Hvordan inddrager kommunerne børn og unge i lokaldemokratiet Børnerådets konference 5. maj 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne-

Præsentationer af emnet: "Hvordan inddrager kommunerne børn og unge i lokaldemokratiet Børnerådets konference 5. maj 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne-"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan inddrager kommunerne børn og unge i lokaldemokratiet Børnerådets konference 5. maj 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune Per B. Christensen

2 Kommunernes mål med at inddrage børn og unge Kvalificere kommunernes tilbud og indsatser ved at inddrage og høre børn og unge konkret undervejs i processen, det gælder: –Dagtilbud –Skoler –Ungdomsuddannelser –Kultur- og fritidsliv –Området for børn og unge med særlige behov Oplære børn og unge til at indgå i et samfund, der bygger på demokrati, herunder gensidig respekt, forståelse for andre og sans for helhedens interesse

3 Folkeskoleloven (Lov om folkeskolen) Folkeskolens formål: §1, stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

4 Dagtilbudsloven (Lov om dag-, fritids-, og kulturtilbud mv. til børn og unge) Formål for dagtilbud: §7, stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Pædagogisk læreplan: §8, stk. 2. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn… inden for følgende temaer: - alsidig personlig udvikling - sociale kompetencer - sproglig udvikling - krop og bevægelse - naturen og naturfænomener - kulturelle udtryksformer og værdier

5 Lov om dag-, fritids-, og kulturtilbud mv. til børn og unge (fortsat) Formål for fritidshjem: §45, stk.4. Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge: § 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

6 Dannelse er at blive skaber af eget liv i fællesskab med andre Informant Informant i dialog Deltager i fælles proces Selvbestemmende Selvbestemmende og udførende Demokratitrappen

7 Demokrati i folkeskolen Undervisning i demokratiets virkemåde –F.eks. historie og samfundsfag Inddragelse og medbestemmelse i den konkrete undervisningssituation Indflydelse på skolens hverdag - det repræsentative demokrati –Elevråd –Skolebestyrelse –Fællesråd for elever fra kommunens skoler –Bedre rammer for selvudvikling – revitalisering af elevrådene

8 Konkrete eksempler… Børnetopmøde i Ballerup Ca. 100 børn mellem 9 og 12 var samlet for at give deres bud på en alternativ børnepolitik Børnenes forslag til handlinger og aktiviteter skal munde ud i en parallel børnepolitik. Nogle af forslagene fra børnene var: Bedre toiletforhold, sundere kantinemad og længere lejrskoler

9 Børne– og ungebyråd i Horsens Målsætning: Give børn og unge indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem Være med til at skabe venskab, tolerance og forståelse mellem børn og unge Reel indflydelse og konkret inddragelse i forhold, der angår børn og unge i Horsens Fremme samarbejdet med skolernes elevråd Give børn og unge indsigt i de demokratiske processer Informere om børn og unges rettigheder i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

10 Børne– og ungebyråd i Horsens Opgaver Afgive udtalelser i sager vedrørende børn og unges forhold og fremlægge sager for Byrådet Sætte konkrete aktiviteter i gang –Tropic Night i Aqua Forum –Kommunal sportdag –Netparty for 6. – 10. klasse –Foredragsaftener –Arbejdet med emner som mobning, rygepolitik, graffiti, unge og sex, unge og rusmidler og unge og politik –Deltaget i arbejdsgruppe vedrørende forebyggelse af narkomisbrug og ”Alle unge i gang” Forventning er, at man hvert skoleår fremlægger mindst 3 sager til politisk behandling

11 Succeskriterier: At der er voksne, der har ansvaret for, at ungdomsrådet fungerer, og at de har tillagt tid til opgaven – tovholdere der kan og vil ungdomsrådet At der er konkrete opgaver til ungdomsrådet At ungdomsrådet tages alvorligt af politikere og embedsmænd At der følger økonomi med ungdomsrådet At ungdomsrådet har eget projektkontor Informationskampagner skal være i øjenhøjde.

12 Udfordringer: Fællesnævner for unges forhold til demokratiske processer er identitetsarbejdet. Fokus på ungt ungdomsråd frem for kommunalt ungdomsråd. De unge ønsker kort vej fra ide til handling og føler sig kun forpligtet på den opgave, de har meldt sig til. Accept af anderledes møde, arbejds og organisationsform: De unge vil selv sætte dagsformen og arbejdsformen ”der er ikke for få unge, men for meget struktur” (Sådan lød en af konklusionerne fra ungdomskommuneforsøget i 1998)

13 Ungdomssekretariat i Næstved Initiativ under ungdomsskolen Selvstændig, uafhængig enhed Kontaktled mellem de unge og det offentlige system Sparringspartner for kommunen Stimulere og synliggøre en bred ungdomskultur på de unges præmisser Sørge for organisatorisk og administrative smidighed, så unge kan bruge kræfter på det, de er gode til

14 Ungdomssekretariat (fortsat) Ungdomssekretariatet har bl.a. medvirket ved: Filmproduktioner Websites Kunstudstillinger Digtudgivelser CD-produktioner Musicals Teaterstykker Ungdomsatelier Eksempel Tøseklub: et samlingssted for selvmordstruede, overvægtige, stille og anorektiske piger. Formål: at skabe gode positive voksenkontakter, give styrke og selvtillid samt at etablere et indbyrdes netværk blandt pigerne.

15 Ungdomssekretariat (fortsat) Lokalefaciliteter Kontorlokale - udelukkende til brug for projektmagere. Computere med internetadgang, netværksstik, scannere, laserprinter, kopimaskine, telefon og mødebord Herudover mulighed for at låne: -Cafelokale med scene og plads til 150 personer -Diverse værksteder, fotolaboratorium, danselokale og musikøvelokale.

16 ”Et godt børneliv” i Næstved Kommune En bog om hvad børn i forskellige aldre finder vigtigt i det liv, der leves i dagplejen, i institutionen, skolen og sfo’en. Citater fra bogen: Det er sjovt at være ude i regnvejr (Børnehaven Solsikken) At man selv kan bestemme, hvad man må lave (0.A Lundebakkeskolen) Det er godt der er nogle søde voksne, der ikke siger hvornår man skal gøre det og det (3. kl. Frit Fensmark, SFO) Vores glæde ved at gå i skole er, at vi har forstående, lyttende, glade, sjove og engagerede lærere med plads, overskud og tid til os (9.B Lundebakkeskolen)

17 Indsatsområder i kommunerne Kommunerne udarbejder en samlet plan for involvering af børn og unge Skolerne skal sikre tid, rum og opbakning til elevrådsarbejde Fællesråd og/eller Ungdomsråd i alle kommuner med opbakning fra kommunalbestyrelserne Politikudarbejdelse med inddragelse af børn og unge for at sikre ejerskab, fx: –Mobbepolitik –Kostpolitik –Børne- og Ungepolitik Rammestyrede pædagogiske aktiviteter, der sikrer plads børnenes medbestemmelse En inkluderende og anerkendende tilgang i hverdagen til alle børn og unge i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber Flere konkrete initiativer – og ikke på de voksnes præmisser Skal vi have en børnenes demokratidag? Særlig fokus på de 20% og de sårbare børn og unge! Demokratiaktiviteter i skoler og ungdomsuddannelser som opfølgning på ”demokratikanonen” Demokratiet skal udleves i praksis