Democrazy? - Massemedier, masser af medier og politisk kommunikation.

Præsentationer af emnet: "Democrazy? - Massemedier, masser af medier og politisk kommunikation."— Præsentationens transcript:

1 Democrazy? - Massemedier, masser af medier og politisk kommunikation

2 Democrazy? Massemedier, masser af medier – og politisk kommunikation ”Jeg er i medierne, ergo er jeg - og så bliver jeg genvalgt….” (Mette Bock, MF, Liberal Alliance: Om nutidens politikere)

3

4 Nye medier – nye magtforhold

5 Democrazy? 1. Fra mikrofonholderi til soundbite-demokrati: TV. 2. Fra views til news t/r. PAUSE 3.Sex, skrald og skandaler. 4. Nye medier, nye politikere – og demokratiske forandringer?

6 Politik – før og nu ”Da jeg var ung student, tilbragte jeg utallige timer i Folketingets tilhørerloge. Dengang havde den velforberedte og velafleverede tale den største betydning og blev honoreret af tilhængere og modstandere. Nu om stunder er det næsten ligegyldigt, hvad der siges fra Folketingets talerstol. Det er politikernes sporadiske, telegramagtige ytringer på TV- skærmen alt afhænger af.” (Poul Schlüter: På talerstolen, s. 7)

7 Udviklingen i klipperytme -Gennemsnitlig varighed af ét klip i tv-nyhederne Kilde: Stig Hjarvard (2006), Dansk TV’s historie, s. 133.

8 Varighed af en kildes medvirken i tv-nyhederne Kilde: Stig Hjarvard (2006), Dansk TV’s historie, s. 134.

9 The Penny Press. Dagbladenes gennembrud J. Pullitzer: Chefredaktør for The New York World W. R. Hearst: Chefredaktør for The New York Journal

10 The Penny Press. Dagbladenes gennembrud

11 Telegramudveksling. USS Maine Telegramudveksling mellem Frederic Remington (Cuba) og William Hearst (New York) efter eksplosionen på USS Maine: Remington til Hearst: ”There will be no war”. Hearst til Remington: ”You furnish the Pictures. I’ll furnish the War”.

12 Skibsvraget USS Maine …og så krævede dagbladene krig med sloganet: ”Remember the Maine? To hell with Spain!”

13 Partipressens udvikling: Reaktioner på ”Pariserkommunen” Berlingske, 27. maj 1871: ”Communen havde bebudet en ”Union af lutter frie Initiativer”, men blev til det fuldstændigste Tyranni og til en Despotisme i sin værste Form, udøvet af den raa og forbitrede Pøbel.” Socialisten, 1. juli 1871: ”Dette Nederlag har kun vist…at Arbejderne foretrækker Døden frem for deres uudholdelige Elendighed, at de er bestemte paa at føre deres Sag til Sejr gennem en Kamp, hvis Heltemod og Selvfornægtelse allerede har aftvunget…Beundring”

14 Firebladssystemet i Silkeborg 1889-1920 1900-1952, 1963-1971 1882-1902, 1911-1952 1857-?

15 Omnibus-aviserne (fx Jyllands-Posten, Politiken, B.T., Berlingske, MJA) Centrale principper: • Uafhængig af partipolitiske interesser. • Adskillelse af news og views. • Intern pluralisme (forskellige synspunkter på opinionssiderne). • Journalistisk professionalisme, præget af idealet om upartisk at udøve rollen som 4. statsmagt.

16 2001: Den første gratisavis…

17 Dækningen af Irak-krigen: Leder-artikler Periode: 20/3-14/4 2003 S. Hjarvard o.a.: Mediernes dækning af invasionen af Irak 2003, Modinet

18 Dækningen af Irak-krigen: Øvrigt opinionsstof Periode: 20/3-14/4 2003 S. Hjarvard o.a.: Mediernes dækning af invasionen af Irak 2003, Modinet

19 Dækningen af Irakkrigen: Journalistisk forsidestof Periode: 20/3-14/4 2003 S. Hjarvard o.a.: Mediernes dækning af invasionen af Irak 2003, Modinet

20 Muhammed-tegningerne

21 De politiske dagblade Boganmeldelser: Jyllands-Posten, 5/9 2006: ”Der er nu kommet en bog om islamismen, hvis argumenter og dokumentation burde kunne prikke et hul i skjoldet hos selv den mest fundamentalistiske naivist.” Politiken, 7/9 2006: ”Ralf Pittelkow og Karen Jespersens nye bog om islamfascismens trussel mod Europa ligner science fiction. (…) Påstandene er så svagt underbyggede og samtidig så skingre, at de umiddelbart kunne afskrives som paranoide.”

22 Fra views til news t/r Statsministerens nytårstale 2011 Thomas Larsen, Berlingske Tidende: Thornings nytteløse nytårstale ”Helle Thorning-Schmidt giver en realistisk vurdering af krisens omfang. Men hun svigter totalt ved ikke at skitsere brugbare løsninger”. Information (internetudgave): ”Den var lidt i stil med John F. Kennedys tiltrædelsestale i 1961, hvor han sagde de berømte ord "Ask not what your country can do for you - but what you can do for your country". Den tale var heller ikke konkret, men netop ment som en opfordring til amerikanerne om at stå sammen og yde noget til fædrelandet”.

