Billedanalyse Ole Togeby.

Billedanalyse Ole Togeby

Et billede siger mere end 1000 ord?
Skønt rapporter fra flere kommissioner havde dokumenteret tortur af irakere i amerikanske fængsler, skete der intet – indtil dette og andre amatørfotografier fra fængslet gik verden rundt og fik forholdene ændret. Ja, billederne betød et omslag i holdningen til krigen i den amerikanske offentlighed. Irakisk fange i Abu Ghraibfængslet Han havde fået ledninger sat på fingrene og havde fået at vide at hvis han sænkede armene eller gik ned fra kassen, ville han få stød gennem ledningerne.

Plan I. Tegn og tegntyper: tekster og billeder
II. Kompleks kommunikation: Tekst – billede - tærskeltekst Billeder med tekster Tekst med billeder III. Billedets motiv Motiv og baggrund Motivtolkning Etos: Motiv-billedmager-relation Patos: Motiv-beskuer-relation Billedets virkelighedsværdi IV. Billedets funktion Motivets funktion: blikfang for teksten, anskueliggørelse af emner i teksten, dokumentation for noget nævnt, argument for tese i teksten, appetitvækker for emner (varer) i teksten. V. Billedanalysemetode

Tegn og tegntyper I.

I. Tegn og tegntyper Hvad er et tegn?
Et tegn er noget mærkværdigt der skal angive det samme for mange, om noget andet end sig selv, nemlig det som det er udformet til at angive.

Peirce’s tegn Læg mærke til at dette ikke er den definition som nogen måske kender, nemlig Peirce’s definition: Et tegn (en repræsentamen) defineres som noget der for nogen står for noget i en vis henseende eller egenskab. Min definition adskiller sig fra Peirce’s ved følgende: 1. at et tegn er noget normeret, og kan være misvisende 2. at det materielle skal være mærkværdigt, 3. at tegnet skal angive det samme for mange, 4. at tegnet er uformet til at være et tegn 5. at tegnet angiver noget om noget andet end sig selv Så jeg fastholder min definition: Et tegn er noget mærkværdigt der skal angive det samme for mange, om noget andet end sig selv, nemlig det som det er udformet til at angive

Typer af tegn Der er også Peirce der skelner mellem tre typer af tegn: ’ikoner’, ’indekser’ og ’symboler’. Ikoniske tegn med en lighedsrelation til deres objekt, billeder Symbolske tegn med en konventionel relation, og Sproglig tekst og matematik Indeksikalske tegn er ikke tegn efter min definitionen Indicier: spor, symptomer, varsler

Indekser eller indicier?
Indeksikalske tegn eller Indicier defineres hos Peirce ved årsagsrelation mellem tegnet og meningen. Men indicier 1. er ikke normerede, og kan ikke være misvisende, 2. er ikke mærkværdige, men trivielle, 3. angiver ikke det samme for mange, 4. er ikke uformet til at være et tegn, 5. angiver ikke noget om noget andet end sig selv. Peirce’s indekser er ikke semiotiske tegn Kun de indicier som er udformet til at indikere (som har fået tillagt intentionalitet), opfattes her som ‘semiotiske tegn’. En vejrhane der viser hvad vej vinden blæser er et tegn, for den er udformet til at vise vindretningen; en røgsøjle fra en skorsten, der også (og bedre og mere sikkert end vejrhanen) viser hvad vej vinden blæser, er ikke noget tegn, for skorstenen og røgen er ikke udformet til det.

Tegn på regn Selv om sprogbrugen tillader at man siger det, falder mørke skyer der er tegn på regn altså ikke ind under denne definition på ‘tegn’, for skyerne er ikke udformet til at angive regn. Og en røgsøjle fra en skorsten er et indicium, men ikke tegn på hvilken vej vinden blæser - af samme grund. Derimod er en vejrhane et tegn på hvilken vej vinden blæser, for den er udformet til at angive vindretningen, og den kan være misvisende.

2½ typer af tegn Der findes kun to en halv typer af semiotiske tegn
Billeder: tætte, skal opfattes i lighed med noget Tekster: dobbelt leddelte, skal forstås med konventionelle regler Konventionaliserede billeder: Diagrammer, kort, geometri

Diagrammer Diagrammer og kort, er billeder med konventionaliserede elementer. Som regel er diagrammer enkeltleddelte tegn som mangler deiksis og således deler nogle egenskaber med billeder, andre med tekster. Diagrammer vil ikke blive omtalt yderligere her.

Tegntyper De to typer af semiotiske tegn, billeder og tekster, adskiller sig ved en række væsentlige træk: Billeder: Sproglige tekster:

Tekst Handling i tid der kan gentages, som både forud-sætter og konstituerer sociale rela-tioner (både i tale og skrift), og som har perlokutionære konsekvenser. Tekster er handlinger med sociale konsekvenser Skriftlige tekster er dog samtidig også genstande. Billede Genstand i rum der er produkt af en handling, som kan kopieres, men ikke gentages, som har psykologiske effekter, men som forudsætter sociale relationer uden at skabe dem. Billeder er ikke handlinger!

Tekst Er leddelt i diskrete, gentagelige dele, som kombineres til uind-zoomelige enheder med enten-eller-betydning, digital. Mere entydige (monoseme) Billede Tæt, kontinuerligt, uinddelt indzoomelig helhed med både-og- og mere-eller-mindre-betydning, analogt. Mere flertydige (polyseme)

Intet inventar med genkendelige elementer.
Dobbelt leddelt med to lag af inventarer med genkend-elige elementer: et alfabet af bogstaver og et leksikon af morfemer. (Matematik, diagrammer og kort er enkeltleddelte tegn) (Morfemer udgøres af fikse-rede rækker af genkendelige fonemer med adskillende funktion). Intet inventar med genkendelige elementer.

