Certificering af tilsynsførende ved Friskoler og Frie Grundskoler

Certificering af tilsynsførende ved Friskoler og Frie Grundskoler

Dagens tekst: De krav til undervisningen, som en fri grundskole efter lovgivningen skal leve op til Den opgave, det er at føre tilsyn med en fri grundskole, herunder formålet med tilsynet og sammenhængen med forældrekredsens tilsyn og det statslige tilsyn Om valg og certificering af tilsynsførende Friskolelovgivningens krav til, hvordan tilsynet skal gennemføres Hvordan tilsynet skal afrapporteres til forældrekredsen og skolens bestyrelse samt offentliggøres De beføjelser og forpligtelser en tilsynsførende har efter friskolelovgivningen Tavshedspligt Krav til tilsynets udførelse og muligheden for valg af egne metoder

Lovgivningens krav til undervisningen (Friskolelovens kapitel 1 og § 8 a.)
§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give under-visning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne. Inden for rammerne – det nye som for alvor udvandede begrebet rammelov- sammenlign med 1993-loven for folkeskolen. Hjemmel – lovgivning: Alt hvad der ikke er nævnt som tilladt – er forbudt Ramme – lovgivning: Alt havd der ikke er nævnt som forbudt – er tilladt!

Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse
Lovgivningens krav til undervisningen (Friskolelovens kapitel 1 og § 8 a.) § 1. Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Frie grundskoler giver tillige sprogstimulering, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. (Fælles Mål) Stk. 3. Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse At stå mål med – ikke det samme som Det samme potentielle læringsindhold skal præsenteres – gerne i anden form. Eks. Projektarbejde samarbejde – formulering – analyse – hypotese – beskrivelse – konklusion – præsentation § 19 g. Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om specialundervisning, og hvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver, jf. § 19 f, stk. 1. § 19 c, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for disse skoler.

§ 1.a Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Fagområder _ Humanistiske fag – naturvidenskabelige fag – Praktisk/musiske fag SLUTmål og Undervisningsplaner med angivelse af progression

§ 1.a Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Stk I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Stk. 5. For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår. Delmål – Ellers Fælles Mål – og det betyder hele pakken

§ 1.b Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Stk Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål. Stk Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. §1 – Systematik – en beskrivelse på skolen stk 2 Løbende evaluering – Differentiering – uv. til den enkelte elev. stk.3 Evaluering af den samlede undervisning.

§ 1 c. Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. § 1 a, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan, jf. § 1 b, stk. 3, på skolens hjemmeside på internettet. Øvrige krav om skolens synlighed på internettet.

Øvrige krav om skolens synlighed på internettet.

Snak: Frihed – rammer Skriftelighed Evaluering Målsætning Undervisningsplaner Offentliggørelse Øvrige krav om skolens synlighed på internettet.

3) ni elever i alt på 5.-7. klassetrin. Stk. 2.
Lovgivningens krav til undervisningen (Friskolelovens kapitel 1 og § 8 a.) § 2. En fri grundskole skal, jf. dog § 41, den 5. september i skoleåret med de begrænsninger, der følger af stk. 2, have mindst: 1) ni elever i alt på børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin 2) seks elever i alt på 3. og 4. klassetrin og 3) ni elever i alt på klassetrin. Stk. 2. En nyoprettet skole skal opfylde kravet i stk. 1, nr. 1, senest i skolens tredje skoleår, kravet i stk. 1, nr. 2, senest i skolens femte skoleår og kravet i stk. 1, nr. 3, senest i skolens ottende skoleår.

§ 2. Stk Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk. I de tyske mindretalsskoler er undervisningssproget dog tysk. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et andet end dansk. Stk. 4. En fri grundskole, der modtager tilskud i henhold til denne lov, kan omfatte en kostafdeling for klassetrin.

Kravene i stk. 1 og 2 gælder ikke for 1) de tyske mindretalsskoler,
Lovgivningens krav til undervisningen (Friskolelovens kapitel 1 og § 8 a.) § 2. Stk. 5. Kravene i stk. 1 og 2 gælder ikke for 1) de tyske mindretalsskoler, 2) skoler, der i hele skoleåret var undtaget fra klassetrinskravet i den dagældende lovs § 2, stk. 1, 3) skoler, der er omfattet af § 19, stk. 1, 6. pkt., 4) skoler med kostafdeling, der i hele skoleåret opfyldte § 19, stk. 1, 3. pkt., og 5) skoler, der er udspaltet af en privat gymnasieskole, som er overgået til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, jf. lov om institutioner for almen- gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. 2) nye skoler? 3) §19 – skoler undtaget elevtalskravet 4) For skoler med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, gælder betingelserne i 1. og 2. pkt. dog for børnehaveklasse til og med 9. klassetrin

§ 3. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, 1) give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2, og 2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har behov for midlertidig støtte, samt 3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen. Stk. 2. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen.

skolen selv tilbyder denne undervisning. Stk. 4.
Lovgivningens krav til undervisningen (Friskolelovens kapitel 1 og § 8 a.) § 3. Stk. 3. Skolen henviser tosprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som skal etableres for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning. Stk. 4. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning. Stk. 5. Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledningen af elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende kan gives efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog samme lovs § 16, stk. 3. stk 5.) § 4. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en friskole eller en privat grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende. § 16. Stk. 3. § 4, stk. 1, træder i kraft den 1. august I perioden fra den 1. august 2004 til den 31. juli 2007 gælder § 4, stk. 2, tilsvarende for vejledning til elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende på en friskole eller en privat grundskole i kommunen.

Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.
Lovgivningens krav til undervisningen (Friskolelovens kapitel 1 og § 8 a.) § 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.

Eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisnings- ministeriet, at den ikke afholder prøverne. Eleverne på en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, skal ikke aflægge prøverne, hvis skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne for disse elever. Stk. 2. Eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, og som har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder folkeskolens afgangsprøver, jf. stk. 1, kan aflægge folkeskolens afgangsprøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for disse elever afholder en fremmed stats prøver, der svarer til folkeskolens afgangsprøver. Skolen skal meddele Undervisningsministeriet, hvilke elever der skal deltage i prøverne. Stk. 3. Eleverne på en skole, der har meddelt Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

Stk. 4. En skole kan ved meddelelse herom til Undervisningsministeriet beslutte, at dens elever ved udtræk af prøve i historie aflægger prøve i dette fag ved afslutningen af 8. klasse i stedet for ved afslutningen af 9. klasse. Den anden prøve, som eleverne skal aflægge ved afslutningen af 9. klasse, udtrækkes inden for både den humanistiske og den naturfaglige fagblok. Stk. 5. Eleverne på en skole, der har meddelt Undervisningsministeriet, at afholdelse af afgangsprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok. Stk. 6. Eleverne på en skole, der har meddelt Undervisningsministeriet, at afholdelse af skriftlig afgangsprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge skriftlig prøve i historie, men i stedet mundtlig prøve i faget. Stk. 7. En fri grundskole skal for sine elever afholde folkeskolens afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangsprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en fri grundskole og dens elever, jf. dog stk. 1-6. Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes meddelelser og indsendelse af dokumentation efter stk. 1-6, herunder om tidsfrister herfor.

§ 8 b. Skolen skal på sin hjemmeside på internettet offentliggøre, om den tilbyder prøver efter § 8 a, herunder om den delvist er fritaget for prøveafholdelse efter § 8 a, stk. 2-5, og i forbindelse med indmeldelsen af børn i skolen orientere forældrene herom. § 8 c. Undervisningsministeren kan fratage en fri grundskole adgangen til at afholde folkeskolens afgangsprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 8 a.

Snak: Elevtalskrav – størrelse Specialundervisning behov ressourcer kompetencer Modersmål - dansk Øvrige krav om skolens synlighed på internettet.

Tilsyn Forældrekreds og bestyrelse (Friskolelovens kapitel §9 og § 9 a.)
§ 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves, jf. dog § 9 a. § 9 a. Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med 1) elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og, hvis skolen er omfattet af § 8 a, stk. 5, historie, 2) at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og 3) at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 2, 4. pkt., og § 2, stk. 3, 1. pkt. Stk. 2. Forældrekredsen og skolens bestyrelse kan i stedet i fællesskab træffe beslutning om, at tilsynet med de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, skal føres af skolen ved selvevaluering efter en evalueringsmodel godkendt af undervisningsministeren, jf. § 9 e. Stk. 3. Gennemføres en beslutning om selvevaluering, jf. stk. 2, ikke, finder stk. 1 anvendelse.

