Skribentens 10 bud Topik som arbejdsproces

Præsentationer af emnet: "Skribentens 10 bud Topik som arbejdsproces"— Præsentationens transcript:

1 Skribentens 10 bud Topik som arbejdsproces
Topik Topik som arbejdsproces Island 2006

2 Topoi ”Steder” i bevidsthedens landskab – Grene på ideernes træ 1986
Skribentens 10 bud Topoi ”Steder” i bevidsthedens landskab – Grene på ideernes træ 1986 Island 2006

3 Skribentens 10 bud Topik Noget af det væsentligste ved at skrive godt er at have noget væsentligt at meddele. Brug derfor megen tid og mange metoder til at finde stof således at du ikke kommer til at glemme noget som du selv synes er væsentligt til belysning af det som du skriver om. Du skal ikke bruge alt det stof som du finder, men du skal finde så meget stof så du har nok at bruge af når du skal vælge det uvæsentlige fra, og fremhæve hvad du vil fokusere på. Island 2006

4 Skribentens 10 bud Topos Det var et af de vigtigste begreber i den klassiske retorik. Topik var læren om hvilke steder man finder argumenter til at belyse en given sag. Det græske Topos betyder ’sted’. Stadig betyder topic på engelsk ’emne’ eller ’genstand for undersøgelse’, på latin bruger man ordene loci comunes og på tysk Gemeinplätze om ’almindelige vendinger’ eller ’fraser som kan bruges i taler eller andre tekster’. Island 2006

5 Skribentens 10 bud Topos Min bevidsthed kan lignes med et landskab. Jeg står midt i det, og det udgør min videns horisont. Min horisont kan være vid eller snæver, i alle tilfælde har den flere sider, den går hele vejen rundt, og jeg kan med min opmærksomhed bevæge mig rundt i landskabet. Det er inddelt i provinser eller områder for specialiseret viden. Fx ligger området for udenrigspolitik tæt ved området for historie, mens det ligger langt fra området for bilmotores indretning og effektivitet, og langt fra området om madvarers kvalitet og egenskaber. Island 2006

6 Topos Min opmærksomhed kan bevæge sig rundt i landskabet.
Skribentens 10 bud Topos Min opmærksomhed kan bevæge sig rundt i landskabet. I en sammenhængende tankegang, i en tekst fx, sker det langsomt fra den ene provins til den anden. Man kan også springe. I en radioavis jeg lige har hørt, skulle jeg fx hoppe fra ‘oversvømmelse i Somalia’ til ‘forskellen i tænkemåde hos danskstuderende, som lærer at tænke i helheder, og medicinstuderende, som lærer at analysere i dele’. Men en radioavis er heller ikke en sammenhængende tekst. Island 2006

7 Skribentens 10 bud Topos Begrebet topos har indtil nu kun været defineret ved et billede. Topoi er punkter i bevidsthedens horisont, retninger tanken kan tage, lokaliteter hvor man kan finde argumenter til belysning af en sag. Island 2006

8 Topos Mere præcist kan man sige at topoi er begreber.
Skribentens 10 bud Topos Mere præcist kan man sige at topoi er begreber. Topoi er altså ikke ord: op og ned, fortid og nutid er ikke topoi. Topoi er heller ikke, som loci communes faste forbindelser, fraser eller ordsprog: den der ager med stude, kommer også med eller man skal ikke kaste med sten når man selv bor i glashus er heller ikke topoi. Ordsprog er vendinger man godt kan bruge til at udtrykke topoi i tekster, men det er ikke dem der er det begreb der får en til at finde argumentet. Faste vendinger er fastfrosne tanker; topoi er levende flydende tanker. Island 2006

9 Topos Topoi er begreber, relationelle begreber,
Skribentens 10 bud Topos Topoi er begreber, relationelle begreber, dvs. begreber der betegner relationer mellem to andre begreber, skemaer for hvorledes tanker forløber fra den ene idé til den anden, regler for hvorledes man skaber sammenhæng i en tankerække eller tekst. Hvis der i en avis står om en strejke, står der også hvem der laver strejken, hvor, hvornår og hvorfor. Det er nemlig de topoi der er brug for i forbindelse med strejker. 110 keramiske arbejdere på Bing og Grøndahls fabrik i Valby nedlagde onsdag arbejdet som en protest mod den overenskomst, som Keramisk Forbund har indgået - uden at medlemmerne har haft den til afstemning. Valbybladet , side 8. Island 2006

10 Topos På den anden side er topoi også uspecifikke og abstrakte
Skribentens 10 bud Topos På den anden side er topoi også uspecifikke og abstrakte dvs. brugbare i mange forskellige sammenhænge. De to topoi mål og midler er ikke kun relevante for USA’s udenrigspolitik. Enhver der overvejer og begrunder fremtidige handlinger, kan gøre brug af disse struktureringsskemaer. En der vil købe en bestemt bil, fx en Saab, kan overveje: hvad er mit mål ? - Det er transport der på en gang er fordelagtig, nem, komfortabel og sikker. - Hvad er mine midler? - Det er mine økonomiske ressourcer, mine bankforbindelser, det gode tilbud jeg har på hånden. Både USA’s præsident og Saab-køberen kan altså bruge de to topoi: mål og midler, de passer lige godt på begge emner. Og USA’s udenrigspolitik og Saab-køb turde ellers ligge i to forskellige provinser af bevidsthedens landskab. Island 2006

11 Skribentens 10 bud Topos Topoi kan derfor lignes med retninger på et kompas. Man kan bruge kompasset lige meget hvor i bevidsthedens landskab man befinder sig, de forskellige steder på horisonten som vindrosen på kompasset peger på, vil altid pege på emner som det kan være relevant at tage op i diskussionen af en sag. Topoi er lige så uspecifikke og abstrakte i forhold til de emner der er tale om, som verdenshjørnerne er i forhold til et landskab. Island 2006

