MMI kursus 10.november 2000 Plan: SKA: 19:05 – 19:40 Del 3

Præsentationer af emnet: "MMI kursus 10.november 2000 Plan: SKA: 19:05 – 19:40 Del 3"— Præsentationens transcript:

1 MMI kursus 10.november 2000 Plan: SKA: 19:05 – 19:40 Del 3
Mikael Skov: 20:40 – 21:30 Del 5, herunder besøg i AAUs usability lab

2 Del 1: Hvad er MMI? Hvor placere MMI sig som disciplin?, hvad er målet med MMI?,og hvordan bruges MMI i sundhedsinformatiske systemer? Stikord MMI er tværfaglig og læner sig op ad mange discipliner Et systems funktionalitet udtrykkes gennem MMI Et godt MMI betyder øgning af produktion og sikkerhed Bruger indragelse i systemudvikling sker via MMI Er sundhedssektoren speciel i MMI sammenhæng? Kursusoversigt MMI 2000

3 Del 2: Hvordan formidles information via brugergrænseflader?:
Data, viden og handlingsmuligheder Hvordan lærer vi at bruge disse? Stikord: Visualisering (information) Synliggøre (kontrol) Affordance (funktionalitet) Modeller Metaforer Ikoner Analogi, fejltagelser, forklaring Brugere er ikke ens Vidensbehov er forskellig Kursusoversigt MMI 2000

4 Del 3 Hvordan anvendes brugergrænse-fladen i kommunikation?
Mellem mennesker som individer? Som en del af en organisation? Stikord: Computer medieret kommunikation Model-based/surface-based kommunkation Scientific management Socio-teknisk design metode Teknologiens muligheder Hvordan opfatter vi ? Hvordan forstår vi ? Hvordan lærer vi ? Hvordan kommunikerer vi ? Hvordan forandrer vi ? Kursusoversigt MMI 2000

5 D.Olsen: Del 3: Litteratur Preece Kapitel 9: Social Aspects.
Forstå kommunikation mellem individder og brug det til at forbedre design af CSCW systemer! Kapitel 10 Organizational Aspects Forskellige modeller for teknologi-organisation forholdet og disses anvendelse til at forbedre design af CSCW! D.Olsen: Interaction: Okt 99: Interacting in Chaos Konvergens i kommunikationsformat pga en grænse for den menneskelige kommunikationskapacitet!

6 Del 3 Computer medieret kommunikation
Modeller for kommunikation som inspiration til HCI design Kognitive teorier! Language/action tilgang Gruppekommunikation Sociale protokoller Kommunikationsveje Teknologibåren gruppekommunikation Synkron/asynkron I hvilken kontekst Hvordan påvirker det design af HCI?

7 Del 3 Scientific management
Videnskabelige analysemetoder kan anvendes Klart mål (ofte økonomisk) Planlægning og arbejdsudførelse adskilles Betragter arbejdet mekanistisk Tidsstudier væsentlige aspekt Monitorer om målet nås Statisk – industrisamfundet Hvordan påvirker det design af HCI?

8 Del 3 Socio-teknisk design metode
Teknik og menneske påvirker hinanden gensidigt! Den socio-tekniske tilgang forsøger at optimere dette forhold (tager ofte de tekniske forgiven) Design principper Både sociale og produktive mål Bevidsthed om alle elementer der indgår i arbejde, produkt og og vekselvirkning med omgivelser Analyse af ovenstående Forslag til ændringer Dynamisk - vidensamfundet Hvordan påvirker det design af HCI?

9 Del 3 Flere organisatoriske tilgange
Activity teory Activity, actions og operations Løsning af breakdowns og modsætninger Ethno methodology Hvordan påvirker og understøtter teknologien den eksisterende praksis? Hvordan påvirker det design af HCI? (CSCW !!)

10 Del 3 Organisatorisk indsigt!
Hvad er præmisserne? Hvem er spilleren? Hvilke type organisation? Hvordan vekselvirker de? Hvor foranderlig/påvirkelig er organisationen? Hvilke teknologi?

11 Del 3 Teknologiens rolle i kommunikation
Kommunikations teknologien muligheder øges til stadighed (Moore’s lov) Menneskes kapacitet er konstant! Informations mængden vokser kapacitet computer Konvergens af repræsentations Form For en given datatype: (tekst, audio, 2-d,video, 3-d) menneske Tid

12 Del 3: Information og kommunikation
Kaos Human-centric information Model Kommunikation Hvem er modtageren Hvad bygger den fælles forståelse på? Fælles platform Fælles model Fælles applikation

13 Del 3 Kommunikations basis
Model-baseret Overflade-baseret

14 Del 3 Surface-based asynkron kommunikation
Hvilke basis er nødvendig her?

15

16 Del 4 Hvad med teknikken? Hvilke tekniske muligheder har vi for at realisere brugergrænseflader? Og hvordan benyttes de? Lidt indpakning – guidelines. Interaction styles Nye metoder Litteratur: Preece: kapitel 13 Interaction Style Communication of the ACM aug 96 vol 39 no 8, J.Gentner J.Nielsen: The Anti Mac Interface, pp70 Kursusoversigt MMI 2000

17 Teorier: ”Stage of action”
Focus på processen udform mål beskriv intention specificer handling gennemfør handling registrer omverdenen fortolk omverdenen evaluer resultatet 16 16

18

19 3 principper Princip 1 - Anerkend mangfoldigheden
Princip 2 - Følg de 8 gyldne regler for Interface design Princip 3 - Forbyg fejl

20 Princip 1 - Anerkend mangfoldighed i
Brugerprofil Opgave profil Interaktions stil 17 17

21 Princip 2 - 8 Gyldne regler for Interface design
stræb efter konsistens giv mulighed for shortcuts giv informativ feedback design dialoger så de udgør en helhed sørg for at brugeren ikke laver alvorlige fejl tillad undo lad brugeren være initiativtager ved handling sørg for at brugeren kun har brug for begrænset korttidshukommelse og sørg for kvalitet i applikationen 19 19

22 Princip 3 - Forbyg fejl Tænkt i hele sekvenser
Tilrettelæg forløb praktisk Se aktionerne i en kontext Inkonsistente handlinger kan ikke gennemføres Chek Et cpr nr består af 10 cifre 20 20

23 Guidelines Fejlmeddelse bør være Processen
Præcise og specifikke - anvend brugeres termer Konstuktive - angiv hvad der er nødvendigt Positive - undgå fordømmelse Konsistente - form og forkortelse Processen Inkluder fejlmeddelelser I design fase Placer meddelelser I en fil Reducer behov for fejlmeddelelser Test og revider Saml statistik 21 21

24 Guidelines Data display / Bruger opmærksomhed
Konsistens i display af data Minimal brugeraktion ved datainput Effektiv opstilling af data set fra bruger Minimal hukommelses belastning Input og output kompatibel Fleksibel kontrol af datadisplay 22 22

25 Hvilke spørgsmål skal stilles?
De 3 principper - er de fulgt? Brugerprofiler de ”gyldne” regler Fejlhåndtering Hvordan lærer man at bruge systemet? Teknisk Fagligt 24 24

26 Interaktions stil Direkte manipulation Menu valg Form fill
Kommandosprog Naturligt sprog 18 18

27 The Anti-Mac Interface
metaforer direkte manipulation se og peg konsistens wysiwyg brugerkontrol feedback og dialog tilgivende/ reversibelt virkeligheden uddelegering beskriv og kommander forskellighed repræsentere betydning delt kontrol system håndterer detaljer modellerer brugerens handlinger

28 The Anti-Mac Interface
henvendt til ikke erfarne brugere beregnet på relativt snævert anvendelsesområde (kontorarbejde) begrænset beregningskraft begrænset kommunikationskanalet stand alone maskiner sproget spiller en central rolle en mere omfattende repræsentation af interne objekter et mere udtryksfuldt interface ekspertbrugere delt kontrol

29 Del 5 Hvordan evaluerer vi brugergrænseflader?
Usability Hvordan evaluerer vi brugergrænseflader? – og hvordan bruger vi den opnåede indsigt i design processen ? Stikord Usability laboratorium Participatorisk heuristisk evaluering Litteratur Preece kapitel 17 Principles of User-Centred Design kapitel 29 The Role of Evaluation pp , pp Muller et al i: Inteaction sep-okt 1998, Participatory Heurisic Evaluation, pp13-18 Kursusoversigt MMI 2000

30 Brugbarhedsevalueringer
Mikael B. Skov InterMedia & Department of Computer Science Aalborg University Niels Jernes Vej 14 DK-9220 Aalborg East, Denmark {mskov,

31 Brugbarhedslaboratorium
Brugerrum 2 Der findes en opstilling med opdeling i tre adskilte rum. Brugerrummet kan ligne en rigtig arbejdsplads i brugerorganisationen. Operatørrummet er indrettet til at studere brugerens arbejde med et system. Der er avanceret udstyr til optagelse, logning mv. af brugerens arbejde. Sponsorer: Nokia Siemens Teknisk-Naturvidenskabelige fakultet Institut for Datalogi Eksperimenter: Søgemaskiner, mobiltelefoner, e-handel, multimediesystemer og spil, andre mobile apparater Brugerrum 1 Operatørrum

32 Dataopsamling Videooptagelser Redigeret fra tre kilder
Skærmbillede 2 fjernstyrede kameraer (zoom og retning) Redigering foregår løbende under testen Tale (på videoen) Logning på computer løbende Primær metode: Tænke-højt forsøg En bruger løser en række realistiske opgaver vha. systemet Bruger ”tænker-højt” imens En forsøgsleder observerer Forsøgslederen hjælper når forsøgspersonen er gået i stå Sekundær metode: spørgeskemaer Fællestræk: løsning af opgave

33 Opsummering og analyse af data
Udarbejdelse af oversigt over forløbet for hver forsøgsperson – kaldes også en logfil Sammenhæng mellem: Opgave – Hændelse med forklaring – Tid Eventuelt søjle med angrebsvinkel: læser opgave, orienterer sig, navigerer, besvarer opgave, osv. Identificer overraskende resultater – for eksempel: En opgave tager meget længere tid at løse end andre opgaver En bruger tager meget længere tid end andre brugere for at løse en opgave Kig efter forskelle og ligheder mellem opgaver, brugere, systemer osv. Identificer steder, hvor brugere laver fejl, hvor de skifter angrebsvinkel, osv. Find årsagen til, at der bruges længere tid eller laves fejl – oftest vanskeligt og tidskrævende Prioritering af problemer: Kritisk = Alvor * Sandsynlighed Udarbejdelse af rapport med resume, metodebeskrivelse, resultater og forslag til forbedringer

34 Fremtidige udfordringer
Nye teknologier: mobiltelefoner, Internet og world wide web (WWW), personlige digitale assistenter (PDA), multimedier Nye anvendelsesområder: underholdning, sundhedsområdet, interaktivt fjernsyn og TV, nyhedsformidling, Teknologierne og anvendelsesområderne giver nye komplicerede og komplekse brugssituationer Sætter fokus på andre aspekter end bare tid og fejl Nye krav til brugbarhedsmetoder og –teknikker Fokus på andet end tid og fejl Fokus afhænger af brugssituationen og den kommende brugergruppe Vigtigt at kende brugssituationen Eksempler er systemer til underholdningsområdet og sundhedsområdet

35 Systemer til sundhedsområdet
Stadig væsentligt fokus på tid og fejl Endvidere fokus på kvaliteten, strukturen og mængden af information Nye systemer skal eksempelvis understøtte Samspil mellem forskellige faggrupper i sundhedssektoren: Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, bio-analytikere, fysioterapeuter, sekretærer m.v. Samspil mellem sundhedspersonale og patienter / pårørende Den fremtidige brugergruppe bliver bred og differentieret. Den fremtidige brugssituationen bliver kompleks og mangeartet. Fokus på begreber som: Faglighed? Koordinering og samarbejde? Læge- og sygeplejerskediagnosticering? Omsorg? Vejledning og rådgivning?