Offentlige indkøb i strategisk og økonomisk perspektiv

Præsentationer af emnet: "Offentlige indkøb i strategisk og økonomisk perspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Offentlige indkøb i strategisk og økonomisk perspektiv
Henrik Dissing DI 6. oktober 2011

2 Systemejeren må træde i karakter

3 Den kompetente, offentlige rekvirent kan gøre en forskel
… Ved hvad man vil opnå – hvad er bundlinien … Går i dialog med sine samarbejdspartnere / leverandører … Har en committed organisation, plan og budget … Kan tilrettelægge processen og sikre involvering af aktørerne … Kender aktørernes vilkår og deres bundlinie … Kan tænke i helheder, agere på tværs af forvaltninger

4 Præsentation i tre dele
Hvor er der brug for værdiskabelse? Den brændende platform. Etablere den rigtige kontekst. Hvordan ser OPS landskabet ud? De gode cases…. Hvad kendetegner det gode partnerskab? Nye kompetencer….

5 Udfordringer miljø, energi, klima
Vandrammedirektivet – investeringer i milliardklassen Klimatilpasning vil medføre et betydeligt investerings- og udgiftspres. – løsninger skal skabes på tværs af de sædvanlige faggrænser og administrative opdelinger. Kloakrenovering anslået til 2,2 mia DKK frem til Yderligere investeringer til klimatilpasning såfremt dette skal klares med større kloakker er anslået til 490 mio DKK / år frem til 2018. Renovering af offentlige bygninger – klimatilpasning alene i kommunale bygninger 300 mio DKK/år frem til 2018. Danmark som fossilfrit samfund, mange kommunale klimaplaner, uafhængighed af petro-staterne

6 Kommunaløkonomi under pres
Samlede nettodriftsudgifter 2008  2009: +21,5 mia. kr. + 8,6 pct. Udgifter til miljøområdet 2007  2009: det skattefinansierede område 2,16 mia kr  2,55 mia kr +19%. Kilde: Danmarks Statistik Grønne områder og naturpladser udgør halvdelen af udgifterne, her efter er de tungeste udgiftsposter vandløbsvedligehold, skadedyrsbekæmpelse, skove samt en række opgaver indenfor tilsyn, planlægning og øvrige miljøforanstaltninger.

7 Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år
Krisen har sat sine tydelige spor på de offentlige finanser. Overskud på 80,6 mia. kr. i 2007, forventet underskud på 94,4 mia. kr. i 2010. Først i 2050 er der igen udsigt til overskud på den primære saldo - > massiv gælds akkumulering = høje renteudgifter! I 2050 kommer renteudgifterne til at udgøre 8,5 pct. af de samlede offentlige udgifter.

8 Bundlinien for det offentlige
Mere miljø / energi / klima for pengene Store (meget store og dyre) udfordringer Færre driftsmidler, pres på offentlige driftsbudgetter Behov for indtægter, erhvervslivet skal vækste Indkøb skal bidrage til en flerdobbelt bundlinie: indkøb skal skabe værdi på tværs af sektorer, herunder også erhvervspolitiske resultater

9 FORA: snowball-effekt -
Fotos: renseanlæg, grundvandsmåleudstyr mm i collage HVAD ER CLEANTECH? En cleantechvirksomhed opfylder en eller flere af nedenstående betingelser: producerer og/eller anvender vedvarende energi og/eller materialer reducerer anvendelsen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer og/eller energi mere effektivt begrænser skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder (såsom olie, kul, diesel) reducerer forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning HVEM er cleantech? Et begreb, der bruges forskelligt – hvordan er virksomhederne defineret? Brøndum & Fliess: virksomheder fundet ved gennemgang af lister – 820 virksomheder FORA: snowball-effekt - Økonomi- og erhvervsministeriet: varekodeanalyse, OECD kriterier

10 Det globale vandmarked er stort og voksende
Global Water Intelligence 2010: 2.000 mia. kr., 8 pct. vækst p.a. SAM, investeringsfond, Zürich 2010: 2.700 mia. kr., 6.2 pct. vækst p.a. ► Væksten sker især på fjernmarkederne! Illustration: Grida (2008)

11 Danmark taber markedsandele (Foreløbig analyse)

12 Kvalitetsspredning i miljø- og vandeksporten
Hermed 2009 data: Up-market andel: 37 Middel-market andel: 42 Low-market andel: 21

13 De gode cases KL-DI publikation med et udvalg af gode cases
Forløbet viste at det var svært at finde cases! Hvorfor sker det ikke af sig selv? Hvordan skabe gode rammer for gode samarbejder?

14 De gode cases

15 Forventningerne - formålet
Hvad er formålet med samarbejdet? Parternes bundlinie: Det offentlige skal på sigt have mere miljø for pengene De private skal på sigt øge salget Udbytte for de offentlige parter: Opbygge viden Resultatskabelse gennem anvendelse af nye løsninger Erhvervsfremme (tværgående tilgang!) Udbytte for de private aktører: Forbedret kundekendskab Nye salgbare produkter, nye forretningspartnere

16 Andre forhold der skal afklares
Tidsplan Er der også en post-projekt dimension (udbud) Er der konkrete købsplaner ift produktet (markedssignal) Investeringsfordeling, udbyttedeling Ansvar og risiko Exit-betingelser, rettigheder (IP) Organisering, beslutningskompetencer, formalisering, jura

17 Formålet influerer på valg af den rette organisatoriske form
Samarbejdet kan organiseres på mange forskellige måder: Vidennetværk Innovationskonsortier Udviklingsprojekter Fælles selskab Funktionskravbaserede udbud

18 Overvej: Facilitator, SMVere, eksport
Tillid til hinanden er afgørende - En facilitator kan gøre en betydelig forskel i opstarten af forløbet SMVere kan få stor gavn af deltagelse i OPI Kan ikke nødvendigvis deltage på lige fod med andre aktører Har færre ressourcer, arbejder med kortere tidshorisont (½-1 år) Udarbejde en særlig SMV strategi? Forretningsgørelse af resultat kræver ofte et eksportfokus - Skal eksportrettede markedsanalyser bestemme løsningens form?

19 Den pro-aktive offentlige rekvirent
► Partnerskaber fordrer at det også giver de deltagende aktører noget til deres bundlinie ► Løsninger, der er unikke for 1 kommune, vil typisk fordre tilpasning (læs: yderligere investeringer hos virksomhederne) ► Flere offentlige enheder bør samarbejde, vælg afgrænsning der matcher udfordringen og samarbejde med andre med samme udfordring ► Løsninger kan med stor fordel for eksporten skele til dette allerede før designet ligger fast (læs: lav det så det er direkte applicerbart i f.eks. Tyskland) ► Løsninger, der allerede findes i udlandet, bør ikke opfindes en gang til i Danmark ► Deltag i eksportfremstød

20 Den gode vejledning … ABT Fonden – Sådan får du succes med offentlig privat samarbejde Udbudsportalen – Vejledninger om OPS Konkurrencestyrelsen - Strategi til fremme af offentlig privat samarbejde FORA – Intelligent Offentlig efterspørgsel Copenhagen Living Lab - Erfaringsopsamling om intelligent offentlig efterspørgsel DI – OPS redegørelse 2011

21 Tak for opmærksomheden
Henrik Dissing DI