Skolebestyrelsesarbejdet

Præsentationer af emnet: "Skolebestyrelsesarbejdet"— Præsentationens transcript:

1 Skolebestyrelsesarbejdet
Egedal Kommune Ivar Bak

2 Dagens program Kl : Velkomst og præsentation af dagens program Kl : Kompetenceafgrænsning Kl : Introduktion til de konkrete opgaver (loven) Kl : Principper / skolebestyrelsens vigtigste arbejdsredskab Kl : Opgaverne i forhold til folkeskolereformen Kl : Frokostpause Kl : Om at udarbejde principper – øvelser Kl : Afrunding Ivar Bak

3 Min baggrund for at stå her
Lærer, skoleinspektør og forvaltningschef Forfatter og/eller redaktør til ca. 50 bøger, målrettet folkeskolen, herunder: - Mål og principper (1995/1998) - Principper og dialog (2006) - Håndbog for skolebestyrelses- medlemmer (2010/2014) Kurser for skolebestyrelser siden 1994 Ivar Bak

4 Forventningsafklaring - grundlaget for succes
Kende spilleregler og kompetencer Hvem repræsenterer jeg? Hvad kan jeg bidrage med? Ivar Bak

5 Om at påvirke Hvis du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk
sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet - men du skal vække deres længsel efter oplevelserne på det store åbne hav (Antoine de Saint-Exupéry) Ivar Bak

6 Skolebestyrelsens kompetencer - Rolleafgrænsning
Nationalt - Folketing (Folkeskoleloven) - Undervisningsminister (Bekendtgørelser) - KL (Vejledninger) Kommunalt - Kommunalbestyrelsen (Skolepolitiske mål, rammer og arbejdsgiverkompetence) - Det skolepolitiske udvalg (Dialogforum) - Skolechefen (Skolelederens nærmeste chef m.v.) Skolens ledelse - Kvaliteten i undervisningen m.v. - Personale- og elevsager Ivar Bak

7 Skolebestyrelsens kompetencer
Mellem kommunalbestyrelsens personaleansvar og ret til at fastsætte rammer for skolernes virksomhed skolelederens ret til at træffe beslutninger i konkrete enkeltsager og skolelederens ansvar for kvaliteten Ivar Bak

8 Professionelt bestyrelsesarbejde
Arbejdet foregår i lukkede møder Deltagere med stemmeret: - forældre (skal udgøre flertallet) - medarbejdere (mindst to) - elever (mindst to) Uden stemmeret: - Skolens ledelse - evt. lokale repræsentanter (erhvervslivet, ungdomsuddannelserne, lokale foreninger) - evt. et medlem fra kommunalbestyrelsen Tavshedspligt Ivar Bak

9 Professionelt bestyrelsesarbejde(2)
Værktøj: Principper og tilsyn De tre arbejdsfelter - skolens virksomhed(skolens ledelse og ansatte) - forældrebaglandet - kommunalbestyrelsen Processtyring Ivar Bak

10 Refleksion Kan skolebestyrelsen eller enkeltmedlemmer fra skolebestyrelsen overvære undervisning eller andre aktiviteter? Hvis ”ja”, på hvilke præmisser? Ivar Bak

11 Introduktion - de konkrete opgaver - de formelle kompetencer
Ivar Bak

12 De formelle kompetencer (Folkeskoleloven, § 44)
Føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed - stille spørgsmål - indhente oplysninger via skolens leder Tilsynet er indirekte og foregår i møder Undtagelse: Personale- og elevsager Ivar Bak

13 De formelle kompetencer (2) (Folkeskoleloven, § 44)
Fastsætte principper for skolens virksomhed - undervisningens organisering (skoledagen) - samarbejdet mellem skole og hjem og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet - underretning om elevernes udbytte af undervisningen - arbejdets fordeling mellem lærerne - fællesarrangementer, lejrskoler m.v. - skolefritidsordningen Ivar Bak

14 De formelle kompetencer (3) (Folkeskoleloven, § 44)
Godkende - skolens budget - undervisningsmidler - kulturcenter (andre aktiviteter) Ivar Bak

15 Refleksion Skolebogen er på vej i papirkurven - Et gennembrud er på vej for undervisnings- midler, som bygger på internet og digital teknologi. Stadig flere lærere og skoler kan se fordelene. (POL, august 2010) Hvordan kan I forestille jer at udnytte godkendelseskompe-tencen i forhold til, hvilke læremidler der må anvendes på jeres skole? Ivar Bak

