Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

© 2015– Side 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "© 2015– Side 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015."— Præsentationens transcript:

1 © 2015– Side 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015

2 © 2015– Side 2 Indhold - Overblik Indledning – Om undersøgelsen Sammendrag af rapporten Del 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand I denne del fokuseres på centrale spørgsmål i datamaterialet, som vedrører danskernes opbakning, holdning og overordnede kendskab til udviklingsbistand. Læseren får indblik i,hvad danskerne mener om udviklingsbistand og ikke mindst, hvordan holdningen har flyttet sig over tid. Del 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Del 2 fokuserer på danskernes kendskab til og formodninger om forholdene i udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. Danskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand, præsenteres også. Del 3 Segmenter I del 3 gennemgås de fem segmenter, som undersøgelsen inddeler danskerne i på baggrund af bl.a. demografi og en række holdnings- og kendskabsspørgsmål. Her kan man som læser se resultater for det enkelte segment og sammenholde disse med resultater for de øvrige segmenter samt for segmentets egne resultater fra 2014. Der gives således viden om, hvordan de enkelte segmenter evt. har flyttet sig, og hvordan segmenterne adskiller sig fra hinanden. Appendiks Supplerende nedbrud af resultaterne Spørgeskema

3 © 2015– Side 3 Indhold Indledning – Om undersøgelsen4 Sammendrag af rapporten5 Del 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 8 Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand 9 Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden 12 Del 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene 21 Kendskab til statens forbrug på udviklingsbistand 23 Uhjulpet kendskab til organisationer 31 Kendskabet til FN’s nye verdensmål 35 Del 3 Segmenter 40 De overbeviste 48 De positive 53 De tillidsfulde 58 De skeptiske 63 De negative 68 Appendiks73 Supplerende kryds på opbakning til udviklingsbistand 74 Spørgeskema 77

4 © 2015– Side 4 Indledning – Om undersøgelsen Undersøgelsens formål Det overordnede formål med undersøgelsen er at belyse danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Denne rapport indeholder således informationer om danskernes: 1)Overordnede holdninger til udviklingsbistand 2)Holdninger til en række udsagn vedrørende udviklingsbistand 3)Kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Denne rapport ligger i forlængelse af tidligere års undersøgelser. Hvor det er muligt, er der inkluderet tal fra tidligere års undersøgelser. I de fleste tilfælde kigger vi på udvikling fra 2012 til 2015. Enkelte steder er der alene fokus på resultater fra 2014 for at skabe et så overskueligt billede som muligt. I lighed med tidligere år er der gennemført en segmentering på baggrund af kendskab og holdninger til udviklingsbistand. Disse segmenter er således belyst i forhold til særlige karakteristika for hvert segment samt udviklingen i disse karakteristika ift. resultaterne fra 2014. De fem segmenter, der arbejdes med, er De overbeviste, De positive, De tillidsfulde, De skeptiske og De negative. Metode Til at belyse undersøgelsens formål har der været anvendt et spørgeskema med ca. 30 spørgsmål. Den gennemsnitlige interviewtid har været på ca. 12 minutter. Der er gennemført 3.619 interviews, hvilket skaber et særdeles robust statistisk grundlag for under- søgelsens resultater. Den maksimale statistiske usikkerhed er således på +/- 1,6 procentpoint på totaler. I tilfælde, hvor summen af andele afviger fra 100%, skyldes dette afrundinger. Den store mængde interviews betyder også, at det er muligt at dykke dybere ned i de enkelte segmenters holdning til og viden om udviklingsbistand. Data er indsamlet online gennem Wilkes onlinepanel, Wilke Wisdom. Der er indsamlet data i perioden 15. april til 28. oktober 2015. Den samlede indsamlingsperiode har været underopdelt i 7 indsamlingsperioder. Dette er gjort for at sikre, at enkeltstående hændelser, og den opmærksomhed de har fået i medierne, ikke ville påvirke al data og således give et skævt øjebliksbillede af danskernes holdning til udviklingsbistand. Data er vejet, så dette er repræsentativt for Danmarks befolkning på køn, alder og 5 regioner. Desuden er data vejet, så fordelingen på uddannelse svarer til undersøgelsen for 2013 og 2014. Dette er gjort, fordi uddannelsesniveau gennemsnitligt har betydning for holdning til udviklingsbistand, og derigennem skaber vi det bedste grundlag for at sammenligne resultaterne.

