Den perfekte folkeskole? - udfordringer og muligheder

Name: Den perfekte folkeskole? - udfordringer og muligheder
Uploaded: 2017-10-05T20:52:09+00:00
Duration: PTM25S29
Channel: Finn Lorentzen
Description: Den perfekte folkeskole? - udfordringer og muligheder

Den perfekte folkeskole? - udfordringer og muligheder
Lærerstuderendes kursusweekend 1. november 2014 Trine Ankerstjerne – lektor og professionskonsulent - UCC kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

kursusweekend for lærerstuderende - 1. november 2014 - tria
Oplæggets indhold ’Samarbejdet mellem lærere og pædagoger har ikke været mere aktuelt, end det er lige nu. Reformen af folkeskolen har medført, at pædagoger for første gang indtræder som ligeværdige aktører i skolens rum. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre i praksis? og hvilke muligheder og udfordringer er der forbundet ved det? Oplægget indeholder bud på de tværprofessionelle udfordringer, ligesom erfaringer rundt om i landet formidles.’ kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Ny skolepolitisk virkelighed
PISA (2004): Anbefaling om bedre sammenhæng mellem fritidstilbuddet og undervisningen EVA: Fritidspædagogik henholdsvis skolepædagogik Regeringens Skolestartsudvalg (nedsat dec. 2005) Lov om mål- og indholdsbestemmelser i SFO (august 2009) Krav om øget samarbejde mellem SFO og undervisning Obligatorisk børnehaveklasse med tilhørende trinmål i undervisningen (træder i kraft august 2009) Folkeskolereform (træder i kraft august 2014) kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Folkeskolereformen Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre Der skal bygges videre på folkeskolens nuværende styrker og samtidig tages hånd om de udfordringer, skolen står overfor. De tre mål for folkeskolen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (Fra UVM’s hjemmeside kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Reformens fornyelse Fokus er flyttet fra undervisning til læring Et skifte fra in-put til outcome Undervisning er forenklet sagt input Læring er outcome, det handler om resultatet af undervisningen Hvilket udbytte har eleven af skoledagen, hvad har eleven lært? kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Læring i forhold til undervisning
Hvad er læring? Læring er en aktiv proces, hvor den lærende konstruerer/rekonstruerer viden, færdigheder, holdninger, identitet. Er udtryk for en konstruktivistisk læringsforståelse. Læringsprocessen har både en strukturel side (den kognitive – læringens indhold) men også en dynamisk side (drivkraft) Læring er altså en udvikling af det, man allerede ved, en udbygning af den viden man har. En konstruktion på det eksisterende grundlag eller en omkonstruktion. ( Illeris) kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Læring versus undervisning
Læring: er handlinger og aktiviteter, som udføres af en person m.h.p. at denne person selv lærer noget bestemt, som kan være besluttet af andre eller den pågældende selv har bestemt det ( været med til at bestemme) Læring er et arbejde, der udføres af den lærende At lære sig – indre proces Undervisning er handlinger, der udføres af en person m.h.t. at andre lærer noget bestemt. Undervisning handler om kommunikation mellem lærer/elev Lære fra sig – ydre proces kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Læring Læring er en social proces, der foregår i samspil med andre – Knud Illeris (Læring, 1999) Den indholdsmæssige (kognitive og motoriske) dimension der drejer sig om tilegnelsen af det der læres Den psykodynamiske (følelses-, viljes- og motivationsmæssige) dimension der drejer sig om læringens drivkræfter. Den sociale (samspils- og samfundsmæssige) dimension der drejer sig om samspillet mellem individet og omgivelserne (Fra kapitlet i Pædagog i skole og fritid) kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Trivsel Fire synsvinkler har været inddraget i forståelse af trivsel: en personlighedsorienteret (am. wellbeing), hvor det vigtige er personens almene tilstand, en kognitivt orienteret vinkel, hvor der fokuseres på graden af opfyldelse af personens forventninger, en socialpsykologisk tilgang med vægt på personens sociale samspil med omgivelserne og aktive deltagelse, fx med mulighed for indflydelse, samt en sociologisk vinkel, der lægger vægt på trivselsfremmende vilkår, fx med hensyn til materielle forhold og uddannelses- og kulturtilbud Fra: Den store danske Encyklopædi - Gyldendal kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Illeris’ læringstrekant
kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Illeris Læring er en social proces, der foregår i samspil med andre Læring er en subjektiv proces, der præges af den lærendes forforståelser, forventninger, interesser og perspektiver Læringssituationen har indflydelse på læringens proces og resultat Betydningen af den lærendes motivation kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Det progressive blik på det tværprofessionelle samarbejde
Tid Børns og unges vej gennem det institutionaliserede børne- og ungdomsliv Ungdomsuddannelse Udskoling – ungdomsskole, Uddannelsesvejledning, ungdomsklub Mellemtrin i skolen Klub Indskoling SFO Progression i krav og forventninger Børnehave Vuggestue Kilde : Højholdt , Den reflekterende praktiker s. 25 kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Praksis - aftagerfeltet
Pædagoger har i en årrække deltaget i skoledelen Primært i indskolingen Gode erfaringer med det tværprofessionelle samarbejde Udfordrende rolle/positionering  Kontinuitet for børnene kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Hvad vi? Skolestartsudvalgets rapport peger primært på at pædagogerne kan løse opgaven med lektiehjælp – og giver ellers ingen bud på, hvad pædagogerne skal i skolen EVA, 2013 – mest optaget af forskellige problematikker og udfordringer forbundet ved at have lærere og pædagoger i skolen Hvordan sikrer vi et åbent, nysgerrigt og ligeværdigt samspil, som forbinder det bedste fra de to professioner? Hvordan gør vi op med rigide skel mellem undervisning og fritid, læring og leg, indhold og relation? kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Vi ved også… Overgange (Broström, Vejleskov, Højholdt, Stanek, Corsaro og Molinari) Kontinuitet Pædagoger i skolen = god skolestart (BUPL, 2010) Samlet læringsforløb Fællesskaber typisk overlades det til praksis at finde svaret kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Folkeskolereformen og det tværprofessionelle
Det inkluderende fællesskab Klasserumsledelse Didaktik og pædagogiske (lære-)processer Tværprofessionelt samarbejde som ligeværdigt samarbejde Ledelse Børns læring og trivsel kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Lærere og pædagoger skal samarbejde
Det er udfordringer forbundet ved at føre disse to professioner sammen To ministerier – to fagforeninger (og osse to uddannelsesmæssige traditioner) De har hver sin historie, tradition, uddannelse, pædagogiske mål og metoder Meget ofte lades disse forhold ude af betragtning, når der forandres, og når kommunale politikere beslutter sig for, at indføre begreber og metoder som: Helheds/-dagsskole og Leg & læring kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Det tværprofessionelle – hvad er det?
Højholdt (2013) skelner mellem hhv. det tværfaglige og det tværprofessionelle samarbejde. Med det tværfaglige samarbejde er der tale om samarbejde mellem to eller flere fag, hvor et fag forstås som en samling af metoder, viden, redskaber og færdigheder inden for et givet område. kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Det tværprofessionelle samarbejde
Til forskel herfra har man med det tværprofessionelle samarbejde fokus på mere end fagligheden – og samarbejdet vurderes på et både bredere og højere niveau. ”Med blikket på professioners samarbejde i en tværprofessionel optik er der fokus både på fagligheden og på de normer, vaner, værdier, holdninger og det ansvar, de involverede har og påtager sig (…)” (Højholdt 2013, s. 59). kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Det overskridende element
”I tværprofessionelt samarbejde overskrides den enkeltes faglighed og professionsidentitet i samarbejdet, og ideelt set udvikles en ny professionsidentitet hos de deltagende professioner.” (Højholdt, s. 59). kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Tværprofessionelt samarbejde
Et tværprofessionelt samarbejde er altså et samarbejde, hvor forskellige faggrupper – her lærere og pædagoger – udvikler en fælles målsætning og et fælles værdigrundlag for arbejdet med barnet, og hvor ligeværdighed bør defineres som ideal. kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Trine Ankerstjerne - UCC - Helsingør/Snekkersten - juni 2014
Erfaringerne Strandgårdsskolen i Ishøj (siden 2008) erfaringer med samarbejdet i mellemtrinet – osse lærere i klubben ex. i sommerferien + fælles lederteam Vestervangskolen i Viborg  observere og sparre med læreren om klassens trivsel  forebygge tilbagevendende konflikter internt mellem børnene  forebygge mobning og udstødelse  skabe sammenhæng mellem skole og klub for børnene Klubberne i Frederikssund  15 timer om ugen i skolen  understøtte elevernes trivsel(erstatter ikke AKT) + fælles lederteam Trine Ankerstjerne - UCC - Helsingør/Snekkersten - juni 2014

