Modul 4 Teamsamarbejde Hvis der er tid kan man prioritere at bruge mere tid på dette modul end på det foregående, da den ekstra tid kan anvendes på øvelserne.

Præsentationer af emnet: "Modul 4 Teamsamarbejde Hvis der er tid kan man prioritere at bruge mere tid på dette modul end på det foregående, da den ekstra tid kan anvendes på øvelserne."— Præsentationens transcript:

1 Modul 4 Teamsamarbejde Hvis der er tid kan man prioritere at bruge mere tid på dette modul end på det foregående, da den ekstra tid kan anvendes på øvelserne af briefing, opsummering og afrunding i dette modul. Hvis der ikke er tid må man enten vælge øvelser af briefing fra og lade det indgå i den afsluttende team-building-øvelse eller man må strukturere øvelserne for deltagerne, så de får udleveret en specifik case, de skal briefe udfra. Referencer til de enkelte redskaber findes i bilag 1 i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur’

2 Indhold Strategier til sikkert samarbejde: Redskaber: Teamledelse
Teammedlemskab Redskaber: Briefing Teambesked Opsummering Afrunding Sikre Sætninger Gennemgå modulets indhold for deltagerne

3 Strategier

4 Strategi 1 - Teamledelse
Teamlederens opgaver: Organiserer teamet Fordeler arbejdsopgaver Udtrykker mål Bevarer overblikket Træffer beslutninger efter input fra teamet Tager initiativ til briefing, opsummering og afrunding Løser konflikter Den første strategi til godt teamwork er at sikre, at der er en teamleder (se håndbogen side 10). Organiserer teamet: Teamlederen taler til teammedlemmerne og fremlægger en plan, så de forskelliges roller er klare. Fordeler arbejdsopgaver: De fleste vil for det meste have veldefinerede roller i veldefinerede teams, men en kort rollefordeling sikrer, at alle ved, at teamlederen har ’set dem’, og at de forventes at gøre det de plejer. Udtrykker mål: Hvis teamet skal arbejde mod det samme bør alle kende målet. Fx ’Vi skal gøre patienten klar til røntgen’ eller ’Vi skal have isat en ny aortaklap’. Er et vigtigt led i at opbygge en ’fælles forståelse’. Bevarer overblikket: Teamlederen bør ikke selv være bundet til praktiske opgaver, der kræver for meget fordybelse. Under en operation kan kirurgen være teamleder, og samtidig fordybet i tekniske vanskelige opgaver. I så fald er teamlederen helt afhængig af inputs, da fokus på en snæver del af patienten kan fjerne fokus fra andre dele fx vejrtrækning eller cirkulation. Træffer beslutninger efter input fra teamet: Teamlederen er afhængig af input fra teamet og bør inddrage disse input i alle beslutninger. Tager initiativ til briefing, opsummering og afrunding: Teamlederen tager input til informationsudveksling i teamet. Løser konflikter: Teamlederen har overblikket og vil derfor ofte være dem, der bemærker konflikter i teamet. Dette r teamlederen opgave at søge at løse disse konflikter.

5 Strategi 1 - Teamledelse
Eller omvendt: Den der… Organiserer teamet Fordeler arbejdsopgaver Udtrykker mål Bevarer overblikket Træffer beslutninger efter input fra teamet Tager initiativ til briefing, opsummering og afrunding Løser konflikter …Er teamleder Ovenstående slide, der vender det foregående på hovedet, indikerer, at påtager man sig ovenstående opgaver, gør man måske ikke sig selv til ekspert på et kompliceret klinisk område, men man påtager sig teamledelsen. Derved kan andre end lige overlægen sagtens være teamledere. Særligt hvis pågældende modtager kvalificerede inputs fra de erfarne teammedlemmer. Spørg deltagerne: Hvem kan være teamleder ud fra det der står på slidet? Der kan komme diskussion af, hvilke faggrupper, specialer og titler, der kan være teamleder. Det væsentlige er, at er bliver fundet en teamleder, da det er det man ved har indflydelse på sikkerheden. Man kan godt starte med én teamleder og skifte teamledelse undervejs.

