HD 2009: Mikroøkonomi #4 Monopolistisk konkurrence og oligopol

Præsentationer af emnet: "HD 2009: Mikroøkonomi #4 Monopolistisk konkurrence og oligopol"— Præsentationens transcript:

1 HD 2009: Mikroøkonomi #4 Monopolistisk konkurrence og oligopol
Esben Sloth Andersen

2 Oversigt over fjerde lektion
1. Repetitionsspørgsmål 2. Introduktion til markedsformerne 3. Monopolistisk konkurrence 4. Oligopol og spilteoretisk analyse 5. Opsummering og næste lektion

3 1. Repetitionsspørgsmål

4 2. Introduktion til markedsformerne

5 Markedsmagt En virksomhed har ingen markedsmagt, hvis den ved at hæve prisen mister hele sin omsætning En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan hæve prisen på sin vare uden at miste hele sin omsætning Kvalitetsforskelle svarer til prisforskelle! En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan sænke kvaliteten uden at miste hele sin omsætning

6 Specifikation af markedsmagt
En virksomhed har markedsmagt så længe den har en nedad-hældende efterspørgskurve En virksomhed har ingen markedsmagt hvis den har en vandret efterspørgskurve Graden af markedsmagt viser sig ved hvor meget virksomheden kan sætte sin pris højere end GROMK (grænseomkostningerne)

7 To slags konkurrence 1. “Fuldkommen” konkurrence
Virksomhederne har ingen markedsmagt! Den enkelte virksomhed reagerer på en vandret efterspørgselskurve (fuldkommen priselastisk) Virksomhederne fastsætter deres mængder mens de ikke kan påvirke prisen 2. “Ufuldkommen” konkurrence Virksomhederne har markedsmagt! Den enkelte virksomhed reagerer på en nedadhældende efterspørgselskurve Virksomhederne kan påvirke mængde og pris, og ofte også kvalitet

8 Firma under fuldkommen konkurrence Firma under ufuldkommen konkurrence
Efterspørgselskurver for firmaer under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence Firma under fuldkommen konkurrence Firma under ufuldkommen konkurrence E Markedspris Pris E Mængde Mængde

9 Ufuldkommen konkurrence
Firmaer under ufuldkommen konkurrence … Har nogen kontrol over prisen Prisen er normalt større end grænseomkostningerne Langsigtet økonomisk overskud er en mulighed for mange Har forskellige grænseomsætninger ved forskellige størrelser af dets output

10 Firmaets grænseomsætning
Firmaets grænseomsætning (GROMS) = ændringen i firmaets totalomsætning på grund af en forandring af output med én enhed Ved fuldkommen konkurrence er GROMS = markedsprisen (fordi den næste enhed betales til den samme madkedspris) Ved ufuldkommen konkurrence er GROMS mindre end prisen (fordi den næste enhed medfører en lavere pris)

11 GROMS-kurven ved en lineær efterspørgselskurve
Indtegn efterspørgselskurven! Ved mængden på én enhed starter GROMS-kurven sammen med efterspørgselskurven! Men GROMS har den dobbelte hældning!

12 Eksempel på GROMS-kurven ved en lineær efterspørgselskurve
Efterspørgselskurven er P = 16 – 2M Vi øger M fra 0 til 1 styk M = 1 giver P = 14 Totalomsætning = 14 og GROMS = 14 – 0 = 14 Vi øger M fra 1 til 2 styk M = 2 giver P = 12 Totalomsætning = 24 og GROMS = 24 – 14 = 10 Vi øger M fra 2 til 3 styk M = 3 giver P = 10 Totalomsætning = 30 og GROMS = 30 – 44 = 6

13 Eksempel på GROMS-kurven ved en lineær efterspørgselskurve
Firma under ufuldkommen konkurrence 14 10 6 E GROMS 1 2 3 Mængde