Tekst Involverer deiktiske udtryk forankrede i kommunika-tionssituationens tid, rum og sociale rum. Med dem kan man henvise (referere) til individer i omverdenen. Forankrede og forankrende Billede Ingen deiksis, derfor uforankret i tid, rum og socialt rum, kan ikke henvise, men kun afbilde generiske genstande. Uforankrede

Tekst Har logisk syntaks med negation, hvis så, enten ... eller og sandhedskonstans: hvis X så Y, = ingen X uden Y ; X →Y = ~(X & ~Y). Har udsagn der har sandhedsværdi Billede Ingen logiske konneksioner - kan derfor ikke udtrykke negation, hypotese, tid, identitet, lighed eller forskel. Har genstande der har lighed og æstetisk værdi

Tekst Både kompositionalitet og funktionalitet: Meningen med en enhed er både bestemt af meningen med delene og måden de er kombineret på, og af meningen med den helhed de indgår i, og enhedens funktion heri. Både oppefra og ned (øjeblik-kelige) og nedefra og op (se-kventielle). Billede Især funktionalitet: Meningen med en enhed er bestemt af dens egenskaber og af meningen med den helhed den indgår i, og af dens funktion heri. Hovedsagelig oppefra og ned (øjeblikkelige).

Tekst Har socialt indlært fælles mening som delvist er konstrueret og overvejende kognitiv. Konsensus og logosappel. Billede Har biologisk indlært individuel mening som er opdaget og erfaret og overvejende emotionel. Evidens og patosappel.

Tekst fortæller sekventielt og kognitivt den angivne situations HVEM, HVOR, HVORNÅR og HVORFOR Billede viser øjeblikkeligt og emotionelt den angivne situations HVAD og HVORDAN

Tegntyper Tekst: Billeder: Handling i tid
Dobbelt leddelte: mere entydige To inventarer: enten … eller Deiksisforankring Logisk syntaks med negation, tid, realitet, identitet Både kompositionalitet og funktionalitet Konsensus og logosappel HVEM, HVOR, HVORNÅR og HVORFOR Billeder: Genstand i rum Tætte enheder: flertydige Intet inventar: mere el. mindre Ingen deiksis Ingen udtryk for negation, tid, realitet, ækvivalens Overvejende funktionalitet – oppefra og ned Evidens og patosappel HVAD og HVORDAN

Tekst eller billede Er disse håndtegn
Tætte billede eller sproghandlinger? Er de gentagelser eller kopier?

Tekst eller billede Er dette eksempler på syntaks?

II. Kompleks kommunikation

II. Kompleks kommunikation
A. Tekst – billede - tærskeltekst B. Billeder med tekster C. Tekst med billeder

II A. Tekst – billede - tærskeltekst
I situationer med både tekster og billeder kan man skelne mellem Teksten Mundtlig Skriftlig Billedet Tærskelteksten (billedteksten, parateksten) Og følgelig mellem Billeder med tærskeltekst, fx på en maleriudstilling. Tekster med billeder (med tærskeltekst), fx en avis, et PowerPoint-show, Blandingstegn, fx tegneserier, kort, diagrammer.

Tekst Billede Billedets tærskeltekst (paratekst). Dette er altså en tekst med et billede med en billedtekst.

Forholdet mellem teksten og billedet kan være af mange slags: Bent Fausing og Peter Larsen 1982: Billeder – analyse og historie. København: ansklærerforeningen/Skov

II A. Tekst – billede - tærskeltekst SLUT
I situationer med både tekster og billeder kan man skelne mellem Teksten Mundtlig Skriftlig Billedet Tærskelteksten (billedteksten, parateksten) Og følgelig mellem Billeder med tærskeltekst, fx på en maleriudstilling. Tekster med billeder (med tærskeltekst), fx en avis, et PowerPoint-show, Blandingstegn, fx tegneserier, kort, diagrammer.

IIB. Billeder med tekst IIA. Billeder med tekst; tærskelteksten er
1. Forankring a) af billedet, b) af motivet, 2. Udpegning og kategorisering af motivet, 3. Forlængelse af motivet i tid og rum med a) lyd, fx replikker, b) før og efter, c) det uden for rammen, d) ikke synlige egenskaber. 4. Teksten er en del af billedets motiv

IIB. Billeder med tekst Tærskelteksten er: 1. Forankring
a) af billedet: b) af motivet: b) Anna Ancher 1883, 86 John F. Kennedy og Jaqueline Kennedy forlader Capitol efter hans indsættelse som USA’s præsident

IIB. Billeder med tekst Tærskelteksten er:
2. Udpegning og kategorisering af motivet: Pigen i køkkenet Johannes Døberen

IIB. Billeder med tekst Teksten er
3. Forlængelse af motivet i tid og rum med a) replikker: (Dette er dog et blandingstegn og nok snarere en tekst med billede end et billede med tekst.) (Muhammed som tegneren ser ham)

IIB. Billeder med tekst Tærskelteksten er:
3. Forlængelse af motivet i tid og rum med b) før og efter: Ved nomineringen som demokraternes presidentkandidat året før udtalte Kennedy, at man stod ved en ny grænse, New Frontier, og det blev et slogan for hans politiske program. I indsættelses- talen appellerede han til alle amerika- neres offervilje med udtalelsen: “Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country”.

IIB. Billeder med tekst Teksten er: 3. Forlængelse af motivet i tid og rum med c) det uden for rammen d) ikke synlige egenskaber.

IIB. Billeder med tekst 4. Teksten er en del af billedets motiv:

IIB. Billeder med tekst SLUT
IIA. Billeder med tekst; tærskelteksten er 1. Forankring a) af billedet, b) af motivet, 2. Udpegning og kategorisering af motivet, 3. Forlængelse af motivet i tid og rum med a) lyd, fx replikker, b) før og efter, c) det uden for rammen, d) ikke synlige egenskaber. 4. Teksten er en del af billedets motiv

IIC. Tekst med billeder IIC. Tekst med billeder; billedet er
1. Gengivelse af noget der er benævnt i teksten 2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, a. Illustration i) af situationer med personer og ting der er omtalt fiktivt ii). Karakteristik af dem der siger replikkerne (blandingstegn) iii) eksemplifikation af noget der er omtalt generisk b. Metaforisk udfoldelse af noget omtalt som argument for en tese c. Eksemplifikation af noget med metonymisk sammenhæng med det omtalte som argument 3. Dekoration til teksten uden sammenhæng med det omtalte.