6 Aktive teammedlemmer (Strategi 2)
Deltager i beslutningstagning Giver information og feedback Støtter andre teammedlemmer (jf. stress og træthed) Tilbyder assistance Forstår deres roller Siger til og fra Gennemgå teammedlemmernes roller (Håndbogen side 10). Spørg evt. om nogen er uenige? Deltager i beslutningstagning: Teammedlemmer kan være eksperterne, hvor teamlederen kan være generalist (jf. de forrige slides). Derfor er teammedlemmernes aktive deltagelse og inputs med observationer eller specialviden afgørende. Giver information og feedback: Fordi to par øjne ser bedre end et par er teammedlemmernes inputs afgørende – selvom teamlederen selv kunne have observeret det samme. Støtter andre teammedlemmer og tilbyder assistance: Leder tilbage til ’gensidig opbakning’. Forstår deres roller: Det er væsentligt, at de roller teamlederen har fordelt følges. Er rollerne ikke forstået, kan man ikke leve op til den tildelte rolle, eller ønsker man at omdefinere sin rolle må dette kommunikeres til teamlederen. Siger til og fra: Jf. ’Assertion’/’sige til og fra’.

7 Udfordringer ved teamdannelse
Ingen teamledelse Flere teamledere Er en uklar rollefordeling Udskiftning i teammedlemmer For stor eller lille respekt for autoriteter Konflikt mellem personligheder Manglende erfaring Skjulte dagsordener Eksempler: Ingen teamleder: Er et problem, fordi ingen træffer beslutningerne, og indsatsen derfor ikke koordineres – den fælles forståelse kan svigte. Flere teamledere: Hvis kirurgen har været teamleder og så kommer der en anæstesiolog, der har mere erfaring på området kan teammedlemmerne blive i tvivl om, hvem der er teamleder. Det er derfor vigtigt, at teamlederen direkte eller indirekte markerer, hvem der har teamledelsen. Uklar rollefordeling: Hvis de enkelte teammedlemmer ikke kender deres opgave, kan de blive passive eller begynde at gøre noget forkert. For stor respekt for autoriteter: Teammedlemmer kan fx tøve med at komme med inputs til en teamleder. For lille respekt for autoriteter: Teammedlemmerne kan vælge at overhøre teamlederens planlægning og vælge en anden opgaveløsning. Det giver svigt i den fælles forståelse og øger risikoen for fejl. Udskiftning i teammedlemmer: De nye, der kommer til, ved ikke hvad der er gået forud  har ingen fælles forståelse. De har brug for en briefing eller lang tids erfaring for umiddelbart at kunne indgå i teamet. Konflikt mellem personligheder: Åben konflikt mellem teammedlemmer kan skabe svigt i den fælles forståelse og fjerne fokus fra opgaven for teamet. Manglende erfaring: Kræver en årvågen teamleder eller et ærligt teammedlem at indrømme overfor teamet, at man ikke er sikker på, at mane er i stand til at løse opgaven. Skjulte dagsordner: Enkelte teammedlemmer kan have andre mål end de andre. I nogle tilfælde kan de forhindre en sikker opgaveløsning. Eks.: Hvis et teammedlem gerne vil hjem til tiden i stedet for at blive en time længere til en kompliceret opgave, kan det påvirke vedkommendes inputs til teamet. De redskaber, der skitseres på de næste slides kan alle anvendes til at forsøge at overkomme ovenstående udfordringer

8 Redskaber Nu gennemgås de redskaber, der kan anvendes for at sikre et godt teamsamarbejde via informationsudveksling og fælles forståelse

9 Briefing (1) Håndbogen side 11.
En briefing, der er en struktureret informationsproces forud for en opgave. Gennemføres af teamlederen. En briefing kan anvendes forud for stort set enhver opgaveløsning. En briefing bør anvendes forud for alle indgreb, for at sikre korrekt patient, indgreb, side, billeddokumentation og evt. udstyr. Briefingen er kortvarig (fx et-to minutter forud for en større operation). En briefing kan også anvendes ved forud for fx en stuegang, hvor man kan justere roller og ansvar eller forventede problemer i relation til bestemte patienter. Teamlederen kan afslutte briefingen med at bede teammedlemmerne sige til, hvis de opdager noget, der er usikkert. Dette er en væsentlig del af at sikre et samarbejdsklima, der fordrer inputs fra alle. Nogle anbefaler, at teamlederen former hænderne til et T som i en amerikansk fodboldkamp. Denne del er dog mindre væsentlig, hvis det kan afholde nogen fra at gennemføre briefingen. Dog kan hænderne formet som et T medvirke til at opmærksomheden samler sig i fx et større team som på en operationsstue. Sundhedsstyrelsen anbefaler at der indgår en briefing forud for alle operative indgreb (