23 Fra views til news t/r Morgenavisernes ”læserprofil” Politikens læsereJyllands-Postens læsere Kilde: Samfundsstatistik 2011

24 Fra views til news t/r: Borgerjournalistik

25 Sex, skrald og skandaler Politiske skandaler: Skandaler der udspringer af en politikers politiske arbejde. Mediernes rolle: Vagthund. Normskandaler: Udspringer af en politikers personlige handlinger som privatperson. Mediernes rolle: Jagthund.

26 Watergate-skandalen

27 Da skandaler blev personlige Gary Hart til journalist: ”Follow me around. I don't care (…) If anybody wants to put a tail on me, go ahead. They'll be very bored."

28 Personlige skandaler: John Edwards ”tager skraldet”

29 Sex, skrald og skandaler

30

31 Hvorfor øget fokus på personlige skandaler? • Øget konkurrence på mediemarkedet og øget konkurrence ”nyhederne imellem”. (Antal nyheder i danske aviser og tv per uge: 1998: 32.000 stk., 2008: 75.000 stk.). • Den senmoderne individualisering medfører øget personfokus. • Med TV’s dominans er der øget fokus på personer. • Politikerne bidrager selv til udviklingen (via politiske selvbiografier, hjemmesider, Facebook, deltagelse i ”Vild med dans” etc.).

32 Politikerne bidrager selv til øget personfokus

33 Sex, skrald og skandaler Konsekvenser for demokratiet? ”Mediernes dækning…sigter vist mest mod at sætte folk i en offentlig gabestok. (…) Jeg har ikke noget imod politiske tæv. Det må høre til jobbet. Men at blive hængt personligt ud frygter jeg. Frygten for forsiden findes absolut. Og selv om jeg er påpasselig, er jeg overbevist om, at medierne nok skal finde et eller andet smuds, hvis det bliver min tur. En regning jeg ikke har fået betalt. Et pinligt billede fra en gymnasiefest. En upassende bemærkning til en pige en sen nattetime efter lidt for mange øl. Jeg er ikke perfekt. Men helt ærligt. Hvis der skal så lidt til. Ville du så ikke også ende på forsiden?” (Jeppe Mikkelsen, Radikale, Metro Express, 11/1 2012)

34 Nye medier, nye politikertyper -og demokratiske forandringer?

35 Nye medier, nye politikertyper ”The show must go off”.

36 Nye medier, nye politikere – og demokratiske forandringer? Demokratisering i bredden: At ikke-demokratiske stater udvikles i retning af demokrati.

37 Nye medier, nye politikere – og demokratiske forandringer? Demokratisering i dybden (Dahl, Habermas, Koch): At eksisterende demokratier gøres endnu mere demokratiske. 1.Medbestemmelse: Alle skal have mulighed for at fremsætte synspunkter om politik og derved påvirke den politiske dagsorden. 2.Debat: Der skal være en debatkultur, hvor man gensidigt anerkender hinandens synspunkter og konstruktivt forsøger at opnå ny indsigt gennem dialog.

38 Nye medier, nye politikere – og demokratiske forandringer? Præsidentvalget 2008 - tendenser: • Højeste stemmeprocent (56,8%) siden 1968, især pga. afroamerikanske og unge vælgere. • De sociale medier var effektive til indsamling af økonomiske bidrag fra vælgerne. (Ny Demokratisk rekord efter S. Pahlin-tale!) • Obamas gratis Youtube-kampagne havde en anslået markedsværdi på 47 mio. dollars.

39 Nye medier, nye politikere – og demokratiske forandringer? "Were it not for the internet, Barack Obama would not be president. Were it not for the internet, Barack Obama would not have been the nominee." (Ariana Huffington, 2008, stifter af internetavisen Huffington Post, der blev kåret til verdens mest betydningsfulde blog i 2011 af The Observer).

40 Nye medier, nye politikere – og demokratiske forandringer? TrollsFollowers

41 Nye medier, nye politikere – og demokratiske forandringer? Total 1.027.53 Rød blok: 67% Blå blok: 33% Kilde: tv2.dk, 31/1 2013 Antal followers

42 Socialdemokraternes Facebook-app Folketingsvalget 2011

43 Demokraternes dashboard Præsidentvalget 2012

44 Democrazy? Demokratiske konsekvenser af sociale medier Sociale medier kan sikre demokratisering i bredden. Sociale medier kan sikre demokratisering i dybden: • Øget politisk deltagelse blandt især de unge. • Nye muligheder for at fremsætte synspunkter og påvirke den politiske dagsorden. • Udligner økonomiske forskelle i den politiske mobilisering og baner dermed vej for nye politikertyper, der ikke har har ”storkapitalen”, fagfore- ningerne eller et stort partiapparat i ryggen. Sociale medier præges af en problematisk debatkultur.

45 Democrazy? Demokratiske faresignaler i mediebilledet Abonnementsaviser er viewspapers, ikke newspapers. Men: • Gratisaviser er neutrale og har fat i helt nye læsergrupper. • Mange mediebrugere er bevidst om abonnementsavisernes politiske ståsted. Personfokus og soundbite-tendens. Men: • Nye tv-formater vinder frem. • Der er selvransagelse i medierne.

46 Mediernes selvransagelse