IIC. Tekst med billeder Billedet er: 1. Gengivelse af noget der er benævnt i teksten. Til artiklen i Encyklopædien om John F. Kennedy, som fylder 1 3/4 spalte, bringes billedet af bilturen fra Capitol, med den angivne tærskeltekst.

IIC. Tekst med billeder Billedet er: a. Illustration af
i) noget der er omtalt fiktivt. Tors Fisketur handler om at Tor ror ud sammen med jætten Hymer fordi han (modsat Hymer) vil fange Midgårdsormen ved at bruge et oksehoved som mading. Tegning af Andy Li Jørgensen i Villy Sørensen 1982: Ragnarok

IIC. Tekst med billeder Billedet er:
2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, nemlig ”Muhammed som tegneren ser ham”. b. Illustration af den situation i hvilken replikken bliver sagt. Dette er et blandingstegn og nok snarere en tekst med billede end et billede med tekst. (Tekst: Muhammed som tegneren ser ham)

IIC. Tekst med billeder Billedet er
2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, a. Illustration af et prototypisk eksemplar af ii) noget der er omtalt generisk

2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, b. Metaforisk illustration af tekstens emne og udsagn.

IIC. Tekst med billeder Hvad fore-stiller dette? En reklame for
Estée Lauder creme i Alt for Damerne Nr. 16, 2004

2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, c. Billede af noget der har metonymisk relation til noget omtalt i teksten. Hvis du bruger Day Weare Plus, bliver du lige så smuk!

IIC. Tekst med billeder Billedet er
3. Dekoration til teksten uden sammenhæng med det omtalte.

IIC. Tekst med billeder SLUT
IIB. Tekst med billeder; billedet er 1. Gengivelse af noget der er benævnt i teksten 2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, a. Illustration b. Metaforisk udfoldelse af noget omtalt c. Eksemplifikation af noget med metonymisk sammenhæng med det omtalte 3. Dekoration til teksten uden sammenhæng med det omtalte.

II. Kompleks kommunikation SLUT
A. Kompleks kommunikation Tekst med biller med hver deres tærskeltekst B. Billeder med tekster C. Tekst med billeder

Billedets motiv III.

III. Motiv A. Motiv og baggrund B. Motivtolkning
C. Etos: Motiv-billedmager-relation D. Patos: Motiv-beskuer-relation E. Billedets virkelighedsværdi Illusion Billedets produktionsmåde Virkelighedstjek Konkret realisme og abstrakt essentialisme (herunder karrikatur)

IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed 1. ingen figur og ingen baggrund: landskab, interieur 2. figur på en baggrund i en perspektivisk helhed a. figuren er skarp, baggrunden uskarp: fodboldspiller b. figuren er en gestalt med kontur og form, baggrunden er ugestaltet, skåret af partiel eller uformet masse: c. Figuren er midt i billedet d. figuren er tæt på – baggrunden længere væk e. ansigter med øjne er motiver, ting og kroppe baggrunde B. Baggrunden er klippet fra, figurens grænse er billedets ramme C. Baggrunden er neutral (ensfarvet, skraveret eller mønstret) D. Der er ingen figur eller grund i et nonfigurativt billede E. Figuren udpeges af teksten

IIIA. Motiv og baggrund Det er ikke altid klart hvad der er motivet og hvad der er baggrund for motivet. Edgar Rubins profilvase

IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed 1. Ingen figur og ingen baggrund: landskab, interieur

IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed 2. figur på en baggrund i en perspektivisk helhed a. figuren er skarp, baggrunden uskarp:

IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed b. figuren er en gestalt med kontur og form, baggrunden er ugestaltet, skåret af partiel eller uformet masse:

IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed c. Figuren er midt i billedet

IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed d. figuren er tæt på – baggrunden længere væk

IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed e. ansigter med øjne er motiver, ting og kroppe baggrunde

IIIA. Motiv og baggrund B. Baggrunden er klippet fra, figurens grænse er billedets ramme: motivet bliver generisk

IIIA. Motiv og baggrund C. Baggrunden er neutral (ensfarvet, skraveret eller mønstret)

IIIA. Motiv og baggrund D. Der er ingen genkendelig og kategoriserbar figur eller grund i et nonfigurativt billede Men den røde syl er nærmere end den røde kløvede figur som er nærmere end den lilla baggrund

IIIA. Motiv og baggrund E. Figuren udpeges af teksten

IIIA. Motiv og baggrund SLUT
A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed 1. ingen figur og ingen baggrund: landskab, interieur 2. figur på en baggrund i en perspektivisk helhed a. figuren er skarp, baggrunden uskarp: fodboldspiller b. figuren er en gestalt med kontur og form, baggrunden er ugestaltet, skåret af partiel eller uformet masse: c. Figuren er midt i billedet d. figuren er tæt på – baggrunden længere væk e. ansigter med øjne er motiver, ting og kroppe baggrunde B. Baggrunden er klippet fra, figurens grænse er billedets ramme C. Baggrunden er neutral (ensfarvet, skraveret eller mønstret) D. Der er ingen figur eller grund i et nonfigurativt billede E. Figuren udpeges af teksten

IIIB. Motivtolkning Motivet kan være narrativt eller konceptuelt:
I. Narrative (konkrete, specifikke, naturalistiske) A Processer (med vektorer = skæve linjer og diagonaler) 1 AKTØR (udganspunkt for en vektor) mod et MÅL 2 RELÆER (deltageren er både AKTØR og MÅL) konverterer processen B. Omstændigheder (uden vektorer) 1 baggrund 2 midler (kan udgøre vektoren) 3 ledsagelse II. Konceptuelle (uden vektorer, diagrammatiske, abstrakte, generiske) A. Klassifikatoriske (art af): skjult el åbenbar (flad el dyb) B. Analytiske (del af) selektion af essentielle træk (pile = identitet), tidslinje, udtømmende og inkluderende, spatiale og logiske relationer mellem dele C. Symbolske (tegn for, salient, udpeget, ser ud i det blå, konventionelt): attributive eller suggestive

IIIB. Motivtolkning: Narrativer
A. Processer a. Handling i. transaktionel Ensrettet (vektor fra AKTØR til MÅL) Tovejsrettet (vektorer mellem to AKTØRER og REAKTØRER) ii. Ikke- transaktionel (AKTØR med vektor uden MÅL) b. Tanker og følelser (blikke) i. ikke-transaktionel reaktion (blik uden MÅL) ii. Mental proces (FÆNOMEN og SANSENDE) iii. Verbal proces (YTRING og TALER) B. Omstændigheder (uden vektorer) 1 baggrund 2 midler (kan udgøre vektoren) 3 ledsagelse

IIIB. Motivtolkning I. Narrative (konkrete, specifikke, naturalistiske) A Processer (med vektorer = skæve linjer og diagonaler) 1 AKTØR (udganspunkt for en vektor) mod et MÅL HVORFRA: Selvmordsbomberne kommer som martyrer op i himlen (HVEM: hvor Muhammed venter som Skt. Peter) og kræver deres jomfruer. HVAD:Men efter- spørgslen har været for stor. HVORHEN: Der er altså for mange selvmordsbomber.

IIIB. Motivtolkning b. Mentale processer (blikke)
i. ikke-transaktionel reaktion (blik uden MÅL) Den tykke mand er træt af at gå, sveder og er rigtig tørstig. Han ønsker sig en Tuborg-øl

IIIB. Motivtolkning b. Mentale processer (blikke)
Mental proces (FÆNOMEN (SKJULT) og SANSENDE) og verbal proces YTRING og TALER HVORFRA: Soldaterne er krænkede og vil have hævn. Sheiken ser på billedet af Muhammed, og standser de ophidsede krigere med sin bemærkning. HVORHEN: Tegningen er altså ikke krænkende, når den er tegnet af en vantro.

IIIB. Motivtolkning AKTØR (udganspunkt for en vektor) mod et MÅL: Israeleren skyder palæstinenseren OMSTÆNDIGHED: bøgerne HVORFRA: Israel kan kun dræbe palæstinensere fordi de har myten om holocaust som undskyldning og retfærdiggørelse. HVORHEN: Denne uretfærdighed må ophøre.

IIIB. Motivtolkning To mænd ror i en båd med en okse bag i båden, den ene har en hammer; det er måske Tor, men hvorfor så klein? Og hvor skal de hen med den? Tors Fisketur handler om at Tor forklæder sig som ung mand og ror ud sammen med jætten Hymer. Hymer er bange for at ro så langt ud, men Tor vil fange Midgårds-ormen ved at bruge et oksehoved som madding. Tegning af Andy Li Jørgensen i Villy Sørensen 1982: Ragnarok

IIIB. Motivtolkning Andy Li Jørgensens billede er en illustration der anskueliggør emner og forhold i teksten. Det har ingen tærskeltekst til at forankre det. Billedet fremstiller HVAD der sker: en uvæsentlig scene i historien, hvor de ror ud på havet med oksehovedet, og især HVORDAN personerne er: Tor og Hymer er almindelige mennesker og tyren er hel. Billedets HVORHEN er at affortrylle historien. Tor og Hymer er som almindelige små og tynde mennesker, og ikke aser eller guder.

IIIB. Motiv tolkning En anden fremstilling af den samme historie. Dette billede fremstiller den væsentligste scene i fortællingen: Tor har fået Midgårdsormen på krogen, men Hymer skærer linen over med sin kniv,

IIIB. Motiv tolkning Hvilken af de tre billeder er bedst?
Se til sammenligning denne fremstilling af den samme historie. Den ideologiske modulering af historien er helt anderledes. Her er Tor flot, men dum, og ormen er fæl. Hvilken af de tre billeder er bedst? Det giver ikke nogen mening at spørge hvilket billede der er rigtigst, for det er billeder af noget fiktivt og fantastisk.

IIIB. Motivtolkning I. Narrative (konkrete, specifikke, naturalistiske) B. Omstændigheder (uden vektorer) 1 baggrund 2 midler (kan udgøre vektoren) 3 ledsagelse HVORFRA: Moderens arbejde er at være ludder. HVORHEN: Hvad tænker manden; skal han have nedslag i prisen? Hvad tænker barnet, ved han hvad der foregår? Oluf Danielsen 1984: Teknologi og magtstrukturer. Teksten lyder: “Telefonen kan virke som en trøster mellem udearbejdende forældre og mindreårige børn, der ikke har institutionsplads efter skoletid. Moderen kan så ringe hjem og snakke lidt med sit barn og desuden give beskeder: tag lige den frosne fars op af fryseren. Det glemte jeg i morges. “ i Arne Jakobsen (red) 1984: EDB – kontrol og centralisering. Illustrationer Pernille Kløvedal Helweg

IIIB. Motivtolkning: Narrativer SLUT
A. Processer a. Handling i. transaktionel Ensrettet (vektor fra AKTØR til MÅL) Tovejsrettet (vektorer mellem to AKTØRER og REAKTØRER) ii. Ikke- transaktionel (AKTØR med vektor uden MÅL) b. Tanker og følelser (blikke) i. ikke-transaktionel reaktion (blik uden MÅL) ii. Mental proces (FÆNOMEN og SANSENDE) iii. Verbal proces (YTRING og TALER) B. Omstændigheder (uden vektorer) 1 baggrund 2 midler (kan udgøre vektoren) 3 ledsagelse

IIIB. Motivtolkning: konceptuelle motiver
II. Konceptuelle (uden vektorer, diagrammatiske, abstrakte, generiske) A. Klassifikatoriske (art af): skjult el åbenbar (flad el dyb) B. Analytiske (del af) selektion af essentielle træk (pile = identitet), tidslinje, udtømmende og inkluderende, spatiale og logiske relationer mellem dele C. Symbolske (dvs. digitaliserede tegn for, salient, udpeget, ser ud i det blå, konventionelt): attributive eller suggestive

IIIB. Motivtolkning II. Konceptuelle (uden vektorer, diagrammatiske, abstrakte, generiske) A. Klassifikatoriske (art af) eller mereologiske (del af):

IIIB. Motiv tolkning Klassifikatoriske (art af): skjult el åbenbar.
HVAD: flasker med dødningehoveder, HVORFRA: metafor for antallet af døde ved i den angivne klasse, mange palæstinensere, kun få jøder ved holocaust. HVORHEN: hold op med at lade israelerne dræbe palæstinensere.

