Velkommen til forældremøde Kom, maj, du søde milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg.

Præsentationer af emnet: "Velkommen til forældremøde Kom, maj, du søde milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg."— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til forældremøde Kom, maj, du søde milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg igen den så! Ak, kære maj! hvor gerne igen i marken gå! Om vintren kan man have vel mangt et tidsfordriv; man kan i sneen trave, å ja, et lystigt liv, har leg af mange arter, især ved juletid; vel også kane farter på landet hid og did. Type Navn 28.07.2015

2 Dog, når sig lærker svinge mod sky med lifligt slag, på engen om at springe: det er en anden sag! men nu min kæphest rolig i krogen hist må stå; thi uden for vor bolig man kan for søl ej gå. Du derfor smukt dig skynde, kom, kære maj! o kom! at snart vi kan begynde på marken vor springom. Men frem for alt du mange violer tage med, og nattergalesange, og kukkeren tage med! Type Navn 28.07.2015

3 Program Oplæg v/ Anne-Marie Erfaringer og konklusioner Prioriteringer i kommende skoleår Folkeskolens kerneopgave: at danne og skabe trivsel og mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge

4 Type Navn 28.07.2015 Erfaringer i skoleåret 2014 – 2015 4x 10 uger – perioder Ringetider – ”teaterring” Bånd af lektioner – læsebånd Understøttende undervisning og lektiehjælp Den åbne skole – kor Udeskole – læringsmiljøer Vedr. fag: håndværk og design, engelsk fra 1. årgang, tysk fra 5. årgang Inklusion Bevægelse (motorik), motion og idræt Mindfullness v/ Inger

5 Prioriteringer skoleåret 2015 - 2016 Samme struktur for dagens opbygning – ringetider/perioder fortsætter Bånd af lektioner: Når vi laver variationer i dagens struktur skabes der nye faglige muligheder, variation kan motivere og udfordre eleverne i andre fællesskaber, fordybelse, træning/øve m.m. Fordybelsestid: Den understøttende undervisning samt lektiehjælp Ny organisering: 0. – 2. årgang 3. – 6. årgang – som igen kan opdeles matematikforløb, andre fag, som teamet kan se nødvendigheden i emner: trafik, førstehjælp, arbejdsmarkedskendskab, arbejdsindsats…. Aldersintegreret undervisning: indskolingsmodellen fortsætter – justering i forhold til elevtal/hold juniorunivers Type Navn 28.07.2015

6 Prioriteringer skoleåret 2015 – 2016 - fortsættelse Aldersintegreret undervisning – juniorunivers klassestrukturen bevares holddeling på tværs af årgange – alle elever skal have fællesskabsmuligheder, der er en stor variation i ”at være forskellige” – robusthed. Kommende 3. – 4. årgang ( 5. og 6.) holddelinger på tværs, alle elever skal have mulighed for fællesskaber ”Den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og verden på” Den åbne skole – kor, basket, forældreinvolvering (Stine) Udeskole – læringsmiljøer. Der er en klasse, som fortsætter med ”udeskole”. Andre hold vil tage metoden med i planlægningen – et andet ”læringsmiljø” Vedr. fag: håndværk og design, engelsk fra 1. årgang, tysk fra 5. årgang Engelsk og tysk - vi øver os og er på vej, håndværk og design er prioriteret med holddannelser, nye initiativer i indskolingen Type Navn 28.07.2015

7 Inklusion - plads til alle, pausesteder, guidning I modsætning til tidligere er der ikke faste forskrifter at hente i tradition og livsform. Den enkelte skal selv finde sin retning. Alternativet er, at andre gør det for en – og her begynder prisgivelsen: Vi bliver let ofre for konkurrence- staten – eller vi giver op, står af, dropper ud. Det handler om at udvikle en indre målestok i forhold til det ydre pres – og om at kunne forvalte et personligt ansvar. Det drejer sig om at udvikle karaktertræk som robusthed og modstandskraft. Per Schultz Jørgensen, oktober 2014 Type Navn 28.07.2015

8 Inklusion Citater Jeg har endnu til gode at møde en læge eller terapeut, som har mod til at fortælle en 30-årig mor, i hvilken katastrofal grad hun påvirker sine børns selvfølelse med sin jagt på det perfekte liv. Børn adopterer besættelsen af det meningsløse, og helt ned til femårsalderen er mange optaget af, hvor tykke, grimme, dumme og uncool de er, frem for hvor sjovt og trygt de har det Børns problem er, at de ikke opbygger nævneværdig visdom, livskompetence eller selvfølelse, så længe de ikke får kvalificeret, empatisk med- og modspil fra forældre, lærere, pædagoger, bedsteforældre etc. Jesper Juul november 2014 Type Navn 28.07.2015

9 Læringsledelse – en kommunal prioritering Målstyret undervisning – SKAL-opgave Læringsmål – mål for hvad eleverne skal lære – så vi ser tegn/signaler på læring - altså mål for elevernes læringsudbytte Præcise og tydelige mål Kompleksiteten består bl.a. i: det er lærerens projekt, at få det til at blive elevernes projekt ”med at lære noget”. Type Navn 28.07.2015

10 Dannelse og uddannelse - alle skal blive så dygtige, som de kan – læringens langsigtede mål Type Navn 28.07.2015

11 Tak fordi I lyttede Type Navn 28.07.2015