Undersøgelser og forskning
Øget trivsel forudsætning for læring (Stanek og Larsen) Faglige miljøer forudsætning for trivsel (Plauborg) Rambøll 2013 – Intensiveret pædagogindsats i skolen  trivsel og sociale kompetencer Trine Ankerstjerne - UCC - Helsingør/Snekkersten - juni 2014

Understøttende undervisning
Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med andre relevante kvalifikationer, og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper vil være centralt i varetagelse af denne tid. Pædagogernes kompetencer vil fx særligt kunne være relevante i forbindelse med varetagelsen af aktiviteter vedrørende elevernes alsidige udvikling og deres trivsel. For at sikre kvaliteten af den understøttende undervisning skal den varetages i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og personale med andre relevante kompetencer. (Fra UVM’s hjemmeside) kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Understøttende undervisning
I den understøttende undervisning er der en bredere vifte af aktiviteter, der tilgodeser elevernes mangfoldighed af måder at lære på Den understøttende undervisning tager udgangspunkt i og supplerer fagene og de læringsmål, som aktuelt gælder for eleverne I den understøttende undervisning indgår personlig feedback på elevens læring, motivation og trivsel ( Fra UVM’s hjemmeside) kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Læring og refleksion Læring skal tænkes på en ny og anderledes måde, hvis den skal være tidssvarende og ikke mindst, hvis den skal kunne benyttes i en (fritids)pædagogisk kontekst. Den senmoderne virkelighed  kompleks. Konsekvenser for det liv der leves. Virkeligheden i dag handler om at den enkelte kan træffe beslutninger og reflektere over såvel valg som fravalg. kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Trine Ankerstjerne - UCC - Helsingør/Snekkersten - juni 2014
Det nye Det samlede team af ansatte tilrettelægger undervisningen, mangfoldige aktiviteter og har ansvaret for elevernes læring En fleksibel skemalægning, der understøtter en undervisning, der tager udgangspunkt i en alsidig måde at tilegne sig stoffet på Alle forløb understøtter et klart fagligt mål, eller styrker elevens læringsparathed, sociale kompetencer og alsidige udvikling Lektiecaféen er en læringscafe, hvor der trænes faglige færdigheder på mange måder Der er holddannelse på tværs af klasser og klassetrin Der ses faglig fordybelse, som kobler teori med praksis og indeholder virkelighedsnære problemstillinger Trine Ankerstjerne - UCC - Helsingør/Snekkersten - juni 2014

