Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde

Præsentationer af emnet: "Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde"— Præsentationens transcript:

1 Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde
Stolpedalskolen Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde

2 Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde
Deltagende Skoler: 1. Ferslev Skole 12. Frejlev Skole 23. Kærby Skole 2. Gug Skole 13. Filstedvejen Skole 24. Vadum Skole 3. Højvangskolen 14. Gl. Hasseris Skole 25. Klarup Skole 4. Seminarieskolen 15. Herningvejen Sk Kongerslev Skole 5. Sofiendalskolen 16. Nr. Uttrup Skole 27. Stolpedalskolen 6. Svenstrup Skole 17. Skansevejen Skole 28. Nørholm Skole 7. Vestbjerg Skole 18. Vesterkæret Skole 29. Gudumholm Sk. 8. Vodskov Skole 19. Vårst/Fjellerad Sk Nøvling Skole 9. Gl. Lindholm Sk. 20. Hals Skole Gandrup Skole 10. Mellervangskolen 21. Mou Skole V. Hassing Skole 11. Vejgaard Ø Skole 22. Tylstrup Skole 33. Tornhøjskolen

3 Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde

4 Det moderne samfund – og børnene
Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde Det moderne samfund – og børnene Svagere fællesnormer Individualisering Medierne og de idoler der optræder dér ’Mindre familie – mere institution’ Børn udskilt fra socialt fællesskab med ’egne’ voksne Familien delvist abdiceret Opdragelsen og omsorgen professionaliseret

5 At forældrene lærer hinanden at kende
Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde Et velfungerende forældrenetværk betyder: At forældrene lærer hinanden at kende At forældrene lærer hinandens børn at kende At forældre og lærere lærer hinanden at kende At forældre, børn og lærere løser konkrete opgaver sammen.

6 Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde
Forældresamarbejde er en proces, hvor forældrene ud fra hver deres forudsætninger - men på lige fod – prøver at skabe fælles resultater

7 Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde

8 Forældre kan behandle følgende emner..
Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde Forældre kan behandle følgende emner.. Børnehaveklassen- 2. klasse: 3.-5.klasse: Børnenes hverdag i skolen Skolens indretning Børnefødselsdage TV-kikkeri Madpakker Sengetider Fritid Bus/cykel Pligter Opdragelse Medbestemmelse Lommepenge Lektier Samvær Mobning Klassens sociale liv Hvor mange fritidsinteresser Vilde drenge / stille piger Sprog Arbejdsvaner Disciplin Moral Udvikling Dreng/pige Fester Fødselsdage Normer Retsbegrebet SSP-Samarbejdet Klassens sociale liv

9 Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde
Rygning Alkohol Pubertet Skolelæge Teenagere Fester Grænser Holdninger Blå mandag Ungdomsklubben Det sociale liv i klassen Rusmidler Kammerater Erhvervs- og uddannelsesorientering Praktik Fester Sidste skoledag Klassens sociale liv

10 Konflikters sprog Sprog som optrapper Bebrejder, kritiserer,
angriber, vurderer, generaliserer, fortolker den andens motiver, giver skyld du-sprog afbryder ligeglad ledende spørgsmål bebrejder abstrakt fokuserer på fortiden går efter personen Sprog som afspænder Holder sig på afsenderens banehalvdel, respekterer den anden som person, giver plads til andre opfattelser og værdier, tager ansvar jeg-sprog lytter til ende interesseret åbne spørgsmål udtrykker sit ønske konkret fokuserer på nutid/fremtid går efter problemet

11 Noter til ordstyreren i rundkredsen (1).
Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde Noter til ordstyreren i rundkredsen (1). Regler: deltagerne markerer med håndsoprækning deltagerne taler for sig selv (”jeg” i stedet for ”man”) deltagerne må tale om alt, blot det siges på en ordentlig måde det er alles ansvar, at tonen er god (den måde forældrene snakker om hinanden, præger den måde børnene snakker med hinanden)

12 Noter til ordstyreren i rundkredsen (2).
Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde Noter til ordstyreren i rundkredsen (2). Ordstyreren skal: forholde sig neutral (man kan dog give sig selv ordet – i dette tilfælde behøver man ikke være neutral) sikre, at de der ønsker ordet, får det holde fast i ”historien”, så der ikke trækkes irrelevante ting ind i debatten (snakke i dybden – ikke ”rundesnak”) stille opklarende spørgsmål, hvis dette er nødvendigt (gerne formuleret: ”Det jeg hører dig sige er… Er det rigtigt forstået?”) gribe ind, hvis nogle af deltagerne ikke overholder reglerne (fx taler uden at have fået ordet, medens andre sidder med hånden oppe) give tid, så alle får mulighed til at tænke over de ”tilpas usædvanlige spørgsmål”

13 Noter til ordstyreren i rundkredsen (3).
Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde Noter til ordstyreren i rundkredsen (3). Ordstyreren må: stille spørgsmål (tilpas usædvanlige måske lidt provokerende spørgsmål) give konkrete eksempler (for at sikre, at alle har forstået det samme) problematisere emnet (”Det du siger der, kan det ikke komme til at medføre, at …?) give sig selv ordet og komme med indlæg i debatten (ikke i form af ”løsninger”)

14 Noter til ordstyreren i rundkredsen (4).
Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde Noter til ordstyreren i rundkredsen (4). Ordstyreren må ikke: komme med beskyldninger eller bebrejdelser gøre sig til ”dommer” over de andres udsagn, men være åben og anerkendende svare på de andres indlæg, men opfordre deltagerne til at kommentere dem stille spørgsmål, der kun kan besvares med ja eller nej, men spørgsmål, hvor der er flere svarmuligheder (åbne spørgsmål) (hvis dette er muligt)

15 Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde
Når I kommer i klassen: Sæt stolene i rundkreds Præsentationsrunde (barns navn og eget fornavn) Vælg ordstyrer (en forælder) Snak om klassens trivsel Aftal nyt møde og hvem der er ansvarlig for indkaldelse og dagsorden

16 Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde