Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.

Præsentationer af emnet: "Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik."— Præsentationens transcript:

1 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik & forvaltning Aalborg universitet

2 Forskningsdesign og metoder til besvarelse af MTV-spørgsmål i organisationsanalysen Analysen af internationale erfaringer:  Systematisk litteratursøgning og –gennemgang med hjælp fra Sundhedsstyrelsen  Et enkelt evalueringsstudie af implementering af Expert Patient Programme i Primary Care Trusts i det engelske sundhedsvæsen Analysen af DK uddannelser:  Design: komparativt case-design kombineret med best-case kriterier på det kommunale niveau - alle regioner og 5 kommuner – dvs. Kommuner, som er længst fremme med udviklingen og organiseringen af sygdomsspecifikke uddannelser i de enkelte regioner  Metoder: Dokumentstudier, telefoninterviews og fokusgruppe interviews med repræsentanter fra regioner og kommuner – fra embedsmænd med primært ansvar for at organisere og placere uddannelserne i den samlede indsats for kronikerne i kommunerne til personer som underviser på selve uddannelserne. Dertil kommer en enkelt praksis konsulent

3 Hvad er de internationale erfaringer med organisering af patientuddannelse?  Generel patientuddannelse  Rekruttering af undervisere og patienter  Kommunikation af tilbud – både i forhold til valg af medie og i forhold til at ramme en bred målgruppe givet uddannelsens generelle karakter  Overvinde skepsis blandt aktører fra sekundær sektor  Etniske minoriteter og socialt udsatte grupper  Ledelse samt placering af tilbuddet i forhold til politikker, strategier og organisering i det samlede sundhedsvæsen

4 Hvordan er sygdomsspecifikke og generelle patientuddannelser organiseret i dansk sammenhæng?  Sygdomsspecifikke patientuddannelser  Ikke én, men flere organiseringsmodeller på tværs af regioner og kommuner – der er således en vis variation mellem både de kommunale tilbud og de tilbud som pt. stadig findes på sygehusene – det gælder også indenfor samme patientgruppe  I regionerne er uddannelserne koblet til samlede strategier for kronikere  I forhold til nu- og fremtidig arbejdsdeling mellem regioner og kommuner har sundhedsaftaler og forløbsprogrammer været rammen for arbejdet med arbejdsdeling  De fleste regioner har planer om standardisering af uddannelser i sygehusregi  Case-kommuner er relativt langt med implementering –det gælder særligt for KOL  Generelle patientuddannelser  Alle case-kommuner udbyder CDSMP-modellen  Dertil kommer et tilbud i Holstebro efter principper for Læring og mestringsforløb for kronisk sygdomme efter inspiration fra Norge

5 Hvilke barrierer og muligheder kan identificeres for organiseringen af de to typer af patientuddannelser i de danske regioner og kommuner?  Forskellige kulturer:  Naturvidenskabelige evidenstraditioner i sygehussektoren  Sundhedspædagogisk og social tilgang i kommunerne, med vægt på patientoplevelser  Men også et ønske fra kommunernes side om at arbejde mere evidensbaseret med patientuddannelser på sigt  Stor variation mellem kommunale tilbud – udfordring for udvikling af ensartede tilbud i sygehusregi – forskel på de kommunale tilbud som det samme sygehus kan udskrive patienter til  Rekruttering og kommunikation af patienter  Økonomi og økonomisk ansvar  Ildsjæle, med dertil hørende ’sårbarhed’ i organisering

6 Hvilke kompetencer fordres i forbindelse med de to typer af patientuddannelser?  Ikke muligt at give entydigt bud på den ’optimale’ kombination af kompetencer, men samlet peges der på et behov for at udvikle sundhedspædagogik som fagområde.  Den faglige kompetence skal kobles med kompetencer til at:  ”…kunne håndtere deltagernes fortællinger og sygdomserfaringer og de stemninger, der skabes, når de fortælles i et patientuddannelsesforløb.”  ”…træde ind i borgernes hverdagsliv.”

7 Hvilke perspektiver kan der, på baggrund af den samlede organisationsanalyse, peges på i forhold til den fremtidige organisering af patientuddannelser?  Pt. ikke ’one best way of organizing’… en sådan vurdering er også altid afhængig af hvilke kriterier og hensyn som lægges til grund for vurderingen – økonomiske, sundhedsfaglige, sundhedspædagogiske, politiske mv.  Fokus på etniske minoriteter samt socialt udsatte  Ensartet udbud af patientuddannelser i kommuner vil give mulighed for:  Faglig, herunder både sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk udvikling og systematisk evaluering af effekten af uddannelser  Muliggøre standardisering af uddannelser i sygehusregi  Ensarte arbejdsdeling mellem regioner og kommuner

8