Læring og kompetencer Forandringerne medfører, at vi selv må disciplinere os ind i de fællesskaber og relationer, der opstår og bliver en del af vores livsrum. Det betyder, at man som barn dels skal kunne disciplinere sig selv, dels besidde en stor refleksionsevne og mestre vigtige sociale og kommunikative kompetencer for at kunne afkode og integrere sig selv kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Hvad vil det politiske og bureaukratiske felt med den pædagogiske verden? Maja Plum(2010):Tre dominerende politiske interesser i pædagogik og børn: Globalisering som uddannelseskonkurrence Danmark er i kamp med resten af verden om knappe, økonomiske gevinster, og det er alene vores knowhow og videnskapital, der kan sikre os et forspring her Barnet som interventionsrum: Børn er en ressource, som Danmark råder over – den kan og skal udnyttes. Formes og bearbejdes optimalt via politisk tilrettelagt intervention Skabe barn – skabe samfund. Den måde vi kan udvikle det danske samfund på, er ved at tilrettelægge børnelivet, så det producerer den rette slags børn kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Pædagogens bidrag Børn og unge lærer på forskellige måder, og den understøttende undervisning giver mulighed for at tilrettelægge dagen, så alle børn og unge lærer mest muligt Det gælder også børn og unge med særlige talenter og børn med særlige behov kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Lærere og pædagoger Opgaven er, at livet i skolen og SFO’en bidrager til udvikling af kompetencer Kompetencer skal forstås som noget man har, når man ved noget, kan noget, vil noget og gør noget At erhverve sig kompetencer handler om at kunne leve op til udfordringerne i en given social situation og i en bredere kulturel kontekst kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Kompetencer Pædagoger har øje for det enkelte barns/unges behov tradition for at tilpasse rammerne til barnet og den unge en kompetence, som i højere og højere grad er nødvendig med tanke på inklusion, opdragelse til kreativ tænkning, innovation, etc. kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Relationskompetence Pædagogen arbejder med relationer ved at: kommunikere på mange niveauer anvende forskellige metoder til konflikthåndtering analysere problemer og ’skæve’ situationer rådgive og vejlede kunne adskille egne følelser og tage afsæt i barnets/den unges perspektiv være nærværende, empatisk, troværdig og tillidsskabende kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Livsduelighed/livskompetencer
Pædagoger: Understøtter barnets/den unges personlighed og integritet  livskompetencer – livsduelighed Lærer barnet/den unge at sige til og fra Medvirker til at den enkelte oplever sig værdifuldt i sig selv og i fællesskabet Taler med barnet/den unge om det, der optager ham Sørger for at barnet/den unge får succesoplevelser kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Inkluderende fællesskaber
Pædagoger skaber inkluderende børne- og ungdomsfællesskaber opsætter pædagogiske støttesystemer for børn og unge med særlige behov Har opmærksomhed på barnets/den unges trivsel, udvikling og læring i sociale sammenhænge formidler erfaringer og viden om ‘eleven’ fra forskellige arenaer (undervisning, frikvarter og klubtid) har jævnlig dialog med forældre i forhold til den forebyggende indsats kvalificerer støtten til barnet/den unge medvirker til at afdække barnets/den unges kompetencer, behov og muligheder kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Inklusion, specialpædagogik – og det nødvendige samarbejde
Thomas Nordahl m.fl. (2008): Fokus på virksomme strategier og indsatser ift problemadfærd Positive resultater i de nordiske lande i kommuner, skoler og institutioner, der er i stand til at skabe rammer, hvor de forskellige involverede professionelle kan samarbejde på tværs af faggrænser. kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Refleksion Det ser ud til, at en høj grad af inddragelse af pædagoger i skolen, vil kunne gøre en forskel i forhold til elevernes læring… Overvej med din sidemand - … Hvilken kerneopgave skal lærere og pædagoger løse sammen? Hvilke opgaver vil lærere og pædagoger i samarbejde kunne løse (bedre)… Tendensen i tiden er – at fritiden presses - Er det en god ide? For børn? for voksne? kursusweekend for lærerstuderende - 1. november tria

Den perfekte folkeskole? - udfordringer og muligheder

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Den perfekte folkeskole? - udfordringer og muligheder"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Den perfekte folkeskole? - udfordringer og muligheder

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Den perfekte folkeskole? - udfordringer og muligheder"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback