. Fastlæggelse af det suveræne folk med valgret. Tankegang (livsform) Samtale og gensidig forståelse for helheden. Målet er dialog. Afstemninger er ikke demokrati for flertallet har ikke altid ret. Folkeopdragelse til demokratisk deltagelse.

5 Beslutningsformer Direkte demokrati (alle stemmer)
Repræsentativt demokrati (folkevalgte politikere) Konsensus (alle har vetoret) Diktatur (diktatoren bestemmer) Oligarki (få fra eliten bestemmer) Autonomi (alle gør hvad de vil)

6 Magtens tredeling For at modvirke at magten centraliseres forslog Charles-Louis de Secondat Montesquieu ( ) en tredeling af magten. Lovgivende magt: Folketinget Folketingsmedlemmerne er bunden af deres overbevisning ikke af deres vælgere. (…eller deres løfter) Udøvende magt: Regeringen Herunder vælges ministrene af statsministeren og ministerierne er altså også en del af den udøvende magt, hvor f.eks. Politiet ligger under justitsministeriet. Dømmende magt: Dommerne Den dømmende magts uafhængighed sikres ved at den lovgivende og udøvende magt ikke må ændre på dommernes afgørelser. Det understreger domstolenes selvstændige stilling og uafhængighed.

7 Den parlamentariske styringskæde

8 Parlamentarisme Parlamentarisme: Parlamentet/Folketinget vælger og kan afsætte regeringen. Positiv parlamentarisme: Regeringen skal have flertal (f.eks. Tyskland). Negativ parlamentarisme: Regeringen må ikke have et flertal imod sig (DK). I Danmark vælges statsministeren under dronningerunden, hvor alle partier peger på deres statsministerkandidat. Statsministeren vælger selv ministrene. Mistillidsvotum: Når over 50% i folketinget stemmer for at en minister skal gå af. Statsministeren udpeger en ny. Er mistillidsvotummet til statsministeren skal regeringen gå af og holde en ny dronningerunde eller udskrive valg.

9 Lovgivningsprocessen
En minister, et medlem af folketinget (MF), en organisation, et medie eller en borger bliver opmærksom på et problem, som tages op politisk. Regeringen eller et menigt medlem fremsætter et lovforslag. 1. behandling: Principiel debat uden afstemning. Lovforslaget behandles i et af folketingets udvalg. 2. behandling: Der stemmes om forslaget skal gå videre til 3. behandling eller om eventuelle ændringsforslag 3. behandling: Forslaget vedtages eller forkastes.

10 Det politiske styre i Danmark
Kommuner Oversigt over regionerne Regioner Stat EU