14 Udregning af GROMS under ufuldkommen konkurrence

15 Grænseomsætning og profitmaksimering
Grænseomsætning (GROMS) = ændringen i firmaets totalomsætning på grund af en forandring af output med én enhed Grænseomkostning (GROMK) = ændringen i firmaets totalomkostninger på grund af en forandring af output med én enhed Hvis GROMS > GROMK, så kan firmaet øge sin profit ved at øge output med én enhed Profitmaksimering når GROMS = GROMK (samt en yderligere betingelse)

16 Profitmaksimering under fuldkommen konkurrence
Markedsprisen påvirkes ikke af en ændring af output GROMS = hvad firmaet får for den næste enhed af output = den faste markedspris Profitmaksimeringsreglen er: Markedsprisen = GROMS = GROMK

17 Profitmaksimering under ufuldkommen konkurrence
For at øge firmaets afsatte mængde, må firmaets pris sænkes GROMS påvirkes både af den øgede mængde og af den mindskede pris Det kan betale sig at øge mængden så længe GROMS > GROMK Profitmaksimeringsreglen er igen: GROMS = GROMK MEN her er GROMK < firmaets pris

18 Profitmaksimering under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence
Firmaet under fuldkommen konkurrence Firmaet under ufuldkommen konkurrence Markedspris Pris GROMK GROMK PUK E PFK GROMS GROMS E MFK MUK Mængde Mængde

19 Markedsformerne 1. Fuldkommen konkurrence (næste lektion)
2.-4. Ufuldkommen konkurrence 2. Monopolistisk konkurrence (denne lektion) 3. Oligopol (denne lektion) 4. Monopol (næste lektion) 4.a. Simpelt monopol med én markedspris 4.b. Diskriminerende monopol med forskellige priser til forskellige forbrugere

20 Markedsformerne Fuldkommen konkurrence og monopol er forholdsvis sjældne specialtilfælde Men de har stor teoretisk betydning De er nødvendige for at forstå mikrokurset! Monopolistisk konkurrence og oligopol er de normalt forekomne markedsformer Derfor behandler vi dem straks!

21 3. Monopolistisk konkurrence

22 Monopolistisk konkurrence
Begrebet “monopolistisk konkurrence” rummer en modsigelse, som kan løses! Monopol? Virksomheden har en slags monopol på sine kunder, der er tilbøjelige til at foretage genkøb Konkurrence? Virksomhederne i branchen producerer substitutter, og troløse kunder overvejer en gang imellem om de skal flytte til an anden virksomhed Andre virksomheder tiltrækkes af eksistensen af et økonomisk overskud

23 Monopolistisk konkurrence
Hvad betyder monopolistisk konkurrence? Monopolagtigt på kort sigt Produktdifferentiering sikrer midlertidigt ”overnormale profitter” (økonomisk overskud) Fuldkommen konkurrenceagtigt på langt sigt ”Trædemøllen” for virksomheden: Overnormale profitter lokker konkurrenter til => prisen falder indtil kun ”normal profit” (pris = GTO) Problem at konkurrenceformen fører til samfundsøkonomisk spild Overskydende kapacitet eller kødannelse mv.

24 Hvor er der monopolistisk konkurrence?
Brancher med mindre virksomheder, hvor virksomhederne alligevel har egne nedadhældende efterspørgselskurver Når virksomhederne er “små” i forhold til det samlede branchemarked, så kan vi med rimelighed se bort fra deres direkte gensidige påvirkning af hinanden Herved adskiller monopolistisk konkurrence sig fra oligopol!

25 Uperfekt information og differentierede produkter
Hver virksomhed har en kundekreds, der kun med besvær kan flytte til en anden virksomhed pga. uperfekt information om priser og kvaliteter Produktdifferentiering Hver virksomhed har en lokalisering, der giver forskellige transportomkostninger for dens kunder Hver virksomhed har en særlig produktvariant Begrænsninger Monopolistisk konkurrence har begrænset imperfektion og produkterne er stadig ret nære substitutter

26 Monopolistisk konkurrence blandt praktiserende speciallæger?
Speciallægernes kunder har begrænset information om pris og kvalitet, og de holder fast ved en “god læge” Speciallægerne har en lokaliseringsfordel i forhold til en del af kundekredsen Speciallægerne prøver i et vist omfang at produktdifferentiere Derfor har speciallægerne en vis markedsmagt mht. pris, og kvalitet (incl. ventetid)

27 Monopolistisk konkurrence på andre områder?
Monopolistisk konkurrence (små firmaer) Detailhandelsforretninger, håndværkere, mindre tøjbutikker, restauranter, frisører, grilbarer (Mikrobogen, side 153) Skal være uden væsentlig markedsindflydelse Oligopol (store firmaer) Biler, mobiltelefoner, cola, cowboybukser Grænsetilfælde (store og små firmaer) Øl, cowboybukser, skibsfragter

28 Københavnske brancher med monopolistisk konkurrence?

29 Spørgsmål i tilknytning til monopolistisk konkurrence
Hvorfor er læger tilbøjelige til at udskrive recepter på for meget antibiotika (så bakterierne bliver resistente)? Hvorfor holder mange supermarkeder åbent meget længe (også i mindre byer?) Hvorfor kommer juledekorationerne frem i butikkerne meget tidligt? Hvorfor bliver portionerne i fastfood-restauranterne større og større?

30 Virksomhedens optimering af mængde og pris på kort sigt
Regel for bestemmelse af optimalt output: GROMS = GROMK Vi kan på virksomhedens efterspørgselskurve aflæse den hertil hørende pris

31 Virksomhedens optimering af mængde og pris på kort sigt

32 Pris, gennemsnitsomkostning og økonomisk overskud på kort sigt
Økonomisk Overskud = Totalomsætning – Totalomkostninger Totalomsætning = Pris * Mængde Kortsigtede totalomkostninger = Kortsigtede GTO * Mængde

33 Pris, gennemsnitsomkostning og økonomisk overskud på kort sigt

34 Begrænsninger for udnyttelsen af den kortsigtede monopolagtige position
Virksomhedens kortsigtede prisfastsættelse kan påvirke dens langsigtede position Hvis prisen er høj vanskeliggøres tiltrækningen af nye kunder Lavere priser for nye kunder kan være en mulighed En høj pris kan tiltrække konkurrenter til lokaliteten og efterlignere af produkttypen

35 Det økonomiske overskud konkurreres væk på lang sigt
Udbudsmængden på lang sigt Firmaernes kapitalapparatet kan udvides Nye firmaer kommer til hvis der er profit at hente Der kan komme for stort udbud i forhold til markedsefterspørgslen Overudbudet giver uplanlagt ledig kapacitet og tab Udbudskvaliteten på lang sigt Firmaerne presses omkostningsmæssigt af konkurrence om service, leveringsbetingelser, garantier, markedsføring, og lokalisering

36 “Normalprofit” (dvs. intet økonomisk overskud) på lang sigt
Hvis der opnås langsigtet stabilitet, så er den præget af manglende økonomisk overskud GROMK GROMS

37 Det økonomiske overskud konkurreres væk på lang sigt
Efterspørgselssiden på lang sigt På kort sigt er efterspørgselskurven givet af forbrugernes givne præferencer På lang sigt ændres præferencerne pga. nye behov, mode, og indkomstændringer Efterspørgselskurven kan flyttes og drejes Men antagelsen om små enkeltvirksomheder gør at de ikke kan påvirke deres langsigtede skæbne Dette ændres under oligopol, men faktisk er der en flydende overgang til monopolistisk konkurrence!

38 Den monopolistiske konkurrences trædemølle
De overnormale profitter lokker konkurrenter til => prisen falder indtil kun ”normal profit” (pris = GTO) Herefter kan den enkelte virksomhed begynde forfra med ny produktdifferentiering, ny reklameindsats, ny nursing af kunder, osv. Eksempel: Mikrobryggeriernes indsats? Oligopoleksempel: Storbryggeriernes indsats?