12 Topos Topoi er tankeskemaer eller relationsbegreber,
Skribentens 10 bud Topos Topoi er tankeskemaer eller relationsbegreber, der på en gang er så almene og abstrakte at de i mange sammenhænge kan perspektivere en sag ved dens relationer til andre sager, og samtidig så specifikke og konkrete at de kun anerkendes i bestemte kulturer og samfund, som de på den anden side også karakteriserer. Topoi hører sammen i et system der udgør en søgemodel for hvordan man perspektiverer en sag i en argumentation, en situation hvor spørgsmålet er åbent, dvs. hverken afgjort ved magt eller beviser. Topoi åbner nye muligheder og videregiver traditionelle skemaer for tanken. Island 2006

13 Faser i retorikken inventio, det at finde stoffet der belyser sagen
Skribentens 10 bud Faser i retorikken Topikken er den første fase i det arbejde det er at udarbejde en tale. Processen består af 5 trin: inventio, det at finde stoffet der belyser sagen compositio, det at ordne det som man har fundet elocutio, det at forme det man har ordnet memoria , det at huske det man har formet actio, det at sige det man har husket Island 2006

14 Tre faser formet som skribentens 10 bud: Inventio
Tre faser formet som skribentens 10 bud: Inventio 1. Saml stof! Compositio 2. Fokuser! 3. Udvælg det nye og interessante! 4. Ordn stoffet systematisk! Elocutio 5. Sæt i sammenhængende rækkefølge! 6. Vælg den stærkeste formulering! 7. Brug typografiske tegn! 8. Brug eksempler og billeder! 9. Formuler kort og klart! 10. Vælg din stil! Island 2006

15 Skribentens 10 bud 1. Saml stof 1. Saml stof så du ikke glemmer noget som du synes er væsentligt til belysning af sagen! Island 2006

16 De forskellige metoder til at finde stof er følgende:
Skribentens 10 bud De forskellige metoder til at finde stof er følgende: a) Opsøg kilder! Slå op i bøger, klip avisartikler ud, gå på biblioteket for at læse om det du skal skrive om. b) Lav interviews med folk der har forstand på sagen! c) Lav brainstorming og tegn mentale kort! d) Find stederne! Island 2006

17 c) Lav brainstorming og tegn mentale kort!
Skribentens 10 bud c) Lav brainstorming og tegn mentale kort! Det er en god idé at lave brainstorming hvor man bare hulter til bulter skriver ned på et papir alle de ideer man får. Der skal ikke være nogen form for orden i det man skriver ned, man skal blot så hurtigt man kan, skrive ned alt hvad der falder en ind. Det er ofte godt at være flere om det; to der taler sammen får mange flere ideer end to som tænker hver for sig. Man får nemlig nye ideer som associationer til de andres ideer. Island 2006

18 Det er også en god metode at tegne mentale kort over det som man skal finde stof til. Man skal skrive det man skal finde stof til på midten af et stort papir, og så skal man tegne et kort over hvordan de forskellige associationer man får, ligger i forhold til den oprindelige emne i bevidsthedens landskab. Her er der et eksempel på et mentalt kort tegnet i forhold til emnet: 'flygtninge': Skribentens 10 bud Island 2006

19 Skribentens 10 bud Topik d. Find stederne! Det gælder altså om at finde de steder i ens egen bevidstheds landskab hvor stoffet ligger gemt. Ofte tænker man ikke over hvad man faktisk godt ved, og som er væsentligt for emnet. Derfor kan man med fordel bruge et katalog over de 'steder' i bevidstheden hvor der normalt ligger stof gemt. I den klassiske retorik brugte man denne metode og kaldte stederne for topoi det græske ord for 'steder'. Island 2006

20 Topik De mest kendte steder eller topoi er hv- spørgsmålene:
Skribentens 10 bud Topik De mest kendte steder eller topoi er hv- spørgsmålene: HVEM, HVAD, HVOR - HVORNÅR, HVORDAN OG HVORFOR? Disse seks spørgsmål kan man stille til ethvert emne Island 2006

21 Til ethvert emne kan man stille tre fundamentale spørgsmål:
Skribentens 10 bud Til ethvert emne kan man stille tre fundamentale spørgsmål: Hvad er det? Er det? Hvordan er det?; og hertil kan man svare i forskellige tekstarter; nemlig henholdsvis om identiteten: definition, om realiteten:forklaring, begrundelse og ræsonnement; om kvaliteten: redegørelse og karakteristik. Island 2006

22 Definition Find stederne! Overgangen fra barn til voksen
Skribentens 10 bud Definition Find stederne! Skriv en stil om Overgangen fra barn til voksen Prøv fx at definere begrebet ’barn’ og begrebet ’voksen’ ved at bestemme ’nærmeste art’ og ’adskillende kendemærker’ Island 2006

23 Definition: nærmeste art og adskillende kendemærker
Skribentens 10 bud Definition: nærmeste art og adskillende kendemærker Enhver definition, som består af nærmeste art og adskillende kendemærker, en tiger er den største af kattearterne Et klassifikationssystem ordner en række begreber i forhold til hinanden således at nogle kategorier eller klasser er underordnet andre. Island 2006

24 Definition forudsætter en taksonomi
Skribentens 10 bud Definition forudsætter en taksonomi En definition forud sætter at man har et klassi- fikationssystem eller en taksonomi Island 2006

25 Definition af ’herredømme’
Skribentens 10 bud Definition af ’herredømme’ Følgende forsøg på en systematisk opstilling af forskellige former for herredømme eller objektiv magt er foretaget (W. Hofmann 1969, s.39): I Objektiv magt gennem rådighed over den arbejdendes person. A. Fuldstændig rådighed: slaven B. Ufuldstændig rådighed: livegenskab II Objektiv magt gennem rådighed over jorden: feudalisme A. Direkte tilegnelse af andres arbejde ved feudalherren B. Indirekte tilegnelse via et system at afgifter og skatter III Objektiv magt gennem rådighed over penge: åger IV Objektiv magt gennem rådighed over kapital: jord + produktionsmidler + penge A. Tidlig kapitalisme B. Monopolkapitalisme C. Statskapitalisme Island 2006

26 Definition af ’ordsprog’
Skribentens 10 bud Definition af ’ordsprog’ Først vil det være nødvendigt alene ud fra oprindelsen at udskille en gruppe, som ofte blandes sammen med ordsprogene. Det er maksimer, aforismer og bevingede ord. De har alle tre det tilfælles, at de kan henføres til en bestemt forfatter, og adskiller sig derved afgørende fra ordsprogene, som altid er anonyme af oprindelse. (...) Det materiale, der nu er tilbage, de anonyme faste vendinger kan først deles i to grupper: 1) de som angår mennesket, 2) de som udelukkende angår naturen omkring os og ikke billedligt anvendes om menneskelige forhold. (...) Island 2006

