Forudsættelser og underforståelser

Forudsættelser og underforståelser
Forudsættelser og underforståelser Om præsuppositioner og implikaturer i tekstanalysen Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelser og underforståelser I. Kommunikation II. Det sagte III. Det forudsatte IV. Det underforståede V. Bedrag og Humbug Ole Togeby: Efteruddannelse

I. Kommunikation Kommunikation består i at afsenderen udfører bestemte handlinger der som tale kan høres, eller hvoraf spor som skrift kan ses af modtagerne, der opfatter at de tæller som fælles repræsentationer af noget andet - som information om noget andet end selve handlingerne. Ole Togeby: Efteruddannelse

Kommunikation Efter den epokegørende artikel af Paul Grice (1975) om Logic and conversation har det været helt almindeligt at tale om implicature som det der også kommunikeres i Bs replik i følgen- de samtale. A står og roder under kølerhjelmen på sin bil midt på en gade. Til B, som kommer hen og ser på det, siger hun: A: - Jeg er løbet tør for benzin B: - Der er en tank henne om hjørnet. Ole Togeby: Efteruddannelse

Kommunikation A: - Jeg er løbet tør for benzin B: - Der er en tank henne om hjørnet. Meningen med ordene der indgår i Bs replik, er følgende a): a) ‘Der ligger en tankstationstation kort henne ad den første vej til højre i bilens køselsretning’ Men B kommunikerer også noget mere, nemlig b) til A. b) ‘På denne tankstation kan man hente benzin’ Grices argument er at hvis B vidste at tankstationen var lukket, ville han ikke have sagt at der var en tank, og hvis han havde vidst at den var åben, ville han have sagt at A kunne hente benzin der, og derfor kan A slutte sig til at hun – antagelig - kan hente benzin på tanken. Denne information, som modtageren kan slutte sig til, kalder Grice for implicature. Jeg foreslår at dette oversættes til dansk som underforståelse. Ole Togeby: Efteruddannelse

Kommunikation Hvis man tager den mundtlige situation som den grundlæggende, kan man skelne mellem 1) det der udtales (også kaldet det eksplicitte), 2) det der siges med det udtalte (også kaldet eksplikaturen eller den kodede mening), og 3) det der uudtalt kommunikeres med det der siges, herunder både det der kaldes forudsættelse (presupposition), og det der kaldes underforståelse (implicature). Ole Togeby: Efteruddannelse

Kommunikation På den anden led kan man skelne mellem a) de informationer som afsenderen forudsætter for at kommunikationen af det udtalte kan komme i stand, og b) de informationer som netop fremsættes som dem det er formålet med kommunikationen at modtagerne opfatter. Det giver så seks typer af information: benævnelser, omsagn, det benævnte, det omtalte, det forudsatte og det underforståede. Ole Togeby: Efteruddannelse

Kommunikation Ole Togeby: Efteruddannelse

II. Det sagte 1/ Da jeg for tyve Aar siden var i Wien,« 2/ begyndte hun, 1/ »var der en smuk, blaaøjet Dreng, som gjorde stor Furore der ved at danse paa Line med tilbundne Øjne. 3/ Han dansede med vidunderlig Kunst og Ynde, 4/ og der var ingen Bedrag med i Spillet, eftersom Bindet om hans Øjne altid blev knyttet af en blandt Tilskuerne. 5/ Hans Optræden var Sæsonens store Sensation, 6/ og der blev sendt Bud efter ham, for at han skulle danse for Kejseren og Kejserinden, Ærkehertugerne og hele Hoffet. 7/ Den store Øjenlæge, Professor Helmholz, var til Stede; 8/ Kejseren havde ladet ham tilkalde, fordi hele Verden talte om Problemet Clairvoyance. 9/ Men midt under Forestillingen rejste Professoren sig i det største Oprør og raabte: 10/ »Deres Majestæt, Deres Kejserlige Højheder. Dette Nummer er Humbug.« 11/ »Det kan umulig være Humbug,« 12/ sagde Hoflægen. 13/ »Jeg har med egen Haand bundet Bindet om Drengens Øjne.« 14/ »Det er Humbug fra Ende til anden,« 15/ hævdede den store Professor harmdirrende, 16/ » denne Dreng er født blind.«« Karen Blixen: Syndfloden over Norderney fra Syv fantastiske Fortællinger 1935 Ole Togeby: Efteruddannelse

Det sagte Det sagte (som også kan kaldes eksplikaturen) kan defineres på følgende måde: Det sagte er informationer om benævnte genstande og omtalte forhold som modtagerne - for at kunne tage stilling til udsagnets sandhedsværdi - uddrager alene af det udtalte og dets kontekst, på grundlag af kendskab til sprogets regler og leksikon. Ole Togeby: Efteruddannelse

Det sagte Denne tydeliggørelse (udvikling eller eksplicitering) af hvad der siges med det udtalte, består af fire operationer: 1) modtagerne må fastlægge hvad de udtalte benævnelser (bestemte nominaler og adverbialer) henviser til (deres referencer) , 2) entydiggøre (monosemiere) de leksikalske størrelser og de syntaktiske konstruktioner, 3) indsætte (enrichment) de informationer som er udeladt ved ellipse, og 4) uddrage de logiske følger (implikationer) af selve udsagnet som er nødvendige. Ole Togeby: Efteruddannelse

Det sagte 1) modtagerne må fastlægge hvad de udtalte benævnelser (bestemte nominaler og adverbialer) henviser til (deres referencer) I 1/: Da jeg for tyve Aar siden var i Wien,« 2/ begyndte hun, må modtagerne fastlægge at jeg og hun begge henviser til ‘frøken Malin Nat-og-Dag’, og at for tyve Aar siden henviser til ‘året 1815’. Ole Togeby: Efteruddannelse

Det sagte 2) entydiggøre (monosemiere) de leksikalske størrelser og de syntaktiske konstruktioner, Entydiggørelse er nødvendig, både af leksikalske størrelser og af syntaktiske konstruktioner: i 1/ ... en smuk, blaaøjet Dreng må læserne afgøre om blaaøjet betyder ‘med blå øjne’, eller ‘naiv’ (NDO). Eftersom det er sideordnet med smuk er det ‘med blå øjne’ der falder en først ind, men ‘naiv’ spiller bestemt med i opfattelsen af drengen (og det er nok også fortællerens hensigt), og i en sætning som De måtte kun tale fransk når lærerinden var der, må modtagerne beslutte sig til om det betyder ‘kun når lærerinden var der, måtte de tale fransk’, eller ‘når lærerinden var der, måtte de kun tale fransk’. Ole Togeby: Efteruddannelse

Det sagte 3) indsætte (enrichment) de informationer som er udeladt ved ellipse, I 3/ Han dansede med vidunderlig Kunst og Ynde, må modtagerne indsætte at han med stor ynde dansede ‘på linen’ og ikke ‘vals på gulvet’ eller ‘ud af teatret’. Som bevægelsesverbum kræver danse at det er kendt hvor eller hvorhen dansen foregår eller bevæger sig. Her er det udeladt ved ellipse fordi det står i det foregående. Ole Togeby: Efteruddannelse

Det sagte 4) uddrage de logiske følger (implikationer) af selve udsagnet som er nødvendige. I 16/ » denne Dreng er født blind.« Må man uddrage den logiske implikation at når det er sandt ‘at drengen er blind’, så er det også sandt ‘at drengen ikke kan se’. Og det er det vel også i 1/ »var der en smuk blaaøjet Dreng, som gjorde stor Furore der ved at danse paa Line med tilbundne Øjne; også her er det en implikation ‘at drengen ikke kunne se hvor linen var, når han havde bind for øjnene’. Det er jo dette der vagte furore. Ole Togeby: Efteruddannelse