39 4. Oligopol og spilteoretisk analyse

40 Oligopol Hvad er oligopol? Oligarki betyder fåmandsvælde
Dvs. to eller flere dominerende virksomheder De kan være omgivet af en ”fringe” (kødrand) af små virksomheder, der overlever med højere omkostninger fordi prisen er sat højt Oligopoler ’lurer’ på konkurrenterne når de sætter pris og mængde når de differentierer produktet Oligopol er den typiske markedsform i virkeligheden

41 Oligopol Monopol er et marked med et enkelt firma
Duopol er marked med af to [duo] firmaer Oligopol er et marked med nogle få firmaer (mindst to) Hvert firmas beslutninger om egen pris og egen mængde påvirker konkurrenternes profitter Dette er I modsætning til monopolistisk konkurrence (og fuldkommen konkurrence) Spilteorien er velegnet til analysen af oligopol (herunder duopol) fordi den handler om firmaernes strategiske samspil

42 Oligopol En lille gruppe firmaer omgivet af væsentlige adgangsbarrierer Fordi relativt få firmaer konkurrerer gælder at Hvert firma har nedadhældende efterspørgskurve Hvert firma sætter sin pris [P > GROMK] Markedsfejl: inefficient (for lille) konsum Hvert firma influerer sine rivaler Typiske oligopolister differentierer deres produkter, men dette definer ikke oligopol

43 Oligopol Forklaringer på oligopol
Stordriftsfordele Adgangsbarrierer Firmaer med høje faste omkostninger og lave variable omkostninger: Har lave marginalomkostninger De gennemsnitlige totalomkostninger aftager kraftigt når output forøges Der er stigende skalaafkast (stordriftsfordele)

44 Tre slags skalaafkast (lang sigt)
K og L øges med samme procent (f.eks. 100%), så vi studerer på lang sigt. Der er: Konstant skalaafkast, hvis Q øges med samme procent som K og L Aftagende skalaafkast, hvis Q øges med en mindre procent end K og L Stigende skalaafkast (stordriftsfordele), hvis Q øges med en større procent end K og L Hvis der er væsentlige stordriftsfordele, så udvikler branchen sig til oligopol eller monopol

45 Omkostningsstruktur ved oligopol?
Afhænger af markedsefterspørgselskurvens placering! Der er oligopol, hvis der kun er plads til få med “efficient produktionsskala”!

46 De største oligopoler i DK?

47 Oligopol og monopol Selv om oligopolisterne opnår en overnormal profit, så kunne denne profit være større hvis de samarbejdede som om de var et monopol Spilteorien kan bruges til at forstå vanskelighederne ved (og mulighederne for) et sådant samarbejde Diskussionen tager ofte udgangspunkt i det spilteoretiske problem of “Fangernes Dilemma”

48 Forskelle mellem individ og fællesskab?
Hvorfor er der skrap kontrol med økologiske producenter? Hvorfor stemte amerikanske ishockeyspillere enstemmigt for krav om hjelme selv om de enkeltvis tager den af? Hvorfor er der en obligatorisk alder for påbegyndelse af skolegang? Hvorfor skal man bære skoleuniform i UK?

49 Fangernes dilemma

50 “Fangernes dilemma” for to supermarkeder A og B
Supermarked B beslutter at:

51 Oliekartelspillet Samarbejd [cooperate] = producer lille mængde
Snyd [defect] = producer stor mængde

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64 Oliekartelspillet om mængden
Samarbejd [cooperate] = producer lille mængde Snyd [defect] = producer stor mængde

65 Kan et konkurrerende oligopol fastholde en høj pris?
Der er ingen generel teori om oligopoler, kun fragmenter Et fragment er teorien om den knækkede afsætningskurve! Engelsk: The ’kinky demand curve’ Empiri: de fleste priser er stabile og relativt høje => Hypotese: kan skyldes oligopoler, fordi …

