Læringsmålstyret undervisning i børnehaveklassen

Præsentationer af emnet: "Læringsmålstyret undervisning i børnehaveklassen"— Præsentationens transcript:

1 Læringsmålstyret undervisning i børnehaveklassen
v/Pædagogisk konsulent, MEd.Marianne Skovsted Pedersen, VIA-CFU

2 Program 9:00 Velkomst 9:10 Forenklede Fælles Mål – fælles oplæg
10: Årsplan med færdigheds- og vidensmål Fra færdigheds- og vidensmål til læringsmål 12: Frokost Videre arbejde med at lave læringsmål 14: Next step + evaluering 14: Afslutning

3 Forløb Indhold Mål Velkommen i skole August-Sept Efterår
Indretning af klasselokale m/foto af eleverne + navne. Daglig kalender Drøfte og skrive klasseregler Arbejdsbogen til Matematik: former og farver Plancher med former og farver (Gruppearbejde) Opgaveløb på skolens ude- og indearealer .. Eleverne skal lære At skrive eget navn og læse andres navne At tale med om dagen, dato, vejr og årstid Navne på former og farver at finde rundt på skolen og vide noget om, hvad skolens forskellige lokaler rummer og anvendes til -- Efterår Tur i skoven, hvor vi samler efterårs tegn Fælles bog om skovturen (husk kamera) Indsamlede ting sorteres og beskrives med farver og former Vi læser Ole og Koglefolket Vi bygger troldelandskab og laver troldefamilier Der arbejdes med Hop om bord (i – s – l – m – o – å) At færdes fornuftigt i naturen At være opmærksomme på efterårstegn Bruge sproget til at beskrive genstande At skrift og billeder kan fastholde oplevelser Bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla osv

4 Læringsmål (færdigheds- og vidensmål) Aktiviteter Velkommen i skole
Forløb Læringsmål (færdigheds- og vidensmål) Aktiviteter Velkommen i skole August-Sept Eleven kan Veksle mellem at lytte og at ytre sig Gengive og beskrive enkle figurer og mønstre Opbygge og efterleve klassens normer Eleven har viden om Talesprogets funktioner Enkle geometriske figurer og mønstre Skolenormer … Indretning af klasselokale m/foto af eleverne + navne. Daglig kalender Drøfte og skrive klasseregler Arbejdsbogen til Matematik: former og farver Plancher med former og farver (Gruppearbejde) Opgaveløb på skolens ude- og indearealer .. Efterår Tage hensyn til naturen ved at tilpasse sin adfærd og leg Eleven kan genkende dyr og planter i nærområdet Eksperimentere med bogstavlyde og ord Hensigtsmæssig adfærd i naturen Inddeling af dyr og planter i grupper Det alfabetiske princip Tur i skoven, hvor vi samler efterårstegn Fælles bog om skovturen (husk kamera) Indsamlede ting sorteres og beskrives med farver og former Vi læser Ole og Koglefolket Vi bygger troldelandskab og laver troldefamilier Der arbejdes med Hop om bord (i – s – l – m – o – å) Bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla osv

5 Børnehaveklassens formål
§ 1. Eleverne skal i børnehaveklassen have lagt fundamentet for deres alsidige udvikling ved at give den enkelte elev udfordringer, der udvikler elevens nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør eleven fortrolig med skolen. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Stk. 2. Børnehaveklassens pædagogiske profil skal skabe sammenhæng både mellem elevernes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning / fritidshjem. Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som eleverne har tilegnet sig i familie og dagtilbud og fritid. Stk. 3. Eleverne skal i børnehaveklassen udvikle lyst og engagement til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for elevernes videre skolegang.

