1 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune - Beskæftigelsesplan 2014 - Seminar for Det Lokale Beskæftigelsesråd og Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv.

Præsentationer af emnet: "1 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune - Beskæftigelsesplan 2014 - Seminar for Det Lokale Beskæftigelsesråd og Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv."— Præsentationens transcript:

1 1 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune - Beskæftigelsesplan 2014 - Seminar for Det Lokale Beskæftigelsesråd og Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv i Haderslev Kommune Den 11. april 2013 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog, mploy A/S

2 2 Program 09.00 – 09.05Velkomst og program v/ Finn Lykkeskov 09.05 – 10.15Beskæftigelsespolitiske udfordringer og sigtelinjer – oplæg og debat v/ Mads Kromann Fog og Helge Gellert 10.15 – 10.30 Pause 10.30 – 11.55Udfordringer, mål og indsats for de unge - oplæg og debat v/ Mads Kromann Fog og Lars Gormsen 11.55 – 12.55Frokost 12.55 – 14.20Udfordringer, mål og indsats for de langtidsledige - oplæg og debat v/ Mads Kromann Fog og Louise Berg 14.20 – 14.35Pause 14.35 – 15.50Udfordringer og mål for virksomhedsindsatsen - oplæg og debat v/ Mads Kromann Fog og Carsten Jørgensen 15.50 – 16.00 Opsamling på dagens drøftelser v/ Finn Lykkeskov

3 3 De beskæftigelsespolitiske udfordringer og sigtelinjer i Haderslev Kommune

4 4 Udviklingen i beskæftigelsen

5 Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse efter bopæl i Haderslev fra januar 2008 til december 2012

6 Udviklingen i borgernes beskæftigelse i Haderslev fordelt på brancher 6

7 Udviklingen i antallet af arbejdspladser og beskæftigede borgere fra 2011 til 2012 7

8 Borgerne i Haderslev Kommune pendler relativt meget? 8 Hvor langt pendles der?Hvor mange pendler?

9 Hvert fjerde job besættes på ny hvert år i Haderslev 9

10 10 Forventninger for beskæftigelsen i Syddanmark frem mod 2015

11 Udviklingen i offentligt forsørgede

12 Omfanget af offentligt forsørgede i Haderslev, klyngen og Syddanmark, december 2012 12

13 Antal i jobcentrets målgrupper i Haderslev fordelt efter anciennitet, november 2012 13

14 14 Udviklingen i ledigheden

15 15 Udviklingen i antallet af jobklare ledige i Haderslev Kommune, fuldtidspersoner

16 16 Udviklingen i antallet af ledige og langtidsledige dagpengemodtagere i Haderslev Kommune

17 17 Hvilke grupper er ramt af den stigende/faldende ledighed i Haderslev det seneste år?

18 18 Hvad vil der ske på arbejdsmarkedet på lidt længere sigt?

19 Arbejdsstyrken i Haderslev er faldet kraftigt på det seneste, og faldet vil fortsætte 19

20 Udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft i Haderslev de seneste 10 år 20

21 Udviklingen i indgåede lærlingeaftaler og antallet af praktikpladssøgende i Haderslev 21

22 22 Ministerens mål for 2014

23  Flere unge skal have en uddannelse  ”Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse”  Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension  ” Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres ”  Langtidsledigheden skal bekæmpes  ” Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt”  En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder  ”Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 23

24 24 Tilgangen til førtidspension i Haderslev fortsætter med at falde…

25 ... Men fødekilden til førtidspension er stadig stigende… 25

26 26 Udfordringer og sigtelinjer for de kommende års beskæftigelsesindsats

27 27 Opsamling på udfordringer – kort sigt  Rammerne for indsatsen er langt hen ad vejen uændrede – stabil udvikling på arbejdsmarkedet og uændrede ministermål  De lovgivningsmæssige rammer ændrer sig – DP, FØP og kontanthjælpsreform samt evt. refusionsreform  De beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort sigt:  Nedbringe ledigheden – hurtigst muligt i job  Forebygge og afhjælpe langtidsledighed  Motivere og fastholde flere unge i ordinær uddannelse  Uddannede unge i job  Nyttejob til unge og voksne?  Indsats og resultater for de svageste grupper - forebygge marginalisering og tilgang til førtidspension  Udvikling og udvidelse af samarbejdet med virksomhederne