66 Den knækkede efterspørgselskurve
Teori: Man tager højde for konkurrenternes reaktion før man ændrer prisen Ensidig prisforhøjelse kan ikke betale sig for den enkelte virksomhed (man mister hurtigt kunder) Ensidig prissænkning kan betale sig for den enkelte virksomhed HVIS de andre holder priserne MEN de andre følger med ned for at straffe Derfor stabile priser! Der er normalt kun prisændring ved store fælles omkostningsforandringer

67 Den knækkede efterspørgselskurve
Knækket afspejler de andre firmaers reaktion Over knækket stort fald i M ved stigende pris Under knækket meget lille stigning i M ved faldende pris

68 Den knækkede efterspørgselskurve
Har vi så forklaret, hvorfor priser ofte er stabile på virkelighedens markeder? Bemærk: Teorien forklarer ikke prisfastsættelsen: Hvordan fastsættes priserne på oligopolistiske markeder? Ofte antager man ’mark-up’, fx 40% over GROMK Holder det?

69 Prisførerskabs-modellen
Hvad er prisførerskab? Lille lokalt marked for eksempelvis benzin, med én dominerende virksomhed og 10 små Den dominerende virksomhed har stordriftsfordele = relativt effektiv Hvordan sættes prisen (og produktionen) på et sådan marked?

70 Prisførerskabs-modellen
Den dominerende virksomhed sætter prisen, men mætter kun en del af efterspørgslen Den resterende del af efterspørgslen dækkes af de små virksomheder, der accepterer prisen og produceret så meget som det kan betale sig Hvor højt kan virksomheden sætte prisen? Er det her oligopolistisk konkurrence?

71 Kartel Et kartel giver en løsning på problemer som fangernes dilemma
Et kartel er en aftale der får de tilsluttede firmaer til at fungere som et monopol på et begrænset aftaleområde Fx mængdekarteller eller priskarteller eller kvalitetskarteller Et kartel kan føre til en firmasammenlægning Karteller og monopolskabende sammenlægninger er ulovlige

72 To benzinselskabers karteldannelse
Vi antager at de to selskaber er ens De leverer standardbenzin via tankstationer De har hver især efficient produktionsskala ved at have 10 tankstationer Spilteoretisk problem Med kartel kan de hver få halvdelen af monopolprofitten med få tankstationer Uden kartel kan det betale sig for den enkelte virksomhed at oprette en ekstra tankstation Vi starter med at studere kartellet

73 GROMK for hver af virksomhederne og for en duopolistisk sammenslutning
To ens virksomheder! Duo-GROMK ved vandret addition af de to virksomheder! Et styk!

74 Kartellets efterspørgselskurve
Kartellets efterspørgselskurve findes ved vandret addition af de to virksomheders efterspørgselskurver p p p Firma 1 Firma 1 Kartellet

75 Karteldannelse for et duopol
Kartellets profitmaksimerende mængde hvor dets GROMS = GROMK Duopolets GROMS

76 Sammenligning af kartel og konkurrerende virksomheder
Der er flere tankstationer og lavere pris ved konkurrerende duopol end ved kartelliseret duopol! Det konkurrerende duopol har “aftalt” at opføre sig som et monopol, og en virksomhed antager at den anden vil holde sig til aftalen Men så øger denne virksomhed gennem snyd, nemlig ved at tilføje en ny tankstation Det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at fremme dette snyd: derfor er karteldannelse forbudt ved lov i Danmark og EU

77 Markedsføring og innovation for oligopoler
Karteller lykkes sjældent, men oligopolkonkurrencen på prisen er ofte begrænset I stedet konkurreres på markedsføring og på innovation Formålet med begge aktiviteter er at ændre firmaets efterspørgselskurve og at øge kundeloyaliteten Herved øges markedsmagten og profitten Men det er ofte et “våbenkapløb” uden ende!

78 5. Opsummering og næste lektion

79 Markedsformerne Fuldkommen konkurrence (næste lektion)
Ufuldkommen konkurrence Monopolistisk konkurrence Oligopol Monopol (næste lektion) a. Simpelt monopol med én markedspris b. Diskriminerende monopol med forskellige priser til forskellige forbrugere