6 Ændringer for børnehaveklassen
Temaer i 2009 Sprog og udtryksformer Natur og naturfaglige fænomener Det praktiske/musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Kompetenceområder i 2015 Sprog Matematisk opmærksomhed Naturfaglige fænomener Kreative og musiske udtryksformer Krop og bevægelse Engagement og fællesskab

7 Målstruktur for børnehaveklassen
Kompetenceområder med kompetencemål Færdigheds- og vidensområder (målpar) Målene er formuleret på et niveau over middel Opmærksomhedspunkter for udvalgte kerneområder i dansk, matematik og børnehaveklassen: Forventet minimumsbeherskelses-niveau for grundlæggende færdigheder som er forudsætning for, at eleven kan tilegne sig kompetencer på efterfølgende klassetrin i alle fag Vejledende udfordringsopgaver for de dygtigste elever Tværgående temaer: Sproglig udvikling, it og medier samt innovation og entreprenørskab

8

9 opmærksomhedspunkt

10 Jeg har en plan…..

11 Årsplanen bruges til Årsplanen er en dynamisk plan
at skabe og vedligeholde overblik at danne afsæt for planlægning af undervisningsforløb at sikre den faglige progression at skabe sammenhæng (mellem fag, understøttende undervisning etc.) at få overblik over resurser, materialer, reservationer etc. Årsplanen er en dynamisk plan der tilpasses/justeres løbende i forhold til læringsmål på baggrund af løbende evalueringer

12 Mål for Værksted 1 Deltagerne kan fremstille en enkel årsplan med valg af færdigheds- og vidensmål fordelt på et skoleår Deltagerne har viden om årsplanlægning som grundlag for planlægning af forløb med nedbrydning af målene til læringsmål

13 Måltragt:

14

15

16 Skabelon til årsplan

17 Årets forløb

18 Årets forløb Skabelon til årsplan 0.a aug – sept - okt nov – dec - jan
febr – marts - april maj - juni Semester Semester

19 Årets forløb m. fagområder i fokus
”lærerteamet beslutter hvilke særlige fagområder, der skal være i fokus i hvert af forløbene”

20 Årets forløb m. fagområder i fokus

21 Årets forløb m. fagområder i fokus

22

23

24 Eksempel på undervisningsforløb for dansk i 8
Eksempel på undervisningsforløb for dansk i 8. klasse I det nedenstående kan du se en årsplan for dansk i 8. klasse, der består af otte undervisningsforløb. Forløbene kommer rundt om alle kompetenceområderne i de forenklede Fælles Mål for Dansk ad flere omgange, og der inddrages otte forskellige delområder af faget. (EMU)

25

26

27 Gruppearbejde Udarbejdelse af et udkast til årsplan, som skaber overblik over et års undervisningsforløb med udgangspunkt i FFM

28 Mål for Værksted 2 Deltagerne kan nedbryde valgte færdigheds- og vidensmål til læringsmål for eleverne i et kortere eller længere undervisningsforløb og formulere tegn på læring samt planlægge evaluering – alt ud fra den didaktiske model Deltagerne har viden om ”måltragten” og den didaktiske models fire hjørner

29

30

31 Relationsmodellen

32

33 Læringsmål for forløb Målet med forløbet er at eleven: kan..
Veksle mellem at lytte og at ytre sig Gengive og beskrive enkle figurer og mønstre Fortælle om egne oplevelser Færdes sikkert på skolens områder Opbygge og efterleve klassens normer Eleven har viden om Talesprogets funktioner enkle figurer og mønstre Basale karakteristika for kunstneriske genrer Skolens regler og fysiske rammer skolenormer kan.. har viden om.. lytte til andres beretning hvordan man skiftes til at tage ordet tage ordet og fortælle om sig selv og berette om egne oplevelser hvordan stemmeføring og tydelig udtale påvirker tilhørernes interesse og opmærksomhed bede om hjælp på en hensigtsmæssig måde hvordan ordvalg og attitude påvirker andres reaktion kan.. har viden om.. bruge ordene trekant, rektangel, kvadrat og cirkel korrekt hvordan ting kan beskrives ud fra deres form sortere ting ud fra deres form at ting kan sorteres ud fra forskellige kriterier kan.. har viden om..

34

35 Læringsmål er for alle elever
Der skal ikke udarbejdes niveaudelte læringsmål

36 Læringsmål er for alle elever
Der skal ikke udarbejdes niveaudelte læringsmål Det der varierer er elevernes grad af målopfyldelse

37

38 Daglig samtale omkring kalenderen
Samtale om, hvorledes man er en god lytter. Udarbejdelse af planche. Øvelser i makkerpar Lær hinanden at kende. ”Spørg mig” (CL) Indføring af ”Mandagsrunde” Stor gruppe – mindre grupper Opsætte kriterier for en god fortæller – lave planche Papir – farver – sakse (til ører) Kalender ”Er syv mange” ”Spørg mig” Planchematr.

39 Viborg | 12. januar 2015 | Læringskonsulent Nikolaj Warming
Læringsmål Eleven kan fysisk finde mindst 2 ting, som viser, at det er efterår i skoven. - Du skal finde 2 efterårsting Eleven kan begrunde sine valg af de 2 ting. - Du skal forklare, hvorfor det er efterårsting Eleven kan forklare, hvordan mindst en af tingene ville have været/set ud på en anden årstid. - Fortæl hvordan tingen ville have set ud på en anden årstid Eleven har lært en ny ting om efterårstegn - Du skal have lært noget nyt om at finde efterårstegn. Viborg | 12. januar 2015 | Læringskonsulent Nikolaj Warming

40 Viborg | 12. januar 2015 | Læringskonsulent Nikolaj Warming
Tegn på læring Eleven undersøger ting i naturen. Eleven er opmærksom på sine kammeraters fund. Eleven bruger relevante ord som f.eks visne blade, hi, samle forråd, flyve sydpå mm. Eleven opsøger/efterspørger ny læring Viborg | 12. januar 2015 | Læringskonsulent Nikolaj Warming

41 Viborg | 12. januar 2015 | Læringskonsulent Nikolaj Warming
Valg af aktiviteter Hovedaktiviteten er en tur i skoven. Meget gerne til et område, som er kendt i forvejen. Aktiviteten er meget topstyret og delt op i etaper. Først præsenteres mål 4. Det mål skal eleverne hele tiden tænke på, når de arbejder med de næste opgaver. Dernæst skal eleverne 2 og 2 først arbejde med mål 1. Dernæst skal eleverne finde nye par og arbejde med mål 2. Til sidst skal det nye par gå sammen med et andet par og arbejde med mål 3. Den udendørs aktivitet følges op hjemme på skolen med en snak om turen og oplevelserne, hvor hver elev skal redegøre for deres ny læring i forhold til mål 4, og en aktivitet, hvor eleverne skal lave en tegning af et af de fundne efterårstegn, samt en tegning af, hvordan tingen ville have set ud på en anden årstid. Viborg | 12. januar 2015 | Læringskonsulent Nikolaj Warming

42 Viborg | 12. januar 2015 | Læringskonsulent Nikolaj Warming
Evaluering Formativ evaluering Pædagogen/læreren lytter til elevernes begrundelser og forklaringer på turen. Pædagogen/læreren spørger løbende ind til ny læring. I plenum skal eleverne redegøre for deres nye læring. Pædagogen/læreren får en visuel dokumentation, når eleverne laver deres tegninger, og her har pædagogen/læreren mulighed for at spørge ind til elever, hvor der er usikkerhed om læringen. Summativ evaluering Eventuelt kan der undervejs tages billeder af alle efterårstegnene, og der kan efterfølgende laves en billedquiz med rigtige og forkerte billeder af efterårstegn. Viborg | 12. januar 2015 | Læringskonsulent Nikolaj Warming

43 Gruppearbejde Planlægning af undervisningsforløb af 2-3 ugers varighed med udgangspunkt i den didaktiske model

44 Værktøjskasse Vi har lavet en dropbox mappe, hvor der ligger forskellige dokumenter kortlink.dk/fd9r Del gerne dit undervisningsforløb

45 Next step – hvad gør jeg i morgen?
Hvordan bringes min viden videre? Overvej: Hvem skal jeg formidle til? Hvordan skal jeg gøre det? Hvornår skal jeg gøre det? Hvem skal hjælpe mig? Hvad er min rolle som ressourceperson? Hvem – det kunne være kolleger, ledelse, forældre… Hvordan: møder, workshops, teams, pædagogiskrådsmøder Hvornår: kan jeg fastsætte et konkret tidspunkt? – sikre at det faktisk bliver Hvem – ledelsen, vejledere fra andre fag… Rolle: ikke bære det på egne skuldre, men være igangsætter Alle får en skabelon, som skal/kan udfyldes. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA University College

46 Tak for jeres opmærksomhed!