Kommunalreform 2007 og udsatte grupper

Præsentationer af emnet: "Kommunalreform 2007 og udsatte grupper"— Præsentationens transcript:

1 Kommunalreform 2007 og udsatte grupper

2 Dansk politik Demokratidiskussionen Velfærdsstatsdiskussionen
1840’erne – 1901/1915 Velfærdsstatsdiskussionen ’erne

3 Dansk politik Demokratidiskussionen Velfærdsstatsdiskussionen
1840’erne – 1901/1915 Velfærdsstatsdiskussionen ’erne Produktionsdiskussionen 1980’erne -

4 30/11-06 Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar
11/1-07 Sammenhængende service – med respekt for borgerne 8/2-07 Klare mål og ansvar for resultater 22/3-07 Nytænkning og konkurrence 19/4-07 Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation 25/5-07 Strategi for en kvalitetsreform

5 Amter og kommuners udvikling
Etableringsfasen – kommunalreform I 1960’erne - ultimo 1970’erne etablering af fysiske institutioner, administration, rutiner og roller Konsolideringsfasen slutningen af 1970’erne – medio 1980’erne ”hvilen på laurbærrene” Reformfasen – kommunalreform II Slutningen af 1980’erne – Ændring af organisering, roller og rutiner færre forvaltninger og udvalg, decentralisering til institutioner, mål- og rammestyring, bruger- og borgerundersøgelser, Ny løn, kvalitetssikring, kontraktstyring, kommunale samarbejder, digital forvaltning … Strukturreform – kommunalreform III

6

7

8

9 Ulrik Kjær og Leif Olsen
Bornholms fem kommuner blev sammenlagt den 1. Januar 2003. I oktober/november 2003 blev bornholmerne spurgt om deres vurdering - undersøgelsen pegede: ”… ganske entydigt på, at de bornholmske borgere bedømmer kommunesammenlægningen, som den er forløbet hidtil, ganske negativt.” Sammenlægning? Ja Nej 2001: 2003: 2005: Ulrik Kjær og Leif Olsen Kommunesammenlægningens første år bedømt af borgerne på Bornholm AKF Forlaget

10

11

12

13 Ikke kun kommuner …

14

15 Tidens løsen Fødevarekontrollen Told- og skat Domstolsreform
32 kommunale levnedsmiddelkontrolenheder, to statslige kødkontroldistrikter og dele af Fiskeridirektoratet sammenlægges til 11 fødevareregioner 1. Januar senere yderligere sammenlægning Told- og skat I 1999 selskabsligning flyttes fra kommuner til stat (20%) Nov staten overtager også ligning af lønmodtagere Domstolsreform Fra 84 til 24 – 1. Januar 2007 Politikredsreform Fra 54 til 11 (12) – 1. Januar 2007 Videregående uddannelse Fra 12 universitet og 13 sektorforskningsinstitutioner til 5 universiteter (6)

16 Bæredygtighed? ” Æbletræet er allerede bæredygtigt ”
(Politikens Nudansk Ordbog) Bæredygtighed Levedygtighed ” Evnen til at udvikles og overleve uafhængigt” Kommuner og amters bæredygtighed? – eller argumenternes bæredygtighed?

17 Bæredygtighedens dimensioner?
Økonomi Demokrati Faglighed

18 Stordriftsfordelene og de U-formede kurver
Administrativt ressourceforbrug 1991, indekseret og korrigeret for udgiftsbehov

19 Kommissionen – økonomisk
”Det samlede effektivitetspotentiale for kommuner med under indbyggere kan med betydelig usikkerhed opgøres til 1,5 pct. af de samlede kommunale nettodriftsomkostninger” ”Det skal understeges, at de beregnede resultater ikke giver belæg for at konkludere, at der vil være tilsvarende stordriftsfordele ved samling af de nuværende mindre kommuner i nye større kommuner.” ”Det kan samlet set ikke entydigt konkluderes, at der er en sammenhæng mellem produktivitet og amtsstørrelse.” (1: 355)

20 Økonomien? 1993 1995 1997 1999 2001 2002 Vækst Hjemløse 506 496 574
603 649 709 3,8 % Stofmisbrugere 296 332 580 650 732 717 10,3 % Alkoholmisbrugere 91 121 126 152 201 200 6,2 % Prostituerede 4 5 6 - I alt 893 949 1.283 1.410 1.587 1.632 6,9 % Tværgående udgifter 221 382 521 490 575 738 14,3 % 1.119 1.331 1805 1900 2.162 2.371 8,8 %