10 Briefing (2) Formål: Udveksling af information  sikre den fælles forståelse Uddannelses-potentiale Forbedrer sikkerheden og arbejdsmiljøet Man har anvendt briefinger i mange brancher i mange år – som her i militæret og i sporten. De har også været anvendt i sundhedsvæsnet. En briefing kan dog anvendes i langt flere sammenhænge end det sker i sundhedsvæsnet i dag. Spørg evt. om der ikke er nogen uddannelsessøgende, der har prøvet at stå som observatører til noget de ikke anede hvad var? Denne situation kan en briefing forebygge.

11 Briefing-øvelse Hver gruppe vælger en af ’jeres egne hændelser’
Forestil jer, at teamlederen gennemfører en briefing forud for hændelsen (alternativ: Find en case fra ISBAR-casene og forestil jer, at I står i skadestuen/OP/AMA) Anvend tjeklisten i håndbogen Her skal grupperne måske have hjælp til at finde en briefing-situation: Nogle hændelser som en forveksling af patienter ved medicindispensering er svær at ’briefe sig ud af’. Briefinger kan typisk finde sted følgende steder: Morgenkonference Sygeplejerapport Forud for et operativt indgreb Forud for andre indgreb fx en gastroskopi, scanning, røntgenundersøgelse etc. Forud for en stuegang Giv evt. et eksempel: En deltager har en medicineringsfejl med: To patienter hedder det samme og har derfor fået hinandens medicin. Briefing: Sygeplejerapport i en sengeafdeling: ’Ja, så er det blevet mandag og det er dagvagt. Jeg hedder Lotte og er afdelingssygeplejerske. Hvis I kort lige vil præsentere jer og jeres funktion?’ ’Jeg hedder Annesofie og er sygeplejerske’ Jeg hedder (etc.)’ Lotte: ’Vi har 25 patienter i afdelingen, dvs. der er en enkelt patient, der ligger på gangen. Jeg foreslår at Annesofie og Mille tager gruppe A, Beate og Lone gruppe B (etc.). Lone og Mille er teamansvarlige og står for medicinadministration. Vær opmærksom på, at vi har to patienter i gruppe B, der hedder Poul Nielsen. Vi bør flytte den ene over i gruppe A, da vi må forebygge forveksling. Mille, vil du sørge for det efterfølgende? Jeg forventer, at I siger til, hvis I opdager noget der bekymrer jer i afdelingen. God arbejdslyst’ Hvis der i undervisningen er tale om, at disse redskaber tager for lang tid, kan man i forlængelse af denne øvelse bede deltagerne tage tid på at gennemføre en briefing.

12 Briefing? Pointe: Kniven er endnu ikke er sat i patienten og det han gør er derfor at briefe, forudse sikkerhedsproblemer og ’sige til’. Konklusion: Det er en briefing! ? ©

13 Briefing? Her mangler teamet også en briefing. Der er ingen teamleder, der har sagt ’Sig til…’ til teammedlemmerne og derfor får de to kirurger lov til at fortsætte. Der er med andre ord ikke en kultur, hvor man siger fra…

14 Teambesked Teambeskeden er en metode til kommunikation af vigtig information til alle i teamet. Kan fx anvendes ved akut behandling af kritisk syge patienter, hvor en større gruppe personale er samlet om patienten, og har brug for den samme information. Teambeskeder gives som regel teamlederen med svar fra et teammedlem. Teambeskeden kommunikeres så højt at alle, der skal høre det, kan høre det. Eksempel fra en akutmodtagelse: Teamleder: ’Peter er der frie luftveje?’ Peter: ’Luftveje frie’ Teamleder: ’Susanne er der fri vejrtrækning?’ Susanne: ’Der er respirationslyde bilateralt’ Teamleder: ’Hans, hvad er blodtrykket?’ Hans: ’Blodtryk 90/50’ Teambeskeden har særligt sin berettigelse i større teams, hvor der er en del aktivitet, der kan betyde, at vigtige beskeder overhøres.

