Informationskompetence i problembaseret læring - et empirisk studie af læringseffekter og studenterperspektiver Præsentation på Dansk Universitetspædagogisk.

Præsentationer af emnet: "Informationskompetence i problembaseret læring - et empirisk studie af læringseffekter og studenterperspektiver Præsentation på Dansk Universitetspædagogisk."— Præsentationens transcript:

1 Informationskompetence i problembaseret læring - et empirisk studie af læringseffekter og studenterperspektiver Præsentation på Dansk Universitetspædagogisk Netværks konference Hotel Svendborg, 5. maj 2014 Mette Buje Grundsøe Aalborg Universitetsbibliotek Hej og tak fordi I er kommet. Jeg hedder Mette Buje Grundsøe og er bibliotekar på Aalborg Universitetsbibliotek. Jeg har glædet mig til at komme og fortælle jer om et pædagogik udviklingsprojekt på Aalborg Universitet, som er mundet ud i artiklen: Fokus på informationskompetence i et tværfagligt læringsmiljø: et empirisk studie af læringseffekter og studenterperspektiver Projektet og artiklen er blevet til i tæt samarbejde med adjunkt Charlotte Overgaard på Institut for Medicin og sundhedsteknologi, Aalborg Universitet (som sidder i salen lige der nede). Vi har 25 min sammen, hvor jeg fortæller om projektet i ca. 15 min og så er der 10. min til spørgsmål og kommentarer fra jer.

2 Præsentation af udviklingsprojektet
Overordnet pædagogisk ide om at udvikle læringsfremmende tiltag, der understøtter søge- læreprocesser og udvikling af informationskompetence i problembaseret projektarbejde. Begrundet i teori om problembaseret læring og informationskompetence. Intervention/metode – de konkrete undervisnings og læringsmæssige tiltag og praksis Teste intervention/praksis - case på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet. Måle og evaluere effekt på baggrund af empiriske data grad af læring og progression de studerendes oplevelse Formidling af resultater i universitetspædagogisk tidskrift Fra litteraturen og vores erfaring med at undervise og vejlede i søge-lære processer og problembaseret projektarbejde ved vi at der er fremmende og hæmmende faktorer i forhold til informationskompetence udvikling: Manglende fælles konceptuel forståelse af informationskompetence Manglende prioritering og samarbejde mellem biblioteket og koordinator og vejledere Litteratursøgning som redskabsfag løsrevet fra fag og kontekst Fravær af klare mål for de studerendes informationskompetenceudvikling fx i studieordning og kompetenceprofil Det nye i forhold til tidligere studier er at vi forsøger at måle på effekten og de studerendes oplevelser….

3 Forskningsspørgsmål:
Undervisningsforløbets effekt på de studerendes læring De studerendes oplevelse af undervisningsforløbet og de læringsunderstøttende tiltag, samt betydningen heraf for deres læring

4 Hvad er informationskompetence, og hvordan adskiller det sig fra mere traditionel forståelse af litteratursøgning (Doyle, 1994)? ”..Den informationskompetente person anerkender, at korrekt og komplet information er basis for fornuftige beslutninger. Personen anerkender sit informationsbehov og formulerer spørgsmål på grundlag heraf. Den informationskompetente person er også i stand til at udvikle søgestrategier og søge systematisk. Han finder de rette informationer og kan vurdere og anvende informationer korrekt. I toppen af læringshierarkiet kan den informationskompetente person organisere information til bestemte formål, ligesom han integrerer ny information i sine kognitive strukturer. Sammenlagt evner den informationskompetente person at bruge information til problemløsning og kritisk tænkning” (Doyle, 1994) Hvad ved vi om emnet? (systematisk afsøgning af problemfelt) Hvad har vi brug for at vide? (forskellige typer af viden) Hvorfor er dette projekt vigtigt (nyt perspektiv)? Kvalificere og underbygge, at vi har et reelt og interessant problem som er værd at kaste tid, penge ressourcer efter - afdække videns hul eller ny vinkel på kendt problemstilling (forebyggelse, økonomi, sociale determinanter, teori og social kapital og Bourdieu) Identificere et relevant problem og afdække tilsigtede og utilsigtede effekter At kunne identificere viden og kunne anvende viden. Bruge viden til at blive klogere på et problem. Her knytter information an til problembasseret projektarbejde At kunne opsplitte sit problem i delelementer (facetter/blokke) og identificere relevante søgeord på baggrund heraf Vælge relevante systematiske emneord og supplere med relevante fritekstsøgning (fx socioeconim factors( MeSH) og social Capital (fritekstsøgning) Kritisk læsning

5 Udviklingsprojektet intervention/praksis (4 primære indsatsområder):
Forpligtigende og eksplicit fokus på informationskompetence i kompetenceprofil og studieordning, herunder på: Informationskompetence blandt vejledere og undervisere Klare mål for informationskompetence i rammer og krav til semesterprojekter Sammenhæng med øvrige læringsaktiviteter gennem uddannelsen Diskussion af gruppernes udfordringer ved midtvejsevalueringer på de 4 semestre. Feedback og evaluering af de studerendes kompetencer (fx projekt-eksamen og test) gennem hele uddannelsen. 2. Integration mellem fag og bibliotek: Kontinuerligt samarbejde mellem koordinator, bibliotekar og gruppen af vejledere – eksplicit og fælles referenceramme om informationskompetence Fælles og klare mål skaber tryghed for de studerende Bibliotekarens rolle – engagement og viden om fagets problemstillinger, teorier, metoder samt fagets anvendelse af kilder Kendt bibliotekar skaber en tryg relation mellem bibliotekar og studerende - rum for læring for de studerende

6 De 4 primære indsatsområder (3+4):
De konkrete læringsunderstøttende tiltag på de 4. semestre: Test og søgeundervisning suppleringskurser (screening af informationskompetenceniveau og behov for opkvalificering) Tværfaglig søgeworkshop (bibliotekar, vejledere og koordinator) Obligatorisk søgebilag og opbygning af hensigtsmæssig søgestrategi Introduktion af RefWorks Informationsvejledninger med udgangspunkt i egne problemstillinger (alle 4 semestre) Evaluere på effekt: Feedback og scorings af informationskompetence (i forhold til Doyles 7 niveauer) Empiriske data (informationssøgningstest, studenterprojektrapporter og fokusgrupper) 4. Projektafrapportering via artikel i universitetspædagogisk tidsskrift (DUT) Den tværfaglige workshop og gruppearbejde understøtter peerlerning Individuelle tests og opgaver understøtter egen læring og spejleder dig på hordan du ligger i forhold til andre /forventet niveau

7 Oversigt over projekt og indsatser og deres progression møder med vejlederteam om de læringsunderstøttende tiltag og vejleders rolle Suppleringskurser ca 80% af studerende på kandidat-uddannelsen (ved bibliotekar): 15 min. søgetest mhp afdækning af de studerendes udgangsniveau og læringsbehov (herunder selvvurdering). Introduktion til bibliotek og informationskilder Hands-on undervisning i søgning i centrale databaser med relevans for kursernes faglige indhold. 1. semester Intro til projekt (ved semesterkoordinator): Læringsmål og rammer for 1. semesters projekt Introduktion til problemorienteret projektarbejde og til begrebet informationskompetence Tværfaglig søgeworkshop: (ved bibliotekar og vejledere): Begyndende indkredsning af problemstilling og søgestrategi + initiale søgninger i dialog med bibliotekar og vejledere Introduktion af obligatorisk søgebilag til projektrapporter og anvendelse heraf i projektarbejdet Induktiv undervisning mhp udbygning af søgekompetencer i centrale databaser og referencehåndtering Supplerende støtte Efter behov fra bibliotekar og/eller vejleder 2. semester Introduktion til projekt: Læringsmål og rammer for 2. semesters projekt Diskussion af de studerendes erfaringer og udfordringer med projektarbejde og udvikling af informationskompetence Tværfaglig søgeworkshop Diskussion af valgt problemstilling og opbygning af hensigtsmæssig søgestrategi med bibliotekar og vejledere Feed-back på den konkrete brug af obligatorisk søgebilag og på scoring af informations-kompetence i holdets 1. semester projektrapporter Induktiv undervisning i nye databaser med specifik relevans for 2. semesters projektarbejde Grundlæggende søgetekniske elementer/kompetencer Nedslagspunkter første 2 semester. Arbejder videre med progression og nedslagselementer på de to sidste semestre. Stigende kompleksitet og grad af selvstændighed

8 Behov – hvorfor dette eksplicitte fokus på informationskompetence?!
Sikker evidens – finde den bedste viden og studier med både positive og negative resultater Opdatering – finde den nyeste viden Eksplicitte begrundelser for valg og fravalg - fx inklusion og eksklusionskriterier. Bedre refleksion, argumentation og videnskabelighed Reproducerbarhed , gennemskuelighed og dokumentation – projektets robusthed og kvalitet øges ved at andre kan efterprøve metode og resultater Behov for kandidater som kan afdække evidensgrundlag, udvikle indsatser som virker, udarbejde veldokumenterede beslutningsgrundlag, fx ift. forebyggelsesindsatser i kommuner, regioner, sygehuse mv. Bedre projekter Bedre læring Bedre faglighed/ videnskabelighed Afledte effekter – eksempel med sundhedsfremme og fokus på kost og motion i skolealderen. Tværfagligt Projekt i Aalborg kommune. Stor effekt spiste mere sundt og dyrkede mere motion. Men afledt effekt var at en gruppe af unge drenge faktisk blev undervægtige. Skulle have den der hvide bolle med smør

