Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afAstrid Lauridsen Redigeret for ca. et år siden
1
1 Aktuelle temaer og udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Allerød Kommune Seminar for Det lokale Beskæftigelsesråd og Udvalget for Kultur, Beskæftigelses og Erhverv i Allerød Kommune Den 13. maj 2009 Oplæg v/ partner Lars Buchholt Pedersen, mploy A/S
2
2 Program for den 13. maj 2009 Kl. 08.30 Velkomst v./ formand for LBR, borgmester Erik Lund Kl. 08.40Kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen – og strategiske perspektiver v./ Lars Buchholt Kl. 09.30Pause Kl. 09.45Input til strategier for de kommende års beskæftigelsesindsats i Allerød Kommune 1) Håndtering af den aktuelle ledighedsstigning/ arbejdskraftreserven 2) Ungeindsatsen 3) Sygedagpengeindsatsen Kl. 12.20Afrunding på seminaret Kl. 12.30Frokost
3
3 Formål med dagen Et fælles billede af status for beskæftigelsesindsatsen i Allerød En fælles drøftelse og identificering af centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder, herunder som følge af kommunaliseringen En drøftelse af hvad ministerens udmeldte mål betyder for de kommende års beskæftigelsesindsats En drøftelse af indsats og strategier for den borger- og virksomhedsrettede indsats – med henblik på input til beskæftigelsesplan 2010
4
4 Kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen
5
5 Hvorfor kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen Det sidste trin i en flerårig proces frem mod et enstrenget system – ”Flere i arbejde” (harmonisering af lovgivning og samarbejds- forsøg), ”Kommunalreformen (jobcentre og pilotcentre) – nu kommunalisering Formålet med et enstrenget system er ” at fokusere indsatsen og udnytte ressourcerne mere optimalt” Gevinster, som ønskes realiseret: Optimering af indsatsen via fokuseret ledelse (politisk og administrativt) og minimering af dobbeltadministration Frigøre ressourcer til den borger- og virksomhedsvendte service Skabe en mere sammenhængende beskæftigelsesindsats overfor både forsikrede og ikke forsikrede ledige En beskæftigelsesindsats der afspejler de lokale forhold
6
6 Kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen - hvad ændres og hvad ændres ikke Jobcentrene bliver kommunale – den statslige del af indsatsen overgår til kommunerne 1. august 2009 Myndighedsansvaret for den statslige indsats og det statslige personale flyttes til kommunerne Budget og udgifter til indsatsen for de forsikrede ledige flyttes til kommunerne (1. januar 2010) A-kassernes opgaver og roller ændres ikke Arbejdsmarkedets parters rolle ændres ikke – (dog lovgives om sammensætning af formandskabet i LBR) Økonomistyringen og de økonomiske incitamenter i indsatsen for forsikrede ledige ændres i forbindelse med at kommunerne overtager det økonomiske ansvar 1. jan. 2010
7
7 Finansiering
8
8 Finansieringsmodellen – overordnet Finansieringsmodellen træder i kraft fra 1. januar 2010 Formålet med modellen er at kommunerne kompenseres for faktiske udgifter – men at de også har et klart incitament til at føre en aktiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige – indsats og resultater skal kunne betale sig Finansieringsmodellen regulerer følgende udgifter: Udgiften til dagpenge Udgiften til køb/drift af aktivering Udgiften til drift af jobcentrene (personale, husleje, IT mv.) - overføres til kommunerne via kommunens bloktilskud
9
9 Finansiering af dagpenge (I) Refusion og nedtrapningsmodel Statens refusionen til dagpengemodtagere er 75 pct. til ledige i aktivering og 50 pct. til passivt ledige Incitament til aktiv indsats for de forsikrede ledige 75 / 50 pct. mindsker risiko for kommunen Kommunen friholdes for at betale dagpenge i de første 18 uger af ledigheden i 2010 (nedtrappes til 4 uger i 2013) Nedtrapningsmodel for kommunens friholdelse for dagpenge 2010: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 18 uger 2011: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 12 uger 2012: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 8 uger 2013 og frem: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 4 uger
10
10 Finansiering af dagpenge (II) Beskæftigelsestilskud, budgetgaranti og forsikring Kommunen betaler et månedligt bidrag til statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge - bidraget er afhængigt af: Antallet af forsikrede ledige I hvilket omfang de forsikrede ledige er i aktive tilbud: Jo mere aktivering, des lavere bidrag Kommunen modtager et beskæftigelsestilskud, der dækker nettoudgiften efter refusion til dagpenge og aktivering.