28 28 Opsamling på udfordringer – lang sigt  De beskæftigelsespolitiske udfordringer på længere sigt:  Udvide arbejdsstyrken – bl.a. via indsats for de svage grupper  At styrke og påvirke de unges valg af uddannelse?  Fastholde fokus på at forebygge og begrænse antallet af personer der ender på permanente forsørgelsesydelser  Sikre opkvalificering i forhold til fremtidens behov  Løbende omstille arbejdskraft fra brancher i tilbagegang til nye brancher  Nye former for samarbejde med virksomhederne?  Håndtering af opkvalificeringsudfordringen og mangelsituationer  Beskæftigelsesindsatsens samspil med andre politikområder og samarbejdspartnere

29 29 Debat i plenum 1) Hvor ser I de største udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune på kort sigt? 2) Hvor ser I de største udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune på lidt længere sigt?

30 30 Tema 1: Udfordringer, mål og indsats overfor unge

31 31 Udviklingen i antallet af unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse i Haderslev

32 Hver sjette unge i Haderslev er på offentlig forsørgelse, december 2012 32

33 Sammensætningen af de unge under 30 år på dagpenge og kontanthjælp i Haderslev 33 Lovbundne grupper i 2012 Efter kontanthjælpsreformen

34 Andelen af unge ledige i pct. af arbejds- styrken, fordelt på uddannelsesniveau

35 Udviklingen i antallet af unge, der går i gang med en uddannelse i Haderslev Kommune

36 Flere unge under 25 år kommer i gang med en uddannelse i Haderslev 36

37 Hvor mange af de unge dagpenge- og kontanthjælps- modtagere i Haderslev kommer i uddannelse eller job?

38 Uddannelsesgraden (ministermål) blandt ufaglærte unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 2011

39 Hvilke uddannelser vælger de unge? 39

40 Uddannelsesvalg blandt unge i Haderslev (procent) - Unge der forlader grundskolen fra 9. eller 10. klasse Gymnasiale og erhvervsuddannelserErhvervsuddannelser, grundforløb

41 Hvad får de unge til at fravælge erhvervs- uddannelserne? De fem hyppigste forklaringer:  Giver ikke adgang til den videregående uddannelse, som jeg ønsker (”blindgyde”)  Fagene på uddannelsen interesserer mig ikke  Ikke bedste vej til et godt job  De personer, der går på uddannelsen, er ikke min type  Skolens profil er ikke lige mig 41 Kilde: DE-L, 2011

42 Hvad kan øge de unges valg af erhvervsuddannelser? – herunder uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet? 42

43 Hvilke tiltag kan medvirke til at øge de unges valg af erhvervsuddannelser? (I)  Markedsføring - kommunikation af karrieremuligheder, uddannelser, job, indtjening mv.  Mere direkte synlighed af branche/virksomheder i de unges (og forældrenes) valgproces  Større fokus på sammenhæng mellem uddannelse og erhverv – svært valg for de unge  Flere ”informationstilbud” til de unge – Snusepraktik, brobygningsforløb og besøg på uddannelser  Information om og synliggørelse af studiemiljø – hvilke ”fællesskaber” rummer erhvervsuddannelserne? 43

44 Hvilke tiltag kan medvirke til at øge de unges valg af erhvervsuddannelser? (II)  Samarbejde mellem folkeskole, UU-vejledere og erhvervsskoler om vejledning og viden om erhvervsuddannelser  Styrket udpegning og målretning af unge – f.eks. screening, rekruttering, lærlingegarantier  Mere udfordrende vejledning – også fokus på, om de ”afklarede” vælger rigtigt  Mere fokus på praktisk undervisning i folkeskole - nye muligheder i ny lovgivning  Mv. 44

