Er skånsk så svært endda?

Præsentationer af emnet: "Er skånsk så svært endda?"— Præsentationens transcript:

1 Er skånsk så svært endda?
Sociolingvistisk undersøgelse af danskeres forståelse af skånsk og rigssvensk

2 Man hører ofte… …at danskere mener, de har svært ved at forstå skånsk.
Har de faktisk det? Flere studier (Ohlsson 1979, Börestam 1987, INS-projektet/Delsing & Lundin Åkesson 2005) har påvist, at geografisk nærhed til et naboland har positiv indvirkning på nabosprogsforståelsen, og at svenskere fra det sydlige Sverige har lettere ved at forstå dansk end i de øvrige svenske regioner. Gør det samme sig gældende omvendt? Har danskere lettere ved at forstå sydsvensk dialekt end rigssvensk, også taget i betragtning af, at skånsk har flere lydlige træk til fælles med dansk?

3 I påstanden ”danskere har svært ved at forstå skånsk” ligger der to grundantagelser:
Danskere ved, hvordan skånsk lyder og er i stand til at adskille skånsk fra andre varieteter af svensk (her rigssvensk). Danskerne finder skånsk sværere at forstå end andre varieteter af svensk (her rigssvensk). Derfor er opgavens to hovedspørgsmål:  Har danskerne reelt sværere ved at forstå skånsk end rigssvensk? Kan danskerne reelt godt genkende skånsk og rigssvensk?

4 Hvad er skånsk? Skånsk udtale karakteriseres ofte med tre sproglige træk (Bruce 1998): R-udtale Skånsk: usnurret bagtunge-r (uvulært r) Rigssvensk: snurret tungespids-r (alveolært r) (Dansk: som skånsk, men uden støj) Diftongering af en række lange vokaler Skånsk: ['skɛ͜ula] skola ’skole’ Rigssvensk: ['skuːla] skola ’skole’ Intonation i flerstavelsesord Skånsk: Én tonetop i både Akcent I og II. I Akcent I falder tonetoppen tidligt i den betonede stavelse; i Akcent II falder sent. Rigssvensk: Én tonetop i Akcent I og to tonetoppe i Akcent II (Dansk: Ingen skelnen mellem Akcent I og II) (Grønnum 1998)

5 Metode

6 Informanterne 22 informanter blev bedt om at vurdere deres forståelse af og holdninger til talt skånsk og talt rigssvensk. Informanterne var ml. 19 og 27 år, havde dansk som modersmål og ikke nævneværdigt kendskab til svensk. Alle var bosat i København men opvokset forskellige steder i landet

7 Moderat skånsk dialekt
Talerne Syv svenskere repræsenterede de to svenske varieteter, skånsk og rigssvensk Talerne var ml. 24 og 34 år og havde svensk som modersmål Bosat i København men opvokset i hhv. Skåne og i stockholmsområdet Moderat skånsk dialekt: Bagtunge-r, diftongering i lange vokaler og forenklet tonegang Let skånsk dialekt: Bagtunge-r og let forenklet tonegang Rigssvensk: Ingen skånske træk Taler 1 Moderat skånsk dialekt Taler 2 Let skånsk dialekt Taler 3 Rigssvensk Taler 4 Taler 5 Taler 6 Taler 7

8 Testen Undersøgelsen bestod af tre dele:
Forståelsestest. Hvor meget forstod informanterne af det, de syv talere sagde? Selvrapporteret forståelse Informanterne vidste ikke, at de blev testet i deres forståelse af forskellige varieteter af svensk Sprogholdningstest. Hvordan var informanternes forhåndsvurdering af sværhedsgraden af skånsk/rigssvensk, inden de vidste, at de blev testet i det? Dialekttest. Kunne informanterne placere de to svenske varieteter korrekt på de syv talere?

9

10 Resultater

11 Sprogholdningstest Synes danskerne, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk?
Hvor enig er du i udsagnet: ”Jeg synes, skånsk er svært at forstå”? N = 22 % Meget enig 3 13,6 Lidt enig 5 22,7 Hverken/eller Lidt uenig 1 4,5 Meget uenig Ved ikke 12 54,5

12 Sprogholdningstest Synes danskerne, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk?
Hvor enig er du i udsagnet: ”Jeg synes, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk”? N = 22 % Meget enig 1 4,5 Lidt enig 6 27,3 Hverken/eller Lidt uenig Meget uenig 3 13,6 Jeg kan ikke høre forskel 11 50,0

13 Forståelsestest Har danskerne sværere ved at forstå skånsk end rigssvensk?
Hvor meget forstod du af det, talerne sagde? N = 22 Intet Lidt Lidt under halvdelen Lidt over halvdelen Det meste Det hele Taler 1 – moderat skånsk dialekt N 4 6 3 8 1 % 18,2 27,3 13,6 36,4 4,5 Taler 2 – let skånsk dialekt 7 2 31,8 9,1 Taler 3 – rigssvensk 5 22,7 Taler 4 – moderat skånsk dialekt 14 63,6 Taler 5 – rigssvensk Taler 6 – rigssvensk Taler 7 – let skånsk dialekt 10 45,5

14 (høj værdi = høj forståelse)
Forståelsestest Har danskerne sværere ved at forstå skånsk end rigssvensk? Rangordning af talerne efter hvor godt informanterne mente at forstå dem Taler Middelværdi (høj værdi = høj forståelse) Andel af informanter, der mente at have forstået mere end halvdelen af det taleren sagde N = 22 % Taler 5 – rigssvensk 4,77 20 90,9 Taler 7 – let skånsk dialekt 4,23 16 72,7 Taler 1 – moderat skånsk dialekt 3,82 12 54,5 Taler 6 – rigssvensk 3,73 Taler 2 – let skånsk dialekt 3,23 10 45,5 Taler 3 – rigssvensk 9 40,9 Taler 4 – moderat skånsk dialekt 2,23 2

15 Korrelationsanalyse Sammenhæng mellem sprogforståelse og sprogholdninger
Har de informanter, der i sprogholdningstesten har givet udtryk for, at de synes, at skånsk er sværere end rigssvensk, i virkeligheden også sværere ved det i forståelsestesten?

16 ”Jeg synes, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk”
Korrelationer mellem sprogforståelse og sprogholdninger * p < 0,05 Spearman’s rho N = 11 Høj værdi er: Skånsk er sværere at forstå end rigssvensk Taleren er let at forstå Forståelsestest ”Jeg synes, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk” Taler 1 – moderat skånsk dialekt Korrelationskoefficient 0,498 Sig. (2-tailed) 0,119 Taler 2 – let skånsk dialekt 0,615* 0,044 Taler 3 – rigssvensk -0,058 0,865 Taler 4 – moderat skånsk dialekt 0,160 0,638 Taler 5 – rigssvensk 0,000 1,000 Taler 6 – rigssvensk -0,117 0,732 Taler 7 – let skånsk dialekt -0,029 0,934

17 Dialekttest Kan danskerne genkende skånsk og rigssvensk?
Vurder, om der bliver talt rigssvensk eller skånsk N = 22 Taler Rigssvensk Skånsk Ved ikke Taler 1 – moderat skånsk dialekt N 4 15 3 % 18,2 68,2 13,2 Taler 2 – let skånsk dialekt 11 10 1 50,0 45,5 4,5 Taler 3 – rigssvensk 12 8 2 54,5 36,4 9,1 Taler 4 – moderat skånsk dialekt 13,6 Taler 5 – rigssvensk 16 6 72,7 27,3 Taler 6 – rigssvensk Taler 7 – let skånsk dialekt 9 40,9

18 ”Jeg kan ikke høre forskel” – eller kan jeg?
Dialektgenkendelse hos de informanter, der har valgt ”Jeg kan ikke høre forskel” som svar på sprogholdningstestens udsagn 2 ”Jeg synes, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk”. N = 11 Taler Rigssvensk Skånsk Ved ikke Taler 1 – moderat skånsk dialekt N 1 9 % 9,1 81,8 Taler 2 – let skånsk dialekt 4 7 36,4 63,6 Taler 3 – rigssvensk 6 3 2 54,5 27,3 18,2 Taler 4 – moderat skånsk dialekt Taler 5 – rigssvensk Taler 6 – rigssvensk 10 90,9 Taler 7 – let skånsk dialekt 54,4

19 Sammenfatning Som svar på hovedspørgsmål 1: Nej, danskerne har hverken sværere eller lettere ved at forstå skånsk end rigssvensk. Desuden er der en tendens til, at de danskere, der er mest enige i udsagnet om, at skånsk er sværest at forstå, de vurderer de skånske talere som værende relativt lettere at forstå, end de øvrige danskere gør. Som svar på hovedspørgsmål 2: Ja, danskerne kan overordnet set godt genkende de to svenske varieteter, skånsk og rigssvensk, når de bliver præsenteret for dem – men ikke, hvis du spørger dem selv. Desuden viste det sig, at danskere, der efter eget udsagn ikke kan høre forskel på skånsk og rigssvensk, er bedre til at genkende de to varieteter end dem, der har udtalt sig om, hvor svært skånsk er i forhold til rigsdansk. Noget tyder altså på, at de danske unge undervurderer deres egne sprogfærdigheder, både når det kommer til at forstå og genkende skånsk.

20 Hvordan kan det være? Danskere kan have tendens til at undervurdere deres færdigheder i andre nordiske sprog Sproglige fordomme Manglende interesse for nabosproget i almindelighed, udkantssproget i særdeleshed

21