Hvorfor svarer de ikke? Mediernes medskyld i den politiske debats uskikke Christian Kock 23.11.2012.

Præsentationer af emnet: "Hvorfor svarer de ikke? Mediernes medskyld i den politiske debats uskikke Christian Kock 23.11.2012."— Præsentationens transcript:

1 Hvorfor svarer de ikke? Mediernes medskyld i den politiske debats uskikke Christian Kock 23.11.2012

2 I. ’Medieudviklingen’: ’ den kan det enkelte medie ikke gøre så meget ved •Utallige medier konkurrerer om brugernes knappe tid •=> politikerne bruger deres halve minut til at affyre deres ’talking points’

3 II. Hvad har de enkelte medier gjort som reaktion på medieudviklingen – som de kunne gøre anderledes? •Politik er sat lig med personers magtkamp •Jf. udtalelser af Christiansborg-journalister if. Forstå verden (2002): •”Politik og politisk nyhedsformidling er konflikter, fordi politik er at slås intellektuelt for at få sine synspunkter igennem. Så politik kan ikke være andet end konflikt.” •”Jeg tror danskerne interesserer sig for politik, og at det er meget læst stof når det er skrevet rigtigt, med kød og blod og drama - så vil læserne gerne læse om politik.”

4 Flere udtalelser af Christiansborg-journalister if. Forstå verden (2002): •”Jeg så gerne en tendens hen i retning af at vi så endnu mere på taktik, strategi og manøvrer - og forklarede det. Min kæphest er meget sådan at beskrive processen, det tror jeg folk interesserer sig for.” •”Hvad har størst betydning for din og min hverdag? Jo, det er måske nok at der kommer nogle nye miljøafgifter. Men det er ulig mere underholdende hvis de river hovederne af hinanden.”

5 En sejrende linje •Qvortrup: ”Politik er staffage, udenomsværker, taktik. Jeg interesserer mig for skæbnerne, menneskene, dramaerne, spillet, alt det ikkekedelige. Det er også derfor overgangen til Se og Hør ikke er så stor, som mange tror. Politik er som Se og Hør, bare i en anden arena.” •”Qvortrup, Kristiansen og Ulvemans journalistiske linje har sejret. På tv er de bedste politiske programmer helliget spin og kun spin, og trioen Qvortrup, Kristiansen og Ulveman har som Rip, Rap og Rup efterfulgt hinanden som statsministerens spindoktorer.” •(Frank Stokholm, “Manden der gerne ville være blød”. Ud & Se, juni 2008, s. 24.)

6 Personalisering => kynisme: Når politiker siger eller gør noget… •Forud for euro-afstemningen i 2000 skrev Svend Auken at man i euro-kampagnen burde vise mere forståelse for vælgernes tvivl: ”Det bedste, man kan gøre, er at vise respekt for andres meninger og kritiske spørgsmål og fortælle, hvad der har overbevist en selv.” I Socialdemokratiet støttede bl.a. justitsminister Frank Jensen denne opfattelse.(”Euro-afstemning: Kære tvivlende danskere”. Politiken 29.06.2000. Kultur og Debat, side 2.)

7 - sker det ud fra rent strategiske motiver: •Ralf Pittelkow udlagde i sin kommentar i Jyllands-Posten Aukens råd som en strategisk ”hadegave” til Nyrup fra Aukens fløj. Meningen var at … ”styrke dem inden for Socialdemokratiet, hvis det bliver et nej (…) også i forhold til rivaliseringen mellem de to ministre, der især er nævnt som mulige kronprinser i partiet: Socialminister Henrik Dam Kristensen [underforstået: Nyrups mand] kan stå som medansvarlig for en kampagne, der angiveligt forsømte at forstå de folkelige tvivlere, og justitsminister Frank Jensen [Aukens mand] som den, der advarede, men forgæves. (”Bag nyheden: Tvivlens hadegave”. Jyllands-Posten 26.7.2000, 1. sektion s. 6.)

8 Flere eksempler på ’kynisme’: •”Bag statsminister Anders Fogh Rasmussens økologiske omvendelse ligger et drama om storpolitik, erhvervsinteresser og en forløber for det kommende konservative formandsopgør.” Anne Mette Svane og Dorte Ipsen Boddum, ”Foghs forvandling”. Jyllands- Posten 28.01.2007. •Peter Mogensen: ”Foghs position i værdidebatten er nu så dominerende, at der ikke kan gøres karriere på en moderat holdning til muslimer. Senest har SF’s leder måttet skifte hest … danske politikere – med SF’s formand Villy Søvndal som nylig konvertit – har accepteret, at ethvert standpunkt, der emmer af forsoning, er en politisk dødssejler”. Politiken 05.03.2008. •Pittelkow: ”De to partier [DF og S] er blevet nervøse for de folkelige reaktioner, og de er blevet nervøse for hinanden. Begge parter frygter, at den anden skal score på at afvise det med rentefradraget.” http://jp.dk/indland/ 5.2.2009.

9 Kynisme => éndimensionalitet => dikotomisering •’Præsidentvalg’ •Pege på statsministerkandidat! •Rød eller blå! •Strammer eller slapper? •Fløj vs.fløj •- osv.

10 Kynisme om politikerne ≈ ”vælgerne reagerer rent selvisk” •Eksempel: ”Der har været store, store fristelser for næsten alle partier i går til samle nogle meget billige points op, nemlig ved at gå ud og sige noget i retning af at den form for finansiering som skattekommissionen lægger op til af de 35 milliarder kroner i skattelettelser, det vil de ikke være med til, hvad enten det handler om at lægge loft over SU, om at begrænse værdien af rentefradraget, fradraget for a-kasser …” (Ask Rostrup, P1 Morgen, 3.2.2009)

11 ”Vælgerne reagerer rent selvisk” – ifølge politologien: •”Rational Choice Theory”, ”the most powerful paradigm in the political science discipline, especially in the United States. … an actor’s preferences, utility function, or goals are not changed in the course of social and political interaction, which otherwise could not be modelled in purely strategic terms … rational choice theory is really just a formalization of a much more widely held account of politics as strategic action” (John Dryzek, Deliberative Democracy and Beyond, 31f.)

12 Kynisk teori om politikere og vælgere => kynisk evaluering •”Hvis politik er yderligere på vej ind i den politiske teaterverden, hvor det ikke så meget er indholdet, men personen, der trækker, når stemmerne skal kastes, står SF stærkt funderet.” Peter Mogensen i Politiken 16.02.2009.

13 Og det smitter af på politikerne! •Marianne Jelved skrev: ”Fokusset på taktik skaber overfladiske politikere, der er mere optaget af meningsmålinger og af at blive gode til spillet end af at lave samfundsforandringer.” (“Debat: Politikere dødtrætte af Engell og co.” Politiken 17.4.2009, Debat, s. 6.)

14 Hvad ønsker vælgerne af den politiske kommunikation? Politiske journalisters primære tilgang til deres stof at politik er magtkamp, og at politikernes afgørende motiv for alt hvad de gør og siger, er at sikre eller forøge deres egen og deres partis magt. Derfor anser de bl.a. personkonflikter, partisplittelser o.l. for at være politisk kernestof. Men et stort og måske voksende antal vælgere hælder mere til den oprindelige betydning af ordet politik: statskunst, dvs. den bedst mulige løsning af politiske problemer, og de ønsker at mediernes politisk stof handler mere om dét.

15 Hvad journalister og vælgere spurgte politikerne om (i tv-programmet ”Svar nu”) før valget 1994 (undersøgelse af Mark Thomsen 1996) StrategiLovgivningAndet Journalister45 %26 %29 % Vælgere9 %88 %3 %

16 Hvad amerikanere kredsede om i interview om aktuelle temaer (Sydafrika, ”Stjernekrigs”-projektet, børskrakket i Wall Street i 1987, narko og AIDS) Jf. Neuman, Just, Crigler: Common Knowledge, 1992 Vægtning i medierne Vægtning i interview Konflikt29 %6 % Moralske værdier 4 %15 % Økonomi16 %21 % Magtesløshed33 %22 % Menneskelige konsekvenser 18 %36 %

17 Vælgerne om mediedækningen af US-præsidentvalget 1996 Ifølge Dautrich, Kenneth, & Thomas H. Hartley. 1999. How the News Media Fail American Voters: Causes, Consequences, and Remedies.. ”Heste- væddeløb” FebruarSeptemberNovember For meget48 %57 %61 % For lidt7 % 2 % Tilpas42 %34%36%

18 Vælgerne om mediedækningen af US-præsidentvalget 1996 ”Person- ligheder” FebruarSeptemberNovember For meget69 %66 %53 % For lidt9 %11 %9 % Tilpas19 %20 %36 %

19 Vælgerne om mediedækningen af US-præsidentvalget 1996 ”Stand- punkter om emner” FebruarSeptemberNovember For meget6 %4 %3 % For lidt60 %48 %51 % Tilpas32 %45 %

20 Vælgerne om mediedækningen af US-præsidentvalget 1996 ”Virkning hvis valgt” FebruarSeptemberNovember For meget14 %11 %12 % For lidt55 %46 %44 % Tilpas25 %36 %41 %

21 Medierne burde evaluere politikere ud fra argumentativ kvalitet – ikke ud fra formodet effekt på selviske, uflyttelige vælgere •Vi har allerede faktatjek (fx Factcheck.org, Detektor) •Slå ned på ikke-svar (fx ”Udenomssnak” på ræson.dk)

22 Eksempel på udenomssnak-analyse •Samuelsens tricks: •#1: Går efter manden, ikke bolden •#2: Ris omfortolkes til ros •#3: Karikerer spørgsmålet – i stedet for at svare på det •#4: Trækker tiden •Modtrick: Sådan kunne journalisten have fået svar

23 Er den kyniske journalistik på retur?