IIIB. Motivtolkning II. Konceptuelle (uden vektorer, diagrammatiske, abstrakte, generiske) B. Merologisk (del af) selektion af essentielle træk (pile = identitet), tidslinje, udtømmende og inkluderende, spatiale og logiske relationer mellem dele C. Symbolske (dvs. leddelte tegn, salient, udpeget): attributive eller suggestive

IIIB. Motivtolkning: konceptuelle motiver SLUT
II. Konceptuelle (uden vektorer, diagrammatiske, abstrakte, generiske) A. Klassifikatoriske (art af): skjult el åbenbar (flad el dyb) B. Analytiske (del af) selektion af essentielle træk (pile = identitet), tidslinje, udtømmende og inkluderende, spatiale og logiske relationer mellem dele C. Symbolske (dvs. digitaliserede tegn for, salient, udpeget, ser ud i det blå, konventionelt): attributive eller suggestive

IIIB. Motivtolkning Motivet kan være narrativt eller konceptuelt:
I. Narrative (konkrete, specifikke, naturalistiske) A Processer (med vektorer = skæve linjer og diagonaler) 1 AKTØR (udganspunkt for en vektor) mod et MÅL 2 RELÆER (deltageren er både AKTØR og MÅL) konverterer processen B. Omstændigheder (uden vektorer) 1 baggrund 2 midler (kan udgøre vektoren) 3 ledsagelse II. Konceptuelle (uden vektorer, diagrammatiske, abstrakte, generiske) A. Klassifikatoriske (art af): skjult el åbenbar B. Analytiske (del af) selektion af essentielle træk (pile = identitet), tidslinje, udtømmende og inkluderende, spatiale og logiske relationer mellem dele C. Symbolske (tegn for, salient, udpeget, ser ud i det blå, konventionelt): attributive eller suggestive

IIIC. Etos: Autenticitet
Motiv-billedmager-relationen: billedmagerens etos A. Motivet er autentisk 1. Spontant motiv: autonomt og ubevidst 2-. Bevidst motiv: autonomt og bevidst 3. Opstillet motiv: opstillet som sig selv B. Motivet er uautentisk 1. Billede fra et skuespil (en film) 2. Arrangeret motiv (personen lader som om) 3. Billedet er konstrueret (ingen kontakt mellem motiv og billedmager).

IIIC. Autenticitet A. Motivet er autentisk
1. Spontant motiv: autonomt og ubevidst

2-. Bevidst motiv: autonomt og bevidst

3. Opstillet motiv: opstillet som sig selv

IIIC. Autenticitet B. Motivet er uautentisk: 1. Billede fra et skuespil (eller en film) Billedet er taget nær den sydspanske by Tarifa år I baggrunden ligger liget af en mand der har forsøgt illegalt at krydse Gibraltarstrædet fra Afrika til Europa. Turisterne i forgrunden forklarede at de ikke var upåvirket af strandvaskeren, men at de ikke vidste hvor de skulle henvende sig, Politiken 18. april 2004, 3. sektion side 1.

IIIC. Autenticitet B. Motivet er uautentisk:
2. Arrangeret motiv (personen lader som om)

IIIC. Autenticitet B. Motivet er uautentisk
3. Billedet er konstrueret (ingen kontakt mellem motiv og billedmager).

IIIC. Etos: Autenticitet SLUT
Motiv-billedmager-relationen: billedmagerens etos A. Motivet er autentisk 1. Spontant motiv: autonomt og ubevidst 2-. Bevidst motiv: autonomt og bevidst 3. Opstillet motiv: opstillet som sig selv B. Motivet er uautentisk 1. Billede fra et skuespil (en film) 2. Arrangeret motiv (personen lader som om) 3. Billedet er konstrueret (ingen kontakt mellem motiv og billedmager).

IIID. Patos Emotioner og affekter
Emotioner og affekter: Motiv-beskuer-relationen 1. Typer af deltagere Repræsenterede deltagere : motivelementer Interaktive deltagere: billedmager og beskuer 2 Relationer mellem motivelementer indbyrdes (helt, offer og skurk) mellem motivelementer og beskuer (som-om-relation) Tilbudsbilleder (evt. uden mennesker på) som tilbyder beskueren oplysninger om egenskaber ved motivet Kravbilleder, fx når motivet ser beskueren i øjnene: (pseudo)information Relationen mellem billedmager og beskuer signaleres ikke af billedet

IIID. Motiv-beskuer-relationen
3. Fysisk afstand angiver beskuerens respekt for motivelementet Nærbillede: beskueren kan umiddelbart bruge motivelementet Mellemhold: beskueren kan nå motivet, men bruger det ikke Lang afstand: motivelementet er kun til betragtning 4. Perspektiv Centralperspektiv er naturalistisk, subjektivt og forudsætter en ramme som adskiller OMSIT fra KOMSIT Billeder uden perspektiv er objektive og abstraherer fra beskueren

3. Fysisk afstand angiver beskuerens respekt for motivelementet Nærbillede: beskueren kan umiddelbart bruge motivelementet

3. Fysisk afstand angiver beskuerens respekt for motivelementet Mellemhold: beskueren kan nå motivet, men bruger det ikke

3. Fysisk afstand angiver beskuerens respekt for motivelementet Lang afstand: motivelementet er kun til betragtning

4. Perspektiv Centralperspektiv er naturalistisk, subjektivt og forudsætter en ramme som adskiller OMSIT fra KOMSIT

4. Perspektiv Billeder uden perspektiv er objektive og abstraherer fra beskueren

IIID. Motiv-beskuer-relationen SLUT
3. Fysisk afstand angiver beskuerens respekt for motivelementet Nærbillede: beskueren kan umiddelbart bruge motivelementet Mellemhold: beskueren kan nå motivet, men bruger det ikke Lang afstand: motivelementet er kun til betragtning 4. Perspektiv Centralperspektiv er naturalistisk, subjektivt og forudsætter en ramme som adskiller OMSIT fra KOMSIT Billeder uden perspektiv er objektive og abstraherer fra beskueren

5. Vinkel Horisontal: Frontal: involvering: hvad du ser er del af vores verden Skæv: distancering: hvad du ser er ikke del af vores verden Vertikal Fugle: beskueren er overlegen Mellem: ligestilling Frø: beskuerens underlegenhed