27 Definition af ordsprog
Skribentens 10 bud Definition af ordsprog Gruppe 2, som kan benævnes regler omfatter erfaringssætninger om vejrlig, årstidernes skiften, jordens dyrkning og lignende. (...) de af sprogets faste anonyme vendinger som handler om mennesket eller menneskelige forhold eller billedligt kan bruges herom (...) kan på grundlag at sætningsformen opdeles i 3 hovedgrupper: 1) de faste vendinger, som i sig selv udgør fulde sætninger 2) de som indgår som led i sætninger 3) de som har replikform. (...) Island 2006

28 Definition af ordsprog
Skribentens 10 bud Definition af ordsprog Gruppen (den første) kan underinddeles på mangfoldige måder, men det almindeligste skel er nok det, der drages mellem de vendinger, som ikke skal forstås bogstaveligt, men billedligt, metaforiske ordsprog (f. eks. “Tomme tønder buldrer mest”) og de vendinger som skal forstås bogstaveligt, de ikke metaforiske ordsprog, man kunne foreslå at kalde dem sentenser (f. eks. “Den dag der går med glæde, kommer ikke igen med sorg”). (...) 14_19. Island 2006

29 Definition af ordsprog
Skribentens 10 bud Definition af ordsprog Ordsprog kan nemlig dels betegne 1) faste vendinger i almindelighed, dels herunder specielt 2) de anonyme faste vendinger, dels herunder specielt 3) sådanne anonyme faste vendinger, som angår mennesket, dels herunder specielt 4) sådanne anonyme faste vendinger som angår mennesket og har fuld sætningsform, dels herunder specielt 5) sådanne anonyme faste vendinger som angår mennesket, har fuld sætningsform og bruges billedligt (...) Iver Kjær og Bengt Holbek: Ordsprog i Danmark. Kbh. u.å. side Island 2006

30 Redegørelse Klassifikation. A. BEGREBSOMFANG B. BEGREBSINDHOLDET
Skribentens 10 bud Redegørelse Klassifikation. A. BEGREBSOMFANG 1. hvilken kategori (eller klasse) fænomenet hører til, 2. hvilke underkategorier det omfatter; 3. hvilke sidekategorier der findes. B. BEGREBSINDHOLDET 1. Essentielle træk eller egenskaber 2. Tilfældige træk (accidentielle); 3. eksempel. Island 2006

31 Sammenligning kontrast mellem to fænomener fra samme begrebsområde,
Skribentens 10 bud Sammenligning kontrast mellem to fænomener fra samme begrebsområde, modsætning mellem to fænomener som har samme overbegreb analogi mellem to fænomener som ikke hører hjemme i samme begrebsområde, brug af en metafor om det der er tema for teksten. Island 2006

32 Redegørelse for ’Overgangen fra barn til voksen’
Skribentens 10 bud Redegørelse for ’Overgangen fra barn til voksen’ Hvad er et barn? Hvad er en voksen? Hvad er en overgang? Hvad er modsætningen til en overgang? Island 2006

33 Person- karakteristik
Skribentens 10 bud Person- karakteristik Bestem hvilke træk der karakteriserer et ’barn’! Fysisk Socialt psykologisk Island 2006

34 Skribentens 10 bud Psykiske egenskaber Skellet mellem barn og voksen kan næsten ikke beskrives i almindelige psykiske egenskaber. Island 2006

35 Redegørelse for ’Overgangen fra barn til voksen’
Skribentens 10 bud Redegørelse for ’Overgangen fra barn til voksen’ Hvad er et barn? Fysisk: Et menneske der endnu ikke kan få børn Socialt: Et menneske der endnu ikke har de rettigheder som et menneske bør have Psykisk: Et menneske som endnu ikke har udviklet de psykiske evner (abstraktionsevne, seksualitet) som det bør have Hvad er en voksen? En voksen er et menneske der er som det skal være Et barn er et menneske der mangler det som som det skal have. Hvad er en overgang? Hvad er modsætningen til en overgang? Modsætningen til en ’overgang’ er vel en udvikling uden bratte forandringer, eller ’tilstand’, ’stilstand’ ’varighed’. (Evig barndom, Peter Pan) Island 2006

36 Hvad er modsætningen til overgangen fra barn til voksen?
Skribentens 10 bud Hvad er modsætningen til overgangen fra barn til voksen? Hvad er kontrasterne mellem børn og voksne? Hvilke analogier findes der til overgangen fra barn til voksen? Hvilke metaforer eller lignelser? Island 2006

37 Skribentens 10 bud Kontrast venlighed Et barn kommer ind i en stor lejetøjsbutik og skal købe for 2 kroner, men har meget svært ved at beslutte sig og spørger uafbrudt om de forskellige varer. Efter to timers konference med ekspedienten beslutter ungen sig endelig til ikke at købe uvenlighed Et barn kommer ind i en stor lejetøjsbutik og skal købe for 2 kroner, men har meget svært ved at beslutte sig og spørger uafbrudt om de forskellige varer. Efter fem minutters konference med ekspedienten siger denne: Nu skal du købe noget eller gå din vej. Vi har ikke tid til at rende og hoppe for dig i flere timer. Hjælpsomhed En nabo er nødt til at rejse fra sine børn, men fru X siger: Dem kan jeg godt passe. De kan løbe og lege der hvor jeg arbejder. Uhjælpsomhed En nabo er nødt til at rejse fra sine børn, men fru X siger: Dem kan jeg ikke passe, for jeg arbejder hver dag. Ole Grünbaum: Provokér side 47, Kbh Island 2006

38 Skribentens 10 bud Helhed i dets dele, Fænomenets distribution i omgivelserne, dvs. en analyse af fænomenets korrelation med andre forhold, funktion eller økologiske plads i helheden. Island 2006

39 Skribentens 10 bud Analyse i helhed og del Hvilke dele består overgangen fra barn til voksen af? Hvilke typer af overgang fra barn til voksen findes der? Er overgangen fra barn til voksen forskellig i forskellige omgivelser? Island 2006

