Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning

Præsentationer af emnet: "Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning"— Præsentationens transcript:

1 Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Dansk selskab for medicinsk prioritering Årsmøde, 7. april 2006 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

2 Sundhedsloven - formål
Høj kvalitet Sammenhæng mellem ydelserne/patientforløb på tværs af sektorer Let adgang til information Gennemsigtighed

3 Specialeplanlægning - formål
Understøtte Kvalitet – vejer tungere end nærhed Effektiv resurseudnyttelse Geografisk fordeling (nærhed) Forskning og udvikling Uddannelse Kriterier for vurdering Sjældenhed Kompleksitet Resurceforbrug

4 Specialeplanlægning - Begreber

5 Sundhedsloven – Regionsrådet § 206-209
Udarbejder sundhedsplan for regionens virksomhed på sundhedsområdet – skal indhente SST’ rådgivning forud Plan og ændringer skal indsendes til SST Indgår aftaler om benyttelse af L/L-funktioner på regionale og private sygehuse Afgiver årlig statusrapport til SST om opfyldelsen af krav til afdelinger med L/L-funktion

6 Sundhedsloven – Sundhedsstyrelsen § 207-208
Nedsætter Rådgivende udvalg for specialeplanlægning Fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder placeringen, efter høring i udvalget Godkender L/L-funktioner på regionale og private sygehuse. Kan inddrage en godkendelse, efter høring i udvalget

7 Sundhedsloven – Rådgivende udvalg
Formand: Medicinaldirektøren IndenrigsSundhedsministeriet - 1 Sundhedsstyrelsen – 1 Regionerne – 1 fra hver Lægevidenskabelige selskaber – 4 i alt Sygeplejefaglige selskaber - 1

8 Specialeplanlægning - arbejdsgrundlag
SST fastlægger efter drøftelse i Det Rådgivende Udvalg for højtspecialiserede funktioner betingelser for tildeling af funktionerne opgavernes placering SST kan inddrage godkendelse SST udmelder efter drøftelse i Det Rådgivende Udvalg vedr. hoved- og regionsfunktioner Generelle normer og standarder Regionerne tilrettelægger tilbud inden for rammerne af generelle normer og standarder

9 Specialeplanlægning – foreløbig arbejdsplan
Rådgivende udvalg 1. møde april 2006 Arbejdsgrundlag besluttes Gennemgang af alle specialer over 2-3 år med inddragelse af relevante videnskabelige selskaber og regioner Løbende udmelding af ændringer i Sundhedsstyrelsens Vejledning fra 2001, som gælder indtil andet udmeldes

10 Specialeplanlægning – indhold/krav og opfølgning
Det overordnede mål kvalitet sikres gennem fokus på: Kapacitet/aktivitet Sammenhæng mellem specialer/funktioner Ekspertise Internationalt samarbejde Forskning og udvikling Uddannelse Forsyningsforpligtelse Dokumentation og kvalitetsopfølgning MTV Satellitsamarbejde Resurceanvendelse Opfølgning - årlig statusrapport

11 Udvikling hen imod samling
Ekspertise Økonomi Samling enkeltfunktioner Fortsat specialisering Sammenhæng ml. funktioner Volumen og kvalitet Kvalitetsopfølgning: Krav om volumen for at kunne måle Samling på tværs af specialer Samling Nødvendigt, ikke tilstrækkeligt

12 praksiskonsulentordning
Region sundhedsaftaler praksiskonsulentordning Figuren skal vise, at sundhedsaftalerne dækker på tværs af myndighedsniveauer – ikke fx samspillet mellem sygehus og praksis (her kan praksiskonsulentordningen være et redskab). Praksissektor Kommune

13 Sundhedsloven § 203- 210 (1) Regionsrådet og kommunalbestyrelserne
Samarbejder om indsatsen på sundhedsområdet Nedsætter sundhedskoordinationsudvalg Indgår sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaverne - skal godkendes af SST Udarbejder sundhedsberedskabsplan – skal indhente rådgivning fra SST og LMS forud

14 Sundhedsloven § 203-210 (2) Regionsrådet
Udarbejder sundhedsplan for regionens virksomhed på sundhedsområdet – skal indhente SST’ rådgivning forud Plan og ændringer skal indsendes til SST

15 Sundhedskoordinationsudvalg - Sammensætning
3 medlemmer udpeget af regionsrådet 5 medlemmer udpeget af kommunekontaktrådet i regionen 2 medlemmer udpeget af praksisudvalget for almen praksis i regionen Sammensætningen er den, der angives i bekendtgørelse, som pt er i høring. Formanden vælges blandt regionsrådets repræsentanter

16 Sundhedsaftaler – 6 obligatoriske indsatsområder
Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Indlæggelsesforløb Træningsområdet Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser For hvert indsatsområde er der i bekendtgørelsen et bilag indeholdende 3-7 krav. Disse krav er omdrejningspunktet for Sundhedsstyrelsens vejledning.

17 Perspektiver - Muligheder i sundhedsaftalerne
Et mere sammenhængende sundhedsvæsen Et mere proaktivt sundhedsvæsen En mere systematisk og sammenhængende forebyggelsesindsats Klarere ansvar for forebyggelsen Øget fokus på kroniske sygdomme

18 Sammenhængende forløb
Et krav til al planlægning for specialer, regioner og kommuner er sammenhængende forløb på tværs af sektorerne. Beskrevet bl.a. i Sundhedsstyrelsens rapport om Kronisk sygdom, 2005 Patienten og kronisk sygdom Sundhedsvæsenet og kronisk sygdom

19 Kronisk sygdom – SST rapport
Kronisk sygdom – patient, sundhedsvæsen, samfund (The Chronic Care Model) Sundhedsvæsenets organisering Indholdet af de sundhedsfaglige ydelser Beslutningsstøtte gennem vejledning/retningslinier/forløbsprogrammer Understøttelse gennem informationsteknologi Styrket og understøttet egenomsorg Samfundsindsats og rammer herfor

20 Perspektiver - Model

21 Perspektiver – Kronisk sygdom og stratificering
Case manager Tovholder Sygehus og Primærsektor. Primærsektor: Diagnostik og opfølgning. Niveau 1 70 – 80% af alle patienter Niveau 2 Moderat kompleksitet Niveau 3 kompleks/ intensiv behandling Kronikere er en væsentlig målgruppe for den patientrettede forebyggelse, som skal beskrives i sundhedsaftalerne.

22 Generel ramme til sikring af kvaliteten
Planlægning – aftaler - opgavefordeling (Kliniske) vejledninger/retningslinier Opfølgning Mål, indikatorer Kvalitetsvurdering Tilpasning – nye aftaler, retningslinier mv. Rapportering – lokalt, regionalt, nationalt Generelt fokus på retningslinier – specielt SFI