III. Forudsættelse Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse forudsættelser (som ikke omtales under dette navn af Grice) kan defineres således: Forudsættelsen er de informationer som afsenderen ved sine leksikalske og syntaktiske valg signalerer at modtagerne må tage for givet for at forstå det sagte i sammenhæng med hvad de allerede har som baggrundsviden - det der falder uden for en eventuel nægtelses virkeområde. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Som regel signaleres forudsættelser af leksikalske størrelser, fx præsupponerer afsenderen ved alle overgangsprædikater at førtilstanden var tilfældet da overgangen satte ind. Med 9/ Men midt under Forestillingen rejste Professoren sig i det største Oprør og raabte ... præsupponerer afsenderen ‘at professoren før dette sad ned’, hvad modtagerne ellers ikke har fået at vide Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Et kendt eksempel på forudsættelser er følgende spørgsmål: Hvornår er De holdt op med at tæve Deres kone?, hvor Deres kone forudsætter at ‘modtageren er gift’, holdt op med forudsætter at ‘modtageren har gjort det’, og Hvornår forudsætter at ‘modtageren er holdt op’; det eneste sagte i denne sætning er således ‘Modtageren bedes oplyse tidpunktet’. I dette tilfælde kan man godt forestille sig at det faktisk ikke ér givet for modtageren, det som afsenderen signalerer at han skal tage for givet, nemlig at han er holdt op, at han har tævet konen og at han har en kone. I så faldt kan det kaldes møveri,(bullying, Harder & Kock 1976) eller, hvad jeg synes er en bedre betegnelse: pådutning. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Mange siger at ordet vide præsupponerer det som vides. Med en sætning som Professoren vidste at drengen var født blind forudsætter afsenderen ‘at drengen var født blind’, og med sætningen Hoflægen vidste ikke at drengen var født blind forudsætter afsenderen også ‘at drengen var født blind’. Det kan således bruges som en prøve på forudsættelse at forudsatte informationer både forudsættes af en fremsat og af den samme benægtede sætning. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Det har været indvendt mod denne prøve at den ikke gælder altid, og at forudsættelser kan annulleres: Hvis hoflægen havde vidst at drengen ikke var blind, havde hans replik været meningsfuld præsupponerer ikke ‘at drengen ikke var blind’; det er imidlertid ikke en alvorlig indvending, for hvis- sætningen fremstiller en hypotetisk situation hvor drengen faktisk ikke er blind, og vidst præsupponerer i denne situation stadig ‘det der vides’.) Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Nogen har også kaldt det forudsættelse at afsenderen nøjes med at bruge pronominer og ellipser når sætningen siges i en situation hvor disse formuleringer er tilstrækkeligt tydelige til at modtagerne kan fastlægge deres betydning i den omtalte verden. Jeg foreslår i modsætning hertil at ordet forudsættelse reserveres til de informationer som er uudtalte, dvs. at hverken bestemte nominaler, fx Kejseren og kejserinden, eller at- sætningen efter vide, kaldes forudsatte, men (i min terminologi) benævnte. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Konjunktioner og adverbier kan også forudsætte informationer; fx præsupponerer men at der er modsætning mellem det der kommer før og det der kommer efter: Tjeneren er neger, men velsoigneret præsupponerer således ‘at der er modsætning mellem at være neger og at være velsoigneret’. I et eksempel som dette lyser forudsættelsen op fordi det ikke blot ikke er givet, det som afsenderen signalerer skal tages som givet, men også en pådutning af antagelser som modtagerne overhovedet ikke kan acceptere. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Hvis de påduttede informationer hverken er givne eller kontroversielle, er resultatet kun forvirring: Den kvinde, der blev fundet i Fredericia centrum sent fredag aften, er nu identificeret. Hun er en 28-årig tysker, der kommer fra en institution i Hamborg. Den retarderede kvinde blev fundet i en rundkørsel ved Norgesgade ved 23- tiden fredag aften, men hun har intet sprog. Politiken I side 6. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Her er det præsupponeret at der er modsætning mellem ‘det at blive fundet i en rundkørsel’ og ‘det ikke at have noget sprog’. Dette er for mig hverken givet eller kontroversielt, og jeg opfatter det nærmest som en formuleringsfejl. (Der er antagelig sket det at redaktionessekretæren har klippet det sidste af artiklen væk for at få plads; der kan have stået: så man kan ikke finde ud af hvordan hun er kommet frem til rundkørslen i Fredericia. Og det kan man egentlig godt ræsonnere sig til.) Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Metaforer er en effektiv måde at overbevise om kontroversielle ting på ved at forudsætte dem. I Ekstra Bladet stod der med store typer på forsiden: Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Da der i en overskrift på forsiden af en avis ikke er nogen kontekst som giver tekstuel relevans, er valget af POLITIK- isotopien ikke indlysende; det viste sig når man læste længere nede i teksten at der var tale om at statsminister Poul Schlüter havde udskiftet 6 ministre med seks andre mennesker: Seks ministre faldt i nat for Poul Schlüters massakre på sit kabinet ... Danmark vågner i dag op til i alt ni nybesættelser af ministerposter .... Dette var sikkert en klog og fornuftig politisk manøvre, men bladet vurderede altså at det var groft gjort, grusomt og hensynsløst. Ole Togeby: Efteruddannelse

Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse MINISTERMASSAKRE. I KRIGS-isotopien opfattes minister- som ’at et stort antal forsvarsløse personer dræbes på grusom vis’, og i POLITIK-isotopien opfattes -massakre som ‘afskedigelse’. POLITIK-ISOTOPI: MINISTER # ‘afskedigelse’ KRIGS-ISOTOPI ‘person’ # MASSAKRE Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Men dette er faktisk pådutning, for vurderingen, ’at det var grusomt gjort’, er uudtalt forudsat, meddelelsen er at det er sket. Læserne kan kun begribe henvisningen til den omtalte situation (’at statsministeren har udskiftet nogle ministre’), hvis de accepterer den forudsatte vurdering der ligger i den metaforiske betegnelse (’at det var groft og grusomt gjort’). Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Denne læsernes prisgivelse til afsenderens manipulation, er meget præcist beskrevet ved en metafor af Kierkegaard: Naar en Hai vil gribe sit Bytte, da maa den kaste sig om paa Ryggen, da dens Mund sidder paa dens Bug; den er mørk paa Ryggen, sølvhvid under Bugen. Det skal være et herligt Syn, at se denne Afvexling i Farve; den skal stundom blinke saa stærkt, at det næsten gjør ondt i Øiet, og dog forlyster det at see derpaa. Søren Kirkegaard: Johannes Climacus eller De Omnibus Dubitandum est. En Fortælling. Indledning. Papirer IV B 1. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse Som beskrevet er den almindeligste alternation i beskrivelse af sociale forhold at regulerende mentale foregange beskrives som materielle. I andre tekster er det andre alternationer der dominerer, og nogle alternationer er uundgåelige i alle tekster (de døde metaforer): a) forhold i tid beskrives som forhold i rum, b) mentale og sociale forhold beskrives som materielle forhold (reifikation), c) essentielle foregange beskrives som materielle (personificering), d) fysiske ting, planter og dyr beskrives som mennesker (besjæling). Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse a) tid som rum: F1/ Døgnet # rundt udkæmpes der drabelige slag i vores krop; H9/ Han var gammel og havde ikke fulgt med # tiden; Q.vii1/Valg # på vej i Kenya; S14/ Freden # kommer nærmere; 39/ Gøg og nattergal # før aftenkaffen; Z14/ når de kommer ... # i de voksnes rækker; Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse b) det mentale og sociale som materielt: G 5/ omgåelse # af frihandelsaftalerne; O3/Det rummer måske # nøglen; Q.i.1/Jørgen Grys forsvar for # materialismen (31. okt.) har genoplivet # den gamle filosofiske debat; Q.ix.3/ Jordbær er søde/ Du # ligeså; Q.vi.3/ Kenyas præsident, Daniel Arap Moi, opløste i går # landets parlament; R.i.3/ Glistrups # gennembrud; 4/ Pia Kjærsgaards # fremstormen. # Begge bevægelser.. der går dybt ned i # befolkningen...S7/ Gammel kærlighed # ruster ikke; V1/Harmen # når nye højder. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse c) det essentielle som materielt: G1/ De økonomiske argumenter for dybtgående # integration i EF # er meget tynde; 9/ F.eks. skal afgiften på en pakke cigaretter # sænkes med et beløb af størrelsesordenen 9 kr. R.i3/de historiske # tråde; S20/ værdier # ved at smuldre; 28/ skatte-#-smæk; Q.vii1/Valg # på vej i Kenya; S14/ Freden # kommer nærmere;; Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelse d) Fysiske ting, planter og dyr som mennesker: F1/ Døgnet rundt udkæmpes der drabelige slag # i vores krop; 6/når en af immunsystemets ædeceller støder på # en fjende; 12/ Det er antigenerne, 13/ # en slags kemiske fingeraftryk, som # fortæller immunforsvaret, at der er fjendtlige organismer i kroppen; J5/ Rankerne # krøb over taget ...; 16/ Træerne groede i haven, # som de havde lyst til ...K 4/ hvor grumme # storme # stred i mørket, L2/et ildsprudende Bjerg i Skovene, med sit sorte # arrede Hoved ovenud af Skyerne, 3/ ved dets # Fod voksede der Palmer; 14/det er Gunung Api der # blotter sig for Firmamentet og lader det se sin Størrelse. 15/Og Stjernerne # spreder sig ud i lysende Hærskarer for ham, Ole Togeby: Efteruddannelse

IV. Underforståelse Ole Togeby: Efteruddannelse

IV. Underforståelse Det underforståede (konversationel implikatur) Grice’s implicature, som jeg altså foreslår på dansk kaldes underforståelse, kan defineres således: Underståelser er de uudtalte informationer som modtagerne må slutte sig til for at det sagte skal have optimal relevans på baggrund af kommunikationssituationen, det forudsatte, deres interesser og deres baggrundsantagelser. Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelse Optimal relevans vil sige at afsenderen ved ytringen af sætningen garanterer at det sagte er den korteste formulering af hele sandheden om emnet (relativt til modtagernes interesser i kommunikationen). A: - Jeg er løbet tør for benzin B: - Der er en tank henne om hjørnet. Her er det med Bs replik garanteret at det er hele sandheden om det emne som er relevant for modtageren, dvs. at B ikke ved om den er åben eller ej, men kun at den er der; så må A slutte sig til at hun antagelig kan hente benzin der. Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelse Sandheden af underforståelser kan - i modsætningen til sandheden af det forudsatte - normalt annulleres af afsenderen ved benægtelse efter at de er kommunikeret. B kan sagtens sige: B: - Der er en tank henne om hjørnet. Men jeg er bange for at den ikke har åbent. Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelse Underforståelser er altid involveret i et ræsonnement, enten som præmis eller som konklusion. I Eksemplet med den velsoignerede tjener er underforståelsen konklusionen. Her kommer et eksempel hvor det er præmissen der er underforstået. To universitetslærere møder hinanden på gangen: A: - Hvor skal du hen? B: - Til institutmøde? A: - Jamen mødet er jo kun for de forskningsaktive. Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelse Her løber ræsonnenemtet således: Institutmødet er kun for de forskningsaktive medarbejdere {Du er ikke forskningsaktiv} Ergo: Du skal ikke med til mødet Konklusionen, er i og for sig udtalt, nemlig med ordet Jamen, så her er det alene præmissen der er underforstået. At den er fornærmende har ikke noget med dens relevans at gøre. Underforståelser kan være bevidste og fornærmende som Jammen mødet er kun for det forskningsaktive, eller de kan for afsenderen være ubevidste og symptomatiske. Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelse I en bog med børns skriblerier kan kan se følgende eksempel: Den første tand kommer i munden. Her er ræsonnementet noget i retning af: Den første tand kommer i munden {De andre tænder kommer andre steder, fx på knæet} {Ergo: den første tand er den vigtigste og bedste} Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelse Uden på en pakke italiensk lasagne kunne man på dansk læse: Denne lasagne er forkogt. Den skal ikke koges i 20 minutter i letsaltet vand Det er her underforstået ‘at den skal koges i 20 minutter i fuldsaltet vand’. Var meningen at den slet ikke skal koges, ville den optimalt relevante formulering være: Den skal ikke koges. Ole Togeby: Efteruddannelse