11
11 Finansiering af dagpenge (III) Beskæftigelsestilskud, budgetgaranti og forsikring Budgetgaranti – hvis de forudsatte økonomiske rammer ikke passer Midtvejs i tilskudsåret og efter tilskudsåret reguleres tilskuddet efter ledighedsudviklingen i landsdelen Forsikringsordning – hvis mange arbejdspladser nedlægges på én gang Der suppleres med en særlig tilskudsordning for kommuner med kraftigt stigende ledighed Målrettes kommuner, hvor ledigheden stiger 5 procentpoint mere end landsdelens gennemsnitlige ledighed
12
12
13
13 Køb/drift af aktivering Udgifter til vejledning, sagsbehandling, det individuelle kontaktforløb, jobplaner og administration i øvrigt, afholdes af kommunen Øvrige driftsudgifter til aktivering refunderer staten 50 pct. – inden for et rådighedsbeløb på 18.500 kr. pr. helårsperson Ved nogle aktiveringsudgifter gives en højere refusion: Løntilskud refunderes med 75 pct. af udgiften Voksenlærlinge refunderes med 100 pct. af løntilskuddet Jobrotationsydelse refunderes med 100 pct. af udgiften. Kommunen kan opnå 50 pct. refusion på køb af andre aktører – både til aktive tilbud og til at løse sagsbehandlingsopgaver
14
14 Stærkere statslige styring
15
15 Stærkere statslig styring Der bygges videre på principperne i det nuværende styringssystem – lovgivning, økonomiske incitamenter, dialogproces mellem beskæftigelsesregion og jobcentre Økonomiske incitamenter på alle ydelsesområder, herunder højere refusion, når borgere er i aktive tilbud og krav om rettidighed Lovkrav om indsats, metoder, IT-registrering, dokumentation m.v. Mulighed for ”indgreb” fra beskæftigelsesregionen i situationer med resultatproblemer Nye styringsredskaber: Beskæftigelsesregionerne styrkes – bl.a via flere medarbejdere Hyppigere dialog og mere intensiv opfølgning Rådgivningsfunktion i beskæftigelsesregionerne Øget fokus på metodeudvikling, erfaringsudveksling, forsøg m.v.
16
16 Styring af beskæftigelsesindsatsen (I) Statslige rammeudbud af dele af beskæftigelsesindsatsen Målrettet områder med resultatproblemer Kan både være obligatoriske og frivillige at anvende Beskæftigelsesministeriet kan fastlægge krav til kommunale udbud for at sikre tværgående hensyn i indsatsen Beskæftigelsesministeriet kan fastlægge krav til kommunale udbud for at sikre et attraktivt og ubureaukratisk marked for andre aktører Kommunerne har ansvaret for IT-understøtningen – ministeriet kan stille krav til brugen af IT-værktøjer Jobindsats.dk, jobnet.dk og tilmeldingsmodulet bibeholdes i Beskæftigelsesministeriet regi
17
17 Styring af beskæftigelsesindsatsen (II) Et element i lovforslaget vedrører plan- og budgetprocessen på beskæftigelsesområdet samt partssamarbejdet: 1. Udarbejdelse af beskæftigelsesplan og resultatrevision Beskæftigelsesregionerne skal inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen forud for fremlæggelsen i kommunalbestyrelsen Begge planer skal drøftes på møde i kommunalbestyrelsen 2. Borgmesteren skal være formand for LBR Varetages beskæftigelsesindsatsen i et stående udvalg, kan udvalgsformanden overtage formandskabet af LBR for borgmesteren
18
18 Udfordringer og muligheder ved kommunaliseringen
19
19 Kommunaliseringen – og perspektiver for beskæftigelsesindsatsen Sammentænke politikområder: Kommunaliseringen øger mulighederne for at sammentænke indsatsen i forhold til andre kommunale opgaver og politikområder Investeringstænkning: Kommunalisering og udfordringerne på arbejdsmarkedet øger potentialet og mulighederne Fokus på at håndtere udfordringer på kort og langt sigt Kommunen som arbejdsgiver Samarbejde – jobcenteret kan ikke løse udfordringer alene Fokus på aktiv indsats og de rette tilbud: Leverandørstyring Det sammenhængende arbejdsmarked på tværs af kommunegrænser Statslig styring på beskæftigelsesområdet Organisatoriske fordele
20
20 Potentielle udfordringer og ”bekymringer” Risiko for at kommunerne lukker sig om sig selv arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænsen udfordringer kræver indsats og samarbejde på tværs af kommunerne Risiko for manglende fokus på regionale og landsdækkende udfordringer og mål i beskæftigelsesindsatsen Risiko for fokus på kortsigtede (økonomiske) gevinster – og mindre fokus på det længere sigt og de problemer som kræver flerårig indsats og investering Risiko for at beskæftigelsesindsatsen taber i konkurrence med de andre kommunale politikområder Risiko for stor fokus på optimering af kommunal økonomi – og mindre fokus på beskæftigelsespolitiske resultater F.eks. i forhold til prioriteringen af aktive tilbud – hvilken økonomi vil man stille til rådighed og hvad betyder det for kvalitet og effekt Investeringsvillighed i forhold til opkvalificering
21
21 Beregningseksempler på økonomiske udfordringer og gevinster i Allerød Kommune (II) Hvis antallet af dagpengemodtagere i kommunen som forventet fordobles i 2009, vil udgifterne til dagpenge stige med ca. 26,4 mio. kr. Desuden vil skatteindtægterne falde med ca. 14,6 mio. kr Hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere i kommunen stiger med 10 pct. i 2009, vil de offentlige udgifter til kontanthjælp stige med ca. 1 mio. kr. Desuden vil de offentlige skatteindtægter falde med ca. 0,8 mio. kr. Kommunens andel af de stigende udgifter til dagpenge vil afhænge af finansieringsmodellen i forbindelse med kommunaliseringen den 1. august 2009. I skatteprovenu skønnes kommunen at miste ca. 3,5 mio. kr. årligt. Kommunens andel af de stigende udgifter til kontanthjælp skønnes at udgøre ca. 0,5 mio. kr. I skatteprovenu skønnes kommunen at miste ca. 0,2 mio. kr. årligt.
22
22 Input til strategier for de kommende års beskæftigelsesindsats i Allerød Kommune
23
23 Beskæftigelsespolitiske udfordringer – på kort og længere sigt
24
24 Beskæftigelsesregionens prognose for beskæftigelsen i perioden 2008-2011
25
25 Hvad betyder konjunkturomsvinget for den lokale beskæftigelsesindsats på kortere sigt? Ledigheden stiger markant (…fra et historisk lavt niveau) Nye målgrupper for beskæftigelsesindsatsen ”Rummeligheden” i virksomhederne kommer under pres: Vender nogle af de svageste grupper (igen) tilbage til ledighed? Sygemeldte – og fastholdelsesindsatsen? Fleksjobvisiterede Praktikpladser Flere førstegangssøgende kan ikke få arbejde, herunder dimittender Bliver nogle grupper hårdere ramt – seniorer, etniske grupper? Virksomhedssamarbejdet skal justeres? Hvilke brancher og virksomheder rammes af konjunkturen - off/prv Faglig og geografisk mobilitet – nye mønstre Samarbejdsaftaler? Omlægning af den aktive indsats Hvilke tilbud og fokus skal der til i den aktive indsats for at skabe resultater?
26
26 Stigende ledighed på kort sigt - mangel på arbejdskraft på lidt længere sigt -
27
27 Ændringen i antallet af unge, erhvervsaktive og ældre i Allerød fra 2008 - 2018
28
28 Den demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken i Allerød og udviklingen i beskæftigelsen hvis væksten er på samme niveau som i de sidste knap 30 år
29
29 Andelen af arbejdspladser i Allerød, hvor de ansatte er over 55 år fordelt på brancher 1.200 beskæftigede borgere over 60 år i Allerød!
30
30 Antallet af offentlig forsørgede i Allerød fra januar 04 til februar 09
31
31 Antallet af offentlig forsørgede i procent af 16-66årige i Allerød i marts 09, fordelt på ydelser.
32
32 Kan lavkonjunkturen bruges positivt til at forberede næste højkonjunktur?
33
33 Input til strategier for de kommende års beskæftigelsesindsats i Allerød Kommune
34
34 Drøftelse af udfordringer, mål og strategier på tre indsatsområder Håndtering af den aktuelle og kommende stigning i ledigheden – arbejdskraftreserven (ministerens mål 1) Ungeindsatsen (ministerens mål 3) Sygedagpengeindsatsen (ministerens mål 2)
35
35 Håndtering af den aktuelle og kommende stigning i ledigheden – arbejdskraftreserven (ministerens mål 1)
36
36 Udviklingen i ledigheden i Allerød fra januar 04 til marts 09
37
37 Hvilke grupper er ramt af den stigende ledighed? - stigningen i antallet af (brutto)ledige i Allerød fra marts 08 til marts 09 (I alt 33 pct. stigning)
38
38 Hvor stiger ledigheden i Allerød? - Tilgangen af ledige fordelt på a-kasser fra juni 08 til marts 09
39
39 Ledigheden fordelt på a-kasser i marts 09
40
40 Ministerens mål 1 for 2010 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at virksom- hederne får den arbejdskraft, de har behov for ” Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt”
41
41 Arbejdskraftreserven i Allerød fra januar 06 til marts 09
42
42 Udviklingen i arbejdskraftreserven i Allerød og øvrige kommuner fra mar 08 til mar 09.
43
43 Hvordan begrænses tilgangen til arbejdskraftreserven i Allerød – udviklingen i arbejdskraftreserven og antallet af bruttoledige (forskudt 3 måneder frem i tid)
44
44 Fokus i ft. arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er fortsat begrænset, men den kommer under pres p.g.a. konjunktursituationen To vigtige tilgange til arbejdskraftreserven Forebygge tilgangen til arbejdskraftreserven (sætte prop i) Nedbringe størrelsen af arbejdskraftreserven (sikre afgang) Strategien i 2009 og 2010 kan med fordel planlægges i ft. både at forebygge tilgang og sikre fortsat afgang fra arbejdskraftreserven
45
45 Fokus i forhold til nyledige og arbejdskraftreserven Udfordringer i ft. at forebygge tilgangen: Flere bliver ramt af ledighed Stort flow ind og ud af jobcentret – flere skal håndteres i opstart Dominans af særlige grupper - unge, ufaglærte, mænd, m.fl. Dominans fra visse a-kasser - 3F, HK, byggefagene, TiB, Metalarbejdere, NNF m.fl. Udfordringer i ft. sikre afgangen: Dominans af særlige grupper – kvinder, ældre forsikrede ledige, unge kontanthjælpsmodtagere, indvandrere m.fl. Dominans fra visse a-kasser – 3F, HK, Kristelig a-kasse m.fl. Fælles udfordring: Mindre træk fra arbejdsmarkedet i form af job der opslås Skift i sammensætningen af job – brancher, funktioner, geografi Ikke altid umiddelbar sammenhæng mellem job og de lediges kvalifikationer og tidligere joberfaringer
46
46 Fokus og virkemidler i indsatsen? Synliggørelse af flest mulige job: Lokalt, regionalt og på landsplan Job indenfor flest mulige brancher, funktioner og jobområder Tidlig indsats og aktiv line med fokus på: Job og jobåbninger Hurtig afklaring Målretning af CV’er og jobsøgning Faglig og geografisk mobilitet Understøtte den enkelte i at søge bredt – fagligt og geografisk Rådgivning om jobskift – brug af eksisterende kompetencer og erfaringer indenfor andre brancher og jobområder Opkvalificere ufaglærte ledige mod gode jobområder Mv. Samarbejde på tværs af jobcentre og med a-kasser
47
47 Drøftelse af elementer til en strategi Hvad skal en strategi for arbejdet med de nyledige indeholde: Hvor tidligt skal der sættes ind i ft. nyledige? Hvad skal der være fokus på i den tidlige kontakt? Er der grupper der skal prioriteres særlig højt i en tidlig indsats? Hvem skal der samarbejdes med hvis det skal lykkes? Forslag til aktiviteter og initiativer i forhold til indsatsen for de nyledige? Hvilke initiativer kan LBR/udvalg/jobcenter tage?
48
48 2. Ungeindsatsen
49
49 Ministerens mål 3 for 2010 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse ” Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 begrænses mest muligt”
50
50 Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Allerød
51
51 Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere (ministermål 3) i Allerød fra januar 06 til marts 09
52
52 Udvikling i antallet af unge forsørgelsesmodtagere (ministermål 3) i Allerød mv. mar 08 til mar 09.
53
53 Hvor stor en andel af de unge er på offentlig forsørgelse? - marts 09
54
54 Udviklingen i unge kontanthjælpsmodtageres afstand til arbejdsmarkedet i Allerød
55
55 Andelen af børn som har en svag hjemmebaggrund. 2006 Svag hjemmebaggrund er familier, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1)Forældrene lever ikke sammen, 2)Ingen af forældrene har uddannelse ud over folkeskolen, 3)Mindst én af forældrene har i 2006 haft en overvejende del af sin indkomst fra kontanthjælp eller førtidspension.
56
56 Andelen af unge, der afsluttede folkeskolen i 2006, som forventes at opnå en uddannelse inden for hhv. 10 og 25 år.
57
57 Hovedtyper af ledige unge (maj 2008) 31% 26% 20% 8% 15%
58
58 Udfordringer i forhold til de unge Flere ledige unge og det bliver vanskeligere at finde nye job til de unge Behov for at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse Udfordringer: De unge rammes hårdt af lavkonjunkturen Stigende ledighed blandt unge ufaglærte – særligt unge der har været ansat i industrien, bygge og anlæg, mv. Gruppen af unge i jobcentret bliver mere sammensat – fra den arbejdsmarkedsparate og velfungerende ufaglærte unge til den unge med massive problemer Virksomhedernes efterspørgsel efter de ufaglærte unge falder – kort sigt pga. konjunktur på lang sigt pga. strukturel udvikling De unge i jobcentret er ofte ikke uddannelsesmotiverede Vil virksomhederne åbne for indslusnings- og oplæringspladser for de unge?
59
59 Fokus og virkemidler i indsatsen? Vigtigt med fokus på: at sikre en indsats der favner fra de velfungerende unge til de unge med massive problemer at synliggøre aktuelle og fremtidige job for de unge at forhindre, at unge nyledige får langvarig ledighed at rådgive og kanalisere de unge over i områder med mange jobåbninger at motivere til og understøtte de unge i at påbegynde og gennemføre en uddannelse at målrette de unges uddannelsesvalg mod de fremtidige mangelområder samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om indslusningsforløb og lære- og praktikpladser for unge samarbejde med uddannelsesinstitutioner, UU, andre forvaltninger i kommunen, a-kasser m.fl.
60
60 Drøftelse af elementer til en strategi Hvad skal en strategi for ungeindsatsen indeholde?: Er der problemstillinger i forhold til bestemte grupper af unge som skal prioriteres i indsatsen i 2009 og 2010? Hvad kan bringe gruppen af svage unge tættere på job eller uddannelse? Er der behov for at udvikle samarbejdet om ungeindsatsen? I givet fald i forhold til hvem og om hvad? F.eks. ift. folkeskolen, UU, jobcentret, andre kommunale forvaltninger ( socialforvaltningen og børn og unge), uddannelsesinstitutioner, behandlingstilbud, m.fl. Hvordan kan virksomhederne involveres i ungeindsatsen – offentlige og private? Forslag til aktiviteter og initiativer i ungeindsatsen? Hvilke initiativer kan LBR/udvalg/jobcenter tage?
61
61 4. Sygefraværsindsatsen i Allerød Kommune
62
62 Ministerens mål 2 for 2010 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet ” Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før”
63
63 Udviklingen i antallet af berørte og varigheden af sygedagpenge i Allerød
64
64 Udviklingen i antallet af langvarige sygedagpengeforløb (+26 uger) i Allerød
65
65 Udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger fra januar 08 til januar 09
66
66 Hvorfor stiger sygefraværet? Højkonjunktur øger sygefraværet - stor betydning Travlhed på arbejdsmarkedet giver flere fysiske og psykiske sygemeldinger - stor betydning Flere får adgang til sygedagpenge – nogen betydning Nybeskæftigede er syge oftere og længere end øvrige beskæftigede - mindre betydning Lovændringer giver længere forløb. Flere får forlænget deres forløb udover 52 uger og færre går på førtidspension - stor betydning Flere får sygefravær som følge af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Der er dog også tale om, at de psykiske sygdomme italesættes mere end tidligere - nogen betydning. De ledige er syge oftere og længere end tidligere - nogen betydning. Nedsat fokus i sagsbehandlingen fra 2. halvår 2006 til 4. kvartal 2007 har efter alt at dømme givet længere forløb – nogen betydning.
67
67 Det branchefordelte sygedagpengefravær i Allerød i 2007
68
68 Hyppighed og varighed af sygedagpengeforløb i Region Hovedstaden og Sjælland i 2008
69
69 Karakteren af sygedagpengefraværet i Allerød i 2008 - fordelt på a-kasser
70
70 Sygefraværet fordelt på diagnose- grupper – gennemgang af sager
71
71 Sygedagpengemodtageres diagnoser fordelt på køn, alder og herkomst, 2008
72
72 Temaer i den nye lovgivning 1) Sygefravær skal forebygges 2) En tidlig indsats er afgørende 3) Aktiv under sygemelding 4) Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen
73
73 Aktiv under sygemelding (I) Jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom Fokus på muligheden for gradvis tilbagevenden eller delvis raskmelding Udgangspunktet er gradvis tilbagevenden medmindre det konkret vurderes, at det ikke er realistisk Jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte Alle kan få tilbud om vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud Den syge får pligt til at tage mod tilbud Sygemeldte med job kan ikke få løntilskud, men delvis raskmelding Mentorordning gøres mere fleksibel – støtte ud over arbejde Ledige sygemeldte kan fortsætte i aktiveringstilbud
74
74 Aktiv under sygemelding (II) Statens refusion til kommunerne lægges om: 65 pct. hvis den sygemeldte er delvist raskmeldt eller i et tilbud i minimum 10 timer i ugen 35 pct. hvis den sygemeldte ikke er i tilbud eller delvist raskmeldt Gælder efter 4. syge uge Kommunen finansierer fortsat den fulde udgift fra og med 53. uge Jobcentrene får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen Myndighedsopgaver skal kunne udføres af anden aktør
75
75 Fokus og virkemidler i ft. sygefraværet Vigtigt at: fastholde det eksisterende fokus på området sikre implementering af ny lovgivning tidlig indsats – hvornår og med hvilket fokus den aktive linie – hvem skal have tilbud, hvad skal være indholdet, hvem kan levere tilbud, brug af delvis raskmelding som det primære redskab mv. fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for sygemeldte – tidlig indsats, delvis raskmelding, kontakt til virksomhederne, mv. udvikling af samarbejdet om sygefraværsindsatsen – hvad skal der samarbejdes om, hvem skal der samarbejdes med mv. holdninger til sygefravær – hvordan kan der arbejdes med at ændre holdninger til sygefravær valg af afgrænsning i forhold til forebyggelsesindsatsen
76
76 Drøftelse af elementer til en strategi Hvad skal en strategi for arbejdet med sygefraværsindsatsen indeholde: Hvordan sikres der flere delvise raskmeldinger? Hvad bliver vigtigt når de syge skal deltage i aktive tilbud? Hvordan kan der arbejdes med holdninger til sygefravær? Skal der arbejdes med forebyggelse i forhold til nogle af de arbejdspladser der leverer særlig mange sygemeldte? Er der behov for at udvikle samarbejdet om sygefraværsindsatsen? – i givet fald i ft. hvem og om hvad? Forslag til aktiviteter og initiativer i forhold til sygefraværsindsatsen? Hvilke initiativer kan LBR/udvalg/jobcenter tage?
77
77 Opsamling
78
78 Proces for beskæftigelsesplanen 25. maj: Beskæftigelsesplanen indsendes til Beskæftigelsesregionen 12. juni: Skriftlig tilbagemelding fra Beskæftigelsesregionen 1. juli: Beskæftigelsesplanen sendes til høring i LBR 31. august: Kommunen modtager LBR’s bemærkninger 15. oktober: Beskæftigelsesplanen behandles i Kommunalbestyrelsen 31. oktober: Beskæftigelsesplanen sendes til RBR
79
79 Mål i beskæftigelsesplan 2009 for Allerød
80
80 Mål i beskæftigelsesplan 2009 for Allerød
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.