Innovation og entreprenørskab

Præsentationer af emnet: "Innovation og entreprenørskab"— Præsentationens transcript:

1 Innovation og entreprenørskab
Dansk 4. – 10. klasse

2 1. Velkommen og præsentation 2. Nedslag 3. På jagt i teksten
Program: 1. Velkommen og præsentation 2. Nedslag 3. På jagt i teksten 4. Præsentation af fund 5. Evt. arbejde med årsplan Innovation og entreprenørskab EXPLORE DEVELOP DELIVER Intertekstualitet

3 Hvad er entreprenørskab?
Hvad er innovation? Hvad er entreprenørskab? Hvad er så forskellen på innovation og entreprenørskab? Undervisningsministeriet: ”Innovation og entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, social eller kulturel art.” Innovationsforsker Catharina Juul Kristensen: Innovation er en idé, der omsættes til praksis og skaber værdi. Men innovation varierer i størrelse og gennemslagskraft og behøver ikke altid at være noget helt nyt. Innovationsbegrebet er ofte kædet sammen med ordet entreprenørskab, som handler om at iværksætte nye initiativer, skabe nye ideer, der kan bruges i en produktiv sammenhæng. (Vejl. for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018) Young Entrepreneurship Developing in Action (YEDAC): Fonden for entreprenørskab: ”Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art.” Oversat til en pædagogisk praksis kan innovation og entreprenørskab formuleres som undervisning og aktiviteter i skolen, der motiverer og giver eleverne kompetencer til at iværksætte, lede og deltage i værdiskabende processer. (Vejl. for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018)

4 Hvorfor innovation og entreprenørskab?

5 (Læseplan for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018)
Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. (Læseplan for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018) Handling Handling forstås som en elevs evne og lyst til at iværksætte værdiskabende initiativer, samt evnerne til at virkeliggøre disse initiativer gennem samarbejde, netværk og partnerskaber. Det er samtidig evnen til at kommunikere formålsrettet, og at kunne organisere, målsætte, planlægge og lede aktiviteter. Handlingsdimensionen omfatter ligeledes evnen til, at kunne analysere og håndtere risici. Kreativitet Kreativitet forstås som evnen til både at se og skabe ideer og muligheder. Det er ligeledes evnen til at kombinere viden, erfaringer og personlige ressourcer fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også evnen til at skabe og revidere personlige forestillinger, eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer. Omverdensforståelse Omverdensforståelse forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt. Ligeledes er det evnen til at kunne analysere en kontekst socialt, kulturelt og økonomisk som en arena for værdiskabende handlinger og aktiviteter. Omverdensforståelse handler også om viden om og forståelse for økonomi og problemstillinger i forhold til eksempelvis bæredygtighed, klima og ressourcer. Personlig indstilling Personlig indstilling er de personlige og subjektive ressourcer, som elever møder udfordringer og opgaver med. Det er troen på at kunne agere i verden og herigennem at kunne realisere drømme og planer. Personlig indstilling bygger på evnen til at kunne arbejde vedholdende og overkomme ambivalens, usikkerhed og kompleksitet.

6

7 (Vejl. for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018)
Som metode er det vigtigt at arbejde med delprocesser frem til det færdige produkt. 1. Ofte vil det fremme den kreative proces at tage udgangspunkt i det klassiske analysearbejde med en tekst. 2. Arbejdet med innovative tiltag kan realiseres gennem en proces, hvor man stiller alternative og nye spørgsmål til en opgaveløsning. 3. Dernæst følger en eksperimenterende fase med forskellige tekstmodaliteter, som til sidst munder ud i et produkt, hvor eleverne har arbejdet individuelt, parvis eller i mindre grupper gennem en undersøgende arbejdsproces. 4. Processen afsluttes med en præsentation og evaluering af produktet og dets anvendelsesmuligheder i bred forstand. (Vejl. for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018) For at sikre sammenhængen imellem skolens faglighed og innovation og entreprenørskabsprocesser er det hensigtsmæssigt at starte med en afklaring af elevernes forforståelse, af deres tidligere erfaringer og af, hvordan disse spiller sammen med omverdenen. Når eleverne har fået og udvalgt de endelige ideer, skal disse føres ud i livet. Dette fordrer samarbejde, planlægning, brug af netværk og formentlig også ressourcer i form af tid, materialer og måske penge. Som afslutning på et forløb skal proces, produkt og læring evalueres, så lærere og pædagoger kan vide, om eleverne har lært det, der var målet med forløbet. Evalueringen bør omfatte både faglige, innovative og entreprenørielle kompetencer. På baggrund af denne faglige og metodiske viden skal eleverne finde en ide eller se en mulighed i verden, som de efterfølgende udvikler til et produkt med en specifik modtager. Et produkt skal forstås bredt og kan i praksis være et redskab, et socialt arrangement, en udstilling, en prototype på en opfindelse eller noget helt femte.

8 Undersøg de tre modeller: - Er de brugbare i undervisningen?
YEDAC KIE-modellen Undersøg de tre modeller: - Er de brugbare i undervisningen? - Hvilken synes I bedst om? Kompasset – Design to improve life

9 (Vejl. for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018)
”Innovation omfatter evnen til at kombinere en række input til en ny overraskende viden og sammenhængende ide. Eleverne skal motiveres til at have mod på at bryde med gamle vaner og tankemønstre til fordel for nye kreative svar på forskellige problemer og problemstillinger. Eleverne skal inspireres til at gå på opdagelse i danskfaget.” (Vejl. for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018)

10 (Vejl. for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018)
”Eleverne må anspores til at eksperimentere med danskfagets forskellige modaliteter og udvikle produkter, som kan anvendes i flere sammenhænge end i klasseværelset. Eleverne vil her opleve, at skolearbejdet har en konkret og praktisk betydning i deres personlige udvikling og fremtidige erhvervsorientering.” (Vejl. for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018) Bring verden ind i skolen  ansøgning, reklame osv.

11 (Læseplan for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018)
Inden for kompetenceområdet fortolkning arbejdes med elevernes omverdensforståelse. - Eleverne skal få indblik i egne og andre menneskers livsforhold, livsopfattelser og livsfilosofier i et historisk og fremtidigt perspektiv. Dette kan fx ske i arbejdet med at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger. (Læseplan for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018)

12 (Læseplan for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018)
I kompetenceområdet fremstilling skal eleverne udvikle kreativitet og handlekompetence. - Eleverne skal arbejde med at igangsætte og gennemføre undersøgelsesprocesser og udfolde idéer til løsning af problemer igennem kreative og innovative processer. - Eleverne skal arbejde med at opstille visioner og scenarier for nye måder, som den nære og fjernere verden kan indrettes på. - I arbejdet med kompetenceområdet fremstilling er fokus på, hvordan eleverne kan skabe, præsentere og lancere produkter, som har en værdi for andre. (Læseplan for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018)

13 Intertekstualitet En film om intertekstualitet

14

15 Find eksempler på ovenstående 5 intertekstualitetstyper.

16 Tidstypiske referencer
Under dette punkt vil det væsentlige for læseren være at undersøge, hvilke referencer der findes til den tid handlingen foregår i. Det drejer sig om referencer til læserens egen væren i verden, men også om læserens viden om verden. Det bliver derfor i samspillet mellem læserens væren i verden og viden om verden, at der opstår et spillerum for fortolkning. For sammenhængen mellem disse aspekter vil give læseren en mulighed for at stadfæste om handlingen foregår i fortiden, nutiden eller fremtiden.

17 Genrebrud I forhold til genrebrud, vil det især være læserens viden om tekster og genre der kommer i spil. Ved et genrebrud brydes der med de forventninger læseren har haft på baggrund af sin viden om verden, væren i verden og viden om tekster og genre.

18 Direkte citater Her drejer det sig om, at læseren går på jagt efter direkte citater i teksten. Der er altså tale om referencer der tydeligt er gengivet som referencer og dermed direkte citeret. Den tydelige markering af de direkte citater, åbner op for, at læseren kan gå yderligere i dybden og bearbejde disse, for at frembringe en fortolkningsmæssig sammenhæng, hvorved intertekstualitetens sammenhæng med handlingen bliver fortolkningsbærende og fortolkningsfrembringende.

19 Tydelige referencer Under dette analysepunkt vil læseren skulle lede efter tydelige referencer, som distancerer sig fra de direkte citater ved ikke at være citerede i sammenhængen.

20 Mulige referencer De mulige referencer opstår, når læseren stopper op i sin læsning og undre sig over en sætning eller et ord. Ved denne tøven i læsningen må læseren forholde sig til og reflektere over, om det læste muligvis kunne være en reference. Tekststykket med ordet eller sætningen genlæses, og såfremt denne tøven stadig opretholdes, nedskrives stedet og tøvens genstandsfelt. Opmærksomheden på mulige referencer vil efterfølgende kunne afhjælpe flere af tekstens ellers tomme pladser.

21 Opgave I skal nu selv på jagt efter intertekstuelle referencer i ”2 kroner og 25 øre”. EXPLORE(individuelt): Find alle de referencer i kan. Skriv hver af dem på en post-it og placer dem i nedenstående skema. Overvej ved hver reference: Hvad har det intertekstuelle fund med teksten at gøre? DEVELOP(gruppevis): Organiser/kategoriser/systematiser jeres fund. Bliv enige ift. spørgsmålet: Hvad har det intertekstuelle fund med teksten at gøre? DESIGN(gruppevis): Bliv enige om et design i vil benytte til at præsentere jeres fund. Tænk på design ift. målgruppe og situation. DELIVER(gruppevis): Præsenter jeres resultat.

22 ”2 kroner og 25 øre” handler om en 14-årig dreng, der ikke kan forene sig med verdens uretfærdighed, hvorfor han sætter sig for at ville gøre noget godt. Drengen gør to væsentlige opdagelser, nemlig, at man for 2 kroner og 25 øre kan ernære et barn i Afrika én dag og for 225 kroner kan man redde det samme barn fra at dø. Dette er udgangspunktet, da drengen begynder på projektet ”den nye ordning”, der handler om at samle penge ind. Dette projekt afstedkommer forskellige beslutninger. Hovedpersonen beslutter, kun at ville gå i skole hver anden dag, og de resterende dage vil han arbejde i SuperBrugsen. Lønnen for arbejdet putter han i DSK - De Sultne børns Kasse, hvorefter de løbende bliver sendt til Afrika. Drengen synes dog stadig ikke, at dette er tilstrækkeligt og begynder at stjæle fra sin far, H&M, Magasin og alle andre butikker på Strøget. De stjålne ting sælger han videre til hælere og hver eneste tjent mønt sendes til Afrika. Slutteligt stjæler hovedpersonen og kæresten Anne en lastbil fyldt med mad og kører mod Afrika. På vej til de sultne børn i Afrika, bliver de overfaldet; lastbilen bliver stjålet og Anne bliver kørt ned.

23

24 Overvej: Hvordan vil I arbejde med innovation og entreprenørskab i danskfaget? Innovation og entreprenørskab i årsplanen for dansk – hvordan?

25 Litteraturliste: Læseplan for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018
Vejledning for faget dansk, UVM, opdateret maj 2018 Gemzøe, Anker(1997): Metamorfoser i mellemtiden, studier i Svend Åge Madsens forfattterskab Forlaget Medusa København Eco, Umberto: Om spejle og andre forunderlige fænomener. Gyldendals Bogklubber Forum 1990 YEDAC Håndbog, juni 2015 YEDAC Toolkit, juni 2015 Kompasset udarbejdet af Index, Design to Improve life KIE-modellen