Professionelle læringsfællesskaber i praksis

Præsentationer af emnet: "Professionelle læringsfællesskaber i praksis"— Præsentationens transcript:

1 Professionelle læringsfællesskaber i praksis
1

2 Kan vi dele lederskabet om at definere og nå de fælles mål? ?
Jan Pytlich og ? Metafor med Vilbæk/Pytlich som coachen, der sammenkalder holdet/teamet med mellemrum for at få et overblik over hvordan banen aktuelt ser ud fra forskellige vinkler Påstand: Den måde vi som ledere opfatter vores ledelsesrum på, den måde vi ”danner” eleverne på må nødvendigvis afspejles i den måde vi leder lærerne på. Sagt med andre ord: delt lederskab betyder at det, vi forlanger af lærerne, skal lærerne kunne spejle sig i hos os.

3 Hvad opnår skolen ved ”delt lederskab”
Kvalificerer sin mulighed for: At løse opgaven kompetent ved at tage udgangspunkt i det, den véd nu, og har erfaring om, og bruge det som afsæt for næste skridt - ”enactment” At være meningsskabende for lærere og elever Adækvat organisering af samarbejde med og mellem lærerne – i motiverende praksisfællesskaber

4 Målsætning. Proces 2014 - 2015 Jan Pytlich og ?
Pædagogisk Dag. 6/11, 2013 A Motivation og læring C  Sprog på Odder Gymnasium D AT og innovation  B IKT strategi & Digital Dannelse Pædagogisk Rådsmøde 3/ 25/ Efterår 2014 Projektleder  Pædagogisk Rådsmøde Forår 2015 Afrapportering og afslutning E Moderne dannelse Jan Pytlich og ? Metafor med Vilbæk/Pytlich som coachen, der sammenkalder holdet/teamet med mellemrum for at få et overblik over hvordan banen aktuelt ser ud fra forskellige vinkler Påstand: Den måde vi som ledere opfatter vores ledelsesrum på, den måde vi ”danner” eleverne på må nødvendigvis afspejles i den måde vi leder lærerne på. Sagt med andre ord: delt lederskab betyder at det, vi forlanger af lærerne, skal lærerne kunne spejle sig i hos os.

5 ★ Undervisningen Operationel ledelse Strategisk ledelse
Vælger medarbejdere Undervisningen Operationel ledelse Strategisk ledelse Skaber strategi Økonomi-styring Faciliterer debat og videns- netværk Studieretningsleder Klasseteam Projektledere Vicerektor Rektor Bestyrelse Adm. chef Pædagogisk Råd Samarb. Udv. Adhoc. Gr. Leder relationer Lærere Kval. Gr. Elevråd Delt lederskab Rammer for delt lederskab Forudsætning for rammer og delt lederskab Fag. Gr. Elever Formulerer visioner Sætter mål Kommunikerer værdier Pæd. leder Studie- + læsevejl. ★ En baggrundmodel til at forklare hvordan vi rent praktisk placerer møderne om læringsmiljøet i klasserne og den enkelte elev. Mødets placering (som beskrives på næste slide) er markeret med en stjerne. Vedr. de enkelete bokse henvises til det fremsendte baggrundspapir

6 Input fra lærerne Output til skolen Den enkelte elev
Fagligt standpunkt [tidl. lærerforsamlingsmøder] Klasseteammøde Klassens lærere Dialogmøde Studieretningsledere, ledelse + vejledere Konkrete aftaler Studieretningsledere fælles pr. årgang: Referat af hovedpunkter, erfaringsudveksling, videndeling Studieretningsledere individuelt. Konkrete handlinger Opsamling Konklusioner Input til pædagogisk debat Indsatsområder Rammesætning Studieretningsprofil (koordinering af studieplan, tværfaglige samarbejder og toning) At lære (kompetenceudvikling, arbejdsformer, udførelse og brug af evaluering) Klasserumskultur og trivsel (herunder koordinering af skr. arbejde) Udfordring af svage og stærke elever Klassen som helhed Input fra lærerne Output til skolen De 2 centrale mødefora – klasseteammødet og dialogmødet. Indholdet og deres reationer 6

7 Elevtrivselsundersøgelse
Hvert år i november. Alle klasser. Ennova 7 kategorier Organisering / ledelse Undervisere Undervisning Socialt miljø Fysisk miljø Egen motivation Udstyr og materialer Både skoleniveau og klasseniveau. Fokus på forbedringspunkter. Ledelse-elevråd / lærere–elever. Især pkt. 2,3,4 og 6 Dagsordenssættende for pædagogisk og fysisk udvikling Dette slide og de 2 næste beskriver hvorledes vi indsamler data til brug for møderne –(ud over lærernes informationer) og også hvor forskelleige udfordringer er i den enkelte klasse

8 Fokusområder 1a 2013

9 Fokusområder 1n 2013

10 KLAR PARAT STUDIERETNING Et Ny Nordisk Skole Projekt
Her starter et konkret eksempel på hvad vi arbejder sammen om i de professionelle læringsfællesskaber og hvordan

11 Klar-Parat-Studieretning
Mål At udvikle stærke studieretninger via delt lederskab og målrettet fokus på den enkelte elev Redskaber kræver nye værktøjer og ny organisering Fokus på 3 faser: Klar – Parat - Studieretning

12 Klar-fasen: modtagelse, screening, introduktion
Samarbejde med grundskoler om elevernes færdigheder, kompetencer og arbejdsformer Kortlægning af elevernes indgangsniveau Screeningsresultater samles og følger den enkelte elev fra grundforløb til studieretning Der screenes i matematik, læsehastighed og AP Folkeskolereform nødvendiggør ar vi er synkroniserede med vores aftagere

13

14 Parat-fasen Fokuseret træning i studiekompetencer
Hvad gør vi med viden fra screeningerne? Matematik-kursus Læsehastighedskursus AP-kursus Mentor-ordning Differentieret undervisning i den enkelte klasse ”How to get organized”/IKT-dannelse i forbindelse med konkrete opgaver

15 Parat-fasen Udvikling af fælles organisationsværktøjer
Kompetenceportalen: Skriftlighedsportalen: IKT-portal: Portalerne udgør en platform, som er synlig og inddrager ledelse – lærere – elever i projektets delmængder og progressionstanke. Er dynamisk med bidrag fra brugerne

16 Studieretningsfasen. Identitet og studiekompetence
Mål Studieretningernes særlige profil og samarbejde fagene imellem skal give bedre motivation og mere læring Kræver Samarbejde, organisering med delt lederskab mhp videndeling mellem lærere - ledelse

17 Delt ledelse: man skal have noget at lede med & rammer, der giver mening
Studieretningslederne forvalter 25 elevtimer og kr til fordeling på SR-aktiviteter pr skoleår. Aftale eks-/inkursioner gennem de tre år. 2 – 3 dage pr skoleår kan anvendes. Aftale studierejse: 5-7 dage, bestilling via kontor a + b: max. samlet ramme for elevudgiften på 6.000kr i 3 år Klasseteam og dialogmøder mhp. videndeling mellem studieretningens lærere på alle tre årgange og ledelsen

18 Eksempler på dannelse af STR-profil
SR-intro ved studieretningsstart – SR-lærere og 2g/3g elever præsenterer særlige træk ved studieretningen ved skoleårets start ”Elevtid tilstede” til SR-fag - 2 lektioner pr 14 dag, indlagt i skemaet (idéer udveksles på Skriftlighedsportalen) ETU & elevtrivselsevaluering, som fælles redskab til motivation som drivkraft for læringskultur i klasse-rummet. Ledelse og lærerne drøfter resultaterne med eleverne i et formativt perspektiv

19 Elev – elev formidling Der skabes et perspektiv for eleverne med faglige rollemodeller, som man kan pejle efter i egen udvikling fra elev - studerende Studieretningsdag-på-langs (3g og 1g underviser hinanden indenfor studieretningen) AT 2g elever formidler deres resultater af AT- innovationsuge til 1.g elever indenfor studieretningen 4. g elever giver kick-off til 3.g AT generalprøve

20 Lærer – lærer udveksling
Erfaringsudveksling, fastholdelse af de gode idéer og overblik + ejerskab i organisationen Planlægningsdag inden skolestart: nye SR-ledere mødes med 4.g SR-ledere, erfaringsudveksling mhp. den konkrete studieretning PDP, Pædagogisk-Didaktisk- Platform: videndeling og sparring. Skolens forsøg/laboratorier oversættes til fagene og undervisningspraksis Kompetenceportal, Skriftlighedsportal, IKT-portal som introduktionsværktøj til nye lærere, nye SR-ledere, fast reference for hele organisationen (elever, lærere, ledelse)

21 Klar – parat - studieretning
Hvad blev vi bedre til? Etablering af et praksisfællesskab mellem lærere – ledelse via portaltankegangen og Pædagogisk Didaktisk Platform(kobling mellem lærerinitiativ og organisatorisk tiltag) En eksplicit køreplan giver stabilitet og tryghed og større pålidelighed ift. valg af evalueringsformer Vi screener ikke længere for at screene…vi løfter eleverne SR-videndeling og SR-identitet er en fælles dagsorden Ejerskab: vi har et fælles referencepunkt ift. MUS, GRUS, PR, pædagogiske dage, Pædagogisk Didaktisk Platform

22 Klar – parat - studieretning
Hvad er næste udviklingstrin for KPS? Mere fokus på formativ evaluering for og af læring. Udviklingsprojekt i samarbejde med Jens Dolin, KU Oversættelse af innovation og globalisering til den enkelte SR – i AT og dernæst fagene. Udviklingsprojekt i samarbejde med Frontløberne Stærkere kobling til grundskolen på lærer-lærer niveau og elev-elev niveau (skriftlighed, AT/projektopgaven, talentarbejde) Refleksioner over næste skridt

23 Hvad har vi lært? Lærerne ”Vi skal huske hele tiden at ”lære eleverne at kende forfra” ”Vi skal personliggøre elevens dannelse/læring og finde ud af hvad det er, der motiverer både klassen – og den enkelte” ”Vi skal til stadighed udvikle adækvate, fælles værktøjer, som muliggør et professionelt samarbejde om undervisningspraksis” Konkluderende bemærkninger

24 Hvad har vi lært? Ledelsen ”Ledelsen kommer tættere på læring, og lærerne kommer tættere på ledelse” ”Det kræver en organisation, der har de nødvendige fora, hvor man i en ”on-going” dialog deler lederskabet om at løfte den enkelte studieretning og den enkelte elev maksimalt” ”Enactment” er et godt instrument for at komme i mål