5. Vinkel Horisontal: Frontal: involvering: hvad du ser, er del af vores verden

5. Vinkel Horisontal: Skæv: distancering: hvad du ser, er ikke del af vores verden

5. Vinkel Vertikal Fugle: beskueren er overlegen

5. Vinkel Mellem: ligestilling

5. Vinkel Frø: beskuerens underlegenhed

5. Vinkel Horisontal: Frontal: involvering: hvad du ser er del af vores verden Skæv: distancering: hvad du ser er ikke del af vores verden Vertikal Fugle: beskueren er overlegen Mellem: ligestilling Frø: beskuerens underlegenhed

IIIE. Billedets virkelighedsværdi
1. Illusion: perception af det materielle og konceptualisering af indholdet 2. Billedets produktionsmåde Fotografi – gengivelse af noget Maleri - fremstilling Grafik - fremstilling Stenbilleder - fremstilling 3. Virkelighedstjek. Er billedet 1) en gengivelse eller en fremstilling, 2) konkret eller abstrakt, 3) prototypisk eller ideologisk? 4. Konkret realisme og abstrakt essentialisme (herunder karrikatur)

1. Illusion Tolkningen af et billede er selvfølgelig afhængig af hvorledes billedet ser ud, men den endelige tolkning er alene i beskuerens øjne. Det man ser, når man ser at et billede forestiller noget, er altid en illusion, for billedet er jo ikke andet end streger på papir eller malestrøg på et lærred. Man kan ikke se andet end en spiral, men hvis man følger med fingeren , forstår man at det er koncentriske cirkler. Spiralen er altså en illusion som kun er i beskuerens øje

Illusion Alle billeder der forestiller noget, er illusioner; virkelighedsværdien er i beskuerens øjne, men afhænger også af følgende konkretiserende forhold i billedet: 1. Farvemætning, farvedifferentiering og farvemodulation med farvefotografi som den højeste realitetsværdi og troværdighed Kontekstualisering = detaljeringsgrad af baggrunden; motiver uden baggrund bliver generiske Detaljeringsgrad af motivets egenskaber (tekstur) Perspektivdybde Illumination Kurver virker organiske, kanter som mekaniske konstruktioner Diagrammer har Galilæisk realisme, dvs. kun om det der kan måles og vejes Abstrakt essentialisme: væsen, ikke fremtrædelse; kerne, ikke overflade: Jo mere abstrakt tegnudtrykket er, desto større den semantiske ekstension Karikaturer er blandingstegn, hvor stereotyper og genkendelige digitale elementer blandes med illusionsfremkaldende analoge elementer.

2. Produktionsmåde Ricard Nixon: I am not a crook

Produktions måde

3. Konsistenstjek At ’læse’ et billede er et øjeblikkeligt abduktivt hypoteseudkast, det at afsøge det materielle for meningsmuligheder. I tolkningen af et billede må vi altid først (på grund af flertydigheden) gætte og så konsistenstjekke, dvs. vurdere sandsynligheden af at vi har gættet rigtigt. Hvad er emnet og hvad er omsagnet? Konsistenstjek: Kan vi klassificere motivet som en kategori fra erfaringen? Hvis vi ikke finder konsistens, leder vi efter en anden referenceramme (metaforisk, metonymisk, ideologisk) som vil give én samlet mening. Vi må forkaste vores forkerte gæt, revidere vores hypotese om hvad type af ’budskab’ vi står overfor, dvs. hvilken type af handling billedmageren udfører i forhold til os, hvad der er den samlende intention med billedet.

3. Konsistenstjek Første gæt: stregen er tegnet af tegneren; andet gæt: stregen angiver vandlinjen i Venedi; tredje gæt stregen er en tørresnor; fjerde gæt: stregen er kanten mellem jord og mur, set oppefra.

3. Konsistenstjek Femte gæt: stregen er en jernbaneskinne; sjette gæt: stregen er kanten på et bord; syvende gæt: stregen er kanten mellem væg og loft. Alle syv gæt må forkastes, tegnerens hensigt må være at lokke os i blindgyder for at få os til at reflektere over at billeder er en illusion.

3. Konsistenstjek At noget er et fotografi, er ikke en garanti for at billedet har virkeligheds- værdi

3. Konsistenstjek Dette kunne godt være noget som folk oplevede, men det kunne ikke være blevet fotograferet som det er sket her. Billedet er opstillet - og så også konstrueret? Billedet er taget nær den sydspanske by Tarifa år I baggrunden ligger liget af en mand der har forsøgt illegalt at krydse Gibraltarstrædet fra Afrika til Europa. Turisterne i forgrunden forklarede at de ikke var upåvirket af strandvaskeren, men at de ikke vidste hvor de skulle henvende sig. Politiken 18. april 2004, 3. sektion side 1. Billedets tolkning af den gengivne situation er at de unge mennesker viser ekstrem mangel på medmenneskelighed og ansvarlighed.

Konkret realisme – abstrakt essentialisme
HVAD: en mellemøstlig mand med turban, kan ikke have en femstjerne som øje, og ikke en halvmåne som hovedskal. HVEM: kan godt være Muhammed (som det angives i tærskelteksten: Muhammed som tegneren ser ham), HVORFRA: Pentagram og halvmånesegl indgår som digitale tegnelementer i mange muslimske landes flag: Algeriet, Mauretanien, Pakistan, Turkmenistan, Tyrkiet, men kan som et digitalt tegn for landene ikke være en mand. HVORHEN: Billedet er en metafor der forener to emneområder, men det er ikke klart hvad der er figuren, og hvad der er grunden. Resultatet bliver et blend: Muhammed er uløseligt forbundet med de muslimske lande i Mellemøsten.