45 Frafald fra uddannelser er fortsat et stort problem 45

46 Ledige ufaglærte unges og andre unges frafald fra uddannelser i Haderslev

47 Årsagerne til frafaldet fra uddannelse er mange og individuelle – også blandt de ”stærke” unge?  En del af de unge fortryder valget af uddannelse  Nogle har svært ved at leve op til de faglige krav på uddannelsen – problemer med at læse, stave og regne, indlæringsvanskeligheder mv.  En del har midlertidige psykiske eller fysiske problemer, herunder f.eks. sygdom, kriser i familie eller samliv, depression mv.  For nogle gælder, at de ikke trives i uddannelsesmiljøet  Nogle op­giver uddannelsen, fordi de ikke kan finde en praktikplads. 47

48 Indsatsen overfor de unge 48

49 Faser af indsatsen overfor de unge 49

50 Faser af indsatsen overfor de unge 50

51 Hvad betyder kontanthjælpsreformen for indsatsen for de unge uden uddannelse? 51

52 Kontanthjælpsreformen  Grundlæggende værdier i reformen:  Ret og pligt - alle har ret til hjælp og støtte til at komme i job og uddannelse, men de har også pligt til at leve op til de krav der stilles for at modtage hjælp  Ingen må opgives – alle skal mødes med en forventning om, at de med den rette hjælp kan udvikle sig  Unge uden uddannelse skal ikke være i kontanthjælpssystemet – de skal i uddannelse.  Alle unge uden uddannelse skal mødes med troen på, at de kan tage en uddannelse og få et liv, hvor de deltager aktivt på arbejdsmarkedet og forsørger sig selv  Der skal tages udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og konkrete udfordringer – ”alle må ikke skæres over én kam” – indsatsen skal være målrettet og differentieret  Styrket screening, afdækning og registrering – tættere samarbejde med UU og mere vidensdeling med UU og BUF 52

53 Et væsentligt element i den nye reformen er et nyt visitationssystem  Alle skal visiteres inden for en uge  Visitationen skal resultere i, at det videre forløb for den enkelte bliver fastlagt  Visitationen skal være stærk, faglig og velfunderet  Visitationen af de unge sker ud fra følgende overordnede kriterier:  Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse er ”uddannelsesparate”  Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse der ikke vurderes uden videre at være ”uddannelsesparate”, skal igennem uddybende visitation inden for fire uger  Unge der ved uddybende visitation ikke er ”uddannelsesparat”, er i stedet ”aktivitetsparat”  Unge med særligt komplekse udfordringer kan vurderes ”aktivitetsparat” allerede ved første visitation  Visitationen af unge med uddannelse (og de voksne) sker ud fra følgende kriterier:  Over 30 årige og unge med uddannelse, der vurderes at kunne komme i job er ”jobparate”  Over 30 årige og unge med uddannelse, der ikke vurderes at kunne komme i job inden for en kortere periode er ”aktivitetsparate” 53

54 Overblik over målgrupper og indsatser 54 Unge under 30 uden uddannelse Uddannelsesparate Indsats Ret og pligt til uddannelse Aftale om uddannelse Afklaring og motivation for uddannelse Nyttejob Aktivitetsparate Indsats Helhedsorienteret og uddannelsesrettet indsats Ret og pligt til uddannelse Afklaring og motivation for uddannelse Mentorstøtte Unge med uddannelse Jobparate Indsats Klare krav til jobsøgning Skærpede sanktioner ved manglende jobsøgning Krav om arbejde for kontanthjælp (nyttejob, praktik, løntilskud) Indsats 272388412

55 55 Spørgsmål til debat 1. Hvilke sigtepunkter skal der være for indsatsen for de unge? 2. Hvordan kan der arbejdes med at sikre, at flere unge får uddannelse og/eller job?

56 56 Tema 2: Udfordringer, indsats og mål overfor langtidsledige

57 57 Udviklingen i antallet af ledige og langtidsledige dagpengemodtagere i Haderslev Kommune

58 58 Andelen af kort- og langtidsledige dagpengemodtagere ud af alle 16-64-årige.

59 59 Hvem er de langtidsledige i Haderslev Kommune?

60 De nyuddannede har det svært i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet 60

61 61 Antallet af kort- og langtidsledige dagpenge- modtagere i Haderslev fordelt på a-kasser

62 Langtidsledigheden blandt de ufaglærte er begyndt at falde 62

63 Risiko for ny- og langtidsledighed hos forskellige grupper i Haderslev Kommune 63

64 Indsatsen for de langtidsledige 64

65 Hvad ved vi om indsatsen for langtidsledige? (I)  Tidlig indsats øger muligheden for og tiden til at afhjælpe langtidsledighed  Jobsamtaler kan ikke stå alene i indsatsen for langtidsledige – samtaler skal kombineres med aktivering  Positive effekter af at målrette indsatsen mod den enkelte lediges / langtidslediges specifikke fastlåsningsproblemer – indsatsen skal differentieres og målrettes  Positive effekter af indsatser, der udsluser / udplacerer langtidsledige i virksomheder – den langtidsledige får adgang til arbejdsmarkedet og jobåbninger  Positive effekter af opkvalificering, der kan øge visse grupper af langtidslediges konkurrence­evne og markedsværdi på arbejdsmarkedet  Positive effekter af opkvalificering, der foregår i kombination / sammenhæng med et virksomhedsrettet forløb 65

66 Hvad ved vi om indsatsen for langtidsledige? (II)  Efterhånden som ledighedsperioden bliver længere betyder den enkelte lediges faglige baggrund og uddannelse mindre for jobchancerne – derimod betyder den lediges og virksomhedernes adfærd og holdninger mere  Jobsøgningsmetoder og –kanaler har stor betydning for at opnå job. Langtidsledige finder typisk job via netværk, uopfordret ansøgning og tidligere arbejdsgiver.  Faglig og geografisk mobilitet har betydning for at opnå job. Ca. 60 pct. af de genbeskæftigede lang­tids­ledig varetager nye opgaver. Og over halvdelen rejser længere end ved tidligere job.  Vi skaber de bedste resultater, hvis det lykkes at få den enkelte ledige / langtidsledige til at tage ejerskab til og medansvar for indsatsen 66

67 67 Hvem er i risiko for langtidsledighed?Hvem er i risiko for at forblive langtidsledige? Hvad ved vi om risikoen for langtidsledighed?

68 Indsatsen over for de langtidsledige i Haderslev er relativ intensiv 68

69 Indsatsen overfor de langtidsledige 69

70 Hvad har afkortningen af dagpengeperioden betydet i Haderslev Kommune? 70

71 I Haderslev havde 49 personer opbrugt deres dagpengeret i januar 2013 71

72 Hvordan gik det de 94 personer, som i september 2012 var udfaldstruet i Haderslev? 72

73 Hvilken situation er de udfaldne i en uge efter udfaldet? Januar 2013. 73

74 Hvor mange kan miste retten til dagpenge i Haderslev i de kommende måneder? 74

75 75 Spørgsmål til debat 1. Hvilke sigtepunkter skal der være for indsatsen for at begrænse antallet af langtidsledige? 2. Hvordan kan der arbejdes med at forebygge og afhjælpe langtidsledighed i de kommende år?