21 Bæredygtighedens dimensioner?
Økonomi Demokrati Faglighed

22 Faglig bæredygtighed? Ingen gode teorier og kun sparsomme undersøgelser, som viser: Der er faglige ulemper i små enheder: ÷ råd, rekruttering, karrierer, specialisering Men der er også faglige fordele: + korpsånd, helhedstænkning, fleksibilitet (Og der kan findes løsninger på problemerne – udlicitering, samarbejde…) Problemerne er undtagelsen ikke reglen

23 Variabel opgavekompleksitet
De få vanskelige opgaver De mange enkle opgaver Hjertetransplantationer Tvangsfjernelser af børn Døve-blinde skoler Integration Gymnasier Folkeskoler Forstuvede fod Hjemmehjælpen

24 Kommissionen – fagligt
”På en række sektorområder er der identificeret væsentlige svagheder, der knytter sig til den nuværende struktur. Disse svagheder er af en karakter, så de nedsætter niveauet for eller fordyrer den service borgeren modtager, og omfatter områder af stor betydning for de berørte borgere, herunder sundhed, beskæftigelse, grupper med særlige behov, specialundervisning og skatteområdet. På andre områder er der indikationer på svagheder, der også til en vis grad fører til et lavere serviceniveau eller fordyrelse, men ikke isoleret set har en karakter eller vægt, der kan begrunde ændringer i den offentlige sektors struktur. Det gælder psykiatri, ungdomsuddannelser, integration, planområdet, miljø, planlægning og drift af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og øvrige udvalgte driftsopgaver.” ”Der er ligeledes vurderingen, at de strukturmæssige rammer for opgaveløsningen på nogle områder, herunder den almindelige folkeskole-undervisning og daginstitutionsområdet, generelt må betragtes som rimeligt velfungerende, om end den givne struktur ikke giver mulighed for fuldt ud at indhøste stordriftsfordele og ikke sikrer optimale vilkår for at give borgerne bredde i valgmulighederne.” (S: 13)

25 Det inde i strukturen skaber forskelle – ikke strukturen!

26 Faglig harmonisering En mulig eller en trussel Hvad med borgerne?
Nogle får bedre service andre dårligere Fem takster:, 2.170,2.241, 2.245, 2.268, 2.299, 2.305 Kvalitative forskelle

27

28 De glade ☺ De sure - Større fagligt fællesskab
- udnyttelse af ressourcer - mindre sårbarhed - nye kolleger vidensdeling…. - Specialisering - mere tid til borgeren - frikøb til tillidsfolk - mere udvikling - mere i løn - fri valg - skabe noget nyt fra bunden - bedre personalepolitik - mere fleksibel - tværfaglighed - bedste fra alle De sure - laveste fællesnævner – service+ løn - mindre indflydelse - forringet ledelse - manglende udvikling pga. øko - mindre tid til flere opgaver - mere kontrol - mindre selvstændighed - nedskæringer - arbejdsglæden - sure borgere + tidspres - udskiftning og sygefravær - uudannet personale - dårlig kemi - manglende sparring - Kultursammenstød - geografiske afstande - Privatisering - manglende nærhed - Store grupper

29 Faglig opsplitning En mulighed eller en trussel?

30 Kommissionen om styrker:
Specialiserede opgaver er forankret på et forvaltningsniveau, som er fuldt fagligt og økonomisk bæredygtigt. I forhold til handicap- og misbrugsområdet kan placeringen af opgaverne på samme niveau som blandt andet sundhedssektoren indebære bedre muligheder for tilrettelæggelse af sammenhængende forløb. Kommunerne kan trække på specialiseret rådgivning og konsulentfunktion i amterne, hvorved mulighederne for kvalitetsløsninger i normalsamfundet udvides.

31 Kommissionen om svagheder:
Risiko for opgaveglidninger på grund af deling af substituerbare tilbud mellem to administrative niveauer. Dog modvirker grundtakstreformen risikoen. Delingen af myndighedsansvaret kan skabe uklarheder i forhold til borgerne, ligesom opgaveplaceringen kan svække sammenhængen med de øvrige sociale tilbud. Forskelligt serviceniveau på de to myndighedsniveauer kan skabe et forventningspres, som kun vanskeligt kan indfries. Ligeledes kan eventuel uenighed mellem myndighederne om valg af indsats i visse tilfælde medføre længere sagsbehandlingstid. Manglende faglig bæredygtighed i mindre kommuner kan føre til, at flere eller færre end nødvendigt omfattes af specialsystemerne.

32 Familiens baggrund Alle børn Anbragte Moderens alder ved første barn
Planlagt graviditet 87 % 41 % Antal børn 1,7 børn 2,7 børn Kernefamilie med begge forældre 80 % 14 % Enlig forsørger 12 % 52 % Sammenbragt familie 7 % 33 % Intet samvær med fraflyttet forældre 13 % 51 % Uddannelse – kun folkeskole 9 % 65 % Uddannelse - studentereksamen 44 % Ikke berørt af ledighed seneste tre år 75 % 22 % Ikke erhvervsaktiv seneste tre år 4 % 27 % Indkomst under kr. 5 % 50 % Forældre selv anbragt som børn Søgt læge for psykiske lidelser seneste år 21 % 49 %

33 Anbragte børn og misbrug
”Undersøgelsens data viser, både gennem oplysninger om årsager til samlivsophør og til barnets anbringelse og gennem forældrenes egne oplysninger om brug af alkohol, hash, narkotika og psykofarmaka, at der for det første forekommer et stort forbrug af disse midler i op mod halvdelen af familierne (44 pct.). En fjerdedel af forældrene vurderer for det andet selv, at det ofte påvirker hverdagen med barnet, og de finder for det tredje, at forbruget/misbruget har haft vidtrækkende konsekvenser i og med, at dette har været medvirkende årsag til såvel anbringelsen af barnet som til opløsning af parforholdet i mange af familierne.”

34 Forældres misbrug 41 Forældres psykiske problemer 40 Forsømmelse/vanrøgt af barnet 38 Barnets adfærdsproblemer 29 Konflikter mellem de voksne i hjemmet 24 Sociale forhold i hjemmet Barnets psykiske problemer 18 Opdragelsesproblemer/ konflikter mellem barn og forældre 16 Forældres psykiske udviklingshæmning 12 Andet 9 Barnets psykiske udviklingshæmning 7 Fysisk mishandling af barnet 6 Barnets fysiske sygdom/handicap Forældres kriminalitet 5 Barnets skoleproblemer 4 Forældre fraværende Forældres fysiske sygdom/handicap 2 Seksuelle overgreb mod barnet 1 Forvaltningens begrundelser:

35 Nogle hovedkonklusioner:
Risiko- og beskyttelsesfaktorer Men de virker ikke ens: mælkebøttebørn Oftest multiple faktorer, ikke lineær udvikling, vendepunkter…. komplekst problem Barnet, forældrene, familie, de nære omgivelser, skolen, de fjerne omgivelser, kommunen, indsatsen …. Psykologiske, sociale, helbredsmæssige, intelligens, genetiske …. årsager – ofte i komplekst samspil

36 Et socialt problem? ”Det klassiske socialpolitiske problem er indkomstbortfaldsproblemet, dvs. afhjælpning af den tilstand, der indtræder, når folks normale indkomster bortfalder, fx i forbindelse med sygdom, arbejdsløshed, tab af forsørger mv. De politiske beslutningstagere skal tage stilling til, i hvilket omfang og på hvilken måde, det offentlige skal træde til med kontant eller anden hjælp i sådanne tilfælde. Skal man yde hjælp i alle tilfælde af indkomstbortfald, eller skal man begrænse sig til visse typer, fx ”uforskyldt” indkomsttab, tab i forbindelse med sygdom o.l.? Skal bistanden ydes uanset modtagerens økonomiske forhold? Skal tabet erstattes fuldt ud, eller skal man begrænse sig til afhjælpning af nødsituationer. Den socialpolitiske fagdisciplin kan hjælpe beslutningstagerne ved at kortlægge, hvilke muligheder for indgreb, der faktisk foreligger, og hvilke virkninger de vil have. Omkring indkomstbortfaldsproblemet er der rejst en række beslægtede socialpolitiske problemer: Kan der foretages indgreb for at bringe eksisterende indkomstbortfald (eller situationer med manglende indkomster i det hele taget) til ophør? Dette er en del af revalideringsproblematikken. Kan man forebygge, at indkomstbortfaldet opstår? Hvilke muligheder for indgreb eksisterer inden for de områder? Hvad er deres virkninger? (Bent Rold Andersen (1973). Grundprincipper i socialpolitikken.)