40 Skribentens 10 bud Begrundelse Hvis man skal belyse en sags realitet og man ikke i utid skal gennemføre et ræsonnement, og man ikke nutidigt eller fortidigt skal gennemføre en forklaring, hvis det altså drejer sig om noget fremtidigt, en politik man vil foreslå, så er der tale om en begrundelse. En begrundelse er en tekst der handler om hvorfor man bør gøre en fremtidig handling. Begrundelser er de egentlige politiske taler om hvad man bør gøre. Island 2006

41 Skribentens 10 bud Begrundelse De tre vigtigste topoi i en politisk tale er mål, midler og politik. Målet er det som man vil opnå, det ønskelige, det man vil sætte i stedet for det onde eller dårlige som eksisterer nu, og som man vil undgå, fx arbejdsløshed, eller gæld til udlandet. Målet beskriver det etisk nødvendige. Midlet er det der står til rådighed, de ressourcer og kræfter man har; og som vil føre til det ønskede mål, fx det samlede antal danske arbejdspladser; uddannelseskvalifikationerne i befolkningen og den nationale produktion. Midlet er altså det praktisk nødvendige. Politik beskriver så de handlinger hvorved man når fra midlerne til målet, det er altså det nyttige eller hensigtsmæssige. Politik er det muliges kunst siger man. Man kan altid nå et mål ad flere veje, og bestemte veje kan føre flere forskellige steder hen, men man kan som eksempel nævne følgende politik til at opnå fuld beskæftigelse: nedsat arbejdstid, øget forbrug. Politik handler således om det etisk og praktisk mulige. Island 2006

42 Mål og middel gøre en dyd af nødvendigheden.
Skribentens 10 bud Mål og middel gøre en dyd af nødvendigheden. De er sure sagde ræven om rønnebærrene, han kunne ikke nå dem. kampen mod vejrmøllerne skyde gråspurve med kanoner lade målet hellige midlet Man brænder huset af for at udrydde rotterne Island 2006

43 MÅL det nødvendige, dvs. liv og frihed, det rigtige dvs. det gode,
Skribentens 10 bud MÅL det nødvendige, dvs. liv og frihed, det rigtige dvs. det gode, det universalisérbare, det næstekærlige, det afbalancerede, det harmoniske, det stabile, det tilbageholdne, det retfærdige fredelige. det rosværdige, af autoriteterne, af flertallet, af vennerne, af de allierede eller af efterkommerne og historien. det fordelagtige, fordel, belønning, profit vinding, nydelse. Island 2006

44 Begrundelse Hvad er målet for overgangen fra barn til voksen?
Skribentens 10 bud Begrundelse Hvad er målet for overgangen fra barn til voksen? Hvilke midler har samfundet valgt til at nå dette mål? Og hvordan gennemfører vi så at nå til målet? Island 2006

45 Skribentens 10 bud Beretning Island 2006

46 Skribentens 10 bud Udvikling Når man i forbindelse med det overordnede spørgsmål er det? skal give en forklaring på noget, vil det ofte være nødvendigt at belyse ikke blot årsagerne, men også hvilke tidsmæssige afsnit eller faser fænomenet forløber i; det kan kaldes fænomenets udvikling i tid. Island 2006

47 Udvikling Typer: Mønstre: Varigheder Tilstande Overgange
Skribentens 10 bud Udvikling Typer: Varigheder Tilstande Overgange Mønstre: Forandringen: før og efter herunder: vidundermidlet, guldalderen, dommedag, Trappen: det ene før det andet, op eller ned Organismens vækst: kim, spiring, blomstring, frugt, visnen, død Cyklen: forår, sommer, efterår, vinter, forår … Spiralen, cirkler på et højere og højere niveau Begivenheden: begyndelse, midte og slutning mulighed, aktualisering, resultat Island 2006

48 Udviklingen Hvad er overgangen fra barn til voksen af type?
Skribentens 10 bud Udviklingen Hvad er overgangen fra barn til voksen af type? Hvilke mønstre kan man beskrive overgangen fra barn til voksen i? Island 2006

49 Skribentens 10 bud Årsag Sagens realitet kan man behandle i principielt tre forskellige typer af tekster: ræsonnementer Forklaringer begrundelser. Ræsonnementer kan mere præcist beskrives som svaret på spørgsmålet hvorfor er det sandt at det er sådan; forklaringer er svar på spørgsmålet hvorfor er det sådan, begrundelser på spørgsmålet hvorfor bør det være sådan? Island 2006

50 Årsag Tre topoi for årsagsforklaring partikel, bølge felt; Områder:
Skribentens 10 bud Årsag Tre topoi for årsagsforklaring partikel, bølge felt; Områder: fysisk fænomen menneskelig adfærd, sociale strukturer eller processer Island 2006

51 Ræsonnement Skribentens 10 bud 06-04-2017
nogle oplysninger, som kan anerkendes af begge parter, et eller flere principper, som er mere almene eller generelle støtter for princippet, dvs. sætninger som 1) kan anerkendes af begge parter som 2) er mere konkrete end principperne og som 3) gør det sandsynligt at principperne er gyldige. påstanden om andre af de emner som princippet handlede om. modifikationer af påstanden, dvs. angivelser af i hvilken grad påstanden kan tillægges sandhedsværdi. tese (påstand): Det har regnet i nat, modtese: Det har ikke regnet i nat, oplysninger: fliserne er våde her til morgen, princip: Hvis det regner bliver fliserne våde, konklusion (= tesen): Det har regnet i nat, modifikation: muligvis. (abduktion) Island 2006

52 Skribentens 10 bud Redegørelse Island 2006

53 Skribentens 10 bud Personkarakteristik Island 2006

54 Skribentens 10 bud Tekstbeskrivelse Island 2006

55 Skribentens 10 bud Island 2006

56 Skribentens 10 bud Island 2006

57 Skribentens 10 bud Island 2006

58 Skribentens 10 bud Redegørelse Bestem derefter overkategorier, sidekategorier, underkategorier, Til ’barn’ og til ’overgangen fra barn til voksen’ Island 2006