5 © 2015– Side 5 Sammendrag af rapporten

6 © 2015– Side 6 Sammendrag af rapporten Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand Den danske befolkning støtter fortsat op om udviklingsbistand. I forhold til sidste måling, i 2014, har der i 2015 endda været en stigning i andelen af tilhængere. Dette er en udvikling, som kan spores i løbet af 2015. Dermed er andelen af tilhængere større i andet halvår 2015 end i første halvår. Samlet set bakker 63 % af befolkningen op om udviklingsbistanden. Andelen har haft en faldende tendens siden 2010, og selvom der siden sidste år har været en stigning, er andelen alt i alt gået tilbage med 13 procentpoint siden 2010. Tilsvarende er andelen af danskere, som hverken er tilhængere eller modstandere, steget. Holdningen til udviklingsbistanden synes altså at udvikle sig gradvist i en negativ retning, men dog ikke så negativ, at andelen af direkte modstandere stiger. Holdning til hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand De seneste 5 år har danskernes holdning til, hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistanden ligget på et stabilt niveau. Andelen af danskere, der synes, at Danmark bruger en passende mængde penge (36 %) eller for få penge (20 %) på udviklingsbistanden, er på niveau med sidste år. I andet halvår 2015 angiver en større andel (end i første halvår), at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand. Mere end en tredjedel af befolkningen mener, at Danmark bruger for mange penge, mens 9 % ikke kan tage stilling til spørgsmålet og svarer ”ved ikke”. Sidstnævnte andel er faldet med 3 procentpoint i forhold til sidste år, hvilket kan indikere, at danskerne i højere grad end tidligere har en holdning til udviklingsbistanden og størrelsen på denne. Danskernes tro på hvorvidt udviklingsbistanden hjælper eller ej Om end der de seneste to år har været tendens til negativ udvikling i opfattelsen af, om udviklingsbistanden hjælper, så har målingen i år vist, at danskernes tro igen er oppe på niveau med 2012. I 2015 angiver 37 %, at udviklingsbistanden i nogen grad hjælper, og 12 % at den i høj grad hjælper. Det er samlet set en stigning på 6 procentpoint i forhold til 2014. Denne udvikling er endvidere mere udtalt, jo længere ind i 2015 man kigger. Dermed angiver flere, i andet halvår 2015, at de mener, at udviklingsbistanden hjælper. Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden Danskernes overordnede holdning til udviklingsbistanden følger tendensen fra sidste år – men der er dog identificeret flere signifikante udviklinger. Danskerne er mest enige i udsagnene ”Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre” (71 %) og ”Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande” (62 %), hvilket også var tilfældet i 2014. Udviklingen for de to udsagn er stabil, da begge opnår omtrent samme andel enige/uenige danskere som i 2014. I forhold til sidste år er det generelt set de samme udsagn, der giver anledning til størst uenighed. Udsagnene, som danskerne er mindst enige i, er ”Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt” (37 %) og ”Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs” (19 %). Danskernes holdninger til de underliggende forhold hænger i høj grad sammen med, hvorvidt man mener, at staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. De danskere, der mener, at staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, mener i højere grad end resten af befolkningen også, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. På samme måde mener disse danskere i højere grad, at den danske velfærd skal sikres, før det offentlige bruger penge på udviklingsbistanden. Omvendt ses det, at de danskere, der mener, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, i højere grad har tillid til, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden. I forlængelse af dette er der ligeledes stor sammenhæng med holdningerne til de underliggende forhold om udviklingsbistanden, og hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand. Nedenfor følger et sammendrag af de vigtigste resultater fra undersøgelsen om danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

