Empowering ledelse Maja Lundemark Andersen, Ph.d., lektor i socialt arbejde, AAU.

Præsentationer af emnet: "Empowering ledelse Maja Lundemark Andersen, Ph.d., lektor i socialt arbejde, AAU."— Præsentationens transcript:

1 Empowering ledelse Maja Lundemark Andersen, Ph.d., lektor i socialt arbejde, AAU.

2 Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor ved Kandidatuddannelsen i socialt arbejde, AAU. Har arbejdet med udvikling af empowerment som begreb i teori og praksis siden 1989 Har arbejdet med udvikling af projekter for særligt udsatte grupper med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i 11 år. Har de sidste 9 år forsket i socialt arbejde med afsæt i brugerperspektiver. Er involveret i kompetenceudvikling i Silkeborg kommune – i forhold til empowerment. Holder foredrag og temadage i forbindelse med relanceringen af empowerment i det beskæftigelsesrettede arbejde.

3 Mål for oplægget Inspirere til diskussion af, hvordan empowerment som begreb omsættes i ledelse af det beskæftigelsesrettede sociale arbejde? Refleksioner over: Hvilke betydninger kan begrebet tilskrives? Hvad kræves af ledelse og organisation? Hvilke ledelsesmæssige fordringer i forhold til professionernes forståelse af sig selv, arbejdet og virkefeltet? Hvilke behov for kompetenceudvikling og udvikling af tilgange i det beskæftigelsesrettede arbejde viser sig? Hvordan kan ledelser skabe den bedst mulige opbakning til frontlinje professionerne?

4 Empowerment Et tankegang i socialt og sundhedsfagligt arbejde En tilgang En strategi, der tager afsæt i borgerens perspektiver Mange betydninger Metodiske principper Stiller krav til organisation, ledelse og professionelle

5 Dominerende varianter En neoliberal forståelse – borgeren skal have valgmuligheder – skal tage ansvar – fokus alene på at forbedre borgerens evne til at forfølge egne mål. En socialliberal variant – inddragelse og individuel myndiggørelse af mennesker – inddrage netværk til støtte og samarbejde. Indebærer moderate reformer af det eksisterende system. En samfundskritisk tilgang – en kollektiv bevidstgørelse – forbedre handlemuligheder – påvirke strukturer og undertrykkende forhold. Fokus på socialøkonomiske og kulturelle rettigheder og livsbetingelser for underpriviligerede grupper. (John Andersen 2005)

6 Hvor kommer det fra? Paulo Freire – frigørende pædagogik Internationalt anvendt som tilgang i udviklingslande Udviklet i USA, Canada og England Vinder indpas i Norden op gennem 80 erne En del af projekt – og forsøgskulturen i 90 erne Bliver mainstreamet – en form for brugerindflydelse Forsvinder (stort set) med NPM Relanceres i forbindelse med kontanthjælpsreformern 2014

7 Empowerment kan defineres som En proces, hvor magt blive udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål at underpriviligerede individer og grupper: Kan øge deres ressourcer Styrke deres selvbillede Opbygge evne til at handle på egne vegne inden for psykologiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske områder Lee Staples 1993

8 Socialt arbejdes udvikling Tidlig dominans af psykodynamisk perspektiv – forståelse af de sociale problemer gennem individets fejludviklinger Problemløsning, læringsteori overtager store dele af forståelsen samtidig med en fortsat vægtning af psykodynamik Kritisk teori og interaktionisme fylder også op gennem 70, 80, 90 Et paradigmeskifte fra welfare til workfare – det beskæftigelsesrettede arbejde som begreb Stramme budgetter, krise og NPM Voksende krydspres og ringe resultater skærper behovet for udvikling af håndteringsstrategier Det stiller krav til ledelse og strategier for kompetenceudvikling

9 Hvorfor empowerment Skift i paradigmer – fra passiv til aktiv Det moderne samfund stiller krav til moderne velfærd – og det moderne menneskes liv Deltagelse – involvering - indflydelse Stiller nye krav til professionernes tilgang Påfaldende at brugernes ressourcer ikke anvendes aktivt Brugernes perspektiver som afsæt for analyse og handling i det sociale arbejde.

10 KONTANTHJÆLPSREFORM Empowerment indskrevet under overskriften: Den enkelte skal have ejerskab for egen indsats. Øget indflydelse til borgeren. Der iværksættes et forsøg i 2014, som inddrager viden om empowerment og derigennem understøtter jobcentrenes arbejde med at sikre borgeren indflydelse på sin egen situation. Der iværksættes ligeledes et forsøg, hvor nye teknologier anvendes til, at ansvaret for indsatsen i højere grad varetages af den enkelte kontanthjælpsmodtager frem for jobcentret

11 Behov for brugerperspektiver? Store udfordringer i det sociale og beskæftigelsesrettede arbejde ! Forsøgt reguleret gennem standarder/manualer, detaljeret lovgivning og styring afpraksis Et fokus på rettidighed, administrativ effektivitet og aktivitetsparadigmet Men også på evidensbaseret praksis, som både kan fortolkes som manualer og som kritisk praksis Brugernes tilfredshed, indsatsernes effektivitet og det sociale og beskæftigelsesrettede arbejdes succes er ikke overbevisende.

12 Krav til rammer En lovgivning, der giver muligheder for at udvikle moderne, differentierede fleksible indsatser På tværs af forvaltninger, på tværs af professioner og på tværs af forskellige perspektiver i det beskæftigelsesrettede arbejde Ledelser og organisationer, der samler og har fokus på specialiseringers betydning Anerkendelse af at komplekse problemstillinger kræver fleksible mødeformer - fx netværksrådslagning

13 Organisations check Hvilke muligheder for empowerment er der i den konkrete organisation? Hvilke indgange til empowerment eksisterer? Hvordan fungerer organisationens infrastruktur? Hvordan med synlighed, formidling og strategier? Deling af viden – på alle niveauer? Hurtige og enkle beslutningsveje? Kort vej fra bruger til ledelse? Hvilke forskellige perspektiver er der? Ledelse, medarbejder, borger? Hvordan anvendes forskelligheder i det konkrete arbejde?