15 Opsummering Formål: Spørg: Skaber overblik og fælles forståelse
Finder løsninger Spørg: Hvad er der sket og hvad skal der ske? Er der nogle problemer eller bekymringer? Hvilke ressourcer eller løsninger er der? Håndbogen side 11. Ved en opsummering skaber teamet overblik over opgaven med det formål at dele viden og finde løsninger på problemer. Opsummeringen medvirker til at bevare situationsbevidsthed og skabe fælles forståelse. Opsummeringen hjælper til at bevare situationsbevidsthed og skabe fælles forståelse. I praksis bør man anvende en opsummering, hvis der kommer nye teammedlemmer til, som har behov for at modtage eller afgive information til teamet fx en kollega, der overtager en kollegas funktion ved et vagtskifte midt i en opgave, en mave-tarm-kirurg, der kaldes til en traumepatient, en anæstesiolog, der kaldes til en dårlig patient eller en børnelæge, der kaldes til en fødestue, hvor der er født et barn med behov for fx iltbehandling.

16 Opsummerings-øvelse Fortsæt, hvor I slap jeres briefing
Der er nu gået noget tid I har brug for en opsummering Teamlederen uddelegerer nu en opsummering til den, der sidder til højre for sig – kollegerne bidrager Anvend tjeklisten i håndbogen Grupperne skal måske have lidt hjælp til at forestille sig situationen. Giv et eksempel: Kl. er nu 12 på sengeafdelingen: Lotte: ’Vi har fået udskrevet tre patienter under stuegang. De venter alle tre på at komme hjem. Vi har fået besked fra AMA om at de gerne vil overflytte fire patienter hertil snarest. De kan vente et par timer med den ene, men de tre andre vil de gerne have herop. Det giver os problemer med overbelægning. Den ene der kommer, en kvinde på 87 år har brug for ilt, så jeg forslår, at vi lægger hende ind på stue 9. De andre må ligge på gangen indtil de andre patienter er hentet eller taget hjem. Mille: ’Det ser ud til, at vi har tre patienter i overbelægning i aftenvagten. Kan vi kalde ekstra personale ind?’ Lotte: ’God idé. Jeg prøver at ringe til Else.’

17 Afrunding - tjekliste Håndbogen side 12.
Afrundingen er en metode ved afslutning af en opgave til kommunikation om, hvordan en proces kan forbedres. Varetages af de tilbageværende teammedlemmer efter opgaven. Formålet er desuden at sikre, at evt. utilsigtede hændelser rapporteres med det formål at gøre opmærksom på problemstillinger på et organisatorisk niveau. Tjeklisten gennemgås. Afrundingen øves efter den afsluttende teamøvelse.

18 Behov for en afrunding? Wulffmorgenthaler ©
Dansk tekst: ’Selvom operationen var kaotisk, så føler jeg faktisk, at den gik meget godt…’ Spørg fx: Er det noget I kan genkende eller er det for overdrevet? Wulffmorgenthaler ©

19 Sikre Sætninger ’Hvem er teamleder?’
’Jeg forventer, at I siger til, hvis I opdager noget, der er usikkert!’ ’Lad os opsummere…’ ’Jeg er bekymret, fordi…’ Sikre sætninger er sætninger man kender betydningen af, og som kan anvendes ved teamdannelse (Se Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation side 13). Begrebet stammer fra luftfarten (’Critical language’), hvor man anvender standardiserede sætninger til både rutineprocedurer og krisesituationer (Vi kender remsen fra kabinepersonalet umiddelbart før take off på en flyvning: ’Cabin crew, close doors - arm slides-cross check and safety annoncement’, ’cabin checked’ og ’cabin clear’ (det sidste til cockpittet) og så er der take off). ’Hvem er teamleder?’ kan anvendes, hvis man kommer til et team og er i tvivl om, hvem der er teamleder. ’Jeg forventer, at I siger til, hvis I opdager noget der er usikkert!’ kan anvendes af teamlederen, hvis teamet tøver med at komme med input til teamlederen eller som indledning til et teamsamarbejde, hvor teamlederen vil markere, at inputs er velkomne. ’Lad os opsummere…’ kan bruges af teamleder eller teammedelmmer, hvis der er brug for at skabe overblik eller finde løsninger ’Jeg er bekymret, fordi…’ kan anvendes af teamleder eller teammedlemmer, hvis der er et sikkerhedsproblem.

20 Øvelse i teamwork Instruktion:
Deltagerne skal nu øve alt det de har lært. Underviserne observerer grupperne til brug for den efterfølgende afrunding i plenum. ’Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation’ må gerne anvendes. Hver gruppe har fået udleveret lige meget papir (ca. 250 A4 ark kopipapir), 2 ruller tape og to sakse. Der skal desuden bruges tre legetøjskøretøjer: De tre skal være af stigende størrelse, dvs. ca. 250 gram, 750 gram og 1500 gram De skal kunne trækkes vha. en snor, der sidder foran fx i kofangeren Den mindste skal være ca. 10 cm, den mellemste ca. 15 cm og den største ca. 20 cm høj. Der findes et sæt med politi-bil, ambulance og brandbil med Falck-logoer (kan fås i Toys ’r Us), der passer. Ellers kan man i en hver velassorteret legetøjsbutik udvælge tre biler/lastbiler, der passer. Historien er, at ”I er et hold af ingeniører, der skal hjælpe hhv. politi, ambulance og brandvæsen frem til en væltet bus på en motorvej. Politibilen standser ulykken. Ambulancen kan transportere de sårede til sygehuset og brandbilen kan slukke branden i bussens bagagerum. Problemet er, at broen fra Falck-stationen til motorvejen er braset sammen. Heldigvis har I det rigtige udstyr til at bygge en bro. I får derfor nu 23 minutter (det er testet – de skal hverken have mere eller mindre) til at bygge en bro. Det hold, der først får bygget en bro, der opfylder et af følgende kriterier, har vundet: Bilen skal kunne køre over eller under ved træk i snoren (ikke holde bilen). Bilen skal kunne køre under broen (tillægspoints) Der er tre biler. Jo større bil, der kan passere over/under broen, desto flere points. Der tildeles 1 point for opfyldelse af hver af de teamkompetencer I har lært i dag, og et point for hvert redskab fra håndbogen I anvender”. I tvivlstilfælde: tilkald en bagvagt vha. ISBAR Tag tid: Øvelsen afsluttes og der tælles points efter 23 minutter. Pointoptælling: Se næste slide Kommentar til billederne på slidet: De viser forskellige teambuildingøvelser. Observation af teamkompetencer: Se referencer af (Lingard, 2002, 2005 og ANTS)

21 Afrunding & point-optælling
Deltagererne gennemfører en afrunding i grupperne Ét point pr. redskab i håndbogen og ét point for ’teamleder’ og ’teammedlem’-kompetencer Afrunding: Inden pointoptællingen gennemfører deltagere og observatører en afrunding som beskrevet i håndbogen. Vær opmærksom på, at øvelsen kan udløse følelser i grupperne, der minder om de følelser, der kan opstå i hverdagens stressende teamsituationer. Forsøg – så vidt muligt – at få dette talt igennem under afrundingen. Observatørerne og underviserne har her en vigtig rolle med at sørge for, at alle (også teamlederen) bliver hørt, og at der kommer fokus på det konstruktive, og det deltagerne har lært. Pointoptælling: Grupperne kommer typisk de 14 kompetencer på side 10 igennem. Derudover er tjeksvar, teambesked, nødbremsen, sikre sætninger, briefing, opsummering, afrunding og evt. ISBAR’en relevant. Brug observatørernes observationer til at tælle points sammen. Find evt. en præmie til det vindende hold.

22 Opsummering Strategier: Redskaber: Teamledelse Teammedlemskab Briefing
Teambesked Opsummering Afrunding Sikre Sætninger Opsummer kort modulet, hvis der er tid.