76 76 Tema 3: Udfordringer og mål for virksomhedsindsatsen

77 Udviklingen i antallet af deltagere i virksomhedsrettet aktivering i Haderslev

78 Samarbejdsgraden med virksomhederne og andelen af virksomhedsrettet aktivering

79 Samarbejdsgraden med virksomhederne, fordelt efter arbejdsstedernes størrelse og brancher

80 Andelen af jobåbningerne i 2010, der var synlige på jobnet.dk

81 Udviklingen i antallet af opslåede stillinger på jobnet.dk i Haderslev

82 Udvikling i opslåede stillinger på Jobnet.dk i Haderslev 2011-2012, fordelt på erhvervsgrupper

83 Hvordan kan samarbejdet og dialogen med virksomhederne udvikles og styrkes?

84 84 Virksomhedsindsatsen i oversigt Kerneopgave Synliggøre jobåbninger og understøtte at ledige og virksomheder ”mødes” Kerneopgave Understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet Kerneopgave Skaffe plads til ledige og sygemeldte, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Kerneopgave Understøtte virksomheders rekruttering

85 85 Hvorfor er det vigtigt at samarbejde med virksomhederne?  Understøtte virksomhedernes rekruttering og synliggøre ledige job  Sikre arbejdspladser til udsatte grupper  Fastholde udsatte medarbejdere – delvise raskmeldinger  Uddannelsesaftaler til unge og voksenlærlingeaftaler til voksne  Midlertidige ansættelser via jobrotation  Virksomhedsrettet aktivering til:  Unge uden uddannelse (uddannelsesvalg)  Nyuddannede unge (indslusning)  Faglærte med forældet udd. (omskoling)  Ufaglærte til nye brancher (afprøvning)  Indsatsklare ledige (afprøvning, introduktion)  Sygedagpengemodtagere (holdes i gang)

86 86 Hvor kan samarbejdet eventuelt udvikles?  Rekrutteringsbistand – eksempelvis:  Udsøgning, formidling og henvisning af ledige  Jobformidlings-hotline  Overblik over kandidater og CV’er  Bistand til målrettet opkvalificering – eksempelvis:  Etablering og gennemførelse af jobrotationsprojekter  Kobling af efterspørgsel og en hurtig opkvalificering  Kobling af virksomhedsrettede forløb og opkvalificering  Systematisk opsamling af viden og input fra virksomheder  En systematisk opsamling og omsætning af viden om efterspørgsel efter arbejdskraft og kvalifikationer i ft. indsatsen for de ledige  Adgang til og synliggørelse af jobåbninger  Jobåbningerne skal synliggøres, så ledige kan få adgang til dem

87 87 Strategi for virksomhedsindsatsen, der også tager afsæt i virksomhedernes interesser og behov  Strategi for virksomhedssamarbejdet  Hvilke mål og behov har vi i virksomhedssamarbejdet?  Hvad efterspørger virksomhederne? – hvordan bliver vi interessante?  Hvad kan vi tilbyde virksomhederne? – hvilke services og tilbud har vi?  Hvordan målretter og differentierer vi samarbejdet og indsatsen?  Hvordan tilrettelægger og leverer vi en effektiv virksomhedsindsats?  Brugerundersøgelser blandt virksomheder  Hvilke virksomheder har interesse for og parathed til samarbejde?  Hvilke ønsker og behov har virksomhederne til samarbejdet?  Hvad skal der til for, at virksomhederne synliggør deres jobåbninger?  Hvordan er virksomhederne tilfredshed med det eksisterende samarbejde?  Hvordan udvikler virksomhedernes behov og tilfredshed sig over tid?

88 88 Virksomhederne ønsker forskellig grad af samarbejde og service

89 89 Markedsføring af virksomhedsindsatsen og input fra virksomhederne til brug for indsatsen  Markedsføring og synliggørelse af jobcentret  Hvad kan jobcentret tilbyde? – ledige, services, samarbejdsformer mv.  Hvad forpligter jobcentret sig til i samarbejdet?  Hvad forventer jobcentret af virksomhederne?  Systematisk opsamling af viden og input fra virksomheder  Etablering af panel af virksomheder (elektronisk)  Etablering af dialog-netværk med virksomheder og brancheorganisationer  Målretning af indsatsen i forhold til virksomhedernes behov mv.

90 90 Spørgsmål til debat 1. Hvilke sigtepunkter skal der være for virksomhedsindsatsen? 2. Hvordan kan der arbejdes med at øge samarbejdet med virksomhederne?