Møde/kursus for eksaminatorer ved praktikprøver

Præsentationer af emnet: "Møde/kursus for eksaminatorer ved praktikprøver"— Præsentationens transcript:

1 Møde/kursus for eksaminatorer ved praktikprøver 2016-17
Prøven i praktik Møde/kursus for eksaminatorer ved praktikprøver

2 Dagsorden 1. Gennemgang af prøvens elementer 2. Øvelser 3. Opsamling
Dialogisk gennemgang af de vigtigste områder: Praktikopgave, fælles vejledning, bedømmelse og prøven. 2. Øvelser Vi øver os på at skrive praktikopgave og bedømme. Opmærksomhedspunkter drøftes i plenum. 3. Opsamling Fælles opsamling, hvor vi identificerer, hvad vi har styr på og hvad vi skal være særligt opmærksomme på. Opmærksomhedspunkter fremhæves. ………………………….. Pause efter pkt. 1 Vi er færdige senest kl. 15

3 Praktikken gennem hele uddannelsen
Årgang Praktikperiode Praktiksted Prøve 6 uger Partnerskabsskole Intern 2.  Partnerskabsskole/Udland Ekstern 3.  Ingen praktik - 4.  Partnerskabsskole/andre skoleformer

4 Køreplan årg. 16 – 1. årgang Uge 44: Mandag den 31. oktober kl : Praktikplanlægningsmøde afholdes. Uge 45: Fredag den 11. november: 1. besøgsdag. Uge 3: Onsdag den 18. januar: 2. besøgsdag. Uge 6: Tirsdag d kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik Uge 8-13: Praktikperiode. Uge 9: 1. mødested afholdes. Anbefalet tema: Erfaringsopsamling. Uge 10-11: Fælles vejledningssamtale afholdes. Uge 10: Onsdag d. 8. marts kl Undervisningsfag-indkald afholdes. Uge 11: 2. mødested afholdes. Anbefalet tema: Praktikopgave og prøve. Uge 17: Onsdag den 26. april: Frist for aflevering af praktikopgave. Uge 20: Prøver i praktik gennemføres.

5 Køreplan årg. 15 – 2. årgang Uge 39 Onsdag d kl Praktikplanlægningsmøde. Uge 40 Senest mandag d sendes endelig praktikgruppefordeling til Hemi Uge 46 Mandag d og tirsdag d Besøgsdage Uge 1-6 Praktikperiode. Uge 3-4 Fælles vejledningssamtale. Uge 4 Onsdag d kl Undervisningsfagindkald. Uge 6 Tirsdag d. 7.2.: Kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik. Efter-middagen er primært målrettet skoler med studerende i praktik på niveau 1 og 2, men andre er også velkomne Uge 10 Onsdag d Frist for aflevering af praktikopgave. Uge 20 Prøver i praktik gennemføres.

6 Køreplan årgang 13 – andre skoleformer
Uge 35: Besøgsdage på praktikskolen, 1. og 2. september Uge 41-48: Praktikperiode. 41: Observation 45: Undervisningsfag-indkald, fredag d. 11. november 46-47: Vejledningssamtale med praktiklærer på skolen Uge 51: Onsdag d. 21. december. Frist for aflevering af praktikopgave. Uge 2: Prøver i praktik gennemføres. Uge 9: Tirsdag d. 28. februar kl Praktikevalueringsmøde.

7 Køreplan årg. 13, partnerskabsskole
Uge 34: Onsdag d. 24. august kl Praktikplanlægningsmøde Uge 35: 1. og 2. september. Besøgsdage på praktikskolen. Uge 41-48: Praktikperiode. 41: Observation 44-45: Mødested 45: Undervisningsfag-indkald, fredag d. 11. november 46-47: Fælles vejledningssamtale med praktiklærer på skolen og underviser fra LIA Uge 51: Onsdag d. 21. december. Frist for aflevering af praktikopgave. Uge 2: Prøver i praktik gennemføres. Uge 9: Tirsdag d. 28. februar kl Praktikevalueringsmøde.

8 Gennemgang af… (Fælles) vejledningssamtale Praktikopgave Bedømmelse
Prøven

9 Fælles vejledningssamtale
Midt i praktikperioden placeres en fælles vejledningssamtale på minimum 1,5 time (vejledende), hvor praktiklærer, praktikgruppe og PT-vejlederen fra LIAA deltager. Målet for den fælles vejledning er: - at rammesætte en samtale om de studerendes praktikerfaringer og spørgsmål, så et praksisnært perspektiv og et teoretisk perspektiv kan komme i spil og integreres - fælles forberedelse af - og vejledning til praktikprøven. Vejledningssamtalen er således todelt: I første del er der fokus på de studerendes ageren i praktikken i relation til kompetencemålene, og på en sådan måde, at både de studerendes og praktiklærerens/PT-vejlederens synsvinkler bringes på bane. I anden del er der fokus på rammerne for prøven, dvs. tid og sted, synopsis, krav osv., og de studerende tilbydes vejledning i udarbejdelse af synopsis. Det er de studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til denne del af samtalen og vejledningen.

10 Forslag til dagsorden for den fælles vejledningssamtale
Den fælles vejledningssamtale kan struktureres på forskellige måder. Herunder er et forslag til hvordan en dagsorden for samtalen kan se ud: 1. Rammesætning: Mål og form på den fælles vejledningssamtale afklares(Tid, mål, form og forløb) 2. Første del: Vejledning i forhold til praktikperioden a. De studerende og praktiklæreren tilkendegiver, hvorledes de har oplevet de studerendes ageren i praksis i forhold til kompetencemålene. b. Vejledningssamtale på baggrund af tilkendegivelsen. c. Fastsættelse af læringsmål fremadrettet for de studerende. 3. Anden del: Vejledning i forhold til prøven i praktik a. Rammesætning: Tid, sted, deltagere, portfolio, synopsis osv. b. Mulighed for vejledning på den lærerfaglige problemstilling. 4. Opsamling a. Evt. uklarheder. b. Kort evaluering

11 Praktikopgave 5 normalsider af 2600 anslag. Indgår i bedømmelsen.
Gruppevis. 2. og 4. årgang kan man gå op individuelt. Indholdet: ….

12 Skabelon til udarbejdelse af praktik-opgave
En praktikopgave kan udformes på mange måder. Herunder er et forslag til, hvordan en praktikopgave f.eks. kan struktureres: 1. Kort indledning 2. Beskrivelse af lærerfaglig problemstilling hentet fra de studerendes praktik(Erfaringer, vejledning, portfolio) Herunder case-beskrivelse og præsentation af medbragt materiale og produkter. 3. Analyse af lærerfaglig problemstilling ud fra de 3 kompetenceområder. Viden om didaktisk kompetence, relationskompetence og klasseledelse møder den pågældende problemstilling. Viden fra både praksis, Lærerens Grundfaglighed og undervisningsfag kan inddrages. 4. Vurdering/diskussion/handleanvisninger på baggrund af analysen. Husk at inddrage egen vejledning. 5. Litteratur

13 Bedømmelse Modul-evaluering, Prøve bestået/ikke-bestået
Giver adgang til prøven Foretages af praktikskolen(som vi plejer…) Ikke bestået skal i om-praktik Prøve 7- trinsskalaen Foretages af skole og LIAA Ikke-bestået skal have om-prøve

14 Prøven i praktik Det praktiske Tid i minutter inkl. votering
1 stud: 30 2 stud.: 50 3 stud.: 65 4 stud.: 75 To eksaminatorer De studerende lægger ud og herefter samtale Individuel bedømmelse efter 7-trins-skalaen Heidi om wiseflow Hvad indgår i bedømmelsen? Den enkelte studerendes mundtlige præstation Opgaven Hvad bedømmes ud fra - kriterier Målopfyldelse – fokus på den studerendes ageren i praksis Refleksionsniveau: Beskrive, analysere og vurdere(se prøvehæftet) Kobling mellem teori og praksis 7-trinsskalaen Ansvar To eksaminatorer – på 2. niveau også en censor Læreruddannelsens prøve Delegeret ansvar til skoleleder

15 WISEflow WISEflow er et digitalt afleveringssystem som videregående uddannelser skal bruge til deres prøver. Alle eksaminatorer som skal være med til prøven i praktik skal oprettes i WISEflow. Gøremål for eksaminator i WISEflow: Læse praktikopgaven inden prøven skal foregå. Tjekke eksamensplanen for dato og tidspunkt for prøven. Afgive bedømmelse i WISEflow efter endt prøve. Link til WISEflow samt opstartsguide kan finde på praktik.via.dk

16 WISEflow Log ind til WISEflow via.wiseflow.dk, log på med nemid

17

18

19

20 1. studieår – praktikniveau 1
Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger, folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål og evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. lede elevernes deltagelse i undervisningen, klasseledelse,  Kompetenceområde 3:  Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave. skole-hjemsamarbejde.

21 2. studieår – praktikniveau 2
Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerend kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen, undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne, klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer, Kompetenceområde 3:  Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. professionel kommunikation - mundtligt og digitalt.

22 Færdighedsmål: Den studerende kan
3. niveau (4. studieår) Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om  Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og metoder til formativ og summativ evaluering og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. Kompetenceområde 3:  Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser, kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper.

23 Taksonomi § 21. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-4. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis.

24 7-trinsskalaen Karakter Betegnelse Beskrivelse 12
Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation

25 Pkt. 2: Øvelser Praksismimen og opsamling Tavlen

26 Praksismimen 1: En lærerfaglig problemstilling
Grupper af ca. 3 Alle er i praktik og finder en lærerfaglig problemstilling ud fra observationer og artefakter…. Obs: Bred-snæver, realistisk, lærerfaglig, relevant, passer med kompetencemålene

27 Eksempler fra 1. årg. hold:
I hvor høj grad kan relationen mellem lærer og elev siges at påvirke elevens undervisningsudbytte? Hvilken faglig betydning kan det få for en elev, hvis han/hun ikke har det godt i klassen? Hvilken rolle spiller klassemiljøet (negativt eller positivt) i undervisningen? Hvordan bør man som lærer vægte henholdsvis hensynet til den enkelte elevs behov og hensynet til klassen som helhed? Hvorfor ændrer eleverne adfærd afhængig af hvilken lærer der underviser?

28 Øvelse 2 Læs den udleverede praktikopgave
Find ved bordet en passage/element, som I vurderer opfylder - eller ikke opfylder - vurderingskriterierne: Målopfyldelse: Didaktik, relation, klasseledelse Taksonomi: Beskriv-analyser-vurder, Teori-praksis Nogle eksempler i plenum for hvert kriterie

29 Spørgsmålsstillads: Der kan spørges til:
Selve opgaven Erfaringer, de studerende har gjort sig i praktikken Begrundelser for de studerendes valg i praksis De studerendes medbragte materiale Hvorvidt de studerende ville handle anderledes en anden gang eller i en anden situation

30 Pointer fra FoU-projekt
Prøven i praktik er et forsøg på at koble skole og uddannelse At eksaminere samme vej Bølgemodellen

31 Opmærksomhedspunkter
Ligeværdighed mellem lærer og underviser, at eksaminere samme vej Teori og praksis ? Kobling! Uens karakterer i praktikgruppen Uenighed blandt bedømmerne Forsøgsordning – fokuslektion

32 Ekstra slides… …

33 Videoeksempel 1: To studerende har valgt at skrive synopsis om motivation med baggrund i oplevelser fra praktikken, hvor de var udfordrede på, hvordan de kunne motivere elever med forskellig baggrund og forskellig tilgang til undervisning og skole.  De studerende vælger at inddrage Maslows behovspyramide som refleksionsværktøj og samtalen udvikler sig på denne baggrund: Studerende 1: Hvis der kommer en elev i skolen som mangler tilhørsforhold og relationer hjemmefra og så kan virke meget flyvsk og skal have en masse opmærksomhed fra elever og lærer så kan han jo godt virke som om han ikke er engageret eller interesseret… Praktiklærer: Og det er faktisk en vigtig pointe og meget aktuelt også fordi man nu ønsker at alle skal kunne deres bedste på trods af social bagrund. Studerende 2: Og det er faktisk også derfor vi vil komme ind på Maslows behovspyramide fordi nu sætter han - godt nok hierarkisk - men at han sætter nogle behov og det er forskelligt hvilke behov man har…

34 Merdeltagelse fra læreruddanneren
Ved en prøve sagde praktiklæreren intet og overlod således hele eksaminationen til læreruddanneren. Ved alle prøver var det læreruddanneren der var mødeleder, bød velkommen, afsluttede osv. Ved de fleste prøver var læreruddanneren mest spørgende i starten, men gradvist kom praktiklæreren mere på banen. Spørgsmålstyper Teoretiske, praktiske, eller koblings…

35 Samarbejde mellem praktiklærer og læreruddanner
Videoeksempel 2: Vi er midt i en prøve og samtalen går på lærerens relation til eleverne De studerende redegør for, hvad de mener er vigtigt og inddrager i denne sammenhæng Maslows behovspyramide, men kommer ikke ind på det asymmetriske i relationen. Læreruddanner: Det er skarp teori, det der. Kan I sige noget om hvad det er for en relation I tænker man skal have med eleverne? De studerende svarer forsøgsvis men uden at komme tættere på. Praktiklæreren griber bolden og spørger: Praktiklærer: Jeg er i hvert fald blevet spurgt af mine elever om jeg vil være venner på facebook - hvad vil I svare til det? De studerende nærmer sig temaet i deres svar og læreruddanneren supplerer: Læreruddanner: Hvorfor siger I ikke bare ja, hvad er det i jeres relation, som gør at I ikke kan sige ja?(Til at blive venner på facebook, red.) De studerende taler sig ind i temaet om asymmetrien i relationen og samtalen bevæger sig videre…

36 Videoeksempel 3:  Samtalen ved prøven drejer sig om elevers deltagelse og mangel på samme i en given undervisningssituation. Læreruddanneren spørger: Læreruddanner: Hvilke kompetencer skal læreren have for at fremme elevernes deltagelse? Og efter et par svar fra de studerende supplerer praktiklæreren med flg. Praktiklærer: I lavede sådan nogle små-øvelser med klassen, og her var der ikke problemer med at de ikke ville deltage. Hvorfor ikke det? Fokus på det samme tema, fra forskellige positioner. At eksaminere samme vej At hver stiller spørgsmål inden for eget felt – at eksaminere hver sin vej

37 Evaluering I hvilket omfang oplevede du, at kurset klædte dig på til at eksaminere ved prøven i praktik. Skriv 1-5 og suppler gerne med begrundelser/kommentarer. (1-5):_________ Begrundelser/kommentarer: Navn:_________________ Skole:___________________________

38 Afslutning Tak for i dag!