7 © 2015– Side 7 Sammendrag af rapporten Der er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af forholdene i udviklingslandene og de faktiske forhold Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der flere steder er tegn på øget optimisme blandt befolkningens opfattelse af forholdene i udviklingslandene. Der er dog stadig langt mellem den reelle virkelighed og den formodede virkelighed. 30% af befolkningen kender til, at Danmark bruger 16 mia. kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand (2015)*. Dette er på niveau med de foregående år, 2014 og 2013. I forhold til 2014 er der færre personer (3 procentpoint), der formoder, at Danmark bruger mere, end tilfældet reelt er. Der er langt færre mennesker, der lever under FN’s fattigdomsgrænse, end tilfældet var for 25 år siden. Det er danskerne dog ikke overbeviste om. I lighed med både 2013 og 2014 er andelen, der mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der angiver færre fattige. Der er dog sket en udvikling ift. 2014. Her var der 47%, der angav flere, hvorimod det i 2015 er faldet til 40%. Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene rent faktisk kommer i skole. Godt 55% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børnene i udviklingslandene, der kommer i skole. Dermed er der et meget stort spænd imellem danskernes formodning og virkelighed. Der er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole i udviklingslandene. Men danskerne vurderer, at antallet af piger, der går i skole, er langt mindre. Niveauet i 2015 for danskernes vurdering herom er på samme niveau som 2014. 10% af verdens befolkning (ikke kun udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand. Hovedparten af danskerne formoder, at denne andel er noget større (20-30%). Denne forskel er således ikke så markant som ved de øvrige spørgsmål. Danskerne er meget delte i deres opfattelse af, hvorvidt myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes. 36 % af befolkningen angiver, at de tror, at myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre anvendelse af bidraget. Omvendt mener 33 % kun i nogen grad eller slet ikke, at de enkelte myndigheder har medbestemmelse. Danskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene Siden 2012 har der været en generel tendens til, at kendskabet til Danida har udviklet sig i en negativ retning. Dette gælder for såvel det uhjulpne som hjulpne kendskab. I 2015 angiver 28 % uhjulpet, at de kender Danida. Der er tale om et fald på 3 procentpoint i forhold til 2014. 72 % af befolkningen angiver hjulpet, at de kender organisationen. Her er der ligeledes tale om et fald på 3 procentpoint i forhold til 2014. Det skal dog nævnes, at Danida uhjulpet fortsat har det næsthøjeste kendskab blandt organisationer, der arbejder inden for bistandsområdet. Dansk Røde Kors er den mest kendte organisati0n i Danmark (både uhjulpet og hjulpet). FN's nye verdensmål FN har i 2015 vedtaget en række nye verdensmål. 10 % af den danske befolkning mener, at de kender til indholdet i disse mål. Til trods for denne beskedne kendskabsgrad kan ¾ af danskerne (73 %) angive, at FN´s nye verdensmål går ud på at udrydde fattigdommen og sikre bæredygtig udvikling i verden (efter at være blevet præsenteret for en række forskellige mål, heriblandt ovenstående). Danmark har særligt arbejdet på at få fire nye mål med i FN’s prioritering. Mellem 32% og 56 % af befolkningen kan nævne Danmarks fire prioriteter. Flest (56 %) angiver, at Danmark arbejder særligt på, at alle får mulighed for skole og uddannelse. *I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI.

8 © 2015– Side 8 Del 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

9 © 2015– Side 9 Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand Alle tal er % Figur 1: Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand  Danskerne støtter fortsat op om udviklingsbistand, og i forhold til sidste måling, i 2014, har der i år været en stigning i andelen af tilhængere. Dette er en udvikling, som kan spores i løbet af 2015. Dermed er andelen af tilhængere større i andet halvår 2015 end i første halvår 2015.  Der er fortsat et flertal af danskerne, der bakker op om udviklingsbistanden (63%). Andelen har haft en faldende tendens siden 2010, og selvom der siden sidste år har været en stigning, er andelen alt i alt gået tilbage med 13 procentpoint siden 2010. Tilsvarende er udviklingen for andelen af dem, som hverken er tilhængere eller modstandere, steget. Holdningen til udviklingsbistanden synes altså at udvikle sig gradvist i en negativ retning men dog ikke så negativ, at andelen af direkte modstandere stiger.  Modstanden til udviklingsbistanden er størst blandt mænd og de 18-55 årige.  De danskere, der er enige i, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, udgør den største gruppe af tilhængere til udviklingsbistanden.  De danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper, udgør ligeledes en større del af tilhængerne til udviklingsbistanden end de danskere, der ikke mener, at bistanden hjælper.  Jo længere uddannelse danskerne har, jo højere er andelen af tilhængere af udviklingsbistanden.

10 © 2015– Side 10 Holdning til hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Alle tal er % Figur 2: Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? - ”For få penge” = andel der svarer ”Alt for få penge” eller ”For få penge” - ”For mange penge” = andel der svarer ”Alt for mange penge” eller ”For mange penge” Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand  De seneste 5 år har der været et stabilt niveau for holdningen til, hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistanden.  Andelen af danskere, der synes, at Danmark bruger en passende mængde penge eller for få penge på udviklingsbistanden, er på niveau med sidste år. I andet halvår 2015 angiver en større andel (end i første halvår), at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand.  Det er i højere grad mænd, der mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand.  Ligeledes er det i højere grad danskere med en kort/mellemlang videregående uddannelse eller lavere, som mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand.  Den andel af danskere, der synes, at det offentlige bruger for få penge, mener ligeledes i højere grad, at vi har en moralsk forpligtelse, og at udviklingsbistanden rent faktisk gør nytte.

11 © 2015– Side 11 Danskernes tro på hvorvidt udviklingsbistanden hjælper eller ej Figur 3: I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Alle tal er % Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper?  Danskernes tro på, at udviklingsbistanden hjælper, er igen stigende. Den negative udvikling fra de sidste par år er derved blevet vendt blandt danskerne. I andet halvår 2015 angiver flere ligeledes, at de mener, at udviklingsbistanden hjælper (i forhold til første halvår 2015).  Niveauet af danskere, der mener, at udviklingsbistanden gør en forskel, faldt til hhv. 46% i 2013 og 43% i 2014. I år opfatter danskerne i højere grad, at udviklingsbistanden gør en forskel. Niveauet er steget til 49%, altså kun 1 procentpoint fra niveauet i år 2012.  Det er specielt de danske kvinder, der i 2015 mener, at udviklingsbistanden i større grad gør nytte sammenlignet med tidligere år. Ligeledes er det de 56+ årige, som udgør den største andel af danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper.  Også danskere med en lang videregående uddannelse mener, at udviklingsbistanden i højere grad gør nytte sammenlignet med danskere, der har en kort/mellemlang videregående uddannelse eller lavere. Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

12 © 2015– Side 12 Danskernes holdning til forhold, der vedrører udviklingsbistanden De grå markeringer indikerer signifikante forskelle ift. resultater fra 2014. Kilde: Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand – og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Enighed måles som Top2 = den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig” Svarmuligheden ”Ved ikke” har ikke været anvendt i undersøgelsen i 2013. Personer, der svarer ”Ved ikke” i 2014, er derfor ikke inkluderet i tal for at skabe bedst mulig sammenlignelighed. Figur 4: For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Alle tal er %Enig / Meget enig Uenig / Meget uenig

13 © 2015– Side 13 Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand  Danskernes overordnede holdninger til udviklingsbistanden følger sidste år, dog med enkelte signifikante forskelle.  Ligesom tilfældet var sidste år, er danskerne mest enige i udsagnene ”Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre”, ”Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande” og ”Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden”. Sidstnævnte er signifikant flere danskere enige i end sidste år.  Danskernes opfattelse af og holdninger til udviklingsbistand udspringer fortsat af de samme områder som tidligere år. Stigningen i andelen af tilhængere (se tidligere) fornemmes også her, hvor flere danskere er enige i de udsagn, som støtter op om udviklingsbistanden.  Ligesom der er en sammenhæng imellem de udsagn, som danskerne er mest enige i (fra 2014 til 2015), er der også en sammenhæng imellem de udsagn, der giver anledning til størst uenighed. Således er danskerne mindst enige i, at ”Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt” og ”Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs”.

14 © 2015– Side 14 Danskernes evne til at forholde sig til udviklingsbistand Figur 5: Er det svært for danskerne at forholde sig til udviklingsbistand? Alle tal er % Q20. Du har nu svaret på en række spørgsmål om dine holdninger til udviklingsbistand. I hvilken grad tror du, at det er svært for danskerne at forholde sig til sådanne spørgsmål om udviklingsbistanden?  Danskerne mener overordnet set, at udviklingsbistand er et svært emne at forholde sig til. 66 % mener i nogen grad eller i høj grad, at det er svært for danskerne at forholde sig til.  Det er specielt de danske kvinder samt de 18-55 årige, der mener, at det er svært for danskerne at forholde sig til udviklingsbistand. Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

15 © 2015– Side 15 Danskernes evne til at forholde sig til udviklingsbistand Figur 6: Hvorfor kan det være svært at forholde sig til udviklingsbistand? Alle tal er % Q21. Vi ved fra andre undersøgelser, at danskerne har svært ved at forholde sig til udviklingsbistand. Hvorfor tror du, at det er svært?  Danskerne mener især, at det kan være svært at forholde sig til udviklingsbistand, fordi mange er i tvivl om støtten overhovedet gavner, og hvad pengene går til. Dette gælder specielt blandt andet den yngre del af befolkningen.  Kvinderne mener i højere grad også, at emnet ligger langt fra danskernes hverdag, hvorfor det kan være svært at forholde sig til (26 % mod 19 % blandt mænd). Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

16 © 2015– Side 16 Opbakning til udviklingsbistand og underliggende holdninger, der vedrører udviklingsbistanden Figur 7: Opbakning vs. underliggende holdninger Alle tal er % Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand – og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

17 © 2015– Side 17 Holding til forbrug på udviklingsbistand og underliggende holdninger, der vedrører udviklingsbistanden Figur 8: Holdning til brug vs. Underliggende holdninger Alle tal er % Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand – og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn

18 © 2015– Side 18 Opbakning, holdning til forbrug og holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden  Der er tendens til, at holdninger til de underliggende forhold i høj grad hænger sammen med holdningen til, hvorvidt staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. Hvis man mener, at staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, vil man i høj grad også mene, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Ligeledes vil man i høj grad mene, at den danske velfærd skal sikres, før det offentlige bruger penge på udviklingsbistanden.  Mener man omvendt, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, har man i høj grad tillid til, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden, samt at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande.  Der er ligeledes naturligt stor sammenhæng med holdningerne til de underliggende forhold, og hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand. Modstanderne mener således i høj grad, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer, samt at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand. Tilhængerne mener derimod i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, og at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande.  Der er dog stor enighed blandt de forskellige grupper om, at udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os. Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

19 © 2015– Side 19 Danskernes subjektive viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Figur 9: Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Alle tal er % Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene?  Godt 7 ud af 10 danskere synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistanden og forholdene i udviklingslandene.  Udviklingen i danskernes viden om udviklingsbistanden har ligget på et nogenlunde stabilt niveau de sidste fire år. Danskernes viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene ligger i år på samme niveau som i 2014.  Andelen af dem, der mener, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, er større blandt de 56+ årige end blandt de øvrige aldersgrupper. Ligeledes er det mændene, der synes, at de ved meget om udviklingsbistanden og forholdende. Fordelingen af mænd og kvinder, som synes, at de ved meget om udviklingsbistanden og forholdende herved er det samme som sidste år; 28% mænd og 18% kvinder.  Der kan identificeres en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og holdningen til, om man ved meget om udviklingsbistand og forholdende herved. Danskere med en lang videregående uddannelse mener i højere grad, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene end folk med en mellemlang videregående uddannelse eller lavere. Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand

20 © 2015– Side 20 Der er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af forholdene i udviklingslandene og de faktiske forhold Komplette resultater findes i rapportens Del2. * I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI. Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand  Der er flere steder tegn på øget optimisme / forbedringer blandt befolkningens opfattelse af forholdene i udviklingslandene, men der er stadig langt mellem den reelle virkelighed og den formodede virkelighed.  30% kender til, at Danmark bruger 16 mia. kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand (2015)*. Dette er på niveau med de foregående år, 2014 og 2013. I forhold til 2014 er der færre personer (3 procentpoint), der formoder, at Danmark bruger mere, end tilfældet reelt er.  Der er langt færre mennesker, der lever under FN’s fattigdomsgrænse, end tilfældet var for 25 år siden. Det er danskerne dog ikke overbeviste om. I lighed med både 2013 og 2014 er andelen, der mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der angiver færre fattige. Der er dog sket en udvikling ift. 2014. Her var der 47%, der angav flere, hvorimod det i 2015 er faldet til 40%.  Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene kommer i skole. Godt 55% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børn i udviklingslandene, der kommer i skole. Dermed er der et meget stort spænd imellem formodning og virkelighed.  Der er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole. Også her vurderer danskerne, at tallet er langt mindre. Niveauet i 2015 for danskernes vurdering herom er på samme niveau som 2014.  10% af verdens befolkning (ikke kun udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand. Hovedparten af danskerne formoder, at dette er 20-30%. Denne forskel er ikke så markant som ved de øvrige spørgsmål, om end der er sket et lille fald siden 2014 på 1 procentpoint af danskere, der formoder, at det er 10% af verdens befolkning.  Danskerne er meget delte i deres opfattelse af, hvorvidt myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes. Ses der på segmenternes holdning, så er det især De negative og De skeptiske, der ikke mener, at de lokale myndigheder er med til at styre, hvordan bidraget bliver anvendt.

