Kompenserende it Dorthe Carlsen 15. september 2011

Præsentationer af emnet: "Kompenserende it Dorthe Carlsen 15. september 2011"— Præsentationens transcript:

1 Kompenserende it Dorthe Carlsen 15. september 2011
Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

2 Hvis jeg siger ”kompenserende it”,
hvad siger du så? Hurtigskrivning (4 min.) - Viden om og holdninger til…. Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

3 Murerbogen…. Jens har problemer med at læse teksten…
Murerbogen…. Jens har problemer med at læse teksten…. - hvad vil det sige at kunne læse en tekst? Hvem har brug for kompenserende it? Hvad kan vi bruge og hvordan? Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

4 Ordblinde oplever deres vanskeligheder med læsning på forskellige måder. Her er én, som kan fortælle så klart om sine oplevelser, at selv gode læsere kan være med. Lars B. fra Horsens fortæller om at læse:   »Det er ligesom at sidde og se på et teaterstykke. Når jeg kan læse ordene, så foregår handlingen oppe på scenen. Men når jeg møder et ord, jeg ikke kan læse, så går lyset ud. Og så sidder jeg bare og ser på en sort kasse. Jeg ved, at ordet er inden i kassen; men jeg kan ikke lukke den op.«   »Hvis det så endelig lykkes at læse ordet, så går kassen op, og jeg ser, hvad ordet betyder. Det står på teaterscenen.«   »Men teaterstykket går i stå. For man skal have alle ordene i en sætning inde i hovedet på én gang. Det er ligesom med en streng på en guitar. Hele strengen skal svinge, for at tonen er rigtig. Det er ikke nok, at bare en lille del svinger – eller at hver del svinger for sig.« ( Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

5 Opdraget: Kompenserende læsning Mange tekster gøres i dag tilgængelige som digitale tekster. Det betyder, at en lang række kompenserende it-redskaber kan og skal bringes i anvendelse. Men teksternes tilgængelighed kan øges yderligere, fx hvis man inddrager forskellige former for mobilteknologi. Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan jeg gennem brug af forskellige digitale læremidler øge teksters tilgængelighed – deres læsbarhed og brugervenlighed og dermed øge motivationen for læsning? Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

6 EVA: It i folkeskolen (2009)
It giver mulighed for let adgang til materiale på flere niveauer og for at understøtte at eleverne kan arbejde på forskellige måder, men det kræver dog stadig forberedelse fra lærerne at udfolde it’s potentiale for undervisningsdifferentiering. Nogle af lærerne fortæller at de finder hjemmesider på forskellige niveauer til eleverne, og andre lærere beskriver at det kræver særlig forberedelse at lægge undervisningen til rette for elever der har en it-rygsæk2. Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

7 Mere arbejde for læreren!
Ved at gøre oplæsningsprogrammer med syntetisk tale til et værktøj der er tilgængeligt for alle elever i en klasse, undgås fx en øget stigmatisering af elever med læse- og skrivevanskeligheder fordi eleven ikke i samme grad vil skille sig ud fra den øvrige elevgruppe. På nuværende tidspunkt er det imidlertid kun få af de deltagende skoler der har praktiske erfaringer med at anvende programmer til at understøtte syntetisk tale inden for det almenpædagogiske område. >> Hvad er jeres HOLDNING til brug af kompenserende it? Ingen quick-fix! Mere arbejde for læreren! Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

8 Dysleksi (ordblindhed) – funktionel analfabet – hvad er hvad?
Ordblindhed (dysleksi) er store vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på vanskeligheder med at forbinde bogstaver og bogstavfølger med sproglyde og lydfølger. (Center for læseforskning, KUA) Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

9 Hvad er læsevanskeligheder?
Den funktionelle læsefærdighed er forholdet mellem læsefærdigheden og kravet til den: Funktionel læsefærdighed = læsefærdighed / læsekrav. Carsten Elbro: Læsevanskeligheder s

10 Læsning = a*f*m Læsning er lig med afkodning gange forståelse gange motivation
Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

11 Linnea Ehri 1995

12 Læremiddellandskabet – kompenserende læremidler (side 91)
Kompenserende læremidler har overordnet set tre kompenserende funktioner: Læseteknologier, der støtter læsning Medieringsteknologier, der støtter mediering af tekster Skriveteknologier, der støtter produktion af tekst (skrift, lyd, billeder osv.) Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

13 Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

14 Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

15 Læreren kan forberede elevens læsning:
hvad emnet/kapitlet/afsnittet omfatter og ikke omfatter hvilke elementer emnet består af og sammenhængen mellem dem hvordan bogen har tænkt sig at præsentere disse elementer hvordan man nemmest finder bestemte informationer i kapitlet.

16 Taksonomi, struktur og metatekst
I mange af de læremidler vi har undersøgt, er detet problem, at indledningerne ikke i tilstrækkelig grad skaber et overblik. Læremidlerne kunne med fordel have hyppige indledende afsnit og opsamlende afsnit som skal samle op på og strukturere stoffet for læseren. - Når lærebogen ikke har det, kan (!) læreren udarbejde sådanne indledninger…

17 Multimodale tekster – læg en læsesti!
Teorierne om multimodalitet ser på samspillet mellem repræsentationsformer. Når vi taler om repræsentationsformer, så taler vi om de måder, hvorpå vi normalt repræsenterer noget. Eksempler på repræsentationsformer: kropssprog, lyd, layout, billede, ord, farver og typografi. Fælles for repræsentationsformerne er, at de kan og gør forskellige ting. De har forskellige fordele og forskellige begrænsninger. Vi siger, at repræsentationsformerne har forskellig affordans. Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

18 Tekst og billede siger det samme
Tekst og billede supplerer hinanden Tekst og billede modsiger hinanden Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

19 Eksplicit informationslænkning i teksten (fx Se figur 4. 11)
Eksplicit informationslænkning i teksten (fx Se figur 4.11)? Læseforståelsen støttes, hvis læseren får visuel støtte af figuren på det rigtige tidspunkt. Grafiske repræsentationer skal som regel forsynes med specificerende metatekst. Det er også vigtigt at sikre, at læseren overhovedet læser og forstår figuren. Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

20 Læseforståelsesstrategier – eksplicit undervisning
Konkret og direkte undervisning, hvor læreren forklarer og demonstrerer effektive læsestrategier og hvordan de virker. Målet er at rette elevernes opmærksomhed mod hvad de selv kan gøre for at forstå den tekst de læser få øje på sig selv som læsere. Strategier før, under og efter læsning (Arnbak. Faglig læsning Se også Læs på. Læs med.) Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

21 Lav dine egne mobisticks:
Se også - Sådan gør du  Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017

22 Ressourcer: It i folkeskolen. EVA blog om erfaringer med brug af mobisticks - her kan du selv producere mobisticks (eller dine elever kan ) - it-rygsæk-programmer (intro-vidoer) – mikroværkstedets it-rygsæk-produkter (introer) NOTA ( - Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder – er en statsinstitution under Kulturministeriet, der understøtter læsning hos ældre, børn og unge i skolealderen, voksne erhvervsaktive og voksne under uddannelse jf. lov om biblioteksvirksomhed. Nota producerer og formidler digitalt materiale med hjemmel i ophavsretslovens § 17 og med baggrund i aftaler med rettighedshavere. Produktionen består af bøger, tidsskrifter, aviser og noder i tekst, lyd, punkt og online. – Dansk videncenter for Ordblindhed – Hjælpemiddelinstituttet forelæsning om fordelene ved at hjælpe voksne med læsevanskeligheder Den lyttende læser. UVM Inspiration til integration af it for læseusikre elevere på mellemtrinnet ( Viden om læsning 7, Nationalt Videncenter for Læsning (2010) – om multimodalitet Hansen, Jens Jørgen. Læremiddellandskabet. 2010 Univeristy College Syddanmark, 6. april 2017