14 Empowering ledelse Dele viden – tage tydeligt ejerskab over egen rolle Multifacetteret ledelse i parallelle processer Skabe klare, tydelige rammer til indsatser, arbejde og resultater Udvikle og vise respekt for frontlinjens ejerskab til det brugerrelaterede arbejde Ydmyghed i feltet Insistere på at ramme betingelser kan udvikles og at kvalitet kan øges Skabe rammer, incitamenter og insistere på professionsudvikling Få øje på, bruge og udvide eksisterende sprækker i den bureaukratiske verden til gavn for de særligt udsatte

15 Krav til professionerne Professioner, der kan indgå partnerskab med borgeren og som samarbejder bredt og orienterer sig i kontekster og diskurser Professioner, der tager afsæt i borgernes perspektiver eller hjælper med at genfinde dem Professioner, der har et højt fagligt beredskab, dygtige kommunikatører, og som tør udvikle og afprøve nye ideer Indsatser i tre dimensioner: individ, gruppe, samfund Afsked med paternalistiske tilgange i mødet med borgerne Personer som magter kontakt, og et menneskeligt møde med faglige input

16 Nye krav til borgerne At formulere sine problemstillinger og at prioritere indsatser Tage aktivt del i udarbejdelse af egen profil Selv stå i spidsen for sin egen sag/deltage så aktivt som muligt evt. med hjælp At drive det daglige liv og stå i spidsen for nødvendige interventioner At forvente og kræve en central placering i det tværsektorielle og beskæftigelsesrettede arbejde Anvende de professionelle som konsulenter

17 Kompleksitet i det sociale arbejde Komplekse problemer i det beskæftigelsesrettede arbejde er svært: For den enkelte borger– hvor befinder man sig henne i systemet? For systemer – hvordan skal problemerne forstås = kategori? Og hvilke former for indsatser skal bevilges= argument og dokumentation? For de professionelle, når begreber som matchgrupper, handicap eller funktionsnedsættelser ikke passer på borgerens kompetencespekter og kan give en skrævvridning af det konkrete mulighedsfelt. Brugernes perspektiver er fraværende som styring og ledelser skal arbejde empowering

18 Empowement potentiale Et kritisk blik/potentiale som kan styrke en bruger tilgang – især i forhold til arbejdet med særligt udsatte grupper. Empowerment kan udfordre den traditionelle magtudøvelse i socialt, sundhedsfagligt og beskæftigelsesrettet arbejde Empowerment er et godt bud på at skærpe fokus på klientiseringsprocesser som er uundgåelige i en nordisk velfærdskontekst.

19 Empowerment i omsætning Empowerment som tilgang i det sociale arbejde kan styrke samarbejdet mellem relevante aktører – brugere, pårørende, netværk, lokalsamfund, men også det frivillige arbejde, organisationer og foreninger. Empowerment kræver empowering ledelse Empowerment kan medvirke til kritisk refleksion over de professionelle roller i socialt og sundhedsfagligt arbejde. Empowerment kræver omstilling, klarhed og kommunikative kompetencer hos de professionelle Empowerment kan bruges af de professionelle som en ”go between” brugernes perspektiver og den konkrete lovgivning

20 Empowerment tilbyder En treleddet tilgang som kan reducere risikofaktorernes konsekvenser: Fokus på individ – selvværd og handling Fokus på sociale sammenhænge – grupper, familier og kontekster Fokus på lokalsamfund, organisation eller netværk.

21 Retten og kravet - til selv at definere kræver Deling af viden Anerkendelse af forskellige perspektiver og sandhedsregimer Undersøgelse af deltagernes forskellige definitioner af situationen Analyser af forskellige definitioner på ”sandheder” Ydmyghed - man kan kun se det, man kan se – kompetencer til at skifte perspektiv

22 The power to name – the power to act Empowerment kan tilbyde en meningsfuld optik på aktivitet som omsorgsparadigme Empowerment kan bruges som aktiv fastholdelse af den professionelle hjælp som faciliterende Empowerment styrker den professionelle bevidsthed og håndtering af brugernes ret til selv at definere problem og indsats

23 Kræver et tydeligt fokus fra ledelse og en organisatoriske opbakning Klare begreber, sikkerhed og mod, faglig, analytisk og personlig opbakning De professionelle har tendens til at fortolke nye tiltag inden for det kendtes rammer Empowerment er mere end inddragelse Et alvorligt skifte i forståelse af hjælp som begreb og af professionens opgave og rolle Behov for viden, træning, supervision og opfølgning En tydelig ledelse

24 Håb eller skepsis? De politiske rammebetingelser giver et vist råderum til organisationer, ledelse og professioner. ` Hvordan skal dette råderum indtages og omsættes i det daglige arbejde? Hvordan skal / kan opgaverne fordeles i organisationen? Mellem ledelse, medarbejdere og borgere? Kan en relancering af empowerment forstås og omsættes inden for rammerne af det kendte? Eller det kan forstås og omsættes som en mulighed – et håb – et commitment til at forbedre brugernes position, stemme og strategi i det beskæftigelsesrettede arbejde? Et øget krav til ledelser i feltet om at styrke den professionelle indsats i forhold til særligt udsatte grupper? Empowerment som et udtryk for en brugerstyret helhedstænkning?

25 Tak for opmærksomheden Kontakt information Maja Lundemark Andersen maja@socsci.aau.dk