1 Beskæftigelsespolitiske sigtelinjer og udfordringer i Ringsted Kommune - Beskæftigelsesplan 2011 - Seminar for Arbejdsmarkedsudvalget og LBR Den 19.

Præsentationer af emnet: "1 Beskæftigelsespolitiske sigtelinjer og udfordringer i Ringsted Kommune - Beskæftigelsesplan 2011 - Seminar for Arbejdsmarkedsudvalget og LBR Den 19."— Præsentationens transcript:

1 1 Beskæftigelsespolitiske sigtelinjer og udfordringer i Ringsted Kommune - Beskæftigelsesplan 2011 - Seminar for Arbejdsmarkedsudvalget og LBR Den 19. og 20. marts 2010 Oplæg v/ adm. direktør Niels Kristoffersen, mploy A/S

2 2 Formål med seminaret  Et fælles billede af status for beskæftigelsesindsatsen i Ringsted Kommune  En fælles drøftelse og identificering af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder  En drøftelse af indsats og strategier for den borger- og virksomhedsrettede indsats – med henblik på input til beskæftigelsesplan 2011

3 3 Program for den 19. marts 2009 Kl. 14.00 Velkomst v. / Britta Nielsen, formand for LBR Kl. 14.15 Beskæftigelsespolitiske sigtelinjer og udfordringer for de kommende års beskæftigelsesindsats i Ringsted Kommune, Oplæg v. / mploy Kl. 15.30Kaffepause Kl. 15.45Oplæg om borgerne og virksomhedernes kendskab og forventninger til jobcenterets service med udgangspunkt i brugerundersøgelser v/ mploy Debat: Om resultaternes betydning for indsatsen Kl. 17.00Pause med frugt mv. Kl. 17.30 Håndtering af den stigende ledighed, herunder langtidsledigheden, oplæg v/ mploy Debat: Om styrker, udfordringer og løsningsstrategier Kl. 18.30Opsamling i plenum Kl. 18.50Afrunding på dagen v/ Britta Nielsen Kl. 19.30Middag

4 4 Program for den 20. marts 2009 Kl. 08.00 Morgenmad Kl. 09.00 Godmorgen og kort opsamling på dag 1 Kl. 09.15”Unge og uddannelse”, oplæg v/ mploy Debat ved bordene: Om styrker, udfordringer og løsningsstrategier Kl. 10.15Opsamling i plenum K.. 10.45Kaffepause Kl. 11.00Indsatsen for ”de svagere grupper” og personer med ikke-vestlig baggrund, oplæg v/ mploy Debat ved bordene: Om styrker, udfordringer og løsningsstrategier Kl. 12.30Opsamling og afrunding på seminaret Kl. 13.00Frokost

5 5 Udfordringer og sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i Ringsted Kommune

6 6 Indhold i oplægget  Beskæftigelsesplanen for 2011  Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet  Faldende beskæftigelse og stigende ledighed  De strukturelle udfordringer  Udvikling i arbejdsstyrken og tilbagetrækning  Fremtidens efterspørgsel efter arbejdskraft  Beskæftigelsesindsatsens betydning for Ringsted Kommune  Økonomi  Andre politikområder  Ministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2011  Opsamling på udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Ringsted Kommune  Den nye matchmodel

7 7 Beskæftigelsesplanen og planprocessen

8 8 Beskæftigelsesplan 2011  De vigtigste aktør på beskæftigelsesområdet - Arbejdsmarkedsudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd - skal i dialog formulere en plan for den lokale beskæftigelsesindsats i 2011  Planen fastlægger mål, prioriteringer, strategier og budget for beskæftigelsesindsatsen – og serviceniveauet for borgere og virksomheder.  Planen styrer, hvilke resultater, effekter og økonomiske gevinster, der skal søges realiseret i 2011 i den lokale beskæftigelsesindsats  Planen sætter rammen for jobcenterets daglige indsats: Mål og strategier skal omsættes i jobcenterets dagligdag  Planen sætter rammen for den løbende opfølgning og justering af indsatsen i 2011.  Planen kan evt. suppleres med mere langsigtede mål og strategier

9 9 Feb 2010 Ministeren udmelder mål og indsats- områder for beskæftigel- sesindsatsen 2011 Marts 2010 RBR/BR udarbejder kontrakt for 2011 Medio marts 2010 BR afholder seminar om udarbejdelse af BP 2011 Primo april 2010 BR udsender prognose for udviklingen i ministermål 23. april 2010 Beskæftigels espolitisk konference 1. juli 2010 Udkast til BP 2011 sendes i høring i LBR 31. aug 2010 LBR´s bemærkninger til BP 2011 sendes til kommunen Senest 15. okt 2010 BP2011 godkendes af kommunalbestyrelsen. LBR og BRs bemærkninger frem- lægges i samme forbindelse Senest 31. okt 2010 Den godkendte BP 2011 fremsendes til RBR med LBRs bemærkninger 31. jan 2011 Den god- kendte BP2011samt LBR og BRs bemærk- ninger offentlig- gøres Primo marts 2010 Resultatrevisionen-(RR) 2009 forventes offentliggjort på Jobindsats.dk 6. april 2010 Udkast til RR 2009 sendes til BR 20. april 2010 BR sender bemærk- ninger til RR 2009 til kommunerne 1. maj 2010 RR 2009 sendes i høring i hos LBR 21. maj 2010 LBRs be- mærkninger til RR 2009 sendes til kommunen 30. juni 2010 RR 2009 godkendes af kommu- nalbestyrel- sen. LBR og BRs bemærknin- ger fremlæg- ges i samme forbindelse. 1. juli 2010 Den godkendte RR 2009 samt LBR og BRs bemærkninger offentliggøres 1. juli 2010 RR 2009 frem- sendes til RBR med LBRs bemærkninger Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Okt Jan RESULTATREVISION 2009 BESKÆFTIGELSESPLAN 2011 - Østdanmark April/Maj/Juni 2010 Indhold og mål i beskæftigelses- planerne drøftes mellem kommu- nerne og beskæftigelsesregio- nen. Senest 25. maj Udkast sende til BR Senest 15. juni BR sender bemærkninger mhp., at disse kan indtænkes forud for fremlæggelsen i LBR

10 10 Udsigt til faldende beskæftigelse og stigende ledighed i 2010 og 2011

11 11 Regional prognose for beskæftigelsen i Hovedstaden-Sjælland i perioden 2007-2011

12 12 Hvilke brancher er ramt af faldende beskæftigelse i Østdanmark? BrancheUdvikling i 2009Forventet udvikling i 2010 Landbrug og fiskeri Mindre fald (-1 pct.)Kraftigt fald (-5 pct.) Industri Meget kraftigt fald (- 6,5 pct.)Fortsat kraftigt fald (- 4,5 pct. ) Byggeri Meget kraftigt fald (- 6,5 pct.)Fortsat meget kraftigt fald (- 6 pct.) Private serviceerhverv Væsentligt fald (- 2,5 pct.)Fortsat fald (-3 pct.) Den offentlige sektor Mindre stigning (0,3 pct.)Mindre fald (-0,2 pct.) Den samlede beskæftigelse 2,3 pct. fald i beskæftigelsen (- 30.000 personer) 2,3 pct. fald i beskæftigelsen (- 30.000 personer)

13 13 Udviklingen i ledigheden

14 14 Ledigheden i Østdanmark – december 2009

15 15 Udviklingen i ledigheden i Ringsted fra januar 2005 til januar 2010 Bruttoledige 729 dagpengemodtagere 152 kontanthjælpsmodtagere

16 16 Stigningen i antallet af (brutto)ledige fra december 08 til december 09. (I alt 92 pct.)

17 17 Ledighedsprocenten januar 2010 samt udviklingen i ledigheden fra juni 08 til januar 10 i Østdanmark.

18 18 Dagpengemodtagere i Ringsted i januar 2010, fordelt på a-kasser (i alt: 733)

19 19 Arbejdsmarkedet går ikke i stå

20 20 Udviklingen i antallet af jobåbning og udviklingen i BNP i hele landet

21 21 Andel virksomheder i Ringsted, der forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere inden for det næste halve år (sommeren 2009)

22 22 Hvor stor en andel af de nyledige kommer i arbejde hurtigt (3 mdr)

23 23 Udvikling i arbejdsstyrken og tilbagetrækning

24 24 Forventet udvikling i aldersfordelingen i Ringsted fra 2009 til 2019.

25 25 Udviklingen i arbejdsstyrken samt scenarium for vækst i beskæftigelse i Ringsted fra 1995 frem til 2030

26 26 Andelen af arbejdspladserne fordelt på brancher, hvor de ansatte er over 55 år. Ringsted 2008

27 27 Opkvalificeringsudfordringen

28 28 Potentielle ubalancer imellem udbud og efterspørgsel på det danske arbejdsmarked i 2019

29 29 Beskæftigede i Ringsted, fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i 2008 Arbejdsløse i Ringsted, fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i 2008

30 30 Offentlig forsørgede i Ringsted Kommune

31 31 0 Offentligt forsørgede i Ringsted - (16-64 år) Jobcenterets målgrupper - dec 09Antal Andel af JC-gruppe Andel af befolkningen (16-64 år) Dagpenge72931%3,5% Sygedagpenge48121%2,3% Kontanthjælp parate1527%0,7% Kontanthjælp ikke-parate49421%2,4% Revalidering1044%0,5% Forrevalidering9< 1%<0,1% Ledighedsydelse733%0,4% Fleksjob27912%1,3% I alt JC-gruppe2.321100%11,2% Varige forsørgelsesydelser Førtidspension1.539 7,4% Efterløn722 3,5% Varige ydelser i alt2.540 12,3% Offentligt forsørgede i alt4.861 23,5%

32 32 Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede i Ringsted fra december 2004 til december 2009, fordelt på ydelser

33 33 Antal forsørgede i procent af alle 16-64-årige i Ringsted og sammenlignelige kommuner, december 2009

34 34 Ministerens mål for 2011

35 35 Ministermål for 2011 1.Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. 2.Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. (Nyt mål) 3.Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse (alle ydelser) begrænses mest muligt. 4.Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. (Nyt mål)

36 36 Mål1: Udviklingen arbejdskraftreserven i Ringsted - november 06 - november 09

37 37 Mål 2: Udviklingen i ministerens mål 2 i Ringsted i perioden december 2005 til december 2009

38 38 Mål 3: Udviklingen i antallet af unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse i Ringsted

39 39 Mål 4: Udviklingen i fuldtidspersoner med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse

40 40 Beskæftigelsesindsatsens betydning for økonomi og andre politikområder i Ringsted Kommune

41 41 Kommunale forsørgelsesudgifter for 18-64- årige i Ringsted Hertil kommer fra 2010 udgifter til dagpenge – indfasning af den kommunale medfinansiering af dagpengene (den samlede offentlige udgift til dagp var i 2009 på 69 mio. kr.)

42 42 Store gevinster i at skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen – eksempler  Det koster det offentlige 113.000 kr. til forsørgelse om året, når en beskæftiget overgår til kontanthjælp. Samtidig falder skatteindtægterne med 89.000 kr.  Det koster det offentlige ca. 190.000 kr. til forsørgelse om året, når en beskæftiget overgår til dagpenge. Desuden mindskes skatteindtægterne med ca. 105.000 kr.  Kommunen sparer samlet ca. 820.000 kr. årligt for hver gang det lykkes at begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere med 10 fuldtidspersoner.

43 43 Beskæftigelsesindsatsens betydning i kommunerne  Kommunernes økonomi og dermed for den borgerservice, der kan leveres på andre politikområder – gode resultater giver økonomisk råderum til andre politikker  Økonomiske potentialer kan hentes ved, at flere borgere kommer i job eller ordinær uddannelse og/eller ved at overholdelse af lovgivningens krav og incitamenter  Beskæftigelsesindsatsen har betydning for at sikre gode rammer for vækst næste gang der bliver højkonjunktur – kvalificeret arbejdskraft som konkurrenceparameter  Beskæftigelsesindsatsen har betydning for at sikre arbejdskraft til kommunerne (som arbejdsgivere) og dermed sikre en god og kvalificeret borgerservice  Beskæftigelsesindsatsen kan medvirke til at håndtere og løse en række problemstillinger på andre kommunale politikområder – ungeområdet, uddannelsesområdet, social området, sundhedsområdet, mv.

44 44 Råderummet – bud på hvad de politiske udvalg og LBR bl.a. kan arbejde med i den lokale beskæftigelsesindsats  Optimering af resultater og effekter  Strategiske investeringer i indsatsen (områder hvor der kan forventes afkast)  Prioritering af de indsatser, der giver effekt og/eller belønnes  Udvikling og optimering af indsatsen inden for de eksisterende rammer  Udvikling af samarbejdet om indsatsen – mere effektiv indsats via samarbejde  Udvikling og leverandørstyring – har vi de rigtige tilbud, udvikler vi på de rigtige områder, får vi nok for pengene, mv.  Optimering via sammentænkning af beskæftigelsesindsatsen med andre kommunale politikområder – eks. erhvervs-, uddannelses-, social-, sundheds- eller ungepolitik mv.  Optimering ved at målrette beskæftigelsesindsatsen mod kommunernes udfordringer i ft. at skaffe arbejdskraft – eks. opkvalificere unge eller ufaglærte mod det offentlige, fastholde sygemeldte, mv.

45 45 Hvorfor er det vigtigt med et velfungerende samarbejde mellem AMU og LBR – mulige bud  De kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer er massive – det lokale råderum skal bruges optimalt  Kommunerne har en meget vanskelige budgetmæssige rammer, der kræver prioritering og optimering – skal det lykkes kræves der et bredt samarbejde  Ny og gamle udfordringer – behov for udvikling, nytænkning, nye samarbejdsformer mv.  De forskellige aktører kan bidrage med viden og ressourcer i forhold til tilrettelæggelse af indsatsen og udviklingen af indsatsen  De forskellige aktører kan medvirke og bidrage til at legitimere og skabe opbakning til politikken og indsatsen  Der er brug for at bruge alle ressourcer optimalt – kræver samarbejde

46 46 Opsamling: De kommende års udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Ringsted Kommune

47 47 De kommende års udfordringer (I)  Indsatsmæssige udfordringer på kort sigt – håndtering af lavkonjunkturen  Stigende ledighed – ungeledighed  Risiko for langtidsledighed og marginalisering  Risiko for at de positive resultater for svage grupper tabes igen  Færre job og mindre træk på arbejdsmarkedet  Fokus på faglig og geografisk mobilitet  Målretning af indsatsen for borgere og virksomheder mod de brancher, hvor der er jobåbninger for jobcentrets målgrupper  Skabe rotation på arbejdsmarkedet – fleste mulige får andel i jobåbninger  Opkvalificering af unge og ufaglærte  Forberede næst højkonjunktur bedst muligt

48 48 De kommende års udfordringer (II)  Indsatsmæssige udfordringer på lidt længere sigt  Arbejdsstyrkeudfordring – tilbagetrækning  Globaliseringsudfordring – udflagning af job  Opkvalificeringsudfordring – stigende krav til kvalifikationer  Andre udfordringer for kommunerne  Pres på kommunernes økonomi – hvilke gevinster kan hentes via beskæftigelsesindsatsen og hvordan?  Hvordan kan den nuværende indsats optimeres?  Behovet for prioriteringer af indsatsen?  Pres på serviceniveauet?

49 49 Den ny matchmodel

50 50 Ambitionen med den nye matchmodel  En model der dækker alle jobcenterets målgrupper  En forenkling:  3 matchgrupper mod 5 i den gamle model  Mere enkel tilgang til arbejdet med match – modellen er bygget op omkring to spørgsmål 1) Jobklar eller ej og 2) Indsatsklar eller ej  Grundlag for en mere ensartet matchning på tværs af kommunerne, end hidtil  Fokus er på den enkeltes beskæftigelsespotentiale fremadrettet  Skabe et bedre overblik over det reelle arbejdskraftudbud  Fokus på progression i forhold til arbejdsmarkedet

51 51 Matchgrupperne i overblik  Matchgruppe 1: Jobklar : Borgere der, efter jobcenterets vurdering, er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder.  Matchgruppe 2: Indsatsklar. Borgere, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.  Matchgruppe 3: Midlertidigt passiv. Borgere der har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.

52 52

53 53

54 54 Brugerundersøgelser Virksomhedernes og borgernes kendskab og forventninger til jobcentrets service mv.

55 55 Formålet med de to delundersøgelser  Undersøge virksomhedernes og borgernes kendskab til og tilfredshed med jobcenteret og jobcenterets service og tilbud  Undersøge virksomhedernes og borgernes ønsker og forslag til hvordan jobcentret kan styrke indsats og tilbud  Input til udvikling og optimering af jobcentrets indsats for henholdsvis virksomheder og borgere  Input til overvejelser af udvikling og prioritering af indsatsen i de kommende år  Mest fokus på at drøfte brugerundersøgelsen i forhold til virksomhederne under dette punkt

56 56 Brugerundersøgelse af virksomhedernes kendskab og forventninger til samt tilfredshed med Jobcenter Ringsted

57 57 Hvorfor er virksomhedsindsatsen vigtig i de kommende års beskæftigelsesindsats?  Synliggørelse af job og jobåbninger  Forudsætning for at de ledige aktivt kan søge job  Forudsætning for faglig og geografisk mobilitet på arbejdsmarkedet  Vedligeholdelse af de lediges kvalifikationer  Optræning og vedligeholdelse af allerede erhvervede kvalifikationer  Bevare kontakten til arbejdsmarkedet – indgangen til et nyt job  Opkvalificering i forhold til fremtidens jobåbninger  Ufaglærte og unge i gang med opkvalificering – gerne på virksomhederne  Klar til næste højkonjunktur  Skabe plads til de lidt svagere ledige og de sygemeldte  Resultaterne for de svagere grupper må ikke tabes  Fastholde beskæftigede med begrænsninger og sygemeldte i virksomhederne

58 58 Hvordan er der arbejdet med undersøgelsen?  Data er indsamlet frem til november 2009  Spørgeskemaundersøgelser blandt 865 virksomheder - 178 har svaret  Besvarelsesprocent: ca. 20 pct.  17 telefoninterview – uddybende forklaringer / seneste udvikling på arb.markedet  Virksomheder fra alle brancher  Både store og små virksomheder  Overordnede brancheopdeling og fordeling ift. antal ansatte  Handel og transport  Industri og byggeri  Offentlig og privat service  Fyldestgørende datagrundlag, der er dækkende for samtlige fremhævede undergrupper. Resultater flugter med resultater fra lignende undersøgelser  Mindre virksomheder  Større virksomheder

59 59 Hovedkonklusioner og anbefalinger

60 60 Hovedkonklusion 1 1. Få virksomheder har gjort brug af og har et grundigt kendskab til jobcentrets servicetilbud  Ca. 10 pct. har gjort brug af jobcenteret inden for det sidste år  Ca. 35 pct. har kendskab til jobcenterets servicetilbud  Kendskabet er mindst blandt små virksomheder  De interviewede virksomheder peger på, at de ønsker at øge deres kendskab til, hvad jobcenteret kan tilbyde  Anbefaling:  Strategi for hvordan jobcentret og jobcentrets services kan synliggøres og markedsføres – særlig fokus på små virksomheder  Strategi for den opsøgende kontakt – hvor meget skal den fylde og hvilke virksomheder skal den målrettes

61 61 Hovedkonklusion 2 2. Stort potentiale for øget samarbejde med virksomhederne  Ca. 80-85 pct. af virksomhederne er tilfredse med jobcenteret  Ca. 75 pct. overvejer at bruge jobcenteret fremadrettet  Ca. 30 pct. ser jobcentret som en vigtig samarbejdspartner  Ca. 40 pct. af virksomhederne efterspørger forpligtende samarbejdsmodeller (partnerskabsmodeller)  Hovedparten peger på, at jobcentret er imødekommende, kan levere bistand og agerer professionelt  Anbefaling:  Strategi for at udnytte det store potentiale i virksomhedernes positive vurdering af og holdning til jobcentret – samarbejdsaftaler/pladser  Udvikle modeller og koncepter for samarbejds- og partnerskabsaftaler  Målretning af indsats mod de interesserede virksomheder  Indgå konkrete samarbejdsaftaler

62 62 Hovedkonklusion 3 3. Virksomhederne lægger vægt på præcise og realistiske beskrivelser af de borgere der udplaceres/formidles  Alle virksomheder (98 pct.) lægger vægt på, at jobcenteret oplyser om mulige kandidaters eventuelle begrænsninger i forhold til jobbet  Ca. 90 pct. lægger vægt på realistisk information om rekrutteringsmuligheder  Ca. 85 pct. af virksomhederne lægger vægt på, at jobcenteret henviser kandidater med bestemte personlige egenskaber.  I interviewene lægges vægt på, at jobcenteret hjælper med at sikre, at de ledige har den rette indstilling, når de ansøger om jobbet, herunder kender til betingelserne for at gå ind i jobbet.  Anbefaling:  Udvikling af profiler for borgere der udplaceres (kan evt. udarbejdes på tilbud forud for udplacering)  Præcisering og forventningsafstemning i ft. jobcentrets services og tilbud

63 63 Hvad siger de interviewede virksomheder? ”De skal spille med åbne kort. Det kan ikke nytte at de overdriver evnerne hos de pågældende – og dem, der kommer skal vide, hvad de går ind til…” ”… Dem, de sender, er gamle eller helt ukvalificerede og har aldrig arbejdet inden for […]branchen” ”De forsøger, at placere nogle, der ikke passer ind…” ”Det er ikke altid relevante emner, vi får til samtale… ” ”Det har fungeret godt med de ledige, vi har fået formidlet af jobcenteret…”

64 64 Hovedkonklusion 4 4. Virksomhederne efterspørger én fast kontaktperson  75-85 pct. efterspørger fast kontaktperson ved konkrete sager og 70-80 pct. efterspørger fast kontaktperson generelt  Der peges på, at én fast kontaktperson er vigtig for:  At sikre en entydig ansvarsplacering i jobcenteret.  At sikre at jobcentermedarbejderen har kendskab til virksomheden – herunder arbejdsmetoder og rutiner på virksomheden  Anbefaling:  Prioritering af i hvilke situationer jobcentret kan imødekomme virksomhederne i forhold til fast kontaktperson  ”Noget for noget” princip omkring fast kontaktperson – element i samarbejdsaftaler  Overvej hvordan der kan kompenseres for fast kontaktperson

65 65 Hvad siger de interviewede virksomheder? ”Det er meget vigtigt med en fast kontaktperson…” ”En fast kontaktperson er helt afgørende, når vi har en løbende kontakt til jobcenteret. Jeg gider ikke snakke med flere personer, så man skal bruge tid på at fortælle det samme igen…” ”Det skal være tydeligt for os, hvem der har ansvaret, når vi indgår et samarbejde…” ”Det er vigtigt at der er en fast kontaktperson til fleksjob og én fast til ting vedr. arbejds- prøvninger” ”… Så længe medarbejderne kan finde ud af at overdrage sagen og informationerne på en god måde, er det ikke så nødvendigt [med en fast kontaktperson]”

66 66 Hovedkonklusion 5 5. Virksomhederne efterspørger tidlig kontakt og tæt dialog i forbindelse med sygemeldinger  Ca. 60 pct. efterspørger, at jobcenteret inddrager virksomheden i opfølgningen på den sygemeldte medarbejder.  Ca. 50 pct. efterspørger, at jobcenteret tidligt tager kontakt til virksomheden - når jobcenteret får besked om sygemelding  Ca. 50 pct. efterspørger, at jobcenterets opfølgning på den sygemeldte sker på virksomheden (i modsætning til på jobcenteret).  Anbefaling:  Prioritering af i hvilke situationer jobcentret kan imødekomme virksomhedernes ønsker til kontakt og inddragelse ved sygemeldinger  Servicen kan indgå i særlige samarbejdsaftaler/-modeller  Servicen kan kombineres med at få flest mulige delvise raskmeldinger  Klar forventningsafstemning med virksomhederne  Tilbud til virksomhederne om at de altid kan tage kontakt (flf. eller mail)

67 67 Hvad siger de interviewede virksomheder? ”Vi kunne godt tænke os, at jobcenteret var mere aktive over for de syge inden 8 uger. […] Jobcenteret kunne også sagtens indgå en aftale med virksomhederne om at sætte endnu tidligere ind.” ”Vores oplevelse er, at det er langsommeligt, når jobcenteret tager over. Vi rykker faktisk hver måned for, hvad der er sket i sagerne – det opleves meget trægt.” ”Vores erfaring viser, at virksomheden selv skal løfte opgaven og tilegne sig en del viden, før konkret handling foretages fra jobcenterets side ifm. en sygemeldt medarbejder” ”Det vil være en stor hjælp, hvis jobcenteret kan rådgive om den nye sygesamtale med medarbejderen”

68 68 Hovedkonklusion 6 6. Virksomhederne efterspørger rådgivning og videreformidling af erfaringer ifm. forebyggelse og håndtering af sygefravær  Ca. 60 pct. efterspørger rådgivning i forhold til virksomhedens afholdelse af sygesamtale med syge medarbejdere.  Ca. 40 pct. efterspørger hjælp og inspiration til at udarbejde en syge- og fraværspolitik.  Ca. 35 pct. ønsker, at jobcenteret løbende tager kontakt til virksomheden med henblik på at forebygge sygefravær i virksomheden.  Ca. 35 pct. efterspørger bistand til at etablere et virksomhedsnetværk med bl.a. fokus på forebyggelse af sygefravær.  Anbefaling:  Prioritering af i hvilke situationer og hvordan jobcentret eventuelt kan imødekomme virksomhedernes ønsker  Servicen kan eventuelt indgå i særlige samarbejdsaftaler/-modeller  Servicen kan kombineres med at få flest mulige delvise raskmeldinger  Servicen kan tilbydes målrettet til de virksomheder der har mange sygemeldinger

69 69 Hvad siger de interviewede virksomheder? ”Vi kunne godt tænke os, at jobcenteret var mere aktive over for de syge inden 8 uger. […] Jobcenteret kunne også sagtens indgå en aftale med virksomhederne om at sætte endnu tidligere ind.” ”Vores oplevelse er, at det er langsommeligt, når jobcenteret tager over. Vi rykker faktisk hver måned for, hvad der er sket i sagerne – det opleves meget trægt.” ”Vores erfaring viser, at virksomheden selv skal løfte opgaven og tilegne sig en del viden, før konkret handling foretages fra jobcenterets side ifm. en sygemeldt medarbejder” ”Det vil være en stor hjælp, hvis jobcenteret kan rådgive om den nye sygesamtale med medarbejderen”

70 70 Mulige overvejelser på baggrund af undersøgelsen

71 71 Mulige overvejelser på baggrund af undersøgelsen (I)  Hvilke gevinster og resultater kan der hentes via en bedre service overfor virksomhederne? – står gevinsten mål med investeringen?  I hvilket omfang er der ressourcer og kræfter til at leve op til virksomhedernes ønsker og forventninger? - Er der ”lavt hængende frugter”?  Er der behov for både at udvikle og styrke virksomhedsindsatsen – og samtidig foretage en bedre forventningsafstemning med virksomhederne?  Hvordan kan jobcentret synliggøre og markedsføre sine serviceydelser målrettet og mere offensivt overfor virksomhederne?  Kan virksomhedskontakten i større grad af målrettes mod brancher og virksomheder der kan og vil samarbejde med jobcentrene?  Kan jobcentrets virksomhedsstrategi nytænkes – eksempelvis vægt på strategiske samarbejder med udvalgte virksomheder og jobcentret som ”leverandør” overfor bestemte brancher og virksomheder?

72 72 Drøftelse i plenum  Hvilke resultater og anbefalinger fra brugerundersøgelsen kan indgå i arbejdet med beskæftigelsesplanen for 2011?  Hvilke mål og ambitioner kan der formuleres for udvikling af virksomhedsindsatsen i 2011? – hvad er det vigtigt at prioritere?  Hvordan kan udvalget og LBR understøtte udviklingen af virksomhedsindsatsen i 2011?

73 73 Brugerundersøgelse af borgernes kendskab og forventninger til service fra Jobcenter Ringsted

74 74 Formål med undersøgelsen  At undersøge:  Borgernes kendskab til jobcenterets service og tilbud  Borgernes forventninger, behov og ønsker til service  Borgernes egne vurderinger af muligheder og indsatsbehov i forhold til job og uddannelse  Særligt tema: borgere, der aktuelt rammes af lavkonjunkturen  Input til overvejelser om den fremadrettede borgerrettede indsats i kommunen.

75 75 Hvordan er der arbejdet med undersøgelsen?  Spørgeskemaundersøgelser blandt 239 borgere, heraf  105 arbejdsmarkedsparate  48 ikke-arbejdsmarkedsparate  76 sygedagpengemodtagere  Interview med 22 borgere - uddybende forklaringer  6 arbejdsmarkedsparate  10 ikke-arbejdsmarkedsparate  6 sygemeldte  Fyldestgørende datagrundlag, der er dækkende for samtlige fremhævede undergrupper i analysen

76 76 Hovedkonklusioner og anbefalinger

77 77 Hovedkonklusion1 1. Godt kendskab til jobcenterets services – men udbredt ønske om mere information og viden  Ca. 85 pct. af match 1-3, ca. 55 pct. af match 4-5 og ca. 70 pct. af de sygemeldte tilkendegiver, at de har et godt kendskab til jobcenterets service  Interviewpersoner ønsker yderligere information om jobcenterets service  Der efterspørges både mere mundtlig og skriftlig information  Anbefaling:  Yderligere synliggørelse af opgaver og servicetilbud – kan understøtte bedre forventningsafstemning og at borgeren er bedre forberedt til samtaler mv.  Skriftligt materiale, som på en let og overskuelig måde beskriver jobcenterets service og funktion. Materialet kan tilsendes eller uddeles i jobcenteret.  Materialet kan eksempelvis indeholde beskrivelse af formålet med en jobsamtale og aktivering, forskellige tilbud om aktivering, spørgsmål til forberedelse forud for samtale, jobcentrets egne kvalitetskrav til en jobsamtale mv.

78 78 Hvad siger de interviewede borgere? ”Jeg synes, at jeg har et rimelig godt overblik over, hvad de kan tilbyde” ” Det ville være rart at være forberedt på, hvad der skal ske – hvilke muligheder de egentlig har for at hjælpe.” ” Hvis der kom en brev eller en folder ind ad døren inden samtalen, ville jeg få det læst, men jeg ville ikke få kigget på internettet”. ”Jeg har fået mange nyttige informationer til samtalen – men det er svært at overskue det hele dér”

79 79 Hovedkonklusion 2 og 3 2. Borgerne har generelt høje jobforventninger  Ca. 80 pct. af match 1-3, ca. 25 pct. af match 4-5 og mellem 50 og 70 pct. af de hhv. ledige og beskæftigede sygemeldte tilkendegiver, at de forventer at være i job inden for nogle måneder. 3. Mange søger primært job inden for de konjunkturramte erhverv  Ca. 90 pct. af de nyledige fra de konjunkturramte erhverv søger job inden for byggeriet, industrien og handels- og transportbranchen.  Ca. 60 pct. af alle match 1-3 søger job inden for byggeriet, industrien og handels- og transportbranchen.  Ca. 30 pct. af de nyledige fra de konjunkturramte erhverv tilkendegiver, at de er villige til at pendle langt, dvs. have en daglig transporttid på op til 3 timer, hvis det bliver nødvendigt for at få et job.