IIIE. Billedets virkelighedsværdi SLUT
1. Illusion: perception af det materielle og konceptualisering af indholdet 2. Billedets produktionsmåde Fotografi – gengivelse af noget Maleri - fremstilling Grafik - fremstilling Stenbilleder - fremstilling 3. Virkelighedstjek. Er billedet 1) en gengivelse eller en fremstilling, 2) konkret eller abstrakt, 3) prototypisk eller ideologisk? 4. Konkret realisme og abstrakt essentialisme (herunder karrikatur)

III. Motiv SLUT A. Motiv og baggrund B. Motivtolkning
C. Etos: Motiv-billedmager-relation D. Patos: Motiv-beskuer-relation E. Billedets virkelighedsværdi Illusion Billedets produktionsmåde Virkelighedstjek Konkret realisme og abstrakt essentialisme (herunder karrikatur)

Billedets funktion IV.

IV. Billedets funktion Billedmageren bruger billedet til at gøre noget, som regel som del af en tekst, i forhold til beskuerne. Motivets funktion: A. Blikfang for teksten B. Anskueliggørelse af emner i teksten C Dokumentation for udsagn i teksten D. Argument for tese, holdning, ideologi i teksten E. Appetitvækker for emner (varer) omtalt i teksten 1. Oplysende ved billede af emnet 2. Bedragerisk ved billede af en metonymi til emnet

IVB. Motivets funktion Motivet fungerer Blikfang og interessevækker for teksten

IVB. Motivets funktion Blikfang
Motivet fungerer i forhold til modtagerne som Blikfang Billedes budskab saboterer tærskelteksten “Telefonen kan virke som en trøster mellem udearbejdende forældre og mindreårige børn, der ikke har institutionsplads efter skoletid. Moderen kan så ringe hjem og snakke lidt med sit barn og desuden give beskeder: tag lige den drosne fars op af fryseren. Det glemte jeg i morges. “

IVB. Motivets funktion B. Prototypisk anskueliggørelse af generiske emner i teksten:

IVB. Motivet funktion Dokumentation for noget der står i teksten.
Billet er givetvis autentisk, ellers ville det ikke være så ringe teknisk. Beslan 3. september 2004 Et lille antal børn flygter fra skolen, mens gidseltagerne skyder efter dem. Russiske tropper skyder mod terroristerne. Mange børn bliver ramt af skud, men ingen ambulancer er klar til at tage sig af de sårede.

IV. Billedets funktion Argument for en tese, en holdning, en ideologi.
HVAD: en nøgen (og bundet?) mand trues med hunde i et fængsel. HVEM-HVOR: en iraker i amerikanernes Abu Ghraib-fængsel HVORHEN: Dette er sadistisk tortur – det er ikke værdigt for Amerika – Det må stanses!

IVB. Motivets funktion Dokumentation for et udsagn i teksen.
Men billedet er givetvis ikke autentisk.

IVB. Motivets funktion Motivet fungerer i forhold til modtagerne som C. Appetitvækker for emner (varer) i teksten 1. Oplysende ved billede af emnet 2. Bedragerisk ved billede af en metonymi til emnet

IV. Billedets funktion SLUT
Billedmageren bruger billedet til at gøre noget, som regel som del af en tekst, i forhold til beskuerne. Motivets funktion: A. Blikfang for teksten B. Anskueliggørelse af emner i teksten C Dokumentation for udsagn i teksten D. Argument for tese, holdning, ideologi i teksten E. Appetitvækker for emner (varer) omtalt i teksten 1. Oplysende ved billede af emnet 2. Bedragerisk ved billede af en metonymi til emnet

Billedanalysemetode V.

V. Billedanalysemetode
Panofsky: 1. præikonografisk (perceptuelt), 2. på ikonografisk niveau (konceptuelt), og 3. på ikonologisk niveau (dvs. som kommunikativ henvendelse). Kjeldsen: 1. Billedet og konteksten. 2. Retoriske kvaliteter (formale og tropologiske), retorisk funktion og evidentia, udsagn og argumentation, 3. retoriske appelformer og strategier, 4. persvasive betydning, 5. Vurder billedet. Mit forslag: 1. HVAD forestiller billedet? 2. HVEM, er med på billedet, HVOR og HVORNÅR? 3. HVORHEN fører billedet beskuerne? 4. HVORFRA kommer billedet; hvordan er det lavet? HVORFOR er billedet lavet?

Panofsky I Kunsthistorien har man sat denne menneskets opdattelse af billeder på begreb; Erwin Panofsky skabte i Studies in Iconology (1939) en model med tre niveauer: 1) Værket beskrives præikonografisk (dvs. som perceptuel gestaltning pga. linjer, farver, proportioner osv.), 2) motivet søges identificeret på ikonografisk niveau (dvs. konceptuelt som mening og tolkning), og 3) værket fortolkes i sin kulturelle sammenhæng på ikonologisk niveau (dvs. som kommunikativ henvendelse med forudsættelser og underforståelser).

Kjeldsen 1. Beskriv kort billedet og redegør for konteksten.
2. Redegør for billedets retoriske kvaliteter. Det vil sige A) dets formale og tropologiske kvaliteter, B) retoriske funktion og grad af medieret evidentia, C) udsagn og argumentation. 3. Redegør for billedets brug af retoriske appelformer og strategier, 4. Vurder det visuelles persvasive betydning 5. Vurder billedet i forhold til den retoriske ytring og kontekst som det indgår i. Jens E. Kjeldsen 2006: ”Billedets retorik” i Klujeff & Roer 2006: Retorikkens aktualitet. Grundbog i retorisk analyse

Billedanalysetopik HVAD forestiller billedet?
HVEM, er med på billedet, HVOR og HVORNÅR? HVORHEN fører billedet beskuerne? HVORFRA kommer billedet; hvordan er det lavet? Hvad er forudsat? HVORFOR er billedet lavet? Hvad er billedets funktion i teksten og i situationen? Forstærker det tekstens budskab?

Hvad er motivet? Er det narrativt eller konceptuelt? HVEM, er med på billedet, HVOR og HVORNÅR? Motivets relation til dets genstand (det som er forankret til ved hjælp af tærskelteksten?) HVORHEN fører billedet beskuerne? Hvordan er billedet lavet? Hvad er billedet i sig selv argument for ? HVORFRA kommer billedet; hvordan er det lavet? Hvad er forudsat Årsagsrelation mellem genstanden og billede, fx foto der er et indicium på genstandens realitet Resultatet af afsenderens intentionelle handlinger, fx maleri der er udtryk for malerens dygtighed og hensigt. Hvad er forudsat for at man kan forstå billedet, konventionaliserede billeder. HVORFOR er billedet lavet? Hvad er billedets funktion i teksten og i situationen? Teksten, billedet og dets tærskeltekst Den retoriske situation: genre, afsenderhensigt, modtagerinteresser Billedets funktion: Blikfang for tekst, anskueliggørelse af emne, dokumentation og argument for tese, appetitvækker for sagen.