37 Et socialt problem? Økonomisk problem, tab af indtægt, fattigdom, omfordeling – velfærdssamfundet – velstand Velfærd – uopfyldte behov: Materielle Det sociale: ikke at elske eller være elsket – kontakt med familie, venner og naboer Det psykiske: have prestige, udvikle sig…

38 Et socialt problem? Velstand Velfærd Unormal behovstilfredsstillelse
Kontekstuelt bundet historisk, geografisk, kulturelt klasse-, alders- og kønsmæssigt osv. Samfundssymptom – kapitalisme

39 Et socialt problem? Velstand Velfærd Unormal behovstilfredsstillelse
Samfundssymptom – kapitalisme Uønskede tilstande/afvigelser Brug af narkotika/alkohol ”Når de fleste mennesker i et samfund er enige om, at der eksisterer en tilstand, som truer livskvaliteten og den mest påskønnede værdier, og de også er enige om, at der bør gøres noget for at forbedre denne tilstand, så siger sociologer, at samfundet har defineret denne tilstand som et socialt problem” Normer, afvigelser, sanktioner, social kontrol Anomi, samfundsbrud, subkultur Stemplingsteori - defineringsproces Konstruktionsproces

40 Et socialt problem? Velstand Velfærd Unormal behovstilfredsstillelse
Samfundssymptom – kapitalisme Uønskede tilstande/afvigelser Konstruktionsproces Kontekstuelt bundet historisk, geografisk, kulturelt klasse-, alders- og kønsmæssigt osv. (Frit efter Guldager & Ejrnæs (1997). Sociologi for socialarbejdere

41

42 Faglig opsplitning/decentralisering
En mulighed eller en trussel? Helhedsløsninger 98 steder der skal opbygges kompetence – og købes/sælges

43 De sure De glade ☺ -

44 Og et par spørgsmål: Hvordan står komplekse problemer sig i kampen om de begrænsede ressourcer?

45 30/11-06 Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar
11/1-07 Sammenhængende service – med respekt for borgerne 8/2-07 Klare mål og ansvar for resultater 22/3-07 Nytænkning og konkurrence 19/4-07 Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation 25/5-07 Strategi for en kvalitetsreform

46 Og et par spørgsmål: Hvordan står komplekse problemer sig i kampen om de begrænsede ressourcer? – under evidensbølgen Hvem har ansvaret i et komplekst forvaltningssystem – kommunalt samarbejde og rammeaftaler?

47 Hvor var brugerne? Region Sjælland: Aktører
Med reformen er både Region, kommunerne og private leverandører af tilbud.

48 Hvor var brugerne? - Nordjylland

49 Det er gået hurtigt! - hvor var brugerne?
Tidsplan for indgåelse af rammeaftale Syddanmark: 1. maj 2006: Kommunerne indsender redegørelser til regionen. 8. juni 2006: Udkast til rammeaftale behandles af Forberedelsesudvalget. 12. juni 2006: Udkast til rammeaftale udsendes til kommunerne. 16. juni – primo august 2006: Administrative forhandlinger om forslag til rammeaftalen. 8. aug. 2006: Behandling af forslag til rammeaftale i kommunaldir.kredsen. 15. aug. 2006: Behandling af forslag til rammeaftale i Kommunekontaktrådet. 21. aug. 2006: Møde i Det Administrative Samarbejdsforum 31. aug. 2006: Behandling af forslag til rammeaftale i Kontaktudvalget. 25. sep. 2006: Møde i Det Administrative Samarbejdsforum Inden 15. okt. 2006: Godkendelse af rammeaftale 2007 i kommunalbestyrelser/Sammenlægningsudvalg og Regionsrådet/ Forberedelsesudvalget.

50 Kommunalt samarbejde var en af begrundelserne for kommunalreformen
Samarbejde blev set som beviset for at kommunerne var for små Kommunalreformen har skabt behov for nye samarbejder

51 Kommunalt samarbejde En historisk disciplin – vidt udbredt i 1960’erne
Fælleskommunale skoler Fælleskommunale plejehjem Efter reformen i 1970 stadig mange især trafik, energi, affald, beredskab og miljø – i 2000 opgjorde indenrigsministeriet det til 233 kommunale fællesskaber En bølge af nye samarbejder i årene omkring 2000: skat, integration, IT, 10-klasse ….

52 Problemer ved samarbejde, fællesskaber osv.
Kommunallovskommissionen 1966: ”Endvidere sammensættes sådanne fællesskabsorganer ved indirekte valg, og da fællesskabsorganets medlemstal normalt er ret begrænset, vil mindretal i de enkelte kommunalbestyrelser ofte afskæres fra indflydelse på fællesskabsorganets virksomhed.” Opgavekommissionen 1998: ”Efter kommissionens opfattelse bør sådanne samarbejder ikke indføres som et grundelement i den generelle opgavefordeling I forbindelse med overvejelser om etablering af kommunale samarbejder er det efter kommissionens opfattelse vigtigt, at der foretages en nøje afvejning af konsekvenserne for den demokratiske kontakt og den tværgående prioritering i forhold til økonomiske argumenter som f.eks. hensyn til effektiv ressourceudnyttelse eller udnyttelse af stordriftsfordele.”

53 Bæredygtighedens dimensioner?
Økonomi Demokrati Faglighed

54 Demokratisk bæredygtighed
Hvad siger teorierne? ”Small is beautiful” Hvad siger undersøgelserne?

55 Valgdeltagelsen 1997

56 Borgere pr. politiker

57 Kommissionen – demokratisk
”Hovedkonklusionen på undersøgelsen er, at store kommuner ikke er mindre demokratiske end små.” ”Undersøgelsen belyser imidlertid ikke om geografiske forhold – f.eks. Kommunens arealmæssige udstrækning – har nogen betydning for opfattelsen af politisk nærhed og demokrati, ligesom det selvsagt ikke er muligt at vurdere, om det forhold at kommunestørrelse ifølge undersøgelsen generelt ikke har betydning for borgernes opfattelse af det lokale demokrati, vil kunne overføres til nye sammenlagte kommuner. (S: 17)

58 Dynamisk analyse Fremtid Nutid

59 Dynamisk demokratisk analyse
1) Lokalområdernes faldende relative vægt - skole-,plejehjems-, daginstitutions, biblioteksdistrikterne - lokalsamfundene - sygehuse - opgaverne som flyttede ud fra amterne oplever det modsatte: en brik i mange spil. 2) Interesse-, parti- og frivillige organisationer samt græsrodsbevægelsers tilpasning: - overbygning eller sammenlægning? - fjernhed til møder, aktiviteter o.l. 3) Fællesskabsfølelsen, helheden, viden og sammenhængen for borgere, politikere og embedsmænd 4) Mediestruktur – offentlig struktur

60 Der bliver brug for initiativer
4.700 til politikere Langt til rådhuset Utilfredshed i starten

61

62

63 Udviklingsråd i Ny Varde
Fem kommuner går sammen: Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle, Varde og Ølgod 10 udviklingsråd bestående af foreninger, erhvervsorganisationer, lokalråd, sogne- og borgerforeninger, Dækker storskoledistrikter Opgaver Dialogforum for møde med politikere Fælles talerør Ide-indsamling Deltage i gennemførelse i samarbejde med kommunen

64 Demokratiske initiativer
Demokratipolitik Demokratisekretariater, konsulenter … Lokalråd, udviklingsråd osv. Lokale ombudsmænd

65 Demokratiske udfordringer
Demokratisk fællesskab K(l)assekampen Region-kommune Unge-gamle Miljø-veje-skole-sundhed Politisk ansvar: Vælgerne, Partiet, Økonomien, Brugerdemokrati Borgerroller: den lyttende kommune

66 Bæredygtighed til hvem?
Jagten på den ideelle struktur? eller Jagten på den perfekte borger? selvpensionsopsparende, bilejende, pendlende, højtuddannede, internetbrugende, kritiske og utilfredse, fritvalgsforbrugende unge borgere

67 Demokratiske udfordringer
Demokratisk fællesskab K(l)assekampen Region-kommune Unge-gamle Miljø-veje-skole-sundhed Politisk ansvar: Vælgerne, Partiet, Økonomien, Brugerdemokrati Borgerroller: den lyttende kommune Hvad med de tavse? Politikere – embedsmænd Politikerroller

68 Alfred Andersen, borgmester for Det Radikale Venstre i Faaborg
Video – original1 – start Alfred Andersen, borgmester for Det Radikale Venstre i Faaborg Video – original2 – 11.20 Bente Løndrup, viceborgmester for lokalliste på Mors Video – original3 – 14.13 Niels O. Pedersen, byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Hashøj ved Slagelse

69 Politikerroller Lige så mange problemer og beslutninger, men færre politikere Travlhed - volumen Delegation: Embedsmænd skal lære, at træffe beslutninger uden politikernes indblanding Politikerne skal lære at finde sig i, at de ikke må blande sig Specialiserede embedsmænd vil give stærkere modspil Viden, kendskab, jordforbindelsen Ressourcer: uddannelse, fra mundtlighed til skriftlighed Generalisten vs. sagsbehandleren, vagthunden Samarbejde: Borgmesterklubber og embedsmændsvælde?

70 Noget galt med reformer og omstilling?
Længe siden vi havde reform? Sundt at ryste posen? Storm P.: Intet kommer af ingenting bort set fra lommeuld! Ud af meget kommer ingenting men dog lidt lommeuld! Så med at være aktiv og dynamisk og se, at få det bedste ud af det!