59 2. Fokuser på det du vil i forhold til læserne!
Skribentens 10 bud 2. Fokuser på det du vil i forhold til læserne! Overbevise ved argumentation Bevæge ved skildring og beretning Oplyse ved eksposition Island 2006

60 Skribentens 10 bud II. Relevansen 3. Udvælg stoffet således at det er nyt og interessant for læserne! Island 2006

61 Udvælg stoffet således at det er nyt og interessant for læserne!
Skribentens 10 bud Udvælg stoffet således at det er nyt og interessant for læserne! Når man har valgt hvad man vil fokusere på, kommer udvælgelsen helt af sig selv - skrev jeg. Men det er ikke helt rigtigt. Ikke blot i valget af fokus, men også i valget af stof til hver eneste sætning skal man tage hensyn til hvad læserne (på dette tidspunkt i læsningen af teksten) ved og mener, og hvad de med sætningen skal bringes til at vide og mene. Man skal jo nemlig kun fortælle folk noget som de ikke ved, og man skal kun overbevise dem om noget de ikke mener på forhånd, og man kan kun bevæge deres følelser hvis de ikke er i bevægelse i forvejen Island 2006

62 Udvælg stoffet således at det er nyt og interessant for læserne!
Skribentens 10 bud Udvælg stoffet således at det er nyt og interessant for læserne! Med hver eneste sætning i en tekst skal skribenten tage udgangspunkt i noget som læserne kender og accepterer, og meddele dem noget som de ikke kender eller accepterer. Der må altså være en vis ligevægt mellem gammel og ny information. Tager skribenten ikke udgangspunkt i noget som læserne kender, kan de ikke forstå hvad sætningen handler om, og meddeler skribenten ikke noget nyt, har læserne ingen interesse i at læse teksten og holder op. Island 2006

63 Udvælg stoffet således at det er nyt og interessant for læserne!
Skribentens 10 bud Udvælg stoffet således at det er nyt og interessant for læserne! Hvis man skal skrive et referat af hvad der skete i en historietime, er det ikke interessant for læserne at man skriver: Læreren kom ind, hun fortalte først hvad dagens emne var, klassen lavede så gruppearbejde i en halv time og så aflagde grupperne referat af hvad de var nået frem til. Det er jo nemlig ikke nyt og interessant for læserne. Sådan forløber over halvdelen af historietimerne måske. Det er meget mere interessant at skrive: Emnet var tiden efter den russiske revolution, grupperne diskuterede om stalinisterne eller trotskisterne var mest demokratiske, og alle grupper holdt med trotskisterne fordi de gik ind for fraktionsdannelse og internationalisme. Læserne kan være dem der var fraværende, eller eleverne selv når de skal repetere ved eksamen, eller læreren. Og de ved ikke, eller kan måske ikke huske med hvilke begrundelser grupperne gik ind for et bestemt standpunkt. Det er de oplysninger der er relevante for læserne. Island 2006

64 Relevans Eksempel på noget irrelevant:
Skribentens 10 bud Relevans Eksempel på noget irrelevant: Den bedste julegave lå under juletræet … Det er jo ikke på nogen måde interessant for læserne, for det gør de fleste gaver jo. Hun skulle hellere have skrevet: Under juletræet lå der en pakke der bevægede sig. Og det var den allerbedste … For hun ville skrive at der var en levende hund i en af pakkerne. Island 2006

65 Skribentens 10 bud III. Relevans 4. Vælg altid den stærkeste formulering af forhold og omstændigheder som du ved du kan stå inde for. Island 2006

66 Skribentens 10 bud Relevans I Engelske retssager skal vidner sværge på at de vil sige sandheden, kun sandheden og hele sandheden. Det gælder også når man skriver. Man må kun - hvis man ikke skriver fiktion - skrive det som man tror på er sandt. Dvs. man må ikke skrive noget som man ved er lodret forkert. Det ved og accepterer de fleste, så det behøver ikke nogen nærmere omtale. Island 2006

67 Relevans Når man formulerer sig om et emne, kommunikerer kan ikke blot
Skribentens 10 bud Relevans Når man formulerer sig om et emne, kommunikerer kan ikke blot den bogstavelige mening, men også de forudsatte informationer og de underforståede informationer. Island 2006

68 Skribentens 10 bud Forudsættelse Konjunktioner og adverbier kan forudsætte informationer; fx præsupponerer men at der er modsætning mellem det der kommer før og det der kommer efter: Tjeneren er neger, men velsoigneret præsupponerer således ‘at der er modsætning mellem at være neger og at være velsoigneret’. I et eksempel som dette lyser forudsættelsen op fordi det ikke blot ikke er givet, det som afsenderen signalerer skal tages som givet, men også en pådutning af antagelser som modtagerne overhovedet ikke kan acceptere. Island 2006

69 Skribentens 10 bud Forudsættelser Forudsatte informationer der ikke kendes eller anerkendes af modtagerne bliver de påduttet, dvs. de kan ikke forståteksten hvis de ikke accepterer sandheden af de forudsatte informationer. Eksempel: Hvornår er De holdt op at tæve deres kone? Island 2006

70 Skribentens 10 bud Forudsættelse Hvis de påduttede informationer hverken er givne eller kontroversielle, er resultatet kun forvirring: Den kvinde, der blev fundet i Fredericia centrum sent fredag aften, er nu identificeret. Hun er en 28-årig tysker, der kommer fra en institution i Hamborg. Den retarderede kvinde blev fundet i en rundkørsel ved Norgesgade ved 23-tiden fredag aften, men hun har intet sprog. Politiken I side 6. Island 2006

71 Forudsættelse Her er det præsupponeret at der er modsætning mellem
Skribentens 10 bud Forudsættelse Her er det præsupponeret at der er modsætning mellem ‘det at blive fundet i en rundkørsel’ og ‘det ikke at have noget sprog’. Dette er for mig hverken givet eller kontroversielt, og jeg opfatter det nærmest som en formuleringsfejl. (Der er antagelig sket det at redaktionessekretæren har klippet det sidste af artiklen væk for at få plads; der kan have stået: så man kan ikke finde ud af hvordan hun er kommet frem til rundkørslen i Fredericia. Og det kan man egentlig godt ræsonnere sig til.) Island 2006

