Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: Mere kvalitet for pengene?

Præsentationer af emnet: "Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: Mere kvalitet for pengene?"— Præsentationens transcript:

1 Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: Mere kvalitet for pengene?
Enhedschef Søren Brostrøm Sundhedsstyrelsen

2 Baggrund Specialisering Dokumentation Retningslinjer
Ventetidsgarantier Optimerede forløb

3 Forløb 2007-2009: Kræftpakker version 1
2009: MTV vedr. kontrolforløb for gynækologisk cancer 2012: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation Gode faglige retningslinjer for udredning og behandling Efterforløbet fragmentarisk beskrevet i pakkeforløb

4 Opfølgningsprogrammer
Sparsom evidens for opfølgning Variation på tværs af landet Ressourcetungt Uopfyldte patientbehov, ønske om klarhed og ensartethed Kan vi få mere kvalitet?

5 Proces 14 arbejdsgrupper,, ca. 20 opfølgningsprogrammer
Gruppe A (brystkræft, urologiske/mandlige kræftformer, gynækologiske kræftformer) Gruppe B (kræft i blære og nyre, kræft i hjernen, sarkomer i knogle og bløddele) Gruppe C (hoved-halskræft, lungekræft, kræft i øvre mave-tarm, kræft i øjne og orbita) Gruppe D (hæmatologiske kræftformer, kræft i tyk- og endetarm, kræft hos børn, modermærkekræft) Repræsentanter fra SST, regioner, DSAM, DMCG og DASYS

6 Generiske anbefalinger
Opfølgning, ikke ’kontrol’ Tilbud bør være fagligt baserede og ensartede Indsatsen skal differentieres, når det er relevant Dialog med patienten og individuel behovsvurdering Sundhedsfaglig vurdering af behov for opfølgning, og hvilke indsatser der evt. skal tilbydes

7 Formål med opfølgning Identificere behandlingsbehov, senfølger m.m.
Finde resttumor, recidiv, sekundær tumor Rehabilitering og palliation Information, støtte til selvuddannelse m.v. Psykosocial og eksistentiel støtte

8 Kvalitet i opfølgningsindsatsen
Stratificering ift. sygdomsstadium, prognose eller behandling Beskrivelse af faglige indsatser målrettet ift. stratificering Evidensniveau for indsatserne Tilrettelæggelse af programmet for den enkelte patient Beskrivelser af mulige senfølger Rehabillitering og palliation

9 Patient-oplevet kvalitet
Stratificering: behov for opfølgning? Samlede situation: komorbiditet, socialt, ressourcer Pilotafprøvning i UK for kolorektalkræft 45 % kan stratificeres til self-management Flertallet overgår til self-management efter 1 år

10 Dialog og patientinddragelse
Forløb tilpasset individuelle hensyn: derfor ikke ens for alle Opfølgning ikke altid forlænger overlevelsen Entydig og hurtig kontaktmulighed ved nye symptomer At iværksætte rehabilitering og palliation

11 Organisatorisk kvalitet
Opgavefordeling Mellem fagprofessionelle Mellem sektorer Ansvarsplacering Tidsforløb - angivelse af start- og slut-tidspunkt Koordination mellem afdelinger og sektorer Senfølger Komorbiditet, samlede helbreds- og sociale situation

12 Det videre forløb Kræftstyregruppe og Task Force
Implementering: kulturskifte! Kommunikation: patienter, pårørende og fagfolk