Underfortsåelse I mange tilfælde er der både forudsættelser og underforståelser på spil i de eksempler som er bemærkelsesværdige. I eksemplet Tjeneren er neger, men velsoigneret er det, som beskrevet, præsupponeret at der er modsætning mellem ‘at være neger’ og ‘at være velsoigneret’, men det er underforstået ‘at derfor kan vi godt spise på denne restaurant’, for det er ved konstruktioner med men underforstået at det er modsætningens andet led der har relevans som en præmis i ræsonnementet. Den der havde sagt: Tjeneren er velsoigneret, men neger, havde været en endnu større racist, og konklusionen havde været: ‘derfor kan vi ikke spise på denne restaurant’. Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelse Eksaminanden kommer ind til eksamensbordet, får sit spørgsmål, og siger så til eksaminatoren mens censoren sidder og hører på det: Det spørgsmål har vi ikke aftalt at jeg skulle have Her er der brugt nægtelse og modsætningsfokus (ved at objektet er sat i sætningens fundament). Med nægtelsen underfortås det at modtageren (eksaminatoren) må have troet at de havde aftalt det spørgsmål (siden der er grund til at benægte det). Og med modsætningsfokus underforstås det at modsætning- erne til de to led modsætningsvis gælder: ’et andet spørgsmål havde de aftalt’ Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelse En gang da jeg eksaminerede i underforståelser, og en student skulle gøre rede for netop dette eksempel, forklarede hun det udmærket, og fik derfor 10. Hun var den sidste der skulle eksamineres, så bagefter satte censor og jeg og studenten os hen og fik en øl i cafeteriet. Studenten havde tidligere købt en bog af mig, men ikke betalt de 50 kr. som vi havde aftalt. Midt under den afslappende ølskæmt, trak hun en 50- kroneseddel frem og sagde til mig: Du har jeg holdt din del af aftalen, så værsgo! Hun burde have haft 11. Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelser i tekstlæsning
Forudsættelser og underforståelser Underforståelser i tekstlæsning Læs følgende indledning til en novelle: Cand. Phil.Thorvald Petersen sprang let ned fra en anden Klasses Waggon og “satte af” med en vis gymnastisk Dygtighed paa Perronens Brædegulv. Thorvald Petersen kunde ikke andet end være i godt Humør. For første gang i ti Aar skulde han gjæste sin Fødeby ... Sophus Schandorf: ”Kommissionæren” i Fortællinger 1901 NB: cand. Phil betød i 1901 en der havde taget filosofikum, som varede det første studieår, og ikke længere. TP har altså ikke en rigtig eksamen. Ole Togeby: Efteruddannelse

Man kan nu som læser med lidt overvejelse let svare på følgende spørgsmål om den situation der omtales i teksten: Hvor gammel er Thorvald Petersen cirka? Han er antagelig i slutningen af tyverne. Hvor velhavende er Thorvald Petersen? Han er hverken rig eller fattig. Hvorfor havde Thorvald Petersen ikke gæstet sin fødeby i ti år? Fordi han rejste til København da han skulle studere, og ikke har haft råd til at tage hjem siden. Han må jo nemlig være holdt op med at studere, siden han efter 10 år ikke har en embedseksamen. Hvad lever han mon af? Han er antagelig privat huslærer; som cand. phil. kan han ikke få et embede. Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelser: Princippet om relevans
Forudsættelser og underforståelser Underforståelser: Princippet om relevans Alle disse ræsonnementer kan man som læser kun lave hvis man har tillid til at forfatteren har formuleret oplysningerne med optimal relevans, dvs. således at de ikke er stærkere end nødvendigt for genkendelighed, ikke svagere end tilstrækkeligt for relevans. Fx signalerer cand. phil., som er en eksamen og ikke et embede, at manden ikke har noget embede, for hvis han havde haft det, ville forfatteren have skrevet det. På den anden side er oplysningen tilstrækkelig til at være relevant, fx ved at antyde at han gerne vil have et embede. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelser og underforståelser Underforståelser i tekstlæsning Hvorfor var det ’let’ Thorvald Petersen sprang ned fra vognen, og ’med en vis gymnastisk dygtighed’ han satte af? Fordi han var i godt humør. Hvorfor var Thorvald Petersen i godt humør? Fordi han skulle gæste sin fødeby igen efter ti år. Hvorfor satte det ham i godt humør at han skulle gense sin fødeby? Fordi han længes efter at se sine barndomsvenner og alle de gamle steder igen – altså romantisk nostalgi. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelser og underforståelser Underforståelser i tekstlæsning Ved ræsonnementer over forudsættelser og underforståelser på grundlag af formuleringerne i teksten, kan og vil man som læser også inddrage svarene på disse spørgsmål i sin helhedsforståelse af teksten: Hvor gammel er Thorvald Petersen cirka? Hvor velhavende er Thorvald Petersen? Hvorfor havde Thorvald Petersen ikke gæstet sin fødeby i ti år? Hvad lever han mon af? Hvorfor var det let Thorvald Petersen sprang ned fra vognen, og med en vis gymnastisk dygtighed han satte af? Hvorfor var Thorvald Petersen i godt humør? Hvorfor satte det ham i godt humør at han skulle gense sin fødeby? Ole Togeby: Efteruddannelse