9 Obligatorisk søgebilag i alle projektrapporter - hvad lærte vi……
Giver fælles sprog i gruppen af studerende, i vejlederteamet (herunder informationsvejleder) og mellem vejlederen og de studerende Øger refleksiviteten omk. søgestrategier og udvælgelseskriterier og understøtter peer-learning… (Blooms læringstaksonomi) Fastholder alles fokus på informationskompetence - godt afsæt for diskussion af søgning og udvælgelse Øger projektets transparens og sammenhæng og derigennem kvalitet ved eksplicit refleksion over metodevalg, inklusion og projektets rækkevidde og validitet Søgebilag der beskriver projektets eksplicitte søgestrategi og plan for hvad, hvor, hvordan og hvorfor der er søgt

10 Blooms læringstaxonomi og informationskompetence
Skabe Evaluere Analysere Anvende Forstå Huske Højere lærings mål Lavere læringsmål Via søgebilaget bliver det pludselig meget synligt hvad de har gjrot og hvordn de forstår og anvender både søgeord databaser etc. baser De forstår pludselig hvordan de har søgt og og brugt studierne til at underbyggetderes projekt og med hvilken vægt de kan evaluere på studiedesign og evidens. Og på hvordan disse nye indsigter kan anvendes fx til nye forebyggelsesindsatser og sundhedsfremme – både i forhold til tilsigtede og utilsigtede effekter.

11 De studerendes perspektiv !!!
”Altså, jeg synes virkelig, at det er irriterende (læs: brug af obligatorisk søgebilag), men jeg synes virkelig også, jeg får meget ud af det”…… ”Jeg tror ikke, at jeg fra start faktisk forstod hvor stor en del informationskompetence var af grundlaget for at kunne lave nogle ordentlige projekter og indfri målene i kompetenceprofilen (læs: studieordning). Det er jeg ikke sikker på, at jeg havde forstået. Og hvis man virkelig gør det klart med det samme, så tror jeg måske at man ville forstå lidt mere alvoren i, at det faktisk ikke bare er for sjov, vi sidder og søger”….

12 Vigtigste fremmende faktorer for udvikling af høj informationskompetence
Integration mellem bibliotek og fag (læringsmål/studieordning som gensidig forpligtigelse) Gruppen (peer learning – motivation) Vejleders betydning (understøtte de studerendes læring kontra ”uddele startpakker”) Brug af søgebilag (fokus på IK) God og personlig kontakt til bibliotekar Peer learning: tidsprs , stor uddelegering af opgaver, gruppemedlemmer der ikke møder op til fx workshoppen. En alfahan der ikke tillægger det værdi i gruppen Integration mellem bibliotek og fag. God kemi, højst til loftet. Fælles definition og forståelse af IK. Fastholde fokus God og personlig kontakt nedbryder barrierer: fx kan jeg huke en studerende der udbrød . Jeg troede slet ikke du vidste så meget om vores fag og teorier og metoder. Sikrer at det ikke kun er de dygtige studerende der tør opsøge informationsvejledning. Og hjælp til stort og småt. De mindre kompetente studerende kommer også. Og de flytter sig rigtig meget. Self efficacy (tro på egne evner). Affektive og relationelle faktorer hat stor betydning for de studerendes motivation mv. Opsummerende: Vejleder tillægger arbejde t informationskompetence værdi(måske har han egne barrierer fordi det at søge kan være svært. Forskellige faglige traditioner. Sociologier tilbøjelige til at følge referencer. Kædesøge. Afleft effekt kan være at man er tilbøjelig til at finde de studier/artikler der er enige i din hypotese. Knap så tilbøjelig til at finde afledte effekter/studier der modsiger din tese)

13 Perspektivering Fastholde den autentiske dialog med de studerende om egen læring Bibliotekarens rolle (biblioteker beskæftiger sig med læring) Bibliotek og fagmiljø – sammen skaber vi merværdi og bedre kandidater Udfordringerne ved at fastholde fokus og engagement i forhold til informationskompetence Vejledere og undervisere er presset på tid Flere studerende Undervisere og vejlederes egen (selv)forståelse og erfaring med informationssøgning (”..medicinsk møgmetode..”) Sikre det kontinuerlige engagement og kultur omk. informationskompetence i fagmiljø Fasholde fokus på det eksemplariske og de ældre studerende som ”rollemodeller” Tryghed og nærvær og tillid er med til at sikre, at det ikke bare er de dygtigste studerende som søger informationsvejledning. Det gør de minde kompetente elever også. Og de rykker sig når de bliver mødt med nærvær og interesse for deres læringsproces og behov. Udvikle self efficacy Undervisers selforståelse – ”..sådan en medicinsk møgmetode”

14 Referencer Grundsøe, M. B., & Overgaard, C. (2012). Test af søgefærdigheder før studiestart. Retrieved Retrieved from Overgaard, C., & Grundsøe, M. B. (2012). Standardbilag til beskrivelse og dokumentation af informationssøgning- og udvælgelse. Retrieved, 2012, Retrieved from fadbd4679fea).html Overgaard, C., & Grundsøe, M. B. (2014). Fokus på informationskompetence i et tværfagligt læringsmiljø - et empirisk studie af læringseffekter og studenterperspektiver. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 9(16),