72 Skribentens 10 bud Underforståelse I mange tilfælde er der både forudsættelser og underforståelser på spil i de eksempler som er bemærkelsesværdige. I eksemplet Tjeneren er neger, men velsoigneret er det, som beskrevet, en forudsættelse (præsupponeret) at der er modsætning mellem ‘at være neger’ og ‘at være velsoigneret’, men det er underforstået ‘at derfor kan vi godt spise på denne restaurant’, for det er ved konstruktioner med men underforstået at det er modsætningens andet led der har relevans som en præmis i ræsonnementet. Den der havde sagt: Tjeneren er velsoigneret, men neger, havde været en endnu større racist, og konklusionen havde været: ‘derfor kan vi ikke spise på denne restaurant’ Island 2006

73 Skribentens 10 bud Underforståelse Underforståelser er altid involveret i et ræsonnement, enten som præmis eller som konklusion. I Eksemplet med den velsoignerede tjener er underforståelsen konklusionen. Her kommer et eksempel hvor det er præmissen der er underforstået. To universitetslærere møder hinanden på gangen: A: - Hvor skal du hen? B: - Til institutmøde? A: - Jamen mødet er jo kun for de forskningsaktive. Island 2006

74 Kun sandheden Her løber ræsonnenemtet således:
Skribentens 10 bud Kun sandheden Her løber ræsonnenemtet således: Institutmødet er kun for de forskningsaktive medarbejdere {Du er ikke forskningsaktiv} Ergo: Du skal ikke med til mødet Konklusionen, er i og for sig udtalt, nemlig med ordet Jamen, så her er det alene præmissen der er underforstået. At den er fornærmende har ikke noget med dens relevans at gøre. Underforståelser kan være bevidste og fornærmende som Jammen mødet er kun for det forskningsaktive, eller de kan for afsenderen være ubevidste og symptomatiske. Island 2006

75 Skribentens 10 bud Underforståelse I en bog med børns skriblerier kan man se følgende eksempel: Den første tand kommer i munden. Her er ræsonnementet noget i retning af: Den første tand kommer i munden {De andre tænder kommer andre steder, fx på knæet} {Ergo: den første tand er den vigtigste og bedste} Island 2006

76 Skribentens 10 bud Underforståelse Uden på en pakke italiensk lasagne kunne man på dansk læse: Denne lasagne er forkogt. Den skal ikke koges i 20 minutter i letsaltet vand Det er her underforstået ‘at den skal koges i 20 minutter i fuldsaltet vand’. Var meningen at den slet ikke skal koges, ville den optimalt relevante formulering være: Den skal ikke koges. Island 2006

77 Skribentens 10 bud Underforståelse Eksaminanden kommer ind til eksamensbordet, får sit spørgsmål, og siger så til eksaminatoren mens censoren sidder og hører på det: Det spørgsmål har vi ikke aftalt at jeg skulle have Her er der brugt nægtelse og modsætningsfokus (ved at objektet er sat i sætningens fundament). Med nægtelsen underfortås det at modtageren (eksaminatoren) må have troet at de havde aftalt det spørgsmål (siden der er grund til at benægte det). Og med modsætningsfokus underforstås det at modsætningerne til de to led modsætningsvis gælder: ’et andet spørgsmål havde de aftalt’ Island 2006

78 Skribentens 10 bud Underforståelse En gang da jeg eksaminerede i underforståelser, og en student skulle gøre rede for netop dette eksempel, forklarede hun det udmærket, og fik derfor 10. Hun var den sidste der skulle eksamineres, så bagefter satte censor og jeg og studenten os hen og fik en øl i cafeteriet. Studenten havde tidligere købt en bog af mig, men ikke betalt de 50 kr. som vi havde aftalt. Midt under den afslappende ølskæmt, trak hun en 50-kroneseddel frem og sagde til mig: Du har jeg holdt din del af aftalen, så værsgo! Hun burde have haft 11. Island 2006

79 Skribentens 10 bud Relevans Men det er faktisk også således at man skal skrive hele sandheden. Dvs. man må ikke tilbageholde oplysninger som man ved er sande, og som er af vigtighed for belysning af sagen - heller ikke selv om de kunne skade ens sag. Det er ikke usandt at sige: Hun har 3 børn selv om man ved at hun har 4. Men det er faktisk strafbart at sige: Jeg har 3 flasker vin når man ved at man har 4 mens man går igennem tolden. Island 2006

80 Skribentens 10 bud Relevans Eksempel: Hvis man mener at de fleste flygtninge er bekvemmelighedsflygtninge, skal man ikke tilbageholde den oplysning at nogle flygtninge faktisk risikerer at blive henrettet hvis de sendes hjem til det land hvorfra de er flygtet. Stærke formuleringer forpligter meget mere end svage formuleringer. Men det er jo netop det der er spændende for læserne: 'Kan skribenten opfylde de forpligtelser til argumentation og dokumentation der ligger i den stærke formulering?' Og det er det der er udfordringen for skribenten: 'Kan jeg nu argumentere overbevisende eller skildre bevægende det som kan formuleres så stærkt?' Island 2006

81 Skribentens 10 bud Relevans Eksempler: Hvis man faktisk synes at racister burde spærres inde, skal man ikke skrive: Der bør gribes ind over for racister. Hvis man faktisk mener og kan argumentere for at regeringens uddannelsespolitik er en katastrofe for landets økonomi og for de unges liv og velfærd, skal man ikke skrive: Regeringens uddannelsespolitik kan evt. kritiseres. Island 2006

82 Skribentens 10 bud III. Sammenhængen 5. Ordn stoffet systematisk således at det samme ikke omtales to steder. En ofte forekommende fejl i skriftlige arbejder fra skribenter der ikke er så øvede, er inddelinger med: 'De røde for sig og de lange for sig'. Man tænker sig at man har nogle klodser af forskellig form og farve. Når man skal inddele klodserne i kategorier, må man ikke bruge forskellige kriterier samtidig. Man må altså ikke bruge kriteriet farve (de røde) til den første kategori man vil skrive om, og kriteriet form (de lange) for den næste kategori man vil skrive om. For hvor kan læseren så vente at de klodser som både er lange og røde skal omtales? Island 2006

83 Skribentens 10 bud Ordn systematisk Eksempler: Hvis man skriver om Flygtninge, kan man ikke i første afsnit skrive om bekvemmelighedsflygtninge og i næste afsnit om bådflygtninge. Enten skriver man om bekvemmeligedsflygtninge og flygtninge der hører til forfulgte mindretal, eller også skriver man om bådflygtninge, folk der flygter med fly og folk der flygter til fods. Man må ikke blande inddelingerne efter to forskellige kriterier. Island 2006

84 Skribentens 10 bud III. Rækkefølge 6. Bring stoffet i en sammenhængende rækkefølge så læseren hele tiden i højst 5 afsnit på samme niveau kan forstå det nye i sammenhæng med det gamle. Island 2006

85 Skribentens 10 bud Rækkefølge a) Alle tekster er ordnet som en pyramide, eller efter parentesprincippet: Og på intet niveau af pyramiden bør der være mere end 5 parallelle enheder Island 2006

86 Skribentens 10 bud Rækkefølge Tekster hænger sammen og har organiseret sit indhold på flere forskellige niveauer: to sætninger (a og b) hænger fx sammen og udgør et afsnit, tre afsnit (1, 2 og 3) hænger sammen og udgør en paragraf, tre paragraffer (A, B og C) hænger sammen og udgør et hovedafsnit, og fem hovedafsnit (I, II, III, IV og V) hænger sammen og udgør et kapitel. Et afsnit eller en paragraf kan i visse tilfælde bestå af kun én sætning. Island 2006

87 Skribentens 10 bud Rækkefølge b) Dette kan formuleres på en anden måde: Normalt bør indholdet af en tekst ikke deles ind i flere end 5 dele på samme niveau. Hverken læseren eller skribenten kan nemlig huske mere end 5 størrelser på samme niveau, det gælder både hvordan sætninger hænger sammen til afsnit og hvordan afsnit hænger sammen i paragraffer. Men læsere kan godt overskue 5 paragraffer med 5 afsnit i hver paragraf. Island 2006

88 Skribentens 10 bud Rækkefølge Island 2006

89 Skribentens 10 bud Rækkefølge Princippet om det kendte først og det nye sidst gælder også hver enkelt sætning. Det giver ikke rigtig god sammenhæng hvis man i den lille historie om de to drenge konsekvent bringer det nye først og det kendte sidst: Island 2006

90 Rækkefølge Ude på en mark gik min lillebror og jeg en gang.
Skribentens 10 bud Rækkefølge Ude på en mark gik min lillebror og jeg en gang. Tisse skulle han så og et hus der brændte så vi samtidig. Hen mod ilden tissede min lillebror, men nå kunne han ikke. Løbe han hen og tisse på ilden gjorde han så, og slukket var så ilden. Huset reddede det. Island 2006

91 IV. Overskuelighed og anskuelighed
Skribentens 10 bud IV. Overskuelighed og anskuelighed 7. Brug typografiske tegn til at gøre niveauerne i indholdet overskuelige! Brug: a) overskrifter, b) afsnit med dobbelt linjeafstand, c) afsnit med enkelt linjeafstand og 3 anslags indrykning, d) punktum, e) kolon og semikolon og f) komma og g) nummerering! Marker parentetisk stof med h) tankestreg, i) kommaer og j) parenteser! Island 2006

92 Skribentens 10 bud Overskuelighed ii. Det er faktisk ret væsentligt at man bruger komma, kolon, semikolon og punktum så de markerer forskellige niveauer i indholdspyramiden, gør man ikke det; kan teksten blive meget svær at finde rundt i for læserne, fx burde kommaet foran gør i foregående sætning have været et semikolon. Og kommaet foran fx burde have været et punktum. Ligesom dette punktum burde have været et komma, i det hele taget bruger folk tegnene kolon og semikolon alt for lidt (kommaet foran i burde have været et punktum). Island 2006

93 Skribentens 10 bud Overskuelighed iv. Kommaer bruges inden for to punktummer til to forskellige ting: ét komma kan markere at det for læseren er tid til at sammenfatte meningen med det foregående led, fordi der nu kommer et andet led på samme niveau i pyramidestrukturen; og to kommaer markere at hvad der er mellem dem, er parentetisk i forhold til den øvrige tekst, dvs. uden nødvendig funktion som forbindelse mellem det foregående og det efterfølgende. (Bemærk den hemmelige regel som siger at der ikke sættes komma hvis der står et tegn i forvejen, fx ikke lige foran et punktum). Island 2006

94 Skribentens 10 bud Overskuelighed Sammenfatningsprincippet bruges i følgende 4 tilfælde: sæt komma mellem helsætninger, fx Datteren er i lære, og sønnen går i skole, sæt altid komma efter en ledsætning, fx Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr, sæt komma foran men, fx Vi ser ikke fjernsyn, men læser avis, og sæt komma i opremsninger, fx Han købte kartofler, gulerødder og blomkål Island 2006

95 Skribentens 10 bud Overskuelighed Parentesprincippet bruges i følgende 4 tilfælde: sæt komma ved forklarende og præciserende tilføjelser, fx Vi tror vi får regn, bl.a. fordi svalerne flyver lavt, sæt komma omkring uafhængige sætningsdele, fx Jeg er ikke spor træt, endnu. Ja, nu kommer vi, sæt komma foran parentetiske relativsætninger, hvori man altid kan indsætte et for øvrigt fx Det er svære tider for kaniner, som (for øvrigt) udelukkende lever af planteføde, og sæt komma omkring appositioner, fx Den størte danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg. Island 2006

96 Skribentens 10 bud Overskuelighed Det er en god idé i saglige tekster at nummerere, om ikke andet så til ens eget brug - så kan man altid stryge nummereringen hvis man synes det ser grimt ud. Og man kan så markere niveauet med tegn fra følgende hierarki: romertal: I, II, store bogstaver: A, B, C arabertal: 1, 2, 3, 4 små bogstaver: a, b, c, d, e, små romertal: i, ii, iii, iv, v, vi. Man behøver ikke at bruge lige dette hierarki, men det har den fordel at det er kendt fra mange andre steder. Så ved læserne hvilket niveau de befinder sig på i læsningen. Island 2006

97 Skribentens 10 bud Anskuelighed 8. Brug eksempler, sproglige billeder og også rigtige billeder til at gøre teksten interessant og anskuelig. Når man med disposition og typografi har gjort indholdet overskueligt, skal man også gøre indholdet anskueligt. Man skal sørge for at der i alle paragraffer er konkrete og anskuelige eksempler. Uden dem bliver teksten kedelig og uinteressant. Det er især vigtigt i mere saglige og tørre tekster at have mange og gode eksempler. Island 2006

98 Skribentens 10 bud Anskuelighed Uøvede skribenter er som regel meget tilbageholdende med at bruge sproglige billeder, dvs. analogier, metaforer og metonymier; det er en skam for det er en af de bedste måder at fremstille noget nyt, ukendt og uafgrænset ved hjælp af det gamle, kendte og veldefinerede. Tænk blot på hvor mange billeder der har været brugt i denne artikel: Man skal samle stoffet på de steder i bevidsthedens landskab hvor det ligger gemt; man skal opsøge kilder, lave brainstorming osv. Det at tænke fremstilles således gennemgående som en fysisk aktivitet; tankekategorier fremstilles som ting fra virkeligheden. På den måde forstår man det ukendte og uafgrænsede ved hjælp af det velkendte og veldefinerede. Island 2006

99 Skribentens 10 bud Anskuelighed Eksempel: Lille Ulla har siddet på sit ben, og da hun rejser sig, sover benet, dvs. det er følelsesløst og det prikker ubehageligt. Hun ved ikke hvad dette nye, ukendte og uafgrænsede fænomen er. Hun siger så: Uh, nu har jeg fået sodavand i benene igen. Det er et billede, en metafor. Og den forklarer meget levende og forståeligt hvad det er hun er ude for, og hun har på udmærket vis fået meddelt det der for hende var nyt, ukendt og uafgrænset. Og for modtagerne er det jo meget levende og engagerende. Island 2006

100 Skribentens 10 bud Anskuelighed Island 2006

101 Sproget og stilen V. Sproget
Skribentens 10 bud Sproget og stilen V. Sproget 9. Formuler teksten sprogligt kort og klart, og så den ikke kan misforstås! 10. Vælg en stil som signalerer hvordan du vil have det med læserne! Island 2006

102 Skribentens 10 bud Stil Hvis man ikke har en bestemt hensigt med en omstændelig, vag eller upræcis formulering, bør man altid vælge den korte, klare og præcise formulering i stedet for. Reglen om den stærkest mulige formulering betyder også den korteste og mest præcise. Man kan kalde det skriveøkonomi; det gælder om at kommunikere hvad man vil med så få ord som muligt. Island 2006

103 Skribentens 10 bud Stil Forstærkende ord, som er almindelige i talesprog, bliver devalueret i skrift og kan med fordel udelades. Det er bedre at sige: Burger King har lavet en reklamekampagne om udseende og spisevaner, end: Burger King har lavet den helt store reklamekampagne om ... Island 2006

104 Skribentens 10 bud Stil Forbindere som idet, mens, hvorved, hvilket, hvad, så angiver ikke noget præcist forhold mellem to sætninger og sætninger med disse ord kan let misforstås; de bør udelades eller erstattes med mere præcise angivelser af forholdet. Det er bedre at sige: Overgangen kan gøres lettere end nu, for nu snakkes der for meget (hvis det er det der er meningen), end: overgangen kan gøres lettere end nu, idet der snakkes for meget. Island 2006

105 Skribentens 10 bud Stil Udelad indholdstomme ord, dvs. ord der ikke i sig selv betyder noget, men kun bruges til at give mulighed for andre ord som ofte er substantiverede verber; det er bedre at sige: at se ud som, end at have et udseende som, bedre at sige: der snakkes, end der foregår snak. Ordet foregår er helt indholdstomt. Island 2006

106 Skribentens 10 bud Stil Udelad indholdstomme ord, dvs. ord der ikke i sig selv betyder noget, men kun bruges til at give mulighed for andre ord som ofte er substantiverede verber; det er bedre at sige: at se ud som, end at have et udseende som, bedre at sige: der snakkes, end der foregår snak. Ordet foregår er helt indholdstomt. Island 2006

107 Skribentens 10 bud Stil Det er også vigtigt at skribenten signalerer det samme forhold til læserne igennem hele teksten; læserne er jo de samme hele vejen. Signalerer skribenten ikke det samme forhold hele vejen, kalder man det et stilbrud. Hvis man har valgt en mere gemytlig stil på et sted i teksten er det ikke just tillidvækkende at vælge en formel eller gammeldags stil et andet sted. Det er fx et uformelt modeord at sige: de snakkede så enormt meget, og hvis samfundet blev lavet bare lidt om, mens det er formelt og bureaukratisk at sige: såfremt, min formening, afhjælpe, og læserne bliver i tvivl om hvilket forhold der egentlig skal være mellem afsenderen og læserne. Er det et skolebarn der skriver til et andet barn, eller er det en kommunal embedsmand der skriver til et ministerkontor? Island 2006

108 Skribentens 10 bud Stil Overgangen fra barn til voksen ville kunne gøres meget lettere end den er nu, idet der foregår forfærdelig meget snak på dette felt. Det er egentlig min formening at hvis man ikke snakkede så enormt meget ville det afhjælpe lidt. Hvordan den burde laves om kommer vel an på ens politiske indstilling idet jeg mener at såfremt samfundet blev lavet bare "lidt" om var overgangen ikke nær så svær. Med diskotekernes tilstedeværelse er også forretninger som Burger King dukket op, og de har iværksat den helt store reklamekampagne om at man skal have et smart udseende og spise den rigtige mad, så alle der ikke følger dette, må blive en smule deprimeret. Overgangen fra barn til voksen kan gøres lettere end den er nu. Hvis de voksne snakkede lidt mindre, og hvis samfundet politisk blev ændret, ville det hjælpe, så overgangen ikke var så svær for os børn. Diskotekerne og en forretning som Burger King prøver med deres reklamekampagner at bestemme hvordan man skal se ud, og hvad man bør spise. Men det gør kun at alle der ikke følger moden, bliver mere deprimerede. Island 2006