21 © 2015– Side 21 Del 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

22 © 2015– Side 22 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene I dette afsnit fokuseres på de underliggende parametre vedrørende viden om forholdene i udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. I afsnittet præsenteres også danskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand. Når der spørges ind til kendskab og viden om de underliggende forhold, opnås et billede af befolkningens subjektive formodninger. Det er således ikke nødvendigvis de korrekte tal eller præcise kendskab til fakta, der er interessante men i stedet formodningerne om forholdene, da disse hænger stærkt sammen med den overordnede holdning til udviklingsbistand.

23 © 2015– Side 23 Kendskab til statens forbrug på udviklingsbistand Figur 10: Hvor mange penge tror du, at den danske stat brugte på udviklingsbistand sidste år? I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI. Q8. Hvor mange penge tror du, at den danske stat anvendte til udviklingsbistand sidste år? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskellig er det den svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’. Alle tal er % Ligesom målingerne fra de to foregående år viste, kender omkring 1/3 af den danske befolkning niveauet for, hvor stor en del af Danmarks BNI staten anvender på udviklingsbistand.  I forhold til sidste år tror færre danskere, at bidraget er betydeligt større. Udviklingen fra sidste år er altså, at flere er tilhængere af udviklingsbistanden, mens færre opfatter niveauet for støtten over det faktiske niveau. Dog er det stadig over 47% af danskerne, som tror, at niveauet ligger over det faktiske niveau.  Det er især kvinder (50% mod 44 % blandt mænd), der har en opfattelse af, at bidraget er større, end det reelt set er.  En markant større andel af de danskere, der mener, at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand, er i stand til at angive det korrekte niveau (41 % mod 30 % for hele befolkningen). Omvendt kan kun 25 % af danskerne, der mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand, angive det korrekte niveau. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

24 © 2015– Side 24 Q9. For 25 år siden var der cirka 1,9 milliarder ekstremt fattige mennesker i verden (mennesker, der lever under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar - knap 7 kr. - om dagen). Hvor mange færre eller flere tror du, der er nu? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’. Kendskab til antallet af ekstremt fattige i forhold til for 20 år siden Alle tal er % Figur 11: Hvor mange færre eller flere ekstremt fattige mennesker tror du, at der er i dag i forhold til for 25 år siden?  I forhold til 2014 er der i 2015 færre danskere – 7 procentpoint færre, der mener, at antallet af mennesker, der lever under FN’s fattigdomsgrænse, er blevet højere i forhold til for 25 år siden.  Overordnet set mener danskerne altså, at der er blevet flere fattige i forhold til for 25 år siden.  Andelen af danskere, der mener, at der er blevet færre mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, falder i takt med alderen. Således mener 43% af de 18-34 årige, at der er blevet færre fattige, mens andelen blandt de 35-55 årige og de 56+ årige er på hhv. 27% og 26%.  Mænd udgør ligeledes en større andel af dem, der mener, at der er blevet færre mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

25 © 2015– Side 25 Kendskab til andelen af mennesker der lever under FN’s fattigdomsgrænse Figur 12: Hvor mange mennesker lever i dag under FN’s fattigdomsgrænse? Q15. Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar (knap 7 kr.) om dagen? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’. Alle tal er %  Andelen af mennesker, der på verdensplan lever under FN´s fattigdomsgrænse, er anslået til ca. 18% eller 1,2 milliarder mennesker. I forhold til 2014 er der en faldende opfattelse af, at dette antal er mindre. Fra 2013 til 2014 steg denne opfattelse med 9 procentpoint, men i år er den igen faldet med 6 procentpoint. 24% tror derved i 2015, at der er færre mennesker, der lever under den reelle fattigdomsgrænse.  I forhold til 2014 er der sket en omvæltning i forhold til kønsfordelingen. I 2014 var det især kvinder, som undervurderede antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen – i år er det især mændene, der undervurderer antallet. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

26 © 2015– Side 26 Kendskab til andelen af børn i udviklingslandene der kommer i skole Figur 13: Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag? Q10. Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’. Alle tal er %  Omkring 90% af børnene i udviklingslandene kommer i skole i dag. Det er langt fra den opfattelse, den brede danske befolkning har. Andelen af danskere, der tror, at 90% af børnene i udviklings- landene kommer i skole i dag, er på niveau med sidste år. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