Teksten fortsætter imidlertid således:
Forudsættelser og underforståelser Teksten fortsætter imidlertid således: Cand. Phil.Thorvald Petersen sprang let ned fra en anden Klasses Waggon og “satte af” med en vis gymnastisk Dygtighed paa Perronens Brædegulv. Thorvald Petersen kunde ikke andet end være i godt Humør. For første gang i ti Aar skulde han gjæste sin Fødeby ... ja, det var just ikke d e t, som glædede ham ... men han kom der i det behagelige ærinde at hæve en Arv paa fem hundrede Daler. Sophus Schandorf: ”Kommissionæren” i Fortællinger 1901 Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelser i tekstlæsning Lokkeduer, blindgyder og omslag
Forudsættelser og underforståelser Underforståelser i tekstlæsning Lokkeduer, blindgyder og omslag Læserne må her annullere noget af det de tidligere har ræsonneret sig til på grundlag af forudsættelser og underforståelser i teksten. Dette omslag (peripeti) i læsernes forståelsesproces er planlagt af forfatteren og er karakteristisk for skønlitteratur. Forfatteren har kalkuleret med at visse sproglige træk, som lokkeduer, forfører læserne til at drage konklusioner som ikke er holdbare, og afslører dernæst for læserne at det er en blindgyde de ved deres ræsonnementer er kommet ind i. Simon Borchmann 2005: Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster med refleksiv funktion. RUC forlag Ole Togeby: Efteruddannelse

Underforståelser i tekstlæsning: Plot og pointe
Forudsættelser og underforståelser Underforståelser i tekstlæsning: Plot og pointe Tekster med lokkeduer, blindgyder og omslag tilhører en stor del, men ikke alt, af det man kan kalde skønlitteratur: vittigheder, kriminalhistorier og de fleste noveller. Lokkeduer, blindgyder og omslag er hovedbestanddelen af det man kalder plot, og hænger uløseligt sammen med begrebet pointe Ole Togeby: Efteruddannelse

V. Bedrag og humbug Ole Togeby: Efteruddannelse

Bedrag og humbug I historien om linedanseren sker der flere ting: Sætningen 4/ og der var ingen Bedrag med i Spillet, eftersom Bindet om hans Øjne altid blev knyttet af en blandt Tilskuerne må der skulle gennemføres følgende ræsonnement: {Hvis drengen selv bandt bindet for øjnene, kunne han binde det så han alligevel kunne se ud gennem det.} Drengen bandt ikke bindet for øjnene Ergo: {Drengen kunne ikke se ud gennem bindet} Ole Togeby: Efteruddannelse

Bedrag og humbug (Man lægger mærke til at dette ikke er ikke er en gyldig syllogisme, men en modus tollens ponendo. Ordet Bedrag, som betyder ‘det at handle uhæderligt og vildledende’(NDO,ODS), må her entydiggøres til ‘det at knytte et bind for øjnene sådan at man alligevel kan se ud gennem det’. Og det er underforstået ‘at det er sværere - og derfor et større artistnummer - at gå på line hvis man ikke se, end hvis man kan se.’ Ole Togeby: Efteruddannelse

Bedrag og humbug Men det er også ved ytringen af sætningen underforstået ‘at en blandt tilskuerne knyttede bindet for drengens øjne for at han ikke skulle kunne se’, og dette forudsætter igen ‘at drengen kunne se, (nemlig hvis han ikke havde bind for øjnene)’. Og det er denne forudsættelse af en underforståelse som bliver benægtet i pointen: Denne Dreng er født blind. Ole Togeby: Efteruddannelse

Bedrag og humbug Dermed ser man at ordet Humbug kommer til at betyde noget andet end Bedrag, som jo har betydningen ‘at handle uhæderligt og vildledende’. Humbug kommer til at betyde ‘at det er humbug hvis man foregøgler folk at de kan forhindre en blind i et se’. Humbug er således underforståelse af noget usandt. Ole Togeby: Efteruddannelse

Forudsættelser og underforståelser

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Forudsættelser og underforståelser"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Forudsættelser og underforståelser

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Forudsættelser og underforståelser"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback