Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Erhvervsøkonomi Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 10

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Erhvervsøkonomi Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 10"— Præsentationens transcript:

1 Erhvervsøkonomi Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 10
Markedsformer Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 10 Brian Nielsen (c) 2006

2 Efterspørgsel og afsætning
Efterspørgsel dækker et eller flere behov hos en eller flere kundegrupper på et eller flere markeder Afsætning vedrører en konkret vare, uanset hvilke behov den dækker for hvilke grupper.

3 Prisafsætningsfunktion
Erhvervsøkonomi Prisafsætningsfunktion Partiel prisafsætningsfunktion Alt andet lige Hvis kun én udbyder Afsætningskurve = Efterspørgelseskurve Ellers vil den enkelte virksomheds afsætningskurve være fladere Hvis der er flere virksomheder og de ikke er enige om at ændre priserne, så vil der ske en forrykkelse mellem virksomhederne. Derfor vil mængdeændringen for den enkelte virksomhed blive større, da der så er følgende muligheder: Mersalg til egne kunder Salg til konkurrenternes kunder Salg til nye kunder Brian Nielsen (c) 2006

4 IPK-kurver Ingen Pris Konkurrence-kurver
Erhvervsøkonomi IPK-kurver Ingen Pris Konkurrence-kurver Alle har ens sammensatte kundegrupper – alle får så proportional tilvækst i salg til egne kunder. Ingen overflytning af kunder Alle får en ligelig (proportional) tilgang af nye kunder. Gælder for karteldannelser og situationer, hvor konkurrencen er så stærk på et homogent marked, at alle bliver nødt til at følge markedsprisen. Kurver på side 266 og 267. Prisfølsomheder og afsætningskurver kendes i praksis ikke over et særligt stort område. Det er svært at lave forsøg med priser, men tilbudsvarer kan ses som kontrollerede forsøg. Hvis IPK-kurverne for alle udbydere på et marked summeres vandret, fås efterspørgselskurven (i hvert fald tilnærmet). Brian Nielsen (c) 2006

5 Vare og marked Vare Et produkt, der opfylder et bestemt behov
Et bestemt produkt, der kan bruges til at opfylde forskellige behov Marked Et sted, hvor varer og tjenesteydelser handles. Råvaremarked Arbejdsmarked Børs Forhandling mellem to parter Produkter, der kan opfylde det samme behov

6 Eksempel - HiFi Erhvervsøkonomi 12-11-2006 Brian Nielsen (c) 2006
Hvad er et marked? Ovenfor definerer vi et marked som bestående af aftagere og/eller potentielle kunder af et specifikt produkt. Men hvad er et produkt? Og hvad er en potentiel køber? Hvilke behov dækker varen? Et marked kan betragtes som et hierarki af delmarkeder, dvs. markedsbegrebet afhænger af hvor i hierakiet, vi lægger vores snitflade. Tager vi som eksempel HiFi-markedet (vist på planchen) kan det opfattes som sammensat af forskellige delmarkeder med hver sin prisramme, inden for hvilken de forskellige mærker optræder. Vi ser, at på de øverste niveauer i hierakiet er der produkter af en hel anden art end HiFi-udstyr og det gør det vanskeligt at definere markedet på disse højere niveauer af behovsdækning. Spørgsmålet er, om det viste billede er realistisk. Antag, at vi producerer ”high end” HiFi-udstyr, d.v.s. udstyr i klassen fra og opad for et anlæg. Phillips flat-screen 6 stk i Frederikshavn – til kr. pr. stk. Brian Nielsen (c) 2006

7 HiFi vs. behov Erhvervsøkonomi 12-11-2006 Brian Nielsen (c) 2006
Efterspørgerne af sådant udstyr udgør et særdeles lille segment af musikmarkedet. Køberne på dette marked er generelt karakteriseret ved, at de ofte skifter udstyr for at have det ”nyeste” og ”bedste”, og at de bruger rigtig mange penge på HiFi-udstyr, og det til trods for, at de ofte ikke har en særlig høj indkomst. Desuden vil man iagttage, at deres cd-samling ofte er af en forholdsvis beskeden størrelse, men indeholder musik, der stiller udstyret på hårde prøver og virker vældig imponerende, når udstyret har virkelig kvalitet. Sådanne iagttagelser rejser det spørgsmål, om man egentlig er på musikmarkedet, eller man snarere er på den del af imponatormarkedet, der kan kaldes teknikmarkedet? Hvis det sidste er tilfældet, er det helt andre ydelser end selve musikgengivelsen, der efterspørges. Det er måske snarere: Følelsen af at tilhøre en udvalgt gruppe og Følelsen af at opnå prestige i denne gruppe Brian Nielsen (c) 2006

8 Markedsformer Forbrugerens præferencer overfor varen/udbyderen
Antallet af virksomheder

9 Homogene / Heterogene Homogene markeder Heterogene markeder
Erhvervsøkonomi Homogene / Heterogene Homogene markeder Køber er indifferent overfor hvilken udbyders produkt og/eller hos hvem han/hun køber Standardvarer Ingen geografisk afstand af betydning Ens betingelser Heterogene markeder Køber har præferencer over for varen og/eller udbyderen Differentierede varer Standardiserede varer Homogen masseproduktion Alt med præference Afgørelsen af om en vare differentieres fra en anden vare ligger hos forbrugeren. Hvis varen opfattes som en anden vare, af forbrugeren, så er der tale om en anden vare. Eksempler: Svinekød Antonius-gris Letmælk Økologisk letmælk Letmælk fra Hirtshals mejeri Fru Madsen Brian Nielsen (c) 2006