27 © 2015– Side 27 Kendskab til andelen af piger i forhold til drenge der går i skole i udviklingslandene Figur 14: Hvor mange piger i forhold til drenge, tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? Q11. Hvor mange piger i forhold til drenge tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’. Alle tal er %  Opfattelsen af, hvordan fordelingen er blandt drenge og piger, der går i skole i udviklingslandene, er ligeledes langt fra det virkelige billede. Ca. 97 piger pr. 100 drenge går i skole, men halvdelen af danskerne (51%) tror, at antallet ligger imellem 20-35 piger pr. 100 drenge.  Det er især kvinder, der angiver, at andelen af piger er mindre, end den reelt er.  Ligeledes er der en tendens til, at danskerne med længerevarende uddannelser angiver, at andelen af piger er større end den gennemsnitlige opfattelse. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

28 © 2015– Side 28 Kendskab til andelen af mennesker på kloden der ikke har adgang til rent drikkevand Figur 15: Hvor stor en del af alle mennesker på kloden har ikke adgang til rent drikkevand i dag? Q12. For 25 år siden manglede 25% af alle mennesker på kloden adgang til rent drikkevand. Hvor mange tror du, ikke har adgang til rent drikkevand i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring ‘bedste tilnærmelse’. Alle tal er %  Selvom kun 12% af den danske befolkning har en korrekt opfattelse af, hvor mange mennesker på kloden, der ikke har adgang til rent drikkevand (ca. 10%), så går udviklingen stadig i den rigtige retning.  Personer i aldersgruppen 18-34 år har i højere grad en retvisende opfattelse af, hvor mange mennesker der reelt set er uden rent drikkevand. Der er en forskel blandt aldersgrupperne, hvor 17% af de 18-34 årige svarer ca. 10% af verdens befolkning ikke har rent drikkevand, mens andelen der svarer 10% blandt de 35-55 årige og de 56+ årige er hhv. 13% og 7%. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

29 © 2015– Side 29 Kendskab til myndighederne i de enkelte landes medbestemmelse i brugen af udviklingsbistanden Figur 16: I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden anvendes? Q13. I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden til landet anvendes? Alle tal er %  36% af befolkningen opfatter i høj grad eller i meget høj grad, at myndighederne i det enkelte udviklingsland har stor indflydelse på, hvordan udviklingsbistanden skal bruges. Dette er på niveau med sidste år.  Kvinder mener i lavere grad end mænd, at myndighederne har indflydelse på, hvor bistanden skal gøre nytte (33% mod 39% blandt mænd). Det samme gør sig gældende blandt aldersgrupperne, hvor tendensen er, at jo yngre man er, des mindre grad mener man, at myndighederne har indflydelse på bistanden.  Ligeledes er der en tendens til, at des længere uddannelse man har, des højere grad mener man, at myndighederne i de enkelte udviklingslande har indflydelse på bistanden. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

30 © 2015– Side 30 Kendskab til graden af samarbejde om udviklingsbistand på tværs af lande og organisationer Figur 17: I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande og organisationer? Q14. I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med bistanden fra andre lande og organisationer? Alle tal er %  Danskerne er splittede i forhold til, om de tror, at den danske udviklingsbistand i høj grad tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande eller organisationer.  Andelen af danskere, der tror, at der er en høj grad af samarbejde om udviklingsbistanden på tværs af lande og organisationer, er steget med 4 procentpoint i forhold til sidste år.  Aldersgruppen af 18-55 årige tror i højere grad, at samarbejdet finder sted end de 56+ årige.  De danske mænd tror ligeledes i højere grad, at samarbejdet finder sted end de danske kvinder, hhv. 34% mod 30%. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

31 © 2015– Side 31 Figur 18: Hvilke organisationer kender du, som arbejder med udviklingsbistand? Uhjulpet kendskab til organisationer Ved uhjulpet kendskab bliver respondenterne bedt om at nævne de organisationer, de har kendskab til, uden nogen form for forslag eller hjælp. Q3. Hvilke organisationer – private eller offentlige – kender du, som arbejder med udviklingsbistand? Alle tal er % Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

