Flemming Ingemann Høgstoft

Præsentationer af emnet: "Flemming Ingemann Høgstoft"— Præsentationens transcript:

1 Flemming Ingemann Høgstoft
Morten Dam-Andersen Casper Bech Jakob Esben Hansen David Kampmann

2 AGENDA Morten: Hvad skulle KB have haft gjort? Forundersøgelse
Fokusgruppe Test Cultural probes Flemming: Udvidelse af opgavekonklusion holdt op mod interview Casper: Hvad kunne KB gøre i forhold til informationsprocessen Jakob: Produkt søger målgruppe. Segmentering Diskussion David: Brug og navigation ift. Ingemanns Museumsteori

3 Hvad kunne KB have gjort anderledes?
Analyseret målgruppen! Indblik i sprogligt niveau Indblik i interesser og relevans

4 Metoder til analyse: Fokusgrupper Observationer Cultural probes

5 Fokusgrupper: Samle personer fra målgruppen til produktvisning
Klarlægge målgruppens sproglige niveau Afklare kulturelle forskelle i interesser og relevans Kan man designe til en så heterogen målgruppe?

6 Observationer: Hvad finder målgruppen interessant på museet?
Hvad skulle indholdet af audioguiden fokusere på? Virker systemets navigation?

7 Cultural probes: Give indblik i forforståelsen af begreber som demokrati. Uddele engangskameraer og postkort til sprogskoleklasser. Spørgsmålstegn ved metodens anvendelighed.

8 Resultat af KB’s forundersøgelse:
Skrotning af hele projektet Målrettet mod den intenderede målgruppe Målrettet mod almindelige museumsgæster

9 INFORMATIONSPROCESSEN
Vi skriver: ”Man kunne forestille sig at videreføre projektet med at forsøge at formulere nogle informations- og kommunikationstiltag, som KB kunne sætte i værk for at overvinde de brud på informationsprocessen, som nærværende opgave påpeger.” (side 31)

10 INFOSTANDER PERSONALE- PRÆSENTATION BANNERE
Teksten kunne appellere mere til indholdet, give eksempler på dette og ikke kun være brugsanvisning. INFOSTANDER PERSONALE- PRÆSENTATION BANNERE Personalet kunne, når gæsterne betaler, gøre opmærksom på tilbuddet om en Audioguide. Eksempelvis kunne bannere synliggøre Audioguiden.

11 INFOSTANDER

12 INFOSTANDER

13 INFORMATIONSPROCESSEN SAMMEN?
HVOR BRYDER INFORMATIONSPROCESSEN SAMMEN? Sender informerer Indledende / fortsat opmærksomhed Effekt af den fortsatte opmærksomhed Informationsprocessen afbrydes afhængig af den efterfølgende erindring

14 PRODUKT SØGER MÅLGRUPPE
Fra produkt til målgruppe Rogers: Diffusion af innovation i forhold til AudioGuiden Relativ fordel: Meget høj Kompatibilitet: God Kompleksitet: relativ Lav Testbarhed: Kunne være bedre Observerbarhed: Kunne være betydelig bedre

15 PRODUKT SØGER MÅLGRUPPE
Fra produkt til målgruppe En udfordring kan nu lyde: ”Hvordan kan vi identifice en målgruppe for AudioGuiden og hvordan kan man kommunikere AudioGuidens relative fordel ud til disse personer.”

16 PRODUKT SØGER MÅLGRUPPE
7. Behov for selvrealisering 6. Æstetiske behov 5. Behov for stimulering 4. Behov for Status og anerkendelse 3. Sociale behov 2. Behov for sikkerhed og stabilitet 1. Fysiske behov PRODUKT SØGER MÅLGRUPPE Fra produkt til målgruppe ”Forandring i vores stil og livsstil har altid en årsag, ofte i meget konkret form.” Henrik Vejlgaard Underskudssituationer Opgør med fortiden Opad i behovshierarkiet Kædereaktioner Trendpendulet

17 High Class Convienience Food
Simpel living Yoga High Class Convienience Food Duftlys Oplevelses økonomien Dyrkelse af kultur Inderlighed Samtalekøkkener Det spirituelle den übersexuelle mand Fordybelse Podcasting (af nyheder/videnskabelige ting) Power-napping ”Forandring i vores stil og livsstil har altid en årsag, ofte i meget konkret form.” Henrik Vejlgaard Underskudssituationer Opgør med fortiden Opad i behovshierarkiet Kædereaktioner Trendpendulet

18 Minerva-modellen er udarbejdet af ACNilsenAIM A/S
Henrik Dahl var med til at udarbejde den. Det grønne segment: Udgør ca. 1/5 af befolkningen De læser bl.a. Politiken, Information De foretrækker DR frem for TV2

19 modstander af ’udvendighed’ og ’overflade’, idet man ikke mener,
”… lægger man stor vægt på at realisere sig selv samt på at danne og udtrykke sin personlighed. Forestillingen om det gode liv er derfor typisk en idé om stadig forandring eller metamorfose, hvor man indoptager nye impulser og derved undgår at ’gå i stå’ … Det er også karakteristisk for denne habitus, at man er modstander af ’udvendighed’ og ’overflade’, idet man ikke mener, at der knytter sig noget væsentlige værdier til tingenes Schein, I stedet går man efter de indre værdier i tingenes Wesen, og foretrækker i det helle taget kun at gøre ting, der har værdi an sich.” (Henrik Dahl; Mediekultur 24 s. 11)

20 Sinus Milieus En pendant til Minerva-modellen men segmenterne visualiseres lidt anderledes

21 Spørgeskema  Livsstils segmenterne
Hvordan kan man kommuniker AudioGuidens relative fordel ud til målgruppen? Først en gang skal man få en inderlig forståelse af den potentielle brugergruppe, deres habitus, værdiger, lives anskuelse deres livsstil inden for artikulationsfeltet ”historisk museer”: Spørgeskema  Livsstils segmenterne Fokusgruppe Personas Analyse institut / konsulenter (fx ACNilsen)

22 De fire værdier: Viden står ikke kun for den viden den besøgende måtte ønske at tilegne sig på en given udstilling men i ligeså høj grad for enhver bagvedliggende viden som udstillingen griber fat i eller operationaliserer eller aktiverer på enhver måde. Her er vores respondenter meget positive. Emotions-feltet er karakteriseret af alle handlinger der er forbundet med det sociale og dets repræsentationer i udstillingen. Her er vores respondenter neutrale, og dette felt synes ikke at være et problematisk eller særligt positivt tema for vores case. Værdi individuelle og fælles værdisystemer. Igen har vores undersøgelser peget i retning af en fremtrædende positiv oplevelse hos vores respondenter, der alle betoner AG som et værdifuldt formidlingsredskab med et stort potentiale. Handling knytter sig til aktiviteter, til beskuerens valg og aktioner i udstillingsrummet, herunder også betjeningen og behandlingen af teknologiske formidlingssystemer som f.eks. audioguiden. Som vi skal seer det primært her at vores undersøgelser har peget i retning af barrierer i forbindelse med selve brugssituationen omkring AG.

23 Oplæg til diskussion: Institutionskultur: interesser og konflikter  kompleksitet/budgettering. Målgruppe mere generelt  Erfaringer fra KB Processen  Hvordan forholder man sig til ikke-brugere? Metodrefleksion Tidsdimension og fokusskift, læreproces: Højere grad af fokus på ikke-brugere.