10 Antallet af virksomheder på markedet
Hvordan defineres markedet? Behov ? / vare ? Konkurrencemæssig stilling

11 Boston-modellen

12 Boston - plc

13 Markeds- og konkurrenceformer
Antallet af virksomheder Èn ”Uendeligt” mange Differentiering Homogent Heterogent

14 Oversigt Antal sælgere Èn Én stor og mange små To Få Mange
Homogent marked Monopol Delvis monopol Duopol Oligopol Fuldkom-men kon-kurrence Heterogent marked Differentieret delvis monopol Differentie-ret duopol Differentie-ret oliogopol Monopo-listisk kon-kurrence

15 Fuldkommen konkurrence
Erhvervsøkonomi Fuldkommen konkurrence Varerne skal være homogene Markedet skal være organiseret og gennemsigtigt Antallet af sælgere og købere skal være relativt stort Ingen restriktioner for adgang til markedet Fri etableringsret Ingen personlige præferencer Tegn udbudskurve: Hvad er den teoretisk mindste pris, der kan sælges til? VEO TEO Hvilken efterspørgsel har vi, ved flere efterspørgere? Vandret summation. Brian Nielsen (c) 2006

16 Fuldkommen konkurrence 2
Markedsform med åben struktur, effektiv handel og åbne markeder. Købers behov = udbyders omkostning (eventuelt inkl. en forrentning af kapital)

17 Monopolistisk konkurrence
Erhvervsøkonomi Monopolistisk konkurrence Mange købere og mange sælgere Let at etablere sig Produkterne er mere eller mindre heterogene Derfor præferencer Afgøres af særprægets indflydelse på beslutningsprocessen Produktdifferentieringen en af de vigtigste faktorer. Gælder i stor udstrækning på såvel konsumentmarked som på producentvaremarked. Produktdifferentiering Differentiering i Butiksindretning / adgang til handelsplads Ledelsesform Virksomhedskultur Kundefastholdelse Brian Nielsen (c) 2006

18 Monopol Kun én udbyder Efterspørgselskurve = afsætningskurve
Erhvervsøkonomi Monopol Kun én udbyder Efterspørgselskurve = afsætningskurve Jo stærkere monopol, jo stejlere kurve Patentrettigheder Statsmonopoler Koncessionerede selskaber Vare/ydelse vs. behov Brian Nielsen (c) 2006

19 Delvis monopol Én meget stor og mange små Prisførerskab
Erhvervsøkonomi Delvis monopol Én meget stor og mange små Prisførerskab Stor virksomhed normalt pristilpasser Små virksomheder mængdetilpasser Carlsberg Uni-lever (margarine) Se figur på side 276 Brian Nielsen (c) 2006

20 Oligopol Få udbydere på markedet Konkurrenterne kender hinanden
Erhvervsøkonomi Oligopol Få udbydere på markedet Konkurrenterne kender hinanden Forskellige modeller Den konjekturale model Prisførermodellen Samarbejdsmodellen Den knækkede prisafsætningsfunktion Se eksempel på den knækkede prisafsætningsfunktion på side 278 Brian Nielsen (c) 2006

21 Markeder og priskrydselasticiteter
Jo mere ens Jo mere homogent marked DES STØRRE PRISKRYDSELASTICITET Heterogene varer har priskrydselasticiteter af endelig størrelse Nære substitutter = stor … Fjerne substitutter = lille

22 En anden inddeling Udbud Efter-spørgsel Mange små Få middel store
Én stor Atomistisk konkurrence Udbuds-oligopol Udbuds-monopol Efterspørgsels-oligopol Bilateralt oligopol Indskrænket udbuds-monopol Efterspørgsels-monopol (monopson) Indskrænket efterspørgsels-monopol Bilateralt monopol

23 Markeders stabilitet Udviklingsorienteret Markedsorienteret
Kundeorienteret Fremtidens forbrugere er individualister Men de stimer

24 Industrikulturmodeller
Strategiorienterede teorier Porters fem konkurrencekræfter Konkurrenter i branchen Kunder Leverandører Nye aktører Substitutter Porters værdikæde

25 Konkurrencestrategier
Omkostningsførerskab Differentiering Fokus-strategi Vælg én

26 Kokkurrencemæssige fordele
Erhvervsøkonomi Kokkurrencemæssige fordele Vedvarende konkurrencemæssige fordele Strategi og værdikæde afgør fordele Industrimodellerne Porter med mange flere Ressourceorienterede forklaringssæt Strategiske fordele ved imperfekte faktormarkeder Kilder af fordele: Særegne færdigheder – differentieringsstrategi Overlegne ressourcer – omkostningsførerskab Positionelle fordele: Overlegen opfattet værdi for kunderne Lavere relative omkostninger Virksomhedernes resultater: Kundetilfredshed Kundeloyalitet Markedsandel Profit Husk reinvestering Fysiske ressourcer Intangible ressourcer – kultur, organisation, innovationskraft, know-how, kundeloyalitet, markedsimage Finansielle ressourcer – tilgængelige ressourcer og evnen til at tiltrække ny egen- og fremmedkapital Brian Nielsen (c) 2006

27 Kundeorientering Fordele skal være vigtige for kunden
Erhvervsøkonomi Kundeorientering Fordele skal være vigtige for kunden Kunden skal være bevidst om fordelen Fordelen skal være vedvarende Den strategiske trekant Kunde – virksomhed - konkurrenter Vidensbasering er nøgleord Brian Nielsen (c) 2006


Download ppt "Erhvervsøkonomi Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 10"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google