16 De formelle kompetencer (4) (Folkeskoleloven, § 44)
Fastsætte skolens ordensregler og værdiregelsæt Udarbejde forslag om skolens læseplaner Beslutter evt. konkret madordning Ivar Bak

17 Trivsel, værdiregelsæt, ro og orden
Værdiregelsættet: Retningslinjer for god adfærd på skolen - fællesskabet - fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed Pejlemærker for et godt psykisk undervisnings- og arbejdsmiljø Gælder for alle skolens aktiviteter Antimobbe- og trivselspolitik / handleplaner Ordensregler Færdselsregler Konsekvenser ved ikke hensigtsmæssig elevadfærd Ivar Bak

18 Eksempel på værdiregelsæt
Skolen bygger sin virksomhed på værdierne: Ansvarlighed, fællesskab, respekt, tryghed og nærvær. Værdierne er fundamentet såvel i relation til elever, forældre som i samarbejdet ansatte imellem. Undervisning og samvær skal foregå i en tillidsfuld og givende atmosfære, hvor alle har en naturlig respekt for hinanden, og hvor følelse af selvværd, ligeværd og kvalitet fremmes. Vi medvirker alle til at fremme skolens værdigrundlag. Ivar Bak

19 Eksempel på værdiregelsæt
… fortsat Ansvarlighed: Vi har et højt ambitionsniveau og tror på vores service og kvalitet, idet ansvarlighed er et nøgleord for skolens udvikling og daglige virksomhed. Respekt: Der hersker høj respekt for andres værd, mangfoldighed og forskellighed. Fællesskab: Udvikling og forandring er dialog- og erfaringsbaseret og sker med respekt for gode traditioner, der skaber vilkår for fællesskab og samhørighed. Ivar Bak

20 Eksempel på værdiregelsæt
... fortsat: Tryghed: Vi lægger vægt på initiativer og kreativitet i en tryg kultur, der bygger på tillidsansvarstænkningen. Nærvær: Den enkeltes selvtillid og selvværd styrkes gennem ærlig feedback i form af såvel konstruktiv kritik som anerkendelse. Kilde: Vester Mariendal Skole, Ålborg Ivar Bak

21 Refleksion Hvad tænker du, når du læser formuleringerne i dette værdiregelsæt? Drøft din reaktion kort med din nabo? Ivar Bak

22 Om læseplaner og Fælles Mål
Der er læseplaner for - børnehaveklassen - 32 fag og valgfag - 3 obligatoriske emner: * færdselslære * sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab * uddannelse og job Ivar Bak

23 De formelle kompetencer (5) (Folkeskoleloven, § 44)
Afgive udtalelse om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger Afgive udtalelse om forsøgs- og udviklingsarbejder Kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen Skal afgive udtalelse om alle spørgsmål fra kommunalbestyrelsen (budget, strukturændringer m.v.) Ivar Bak

24 Ansættelse og afsked Kommunalbestyrelsen har personaleansvaret (økonomiudvalget – direktør – skolechef – skoleleder) Udtaleret og indflydelse ved leder- og læreransættelse Bestyrelsen vælger selv, hvilke oplysninger og hvordan - stillingsopslag - udvælgelse af ansøgere til samtale - gennemførelse af samtaler - udtalelse om, hvem der ønskes ansat Afsked og forflyttelse: Ikke en sag for skolebestyrelsen! Ivar Bak

25 Klagehåndtering Alle afgørelser vedr. den enkelte elev: skolens leder
Klager over konkrete afgørelser ved lærer, pædagog eller lederen selv: skolens leder Hvis afgørelser kan tolkes som værende i strid med lov og kommunale regler: kommunalbestyrelsen via skolechefen, evt. ombudsmanden Ivar Bak

26 Klagehåndtering (2) Hvis klage over leders eller ansats optræden: kommunalbestyrelsen via skolechefen Skolebestyrelsen: Tilsyn på generelt niveau, i yderste fald udtrykke kritik af lederen over for kommunalbestyrelsen - Vejledning ved forældrehenvendelse! Ivar Bak

27 Skolebestyrelsens kompetencer - sammenfatning
Tilsyn med skolens virksomhed, undtagen personale- og elevsager Stille spørgsmål Påvirkning af skolen ved formulering af principper Beslutningskompetence vedr. budget, ordensregler, værdiregelsæt og evt. konkret madordning Udtaleret og -pligt Ivar Bak