Certificeret tilsynsførende (Friskolelovens kapitel 3, § 9 b.)
Den eller de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 a, stk. 1, vælges af forældrekredsen for højst 4 år ad gangen. Forældrekredsen kan dog i stedet anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at udpege den eller de tilsynsførende. Skolen skal underrette Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt eller udpeget til at føre tilsyn. Stk. 2. Den eller de tilsynsførende må ikke 1) tilhøre forældrekredsen, 2) være medlem af skolens bestyrelse, 3) være ansat på skolen, 4) være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole, eller 5) være gift eller nært beslægtet med personer, der er omfattet af nr. 1-4. Stk. 3. Den eller de tilsynsførende skal senest ved tiltrædelsen som tilsynsførende være certificeret i henhold til § 9 c.

Certificeret tilsynsførende (Friskolelovens kapitel 3, § 9 b.)
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om valg af tilsynsførende. Stk. 5. Skolen skal betale den eller de tilsynsførende en godtgørelse efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, medmindre den eller de tilsynsførende har fraskrevet sig retten til godtgørelse. Stk. 6. Undervisningsministeren kan udstede påbud til en certificeret tilsynsførende om inden for en nærmere bestemt frist at forbedre en mangelfuld tilsynsindsats. Opfylder den eller de tilsynsførende ikke kravene til tilsynet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør mangelfuld tilsynsindsats. Opfylder den eller de tilsynsførende ikke kravene til tilsynet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan undervisningsministeren udstede påbud til forældrekredsen om inden for en nærmere angivet frist at vælge en eller flere nye tilsynsførende eller at anmode kommunalbestyrelsen om at udpege en eller flere nye tilsynsførende.

Certificeret tilsynsførende (Friskolelovens kapitel 3, § 9 c.)
Undervisningsministeriet certificerer efter indstilling fra skoleforeningerne de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 b, stk. 1. Stk. 2. En tilsynsførende skal for at opnå certificering 1) have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at den pågældende er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau, og 2) beherske dansk i skrift og tale, medmindre tilsynet føres på de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, som har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3. Stk. 3. De kvalifikationer, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, kan erhverves ved at gennemføre et uddannelsesforløb, der giver indsigt i tilsynsopgaverne, tilsynets udførelse og afrapportering. Personer, der på anden måde kan dokumentere, at de opfylder kravene i stk. 2, nr. 1, kan tillige certificeres. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om certificeringsordningen.

Certificeret tilsynsførende (Friskolelovens kapitel 3, § 9 d.)
Den eller de tilsynsførende skal 1) aflægge mindst ét årligt tilsynsbesøg på skolen, 2) overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, 3) overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, 4) drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og 5) vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. Stk. 2. Den eller de tilsynsførendes overværelse af skolens undervisning, jf. stk. 1, nr. 2, skal have et omfang svarende til mindst én hel skoledag. Stk. 3. Skolen skal efter anmodning udlevere de oplysninger til den eller de tilsynsførende, som er nødvendige for tilsynets gennemførelse. Modul 3 (metoder og proces) Der undervises, så det sikres, at tilsynsførende får kendskab til og forståelse for: a. Krav til tilsynets udførelse og muligheden for valg af egne metoder. Friskolelovens § 9 d. uddybes og sættes ind i en metodisk og didaktisk forståelsesramme med særligt fokus på mulige valg af evalueringsmetoder.

Stk. 4. Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet efter § 9 a, stk Er der blandt flere tilsynsførende uenighed om affattelsen af tilsynserklæringen, skal dette fremgå af erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt i tilsynserklæringen. Tilsynserklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om formen for afgivelse af den tilsynserklæring, der er nævnt i stk. 4.

Tilsynserklæring (Bekg
Tilsynserklæring (Bekg. om valg og vertificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v. ) § 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg med angivelse af i hvilke klasser og hvilke fag tilsynet har overværet undervisningen. 4) Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens § 8 a, stk. 5, historie. 5) Tilsynets vurdering af om skolens samlede undervisning ud fra et en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 6) Tilsynets vurdering af om skolen overholder kravet i friskolelovens § 1, stk. 2, 4. pkt.

Stk. 6. Skønner den eller de tilsynsførende, at elevernes standpunkt i et eller flere fag, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 1, ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at skolens undervisning ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 1. eller 2. pkt., fastsættes en kort frist, dog på mindst 3 måneder, til forbedring af forholdene. Det samme gælder, hvis den eller de tilsynsførende skønner, at skolen ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 4. pkt., eller § 2, stk. 3, 1. pkt. Hvis den eller de tilsynsførende efter fristens udløb finder, at kravet om forbedring af forholdene fortsat ikke er opfyldt, udfærdiger den eller de tilsynsførende en erklæring herom, som sendes i høring hos forældrekredsen og skolens bestyrelse. Hvis den eller de tilsynsførende efter høringen herefter finder, at kravet om forbedring af forholdene fortsat ikke er opfyldt, sendes en begrundet indberetning herom med de eventuelt afgivne høringssvar til Undervisningsministeriet.

Snak: Forældretilsyn? Tilsynsførende Krav om forudsætninger Tilsynets omfang Tilsynets myndighed Tilsyn med tilsynet(Uvm.) Honorar Debat – opslag på plancher

Tilsynets didaktik og metodik
Der er ingen fastlagte krav om metoder i lovgivningen Min. krav om et besøg svarer ikke til forventningerne til tilsynets omfang og kvalitet. Ministeriets krav til tilsynet er udtryk for en underliggende forståelse af såvel skolens- som tilsynets didaktik Enhver didaktik udtrykker implicit forventninger til hvad en metodik skal kunne levere af resultater. Der er således tale om at også tilsynet er underlagt et krav om at kunne stå mål med ministeriets eget tilsyn Didaktik opvarmning Eks demokratisk dannelse / elevernes alsidige personlige udvikling

Didaktik er lærerprofessionens nøgleord Hvad en mekaniker skal vide om overliggende knastaksler og disel-compressorer, skal en lærer vide om didaktisk rationalitet Definitioner Praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring.” (Hiim & Hippe, 2000, s. 14). Almen didaktik betyder undervisningslære og kan beskrives som en aktivitet, hvor der udfoldes bevidste og systematiske bestræbelser på at fremme og skabe en bestemt læring. Hensigten er således at kunne håndtere læreprocessen ud fra overvejelser i forhold til, hvad der bedst fremmer og skaber læring og hvilke læringsmål, der forventes at komme ud af undervisningen. Didaktik definitioner – om læring

Øvrige krav om skolens synlighed på internettet.

Undervisningsministeriets

Snubletråde ved at føre tilsyn: At føre tilsyn er ikke at evaluere skolens praksis - men at indgå i en drøftelse af skolens evalueringer At føre tilsyn er ikke at kontrollere skolens praksis - men at sætte sig ind, leve sig ind i og søge at forstå kompleksiteten mellem læringens effekter og indlæringens resultater At føre tilsyn er ikke at holde opsyn med skolens ansatte - men at se skolens ansatte som den helhed, der sætter rammen om skolens læring; hvorfor, hvad og ikke mindst hvordan At være tilsynsførende er ikke at være coach, vejleder eller terapeut for den enkelte lærer men at stå som forældrenes tillidsperson Debat – opslag på plancher

Kunsten at føre tilsyn: Tilsynets opgave er at sætte sig ind i og forstå skolens formål, skolens mål og skolens metodik, og dernæst være vågen for de tegn det sætter i skolens praksis hvis væsentligste kendetegn er kompleksitet At forholde sig kritisk - konstruktiv til sammenhæng mellem de didaktiske niveauer Hvorfor – mening Hvad – begrundelse Hvordan – metode At være i dialog med alle skolens parter At oversætte generelle ministerielle krav til skolens lokale udmøntning af sit formål Hvilken læring er det der efterspørges? – Hvordan og hvor gør skolen det? Der er nok der går og mener alt muligt om skolens enkeltdele – lad være med det!

Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: -Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: -Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt! De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: - Hvis billede og indskrift er det? - Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej. Kan man nu lave friskole med alle disse regler love og bestemmelser? Matt 22,15-22

Certificering af tilsynsførende ved Friskoler og Frie Grundskoler

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Certificering af tilsynsførende ved Friskoler og Frie Grundskoler"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Certificering af tilsynsførende ved Friskoler og Frie Grundskoler

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Certificering af tilsynsførende ved Friskoler og Frie Grundskoler"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback