Grundlæggende Webdesign

Præsentationer af emnet: "Grundlæggende Webdesign"— Præsentationens transcript:

1 Grundlæggende Webdesign
– at skrive til nettet Bjarne Sandstrøm IT-højskolen

2 Plan for i dag Alment at diskutere skrivestrategier for nettet
formidlingssituationen på nettet traditionel lineær skrivning skrivning til interaktivt medie Jeres spørgsmål til den forestående opgave om en tekst-orienteret site Konkrete sproglige overvejelser i relation til net-skrivning Jakob Nielsens synspunkt

3 Formidlingens vilkår Traditionel formidling > < Net-formidling
institutionel > kanonisk > søger viden om alment > anerkendte værdier > hierarkisk > norm- og pligtbetonet > < Net-formidling < markedsbetonet < værdifri < søger viden om < egne interesser < flad < lystbetonet

4 Lineær skrivning Processkrivningens tre niveauer A. Brainstorm
B. Mind-map C. Disposition Endelig skrivning

5 A) Brainstorm Associativ idéindsamling
Holdningen under processen må ikke være kritisk Ideerne nedskrives i den rækkefølge, de måtte indfinde sig dvs. som de følger efter hinanden i tid, ikke som de måtte hænge sammen

6 B) Mindmap Overblikskabende sortering af ideerne Forbindelseslinier
efter stofmæssig beslægtethed efter tidslig progression efter grund-følge, årsag-virkning

7 C) Disposition Kritisk søgen efter fokus Elementerne arrangeres
efter formidlingsmæssige hensyn fortælling som argumentation dokumentation ræsonnement

8 Sammenfatning (A > B > C)
Skriveprocessen udvikler sig gennem følgende tre niveauer en temporær idéfølge (associationskæde) et spatialt arrangement af stoffet et formindlingsmæssigt / logisk ræsonnement dvs. gennem tid, rum og logisk kausalitet

9 Processkrivningens erkendelsesvej
Associativt, ukritisk, lavt bevidsthedniveau (før-bevidst) Sonderende, iagttagende overblik Egentlig indsigt i materialets indre relationer på et høj-bevidst kategorialt, logisk og metodisk niveau. dvs. fra LAVT til HØJT bevidsthedniveau!

10 Web-skrivning En sites struktur ligner en mindmap
En sites struktur er ikke lukket, men åbner plads for brugeren Interaktiv skrivning svarer til ‘multi-kausal’ tænkning Interaktiv skrivning giver mulighed for at beskrive et verdensbillede, hvor påvirkninger ikke kun forplanter sig af irreversible tidslinjer, men går på kryds og tværs (jvf. George P. Landow). Skrivning til et interaktivt medie kan - i relation til lineær skrivning - forekomme erkendelsesmæssigt mindre krævende. Forskellen på de to skriveformer er, at den lineære skrivning udtrykker ‘afsenders’ erkendelse, mens den interaktive skrivning tilrettelægges for at give brugeren erkendelsesmuligheder.

11 Lineær vs interaktiv skrivning
Lineær tekst Abstraherende bevæger sig fra enkelt-fænomenet mod syntesen Syntese-søgende bevæger sig fra konkrete eksempler mod den overordnede lovmæssighed Komponerende konkluderer Interaktiv tekst Konkretiserende bevæger sig fra det over-ordnede synspunkt mod eksemplet Analytisk bevæger sig fra helheden mod dokumentet, der under-bygger, anskueliggør, illustrerer De-komponerende åbner nye perspektiver

12 Erkendelses-potentialer
Den lineære tekst formulerer afsenderens / den skrivendes erkendelse Den interaktive tekst åbner mulighed, at modtageren / læseren / brugeren kan anstille sine egne betragtninger og selv nå frem til en erkendelse

13 Erkendelsens paradigmeskift?
Interaktiv skrivning svarer til postmoderne læserteorier: Wolfgang Isers reader-response teori, Umberto Ecos ‘åbne tekst’ og Baudrillards begreb om hyperrealitet og simulation Lineær skrivnings forhold til interaktiv skrivning er blevet sammenlignet med forholdet mellem det klassiske (aristoteliske) dramas forhold til Berthold Brechs episke teater [Læs evt. nærmere herom i Fisk-seriens bind 2 og 3, nævnt i litteraturlisten.] Nævn igen Landows begreb ‘multi-kausalitet’

14 Erkendelsens paradigmeskift?
Litterære perspektiver den kredsende, slutningsløse tekst fra temporær fortælling til beskrivelse af spatialt felt historiens afslutning den overbliksløse situation den autoritetsløse fortæller

15 Angående Jakob Nielsen
Også guruer – eller især guruer – bør kigges i kortene! Hvad er Jakob Nielsens analysemateriale? Hvad er hans metode? Hvad er hans begreb om brugen af nettet? Hvad er hans værdikriterier?

16 Jakob Nielsens metode Jakob Nielsen analyserer firmasider, nyhedssider og portaler Hans metoden er brugertests af øjenbevægelser tidsforbrug Webbet er for ham et medium, der læses på skærmen Hastighed (et lille tidsforbrug er bedre end et stort) Angående tidsforbrug kan man sammenligne med Stig Hjarvads synspunkt i Det selskabelige samfund: “Selv om mediesnakken på overfladen lyder forceret – som musikværternes speedsnak – er dens tempo i sociologisk forstand ganske langsommeligt. Mediernes snak skal formidle selskabelighed, og denne type samvær er præget af et særligt forhold til tiden: Man skal ikke nå noget, selve samværet er et mål i sig selv.

17 Jakob Nielsen angående
omfang Hold teksten kort at være på nettet lægger op til febril interaktivitet brugere er generelt utålmodige skærmtekst læses langsommere end trykt tekst (Jakob Nielsen siger 25%) hold tekstens omfang på 50% af en trykt side brugere ‘læser’ ikke websider, de skimmer dem det er besværligt at ‘rulle’ gennem lange sider

18 Jakob Nielsen angående
overskuelighed Gør teksten overskuelig skriv, så læseren kan skimme teksten strukturer artiklen med 2-3 niveauer af overskrifter brug meningsgivende og ikke ‘fikse’ overskrifter brug bullits markér de mest betydningsfulde ord (men markér ikke mere end nødvendigt)

19 Jakob Nielsen angående
sproglig form Gør den sproglige form enkel og klar opdel teksten i mindre afsnit, der hver for sig giver mening formulér dig konkret og anskueligt vær forsigtig med humor og ironi gør teksten læselig Skriv efter “den omvendte nyhedspyramide”

20 Den omvendte nyhedspyramide
Journalistens artikel konkurrerer med døgnets mange andre nyheder. Derfor skal den være fængende og hurtigt give sine pointer fra sig. Hvis læseren ikke har tid til at læse det hele, skal indledningen give oplysninger, som kan stå alene. Den lødige journalistiske artikel skal opfylde et krav om væsentlighed. Det journalistiske nyhedskriterium kræver, at en begivenhed er af væsentlig almen interesse.

21 Den omvendte nyhedspyramide
Journalisten skal derfor ikke kun fortælle, hvad der er sket, men hvad det skete betyder. Dette forhold bestemmer kompositionen i en journalistisk artikel: 1) betydningen af det skete („konklusionen“); 2) hvad der er sket (forløbet); 3) forudsætningerne for, at det skete (baggrunden). Denne disposition er blevet kaldt den „omvendte“ pyramide eller nyhedstrekanten, fordi den er omvendt i forhold til at fortælle et forløb kronologisk fremad.

22 Den omvendte nyhedspyramide
Formen svarer til den måde, man bruger, når man vil fortælle noget mundtligt. Hvis man fx møder en ven, vil man fortælle: „Jeg er startet på journalistuddannelsen“. Og derefter vil man nævne optagelsesprøve, uddannelsens varighed osv. Man vil ikke starte således: „For fire måneder siden var jeg til optagelsesprøve på journalisthøjskolen. Jeg havde skrivemaskine med og skulle skrive tre opgaver...“

23 Den omvendte nyhedspyramide
Først nyheden kort, derefter præmisser og detaljer ordnet, således at læserens spørgsmål (forhåbentlig) besvares i den rækkefølge, de dukker op. H e l h e d detaljer

24 Hey! You! See! So! I amerikansk journalistik siger man, at en artikel skal være komponeret efter princippet Hey! You! See! So! Det vil sige, at den gode artikel appellerer til læseren med et Hey!, dvs. en interesse-vækkende indledning med et såkaldt sprogligt spark gør stoffet vedkommende for læseren, You! viser (dvs. konkretiserer, eksemplificerer, anskue-liggør) substansen i historien, See! forklarer og belyser konsekvenserne, So!

25 Noder og lænker Net-skrivning er grundlæggende præget af opsplitning, atomisering den er karakteriseret ved at bryde den sproglige fremstilling op i dele sitens helhed opsplittes i sider (‘noder’), og siden opdeles i mere eller mindre selvstændige afsnit. Denne atomisering skal overbindes af lænker, der giver brugeren mulighed for at få noderne til at klinge.

26 Links om journalistik på nettet
Center for Journalistik og Efteruddannelse Dansk Journalisthøjskole Prospektx

27 Næste gang Om typografi og layout læs Lynch & Horton, kap. 5 David Siegel: kap