28 Principper – det vigtigste arbejdsredskab
Hvorfor principper Definition – hvad er et princip Eksempler på principper Ivar Bak

29 Hvorfor principper? Folketinget formulerer love og bekendtgørelser
Kommunalbestyrelsen mål og rammer Skolebestyrelsen udtrykker sig ved principper, der angiver ”ønsket kvalitet ved et system – til forskel fra lov”. Skolebestyrelsens forventninger! Ivar Bak

30 Hvorfor principper? (2) Principperne er skolelederens rettesnore for organiseringen af skolens virksomhed – inden for loven m.v. Principperne er basis for skolebestyrelsens tilsyn Tilsyn kræver forventningsformuleringer Ivar Bak

31 Definition – hvad er et princip
En grundsætning, der beskriver en ønsket tilstand Er retningsgivende for en vigtig del af skolens virksomhed Er med til at afgrænse, hvordan der bør handles og ikke handles Angiver tilsammen skolens grundholdnin- ger og værdier Ivar Bak

32 Definition - fortsat Et princip bør formuleres, så det er rummeligt og giver plads til ledelse. Ivar Bak

33 Formulering af principper
Ingen valgmuligheder = regler To valgmuligheder = dilemmaer Flere valgmuligheder = principper Ivar Bak

34 Principper for hvad? ALT vigtigt Ivar Bak

35 Principper – i samarbejde
Fælles forståelse for, hvorfor netop disse emner tages op med henblik på at udarbejde principformulering Skolelederen som procesansvarlig - udarbejdelse af udkast på baggrund af holdningsdebat (idémyldring) i skolebestyrelsen Involvering af de ansatte Afstemning af forventningsniveau – ønsket tilstand - kort sigt: Hvilke tegn, hvornår? - lang sigt: Slutmål? Tilsyn: Hvornår og på hvilket grundlag? Ivar Bak

36 Refleksion Er dette en god principformulering – hvorfor/hvorfor ikke: Elevplanen skal - være et dialogværktøj til opkvalificering af skole-hjemsamarbejdet. - understøtte og systematisere dialogen mellem skole og hjem om eleven med fokus på elevens faglige og personlige udvikling. - være fremadrettet formuleret i et enkelt og overskueligt sprog. - tage udgangspunkt i elevens ressourcer, så den kan medvirke til elevens generelle positive udvikling. Ivar Bak

37 Refleksion (2) Hvad så med denne?
Principper for vikardækning og læring ved lærers fravær: Formålet er: - At der i videst muligt omfang skabes mulighed for, at der kan finde læring sted, også når der er lærerfravær   Målsætning er: - At eleverne kontinuerligt i skoleforløbet lærer at tage medansvar for, at der kan finde læring sted, uden de nødvendigvis er under opsyn af en lærer eller en vikar. - At de yngste klasser prioriteres i forhold til vikardækning, da det her også er vigtigt, at der finder en pasning sted. - At der i videst muligt omfang foregår faglig undervisning, når klasserne har vikar. Ivar Bak

38 Refleksion (3) … og denne? Principper for skole-hjem samarbejdet:
De vigtigste betingelser for, at samarbejdet mellem skolen og hjemmet kan blive godt er Gensidig respekt (eleven, forældrene, lærerne og pædagogerne) Tydelig ansvarsfordeling (med respekt for individuelle forskelle) Elevplaner med få, centrale mål Fleksibel og behovsbestemt kontakt Konstruktive møder Ivar Bak

39 Oplæg til eftermiddagens arbejde - skolebestyrelsen og folkeskolereformen
Kort introduktion til skolereformen Hvordan kan skolebestyrelsen påvirke skolens hverdag? – Hvor skal vi tage fat? Arbejdsformen i eftermiddag: – 13.00: Egen bestyrelse – 13.20: Sparring med anden bestyrelse – 13.30: Plenum – 14.15: Egen bestyrelse – 14.30: Sparring med anden bestyrelse – 14.45: Plenum med efterfølgende afslutning Ivar Bak

40 Den vigtigste udfordring for skolebestyrelsen, når skolereformen rulles ud?
”At være åben over for mulighederne i reformen og sikre, at barnet ikke smides ud med badevandet. At sørge for at gå i dialog: Med eleverne om, hvad der skal ske, og hvad deres behov er. Med forældrene om reformen og dens implementering. Med ledelsen og personalet, så de, der skal være med til at gennemføre den, rent faktisk også bliver en anerkendt og respekte-ret del af den. Og med politikere og forvaltning, så skolerne får de bedste vilkår at implementere reformen på.” Citat: Susanne P. Hansen, fmd. for skolebestyrelsen ved Hareskov Skole i Skolebestyrelsen nr. 4/14. Ivar Bak

41 Det er en helt ny virkelighed, I skal være med til skabe!
Grib chancen Det er en helt ny virkelighed, I skal være med til skabe! Overskrift på interview med Ivar Bak, Skolebestyrelsen nr. 4/14 Ivar Bak

42 Introduktion til folkeskolereformen
De tre mål for folkeskolen er: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Ivar Bak

43 Introduktion til reformen (2)
En længere skoledag Flere timer i dansk og matematik samt tidligere fremmedsprog Nye fag (Håndværk og design + Madkundskab) Understøttende undervisning - Lektiehjælp og faglig fordybelse - Motion og bevægelse - Den åbne skole Ivar Bak

44 Fordeling af timer i reformen
Ivar Bak

45 Skolens kerneopgave – elevernes læring
Perspektivskift fra Fokus på undervisning Fokus på læring Undervisningsmål Læringsmål Undervisningsstruktur Undervisningens effekt Hvad skal vil lave Hvad skal vi lære (jf. J. Hattie og Nottingham Ivar Bak

46 Fra undervisning til læring
Optimale læringsbetingelser opnås, når: Eleverne kender mål og succeskriterier Eleverne oplever passende udfordring Eleverne mødes med høje forventninger, løbende opfølgning og konstruktiv feedback (kobling til forforståelse) Eleverne er bevidste om eget niveau – inddragelse Eleverne er bevidste om egne læringsstrategier Eleverne oplever et trygt læringsmiljø med relationelt tillid præget af dialog Plads til fejl => fremmer et udviklende mind set Balance mellem overflade, dyb og begrebslig forståelse Undervisningsmetode vælges med afsæt i virkningen på eleverne Hvor er jeg på vej hen? - Hvordan klarer jeg mig? - Hvor skal jeg hen herfra? Ivar Bak

47 Skolebestyrelsen og reformen - mulige overskrifter
En varieret, fleksibel skoledag (bl.a. lektionslængder og pauser) Læringsperspektivet og skolens konkrete resultater Organiseringen af den understøttende undervisning - faglig fordybelse, lektiehjælp, motion og bevægelse - den åbne skole Inklusion Ivar Bak

48 Skolebestyrelsen og reformen - mulige overskrifter (2)
Skole-hjem samarbejdet, herunder om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet Fleksible læringsrum Digitale læremidler Andet? Ivar Bak

49 Refleksion Hvilke tre emner med afsæt i folkeskolereformen vil du prioritere forud for drøftelsen i skolebestyrelsen? Ivar Bak

50 Første opgave Kl. 12.30: I egen bestyrelse:
Drøft, hvilke emner I vil prioritere at udarbejde principper for inden for det første halvår Vælg dét ud, som I vil begynde med Begynd evt. på idémyldring, dvs. stikord til, hvilken ønsket tilstand I kunne forestille jer Kl : Sparring: - Sæt jer sammen med en anden bestyrelse og orienter hinanden om, hvad I er nået frem til – med begrundelser. - Drøft kort, hvilke overvejelser der vil være vigtige at dele med alle - Vælg en til at fremlægge. Kl : Plenum: - Korte fremlæggelser fra bestyrelser og sparringsgrupper Ivar Bak

51 Anden opgave Kl. 13.30: I egen bestyrelse:
Gav sparringen og plenum anledning til nye overvejelser? Fortsæt med idémyldringen, dvs. stikord til, hvilken ønsket tilstand I kunne forestille jer Prøv at formulere delelementer til den ønskede tilstand, I gerne vil opnå. Kl : Sparring: - Sæt jer sammen med en anden bestyrelse og orienter hinanden om, hvad I er nået frem til – med begrundelser. - Drøft kort, hvilke overvejelser/formuleringer der vil være vigtige at dele med alle - Vælg en til at fremlægge. Kl : Plenum: - Korte fremlæggelser fra bestyrelser og sparringsgrupper Ivar Bak

52 Refleksion Individuelt (2 min.):
Noter de tre vigtigste ting, som du har hørt eller tænkt i løbet af aftenen Overvej, om de giver anledning til initiativer i dit bestyrelsesarbejde på kort eller længere sigt I bestyrelsen Kort runde, hvor I orienterer gensidigt om jeres overvejelser (1 minut hver) Ivar Bak

53 Tak for i dag Ivar Bak