80 80 Anbefaling:  Strategi for hvordan jobcentret bedst via samtaler og tilbud kan understøtte og bygge videre på de lediges og sygemeldtes egne høje jobforventninger – ekemspelvis:  Synliggørelse af job, rådgivning om jobskifte, understøtning af faglig og geografisk mobilitet, målrettet opkvalificering, delvise raskmeldinger mv.  Strategi for hvordan jobcentret bedst via samtaler og tilbud kan udvide de lediges jobsøgning til at være målrettet andre områder end industri, bygge og anlæg samt handel og transport – eksempelvis:  Synliggørelse af job og kvalifikationskrav, rådgivning om jobskifte, mobilitet, realkompetenceafklaring med henblik på jobskifte, løntilskud i nye brancher, voksenlærlinge mv.

81 81 Hovedkonklusion 4 4. Stort ønske og behov for afklaring og vejledning om muligheder på arbejdsmarkedet  Ca. 70 pct. af de nyledige fra de konjunkturramte erhverv efterspørger tilbud om afklaring af deres jobmuligheder.  Ca. 70 pct. af match 4-5 efterspørger tilbud om afklaring af, hvilke typer job eller opgaver de kan klare.  Ca. 70 pct. af de hhv. ledige og beskæftigede sygemeldte efterspørger tilbud om afklaring af deres jobmuligheder.  Anbefaling  Rådgivning og vejledning om jobskifte, kvalifikationskrav i nye job, brug af allerede erhvervede kompetencer i nye jobfunktioner, realkompetenceafklaring, opkvalificeringsmuligheder mv.  Afprøvning af kompetencer i virksomhedsrettede aktiveringstilbud – praktik, løntilskud, virksomhedscentre mv.  Aftaler med uddannelsesinstitutioner om realkompetenceafklaring

82 82 Hvad siger de interviewede borgere? ”Jeg aner ikke, hvad jeg vil. […] Jeg vil gerne tale med nogen om, hvad der kan lykkes.” ”Jeg ville ønske, at der var nogle flere muligheder – og ikke kun fitness” ”Det er supervigtigt, at de kender virksomhederne og har nogle kontakter” ”Jeg vil gerne ud og snuse til forskellige virksomheder og finde ud af, hvad jeg har af muligheder.”

83 83 Hovedkonklusion 5 5. Sygemeldte har store ønsker til service  Ca. 85 pct. af de sygemeldte beskæftigede efterspørger delvise raskmeldinger.  Ca. 85 pct. af de sygemeldte ledige og ca. 70 pct. af de sygemeldte beskæftigede efterspørger en plan for, hvordan vedkommende kommer i arbejde.  Ca. 65 pct. af de sygemeldte efterspørger personlige samtaler i jobcenteret om jobsøgning og aktivering eller mulighederne for at vende tilbage til jobbet.  Mellem 50-55 pct. af de sygemeldte efterspørger, at de kan komme til at tale med en jobcentermedarbejder, oftere end loven foreskriver.  Anbefaling  Fastlæggelse af serviceniveauet i forhold til sygemeldte  Forventningsafstemning med de sygemeldte om serviceniveauet  Differentieret service på tværs af gruppen af sygemeldte  Flere tilbud om ”hjælp til selvhjælp” – de syge kan selv tage initiativ

84 84 Hovedkonklusion 6 6. Stor efterspørgsel efter koordinerede aktiverings- og behandlingstilbud  Ca. 75 pct. af match 4-5 tilkendegiver, at de har behov for behandling - psykologisk eller psykiatrisk behandling (45 pct.) og behov for at forbedre sundhedstilstanden (kost, motion mv.) (30 pct)  De interviewede match 4-5 lægger vægt på, at behandlingstilbuddene tænkes ind i den aktivering, som jobcenteret tilbyder.  Ca. 75 pct. efterspørger, at jobcenteret samarbejder med andre (fx læge, psykolog, a-kasse, arbejdsgivere mv.) for at fremme mulighederne for, at de kan komme tættere på arbejdsmarkedet.  Anbefaling  Fastlæggelse af kombinationen af aktivering og behandling – parallel indsat  Fastlæggelse af en indsats der arbejder med de lediges eget billede af deres behov for behandling – enten ved at tilbyde behandling eller ved at ændre det ”selvbillede” der ligger bag ønsket

85 85

86 86 Håndtering af stigende ledighed, herunder langtidsledigheden

87 87 Ministerens mål 1 for 2011 ” Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenlagt offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt.” ”

88 88 Hvem er de bruttoledige i Ringsted? Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Match 1-3

89 89 Udviklingen arbejdskraftreserven i Ringsted i perioden november 06 - november 09

90 90 Tidlig og intensiv indsats for arbejdsmarkedsparate i Hovedstaden-Sjælland i 4. Kvt 2009

91 91 Længden af perioder imellem aktiveringstilbud sammenholdt med aktiveringsgraden i 4. Kvt 2009

92 92 Hvor stor en andel af de nyledige kommer i arbejde hurtigt (3 mdr)

93 93 Brugerundersøgelsen – konklusion 2 og 3 2. Borgerne har generelt høje jobforventninger  Ca. 80 pct. af match 1-3, ca. 25 pct. af match 4-5 og mellem 50 og 70 pct. af de hhv. ledige og beskæftigede sygemeldte tilkendegiver, at de forventer at være i job inden for nogle måneder. 3. Mange søger primært job inden for de konjunkturramte erhverv  Ca. 90 pct. af de nyledige fra de konjunkturramte erhverv søger job inden for byggeriet, industrien og handels- og transportbranchen.  Ca. 60 pct. af alle match 1-3 søger job inden for byggeriet, industrien og handels- og transportbranchen.  Ca. 30 pct. af de nyledige fra de konjunkturramte erhverv tilkendegiver, at de er villige til at pendle langt, dvs. have en daglig transporttid på op til 3 timer, hvis det bliver nødvendigt for at få et job.

94 94 Anbefaling fra brugerundersøgelsen  Strategi for hvordan jobcentret bedst via samtaler og tilbud kan understøtte og bygge videre på de lediges og sygemeldtes egne høje jobforventninger – eksempelvis:  Synliggørelse af job, rådgivning om jobskifte, understøtning af faglig og geografisk mobilitet, målrettet opkvalificering, delvise raskmeldinger mv.  Strategi for hvordan jobcentret bedst via samtaler og tilbud kan udvide de lediges jobsøgning til at være målrettet andre områder end industri, bygge og anlæg samt handel og transport – eksempelvis:  Synliggørelse af job og kvalifikationskrav, rådgivning om jobskifte, mobilitet, realkompetenceafklaring med henblik på jobskifte, løntilskud i nye brancher, voksenlærlinge mv.

95 95 Hovedkonklusion 4 og anbefaling 4. Stort ønske og behov for afklaring og vejledning om muligheder på arbejdsmarkedet  Ca. 70 pct. af de nyledige fra de konjunkturramte erhverv efterspørger tilbud om afklaring af deres jobmuligheder.  Ca. 70 pct. af match 4-5 efterspørger tilbud om afklaring af, hvilke typer job eller opgaver de kan klare.  Ca. 70 pct. af de hhv. ledige og beskæftigede sygemeldte efterspørger tilbud om afklaring af deres jobmuligheder.  Anbefaling  Rådgivning og vejledning om jobskifte, kvalifikationskrav i nye job, brug af allerede erhvervede kompetencer i nye jobfunktioner, realkompetenceafklaring, opkvalificeringsmuligheder mv.  Afprøvning af kompetencer i virksomhedsrettede aktiveringstilbud – praktik, løntilskud, virksomhedscentre mv.  Aftaler med uddannelsesinstitutioner om realkompetenceafklaring

96 96 Andelen af aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere, der er virksomhedsrettet i 2. kvt 2009 Andelen af aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere i match 1-3, der er virksomhedsrettet i 2. kvt 2009

97 97 Fokus og virkemidler i indsatsen?  Synliggørelse af flest mulige job:  Lokalt, regionalt og på landsplan  Job indenfor flest mulige brancher, funktioner og jobområder  Tidlig indsats og aktiv line med fokus på:  Job, jobåbninger, hurtig afklaring og målretning af CV’er  Faglig og geografisk mobilitet  Understøtte den enkelte i at søge bredt – fagligt og geografisk  Rådgivning om jobskift – brug af eksisterende kompetencer og erfaringer indenfor andre brancher og jobområder  Realkompetenceafklaring – målrettet brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse  Opkvalificere ufaglærte ledige mod gode jobområder  Virksomhedsrettet aktivering for at sikre vedligeholdelse af kvalifikationer og mulighed for nyt job  Samarbejde på tværs af jobcentre og med a-kasser

98 98 Drøftelse af indsatsen for nyledige, arbejdskraftreserven og forebyggelse af langtidsledighed

99 99 Håndtering af stigende ledighed og forebyggelse af langtidsledighed 1. Hvad skal være målet og ambitionen for indsatsen for de ledige i 2011? 2. Hvad skal en strategi for håndteringen af den stigende ledighed indeholde?  Er der bestemte grupper der skal sættes særlig fokus på i indsatsen?  Hvor tidligt skal man sætte ind over for de nye ledige?  Hvad skal der være fokus på i kontakten med og aktiveringen af de ledige? 3. Hvad betyder brugerundersøgelsens resultater for indsatsen for de ledige? 4. Hvordan kan der samarbejdes med virksomhederne (private og offentlige) om indsatsen for de ledige? 5. Hvordan kan der samarbejdes med a-kasser m.fl.? 6. Hvordan kan LBR og Arbejdsmarkedsudvalget samt Jobcenteret konkret bidrage til at styrke indsatsen? Forslag til initiativer der kan igangsættes

100 100

101 101 Program for dag 2

102 102 Program for den 20. marts 2009 Kl. 08.00 Morgenmad Kl. 09.00 Godmorgen Kl. 09.15”Unge og uddannelse”, oplæg v/ mploy Debat ved bordene: Om styrker, udfordringer og løsningsstrategier Kl. 10.15Opsamling i plenum K.. 10.45Kaffepause Kl. 11.00Indsatsen for ”de svagere grupper” og personer med ikke-vestlig baggrund, oplæg v/ mploy Debat ved bordene: Om styrker, udfordringer og løsningsstrategier Kl. 12.30Opsamling og afrunding på seminaret Kl. 13.00Frokost

103 103 Unge og uddannelse

104 104 Ministerens mål nr. 3 for 2011 Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse under 30 år i arbejde eller uddannelse  Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse (alle ydelser) begrænses mest muligt.

105 105 Udviklingen i antallet af unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse i Ringsted

106 106 Andelen af alle 16-29-årige på offentlig forsørgelse i Ringsted og sammenlignelige kommuner, december 2009

107 107 Hvem er de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Ringsted

108 108 Udviklingen i unge kontanthjælpsmodtageres afstand til arbejdsmarkedet i Ringsted

109 109 Hvordan er det gået de unge, som modtog ydelse primo januar 2007 i Ringsted. Status 4. kvartal 2009.

110 110 Ny lovgivning: Alle unge skal – så vidt muligt - have en uddannelse Den nye lovgivning på ungeområdet:  Alle unge under 30 år skal mødes tidligt med et kontaktforløb efter 1 måned og aktivering efter 3 måneder - De unge opdeles indsatsmæssigt i 4 grupper:  Alle unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal hurtigst muligt i job  Alle unge under 25 år uden uddannelse skal pålægges at tage en ordinær uddannelse, hvis de er egnede til det  Unge, der ikke er egnede til uddannelse, skal have fremmet deres muligheder for uddannelse eller have et job  Unge forsørgere og unge over 25 år, som ikke har en uddannelse, kan tilbydes en ordinær uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau, hvis de ikke har en uddannelse i forvejen

111 111 Den forventede fordeling af unge ydelsesmodtagere inden for fire undergrupper - et beregningseksempel

112 112 Andelen af unge, der afsluttede folkeskolen i 2007, som forventes at opnå en uddannelse inden for 25 år, fordelt på forventet uddannelse.

113 113 Beskæftigede i Ringsted, fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i 2008 Arbejdsløse i Ringsted, fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i 2008

114 114 Antallet af unge beskæftigede, der ikke har eller var i gang med en uddannelse i Ringsted i 2008

115 115 Nogle unge starter ikke uddannelse efter grundskolen: Andel der ikke er påbegyndt uddannelse efter 3 måneder i 2008.

116 116 Mange unge frafalder deres uddannelse: Beregnet gennemførselsprocenter i 2008

117 117 Fokus og virkemidler i indsatsen?  Unge uden uddannelse skal i uddannelse og unge med uddannelse skal i job  Tidlig og målrettet indsats for alle unge  Indsats og tilbud skal favne alle grupper af unge  Synliggøre uddannelsesmuligheder og fremtidige job for de unge  Sikre at alle unge påbegynder og gennemføre en uddannelse  Sikre at de unges uddannelsesvalg så vidt muligt rettes mod de fremtidige mangelområder  Sikre at unge der ikke umiddelbart er uddannelsesparate hjælpes til at blive uddannelsesparate via en målrettet aktiveringsindsats  Jobcentret er afhængig af et godt samarbejde  Samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om virksomhedscentre indslusningsforløb og lære- og praktikpladser for unge  Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, UU, andre forvaltninger i kommunen, a-kasser m.fl.

118 118 Drøftelse af ungeindsatsen

119 119 Unge og uddannelse 1. Hvad skal være målet og ambitionen for ungeindsatsen i 2011?  Hvor langt er vi fra at leve op til målet/ambitionen i dag? 2. Strategi og indsats på ungeområdet  Er der gang i de rigtige strategier og aktiviteter på området? – hvad mangler eventuelt?  Er der særlige grupper af unge og særlige problemstillinger det er særligt vigtigt at prioritere i indsatsen?: 3. Hvordan kan samarbejdet med virksomhederne (private og offentlige) om indsatsen for de unge udvikles?  Virksomhedscentre, elev- og praktikpladser, mv. 4. Er der behov for at udvikle andre dele af samarbejdet – og i givet fald med hvem og omkring hvilke problemstillinger? 5. Hvordan kan LBR, Arbejdsmarkedsudvalget samt Jobcenteret konkret bidrage til at styrke indsatsen? Forslag til initiativer?

120 120

121 121 Indsatsen for de svage grupper Indsatsen for personer med ikke-vestlig baggrund

122 122 Udviklingen i antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet i Ringsted

123 123 Udviklingen i de tre mål for Ny Chance i Ringsted under og efter kampagnen

124 124 Ministerens mål nr. 2 for 2011 Styrket indsats for at modvirke stigningen i antallet af personer på offentlig forsørgelse ” Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob, og førtidspension) begrænses mest muligt.”

125 125 Hvem er omfattet af mål 2 i Ringsted?

126 126 Udviklingen i antallet af personer omfattet af ministerens mål 2 i Ringsted i perioden december 2005 til december 2009

127 127 Førtidspension: Tilgang og bestand. Opgjort for det rullende år 4kv08-3kv09 i region Østdanmark

128 128 Hvilke ydelser kommer borgere, der tilkendes førtidspension, fra? - Tilgang i perioden 4kvt. 2008 - 3kvt2009

129 129 Hvordan kan der arbejdes med målet?  Det er vanskeligt at påvirke de borgere, der allerede har fået tilkendt en varig passiv forsørgelsesydelse  En aktiv indsats på området kan derfor handle om at sætte yderligere fokus på at forebygge, at borgerne når frem til at have behov for en varig passiv forsørgelsesydelse  Det kan handle om at arbejde med:  Indsatsen for sygedagpengemodtagere  Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere  Indsatsen for personer på ledighedsydelse

130 130 Varigheden af igangværende forløb på ledighedsydelse i Ringsted

131 131 Udviklingen i antallet af langvarige sygedagpenge forløb i Ringsted frem til september 2009

132 132 Indsatsen for personer med ikke-vestlig baggrund

133 133 Ministerens mål nr. 4 for 2011 Styrket indsats for at få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i arbejde eller uddannelse ” Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelse begrænses mest muligt ”

134 134 Andelen af alle personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse i Ringsted og sammenlignelige kommuner i december 2009

135 135 Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse

136 136 Andel personer der modtager offentlige forsørgelse fordelt på nationaliteter

137 137 Fokus og virkemidler i indsatsen for de svage grupper? (personer med ikke-vestlig baggrund)  Forebyggende indsats  Stop tilgangen til gruppen - målrettet og aktiv indsats over for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere  Indsats for de borgere, der pt. er i gruppen af svagere ledige  Kan de seneste års positive resultater fastholdes i lavkonjunkturen?  Aktiv linie overfor svagere grupper – aktiveringsomfang og tilbud  Planer med tydelige progressionsmål  Målrettet aktivering – tilbud der afspejler gruppen  Virksomhedsrettet aktivering – eksempelvis virksomhedscentre  Tværfagligt samarbejde  Samarbejde med private og offentlige arbejdspladser  Samarbejde med andre centrale aktører

138 138 Drøftelse af indsatsen for de svagere grupper

139 139 Indsatsen for de svagere grupper 1. Hvad skal være mål og ambition for indsatsen for de svagere grupper i 2011? - Skal ambitionsniveauet for gruppen sættes lavere i 2011? 2. Hvordan kan der arbejdes med indsatsen for de svagere grupper?  Hvordan kan der bedst arbejdes med de svagere grupper i en tid med lavkonjunktur? – hvad skal der være fokus på i indsatsen?  Er der grupper af svage ledige, der skal være særlig fokus på i indsatsen? Hvad kan der gøres for at reducere tilgangen til FØP fra sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet? Hvad kan der gøres for at reducere antallet af personer på ledighedsydelse 3. Hvordan kan der samarbejdes med private og offentlige arbejdspladser om indsatsen udvikles eller fastholdes?  Kan der etableres flere virksomhedscentre? 4. Hvordan kan LBR, Arbejdsmarkedsudvalget samt Jobcenteret konkret bidrage til at styrke indsatsen? Forslag til initiativer?