Eksempel metroXpress 9. februar 2006 Forsiden
HVAD forestiller billedet? HVEM, er med på billedet, HVOR og HVORNÅR? HVORHEN fører billedet beskuerne? HVORFRA kommer billedet; hvordan er det lavet? HVORFOR er billedet lavet? Hvad er billedets funktion i teksten og i situationen?

HVAD forestiller billedet? HVEM, er med på billedet, HVOR og HVORNÅR?
HVORHEN fører billedet beskuerne? HVAD: en mor og hendes datter står i et muslimsk land og ser på et optog af kvinder som de ikke er med i, HVEM: angiveligt i Kabul en demon-stration mod Dan-mark, hvor der blev skudt 4 men-nesker HVORHEN: De deltager måske ikke fordi de er mere hellige end de gående. Vektor 2: blikretning mod optoget; ikke deltagelse; dvs. misundelse, afstandtagen eller udelukkelse. Vektor 3: blokering af vektor 2. Vektor 1: uden mål; beslutsomhed

HVORFRA kommer billedet; hvordan er det lavet?
Motivet er hele situationen: ’en afghansk kvinde og hendes dat-ter der ser på, og ikke deltager i, et optog’. Motivet er autentisk.. Én tærskeltekst forankrer billedet som et fotografi En anden tærskeltekst forankrer motivet, og beretter hvad der siden skete. Udsagnet er vel: Ikke alle deltog i demonstrationen, de mest religiøse var ikke med.

HVORFOR er billedet lavet
HVORFOR er billedet lavet? Hvad er billedets funktion i teksten og i situationen? Forstærker det tekstens budskab

Billedet er angiveligt en gengivelse af et forhold der står som en biomstændighed i artiklen:
I går mistede fire livet, da politiet skød ind i en demonstration for at standse den. Billedet passer således ikke til det der er gjort til hovedbudskabet i artiklen, nemlig at der er sat dusør på at dræbe danske soldater i Afghanistan. Men billedet gengiver ikke engang den biomstændighed (at 4 blev dræbt). Billedet har kun metonymisk forbindelse med biomstændigheden. Billedet er derfor snarere blikfang end egentlig gengivelse af noget re.

HVEM, er med på billedet, HVOR og HVORNÅR? HVORHEN fører billedet beskuerne? HVORFRA kommer billedet; hvordan er det lavet? HVORFOR er billedet lavet? Hvad er billedets funktion i teksten og i situationen? Forstærker det tekstens budskab?

Billedanalyse SLUT Peirce’s indicier er ikke tegn
HVAD og HVORDAN HVEM, HVOR, HVORNÅR, HVORFOR I. Tegn og tegntyper: tekster og billeder II. Kompleks kommunikation: Henvendelser med billeder og tekst Billeder med tekster Tekst med billeder III. Billedets motiv Motiv og baggrund Motivtolkning Etos: Motiv-billedmager-relation Patos: Motiv-beskuer-relation Billedets virkelighedsværdi IV. Billedets funktion Motivets funktion: blikfang for teksten, anskueliggørelse af emner i teksten, dokumentation for noget nævnt, argument for tese i teksten, appetitvækker for emner (varer) i teksten. V. Billedanalysemetode Peirce’s indicier er ikke tegn

Litteraturliste Dretske, Fred 1995: Naturalizing the Mind, Cambridge Mass.: MIT Press. Fausing, Bendt og Peter Larsen 1982: Billeder – analyse og historie. København: Dansklærerforeningen/Skov Gombrich, E.H (1977) 2002: Art & Illusion. A study in the psychology of pictoral representation, London: Phaidon Press Ltd. Goodman, Nelson 1976: Language of Art, Indianapolis: Hackett Publishging Company Habermas, Jürgen 1971: “Forberedende bemærkninger til en teori om den kommunikative kompetens”, oversat af Peter Widell og Niels Hornborg Jensen, i Henriksen, Carol (red) 2001: Can you reach the salt?, København: Roskilde Universitetsforlag Kjeldsen, Jens E. 2006: ”Billedets retorik” i Klujeff & Roer 2006: Retorikkens aktualitet. Grundbog i retorisk analyse Kress, Gunther and Theo van Leeuwen: Reading Images. The Graqmmar of Visual Design, London: Routledge Panofsky, Erwin 1955: Meaning in the visual arts, Garden City N.Y.: Doubleday Anchor Books Peirce, Ch.S. (1994): Semiotik og pragmatisme, på dansk ved Lars Andersen, udg. af Anne Marie Dinesen og Frederik Stjernfelt, København: Samlerens Bogklub Togeby, Ole 2003: Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære, København: Gad. Togeby, Ole 2005: “Tegn og gerninger” i Cramer, Jens, Mette Kunøe og Ole Togeby (red) 2005: Teorien om alt og andre artikler om sprog og filosofi, Århus: Wessel og Huitfeldt, side Togeby, Ole 2005: “Ole tegner og fortæller. Om den semiotiske forskel på billeder og tekst” i Tidsskrift for Sprogforskning Årg. 3 nr. 1, Århus: Statsbiblioteket, side Togeby, Ole 2005: “Dette er (ikke) en pibe - billedtekster og tekstbilleder” i Widell, Peter og Mette Kunøe 2005: 10. møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus Universitet oktober 2004, Århus: Aarhus Universitet, side Watzlawick, Paul, Janet Helmick Beavin and Don D. Jackson 1968: Pragmatics of Human Communication. A Study of Interactional Patterns, Pathologies and Paradoxes, London: Faber and Faber. Wilden, Anthony 972: System and Structure. Essays in Communication and Exchange, London: Tavistock Publications

Billedanalyse Ole Togeby.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Billedanalyse Ole Togeby."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Billedanalyse Ole Togeby.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Billedanalyse Ole Togeby."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback