Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygefravær Dialogmøde, d. 13. november 2008, oplæg v. Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark.

Præsentationer af emnet: "Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygefravær Dialogmøde, d. 13. november 2008, oplæg v. Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark."— Præsentationens transcript:

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygefravær Dialogmøde, d. 13. november 2008, oplæg v. Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark

2 2 Beskæftigelsesregion Syddanmark Afsæt for handlingsplan  Nyt ministermål  Kontrakt 2009-2011  Regeringens handlingsplan og 3-partsaftalen  Finanslov 2009

3 3 Sygefravær – udvikling I Udvikling i antallet af sygedagpenge-berørte og gennemsnitlig varighed af sygedagpengeforløb, Syddanmark

4 4 Sygedagpenge

5 5 Sammensætningen af sygefravær

6 6 Sygefravær - overlevelseskurve

7 7 Status for sygedagpengemodtagere 6 måneder efter afsluttet forløb. Sygedagpengemodtagere, der afsluttede forløbet i perioden 3. kvartal 2005 - 2. kvartal 2006. Inkl. sygedagpengemodtagere i fleksjob. Kilde: Sygefravær i Syddanmark

8 8 Sygefravær – hvem er de syge? I  Kvinder:  Kvinder har højere sygefravær  Sygefraværet stiger mere blandt kvinder  Ældre:  50-59 årige har det største sygefravær  50-59 årige har størst risiko for langvarigt sygefravær.  Indvandrere fra ikke-vestlige lande:  Indvandrere fra ikke-vestlige lande har højere sygefravær  Sygefraværet stiger mere blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande  Fælles for disse 3 grupper er større risiko for langvarigt sygefravær og mindre sandsynlighed for at vende tilbage i beskæftigelse efter endt forløb.

9 9 Sygefravær – hvem er de syge? II  Branche:  Sociale institutioner, føde-, drikke- og tobaksvareindustri og bygge- og anlægssektoren har det største sygefravær i forhold til antal beskæftigede.  Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, offentlig administration og undervisning har størst andel syge med mere end 26 uger på sygedagpenge.  Kommunalt ansatte:  Kommunalt ansatte har større sygefravær end privat ansatte og ansatte inden for den offentlige sektor i øvrigt  Det større kommunale sygefravær skyldes til dels en større andel kvinder og ældre i den kommunale sektor, dels den branchemæssige vægtning.

10 10 Trepartsaftalen Nyt fokus  Muligheder frem for begrænsninger  Styrket indsats for at syge bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet Indhold  Vi skal forebygge sygefravær  Vi skal fremme en tidlig indsats  Vi skal have fokus på, at syge skal være aktive under sygemeldingen  Vi skal arbejde for, at sundheds- og beskæftigelsesindsatsen spiller bedre sammen

11 11 Beskæftigelsesregion Syddanmark Indsatskæden  Sygdomsforløb, vigtigste aktører og indsatstype Forebyggelse - sundhedsfremme - rummelighed - arbejdsmiljø Tidlig indsats - arbejdsfastholdelse - hurtig tilbagevenden Aktiv og koordineret indsats - aktive tilbud - delvis raskmelding - mentorordning - rundbordssamtaler 8. uge4. uge Arbejdsgiver A-kasse Egen læge + Jobcenter Arbejdsgiver + A-kasse + Egen læge Arbejdsgiver

12 12 ”Vandfaldet” af sygemeldte til jobcenteret

13 13 Beskæftigelsesregion Syddanmark Fokus og bredde !  Vandfaldet  Nødvendigt at tænke i 2 kasser  Via partssamarbejdet i RBR og LBR bredde ud  Overlap mellem håndtering af sygemeldte i jobcentrene og forebyggelse – især cpr.numre og virksomheder der er storleverandører af nye sygemeldinger  Men jobcentrene skal ikke være BST !  Derfor også fra regionerne følge nøje op på tilgangene

14 14 Beskæftigelsesregion Syddanmark 1. Sygefravær skal forebygges Det skal foregå på arbejdspladserne  Forbedringer af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø  Initiativer til sundhedsfremme  Skabe en rummelig arbejdsplads – delvis rask, hurtig tilbage Budskab til virksomhederne  Der kan være potentiale for at nedbringe sygefraværet  Det kan betale sig at investere!

15 15 1. Sygefravær skal forebygges - fortsat Årlig drøftelse i BER  Lægeforeningen og Danske regioner inviteres én gang årligt til drøftelser om sygefraværet. Regeringen har en målsætning om at sygefraværet skal nedbringes med 20 % frem til år 2015. Virksomhederne  Arbejdstilsynet udvider vejledning til virksomhederne om arbejdsmiljø og arbejdsfastholdelse af personer med helbredsproblemer.

16 16 Beskæftigelsesregion Syddanmark 2. En tidlig indsats er afgørende Det skal primært foregå på arbejdspladsen  Fokus på muligheder frem for begrænsninger  Arbejdsfastholdelse  Hurtig tilbagevenden  Samtale med den syge inden 4. sygeuge  BM udarbejder en guide til arbejdsgivere om arbejdsfastholdelse med inspiration til indholdet i 4 ugers samtalen og udarbejdelsen af mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner.

17 17 2. En tidlig indsats er afgørende - fortsat A-kassen  Fokus på muligheder frem for begrænsninger  Samtale med ledige inden 4. sygeuge  BM udarbejder en guide til A-kasserne til afholdelse af opfølgningssamtale Egen lægen  Ny mulighedserklæring  Der udarbejdes en guide til bedre samarbejde mellem lægerne og jobcentrene Jobcentret  Fremrykket indsats

18 18 3. Aktiv og koordineret indsats Jobcentret  Fokus på muligheder frem for begrænsninger  Samtale inden 8. uge mhp. drøftelse af mulighederne for helt eller delvist tilbagevenden  Fokus på delvise raskmeldinger  Aktive tilbud til sygedagpengemodtagere (LAB)  Ændring af refusionsreglerne  Mentorordningen udvides Det lokale politiske niveau  LBR drøfte styrkelse af samarbejde med især arbejdsgiverne, a-kasserne og de alment praktiserende læger

19 19 Regional handlingsplan Handlingsplanen består af to dele  Understøtning af jobcentrenes indsats  Den virksomhedsrettede indsats

20 20 1. Understøtning af jobcentrenes indsats 1.Indsamle og formidle viden om sygefravær til jobcentrene 2.Understøtte videns- og erfaringsudveksling jobcentrene imellem 3.Opfølgning på jobcentrenes resultater og indsats 4.Understøtte og igangsætte udviklingsaktiviteter i jobcentrene. 5.Understøtte jobcentrenes samarbejde med øvrige aktører

21 21 2. Den virksomhedsrettede indsats Forebyggende og tidlig indsats  RBR vil opfordre politikerne og organisationsfolk til at gøre en indsats for at sætte sygefravær på dagsordenen på arbejdspladserne i Syddanmark.  RBR vil aktivt gå i dialog med eget bagland, de lokale beskæftigelsesråd og deres netværk.  BR vil formidle viden om forebyggelse af sygefravær og arbejdsfastholdelse.

22 22 Beskæftigelsesudvalget og LBR’s centrale rolle i den lokale sygedagpengeindsats

23 23 Beskæftigelsesudvalgets centrale betydning for sygedagpengeindsatsen  Har det politiske og økonomiske ansvar for kommunens sygedagpengeindsats  Mål og strategier  Investerringer i indsatsen  LBR rådgiver udvalget herom, jf. beskæftigelsesplanen  Skabe og fastholde politisk fokus på sygedagpengeindsatsens betydning i byrådet  Sætte dagsorden, skabe debat og flytte holdninger blandt borgere, virksomheder og lokale interessenter  Kommunen som den største lokale arbejdsgiver  mv.

24 24 LBR’s centrale betydning for sygedagpengeindsatsen  Rådgiver beskæftigelsesudvalget og staten  Bidrage til at udvikle indsatsen - herunder via ”LBR- midler”  Aktivere baglandet for at understøtte  Samle vigtige interessenter – bl.a. klarlægge de holdninger der ligger til grund  Koordination og samarbejde på tværs af de vigtige aktører i indsatsen  Ambassadør for det lokale jobcenter og markedsføre indsatsen  mv.

25 25 Samarbejde mellem LBR og udvalget om den lokale sygefraværsindsats  Fastlæggelse af mål og strategier for den lokale sygedagpengeindsats  Opfølgning på indsatsens resultater - fokus på hvordan indsatsen kan udvikles  LBR og beskæftigelsesudvalget kan tage en række fælles initiativer i forhold til at understøtte sygedagpengeindsatsen

26 26 Eksempler på fokusområder i sygedagpengeindsatsen

27 27 Fælles holdninger til indsatsen Hvorfor er det vigtigt? Holdninger har stor betydning for hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre i sygefraværsindsatsen Alle har en holdning til sygdom og sygefravær – den sygemeldte, arbejdsgiveren, kollegaer, familien, lægen, jobcentrets medarbejdere m.fl. Der er mange forskellige holdninger til sygefraværet – og det har været et tabu at drøfte sygefraværet Hvad kan der sættes fokus på? Hvem skal inddrages i drøftelser af sygefravær? Hvem skal påvirkes? Hvad skal der være fokus på – hvad er de vigtigste temaer hvis holdningerne til sygefravær skal ændres? Hvordan kan beskæftigelses- udvalg og LBR arbejde med at skabe debat og ændre holdninger?

28 28 Forebyggende indsats Hvorfor er det vigtigt? Et godt arbejdsmiljø kan være med at forebygge, at medarbejdere blive syge. Analyser viser, at ca. 40 % af sygefraværet kan tilskrives belastninger i arbejdsmiljøet. Påvirkninger fra det fysiske arbejdsmiljø er aftagende, mens de psykosociale påvirkninger fra arbejdsmiljøet er stigende. Særligt brancherne undervisning, fødevareindustri, offentlig administration og sociale institutioner har risiko for langvarigt sygefravær. Hvad kan der sættes fokus på? Hvilke gevinster er der i en forebyggende indsats – og hvor bør der investeres? Hvilke brancher bør omfattes af en forebyggende indsats? Hvordan kan det politiske udvalg og LBR konkret understøtte en forebyggende indsats?

29 29 Tidlig indsats Hvorfor er det vigtigt? Analyser viser, at der kan hentes gevinster ved at sætte tidligt ind med opfølgning over for sygemeldte borgere En tidlig opfølgningsindsats øger de sygemeldtes chance for at komme tilbage i arbejde En tidlig opfølgning gør sygeforløbene kortere Jo længere tid man modtager sygedagpenge, jo større risiko er der for at blive udstødt af arbejdsmarkedet Hvad kan der sættes fokus på? Hvilke gevinster er der i en tidlig indsats – og hvor bør der investeres? Hvilke grupper bør omfattes af en tidlig indsats? Hvad er det vigtigt at jobcenteret har fokus på i den tidlige indsats? Hvordan kan det politiske udvalg og LBR konkret understøtte en tidlig indsats?

30 30 Aktive sygeforløb Hvorfor er det vigtigt? Erfaringerne viser, at det ikke er sundt at være passivt sygemeldt Analyser viser, at komplek- siteten af diagnoser ofte stiger med sygeperioden Analyser viser, at der er positive erfaringer med aktive sygeforløb Fremtidig statslig refusion afhænger af, om der etableres aktive tilbud Hvad kan der sættes fokus på? Hvem skal have aktive tilbud og hvem skal ikke? Hvor går grænserne for den aktive indsats over for syge? Hvilke tilbud skal den aktive linje indeholde? Hvordan kan der arbejdes med at flytte holdninger på området? Hvordan skal der investeres i aktive sygeforløb? Hvordan kan beskæftigelses- udvalget og LBR understøtte anvendelse af aktive tilbud?

31 31 Fastholdelse af sygemeldte i job Hvorfor er det vigtigt? Analyser viser, at flere bevarer jobbet, når der opretholdes en tæt kontakt til arbejdsgiveren Analyser viser, at mange raskmeldte hurtigt får tilbagefald til sygedagpenge Analyser viser, at kontakten til arbejdet har en terapeutisk effekt for de fleste sygemeldte I fremtiden vil delvis rask- melding give høj statslig refusion Hvad kan der sættes fokus på? Hvad er de vigtige mål for fastholdelsesindsatsen? Hvad er rollefordelingen i fastholdelsesindsatsen, mellem virksomhed, borger, jobcenter m.v.? Hvordan fremmes anvendelsen af delvis raskmelding på de lokale virksomheder? Hvordan kan beskæftigelses- udvalg og LBR understøtte fastholdelsesindsatsen?

32 32 Koordination og samarbejde Hvorfor er det vigtigt? Analyser viser, at mange syge- meldte har sammensatte og komplekse barrierer Analyser viser, at der er positive resultater af en helhedsorienteret indsats Det er vigtigt at der sker en koordinering blandt de mange aktører, som er på banen (læger, psykologer, virksomheder, sygemeldte, a-kasser, jobcentre, socialafd. mv.) Hvad kan der sættes fokus på? Hvem er de vigtige aktører i den lokale beskæftigelsesindsats i forhold til at mindske sygefraværet? Hvad er det særligt vigtigt at der samarbejdes omkring i indsatsen? Hvad kan LBR og udvalg gøre for at sikre koordination og samarbejde mellem de mange aktører på området?

33 33 Slut..