32 © 2015– Side 32  Det uhjulpne kendskab til Danida er faldet gradvist hvert år siden 2012.  Ligesom i 2014 ligger Danida på en andenplads, når det kommer til det uhjulpne kendskab blandt private og offentlige organisationer, som arbejder med udviklingsbistand.  Dansk Røde Kors ligger igen i år placeret som den organisation med højest uhjulpet kendskab.  Det uhjulpne kendskab til Danida stiger i takt med alder. Det er altså specielt de unge mellem 18 og 34 år, som i mindre grad uhjulpet kender til organisationen.  Det uhjulpne kendskab er ligeledes lavere blandt den kvindelige del af befolkningen. 23% af kvinderne kender Danida, mens denne andel er 32% for mænd. Tabel 1: Uhjulpet kendskab til organisationer fra 2007-2015 Udviklingen i uhjulpet kendskab til organisationer Q3. Hvilke organisationer – private eller offentlige – kender du, som arbejder med udviklingsbistand? Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

33 © 2015– Side 33 Figur 19: Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? Hjulpet kendskab til organisationer Ved hjulpet kendskab bliver respondenterne præsenteret for en liste med organisationer, og de markerer herefter, hvilke organisationer de har kendskab til. Q4. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? Alle tal er % Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

34 © 2015– Side 34 Tabel 2: Hjulpet kendskab til organisationer fra 2007-2015 Udviklingen i hjulpet kendskab til organisationer Q4. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand?  I forhold til de sidste to år synes der at være en generel tendens til, at det hjulpne kendskab har udviklet sig i en negativ retning (dog i flere tilfælde marginalt).  Ligesom sidste år er Danida den organisation, der oplever største fald i kendskabet. Faldet er på 3 procentpoint.  I forhold til forskelle på tværs af køn gør samme tendens sig gældende for det hjulpne kendskab som for det uhjulpne kendskab. Den kvindelige del af befolkningen har et signifikant lavere kendskab til Danida end mændene (67% mod 76%).  Det bemærkes endvidere, at det hjulpne kendskab til Danida er højest blandt den ældre del af befolkningen. Den yngste del af befolkningen, de 18-34 årige, har kun en andel på 42%, som kender til Danida, mens de 56+ årige har en andel på 87%, som kender til Danida. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

35 © 2015– Side 35 Figur 20: Har du hørt om FN’s nye verdensmål? Kendskabet til FN's verdensmål Q5. Har du hørt om FN’s nye verdensmål? Alle tal er %  10 % af befolkningen har kendskab til FN’s nye verdensmål. Kendskabet er højest (15%) i den yngre aldersgruppe (18-34 år).  De 35-55 årige danskere er dem, som kender mindst til FN’s verdensmål. Her kender kun 7% til målene.  Kendskabet til FN’s verdensmål er højere blandt de danske mænd end blandt de danske kvinder. Kendskabet er på hhv. 11% og 9%.  På tværs af uddannelsesniveauer kender dem med lang videregående uddannelse mere til FN’s verdensmål end dem med kort/mellemlang videregående eller lavere uddannelse. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

36 © 2015– Side 36 Figur 21: Hvad tror du, at FN’s nye verdensmål går ud på? Kendskabet til FN's verdensmål Q6. Hvad tror du, at FN’s nye verdensmål går ud på? Alle tal er % Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene  Det er bred enighed i befolkningen om, at FN’s nye verdensmål er at udrydde fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling i verden. 73 % angiver dette.  Blandt mænd er andelen, der nævner dette udsagn, højere end tilfældet er blandt kvinder (75 % vs. 71 %).

37 © 2015– Side 37 Figur 22: Hvad tror du, at Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål? Kendskabet til FN's verdensmål Q7. I år skal alle lande mødes i FN og enes om en række nye verdensmål. Hvad tror du, at Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål? (De danske prioriteter er markeret med grå baggrund i figuren). Alle tal er % Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene  Danskerne mener især, at der er tre forhold, som Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål. Det er skole/uddannelse, rent drikkevand samt bæredygtig udvikling og grøn vækst i alle lande.  Specielt kvinderne mener, at Danmark arbejder særligt på skole/uddannelse og adgangen til rent drikkevand (hhv. 59 % vs. 52 % og 56 % vs. 51 %). Andelen af danskere i den øverste aldersgruppe, 56+ år, mener også i højere grad, at Danmark arbejder særligt på adgangen til rent drikkevand.

38 © 2015– Side 38  Andelen af danskerne, der ikke ved/ikke kan huske, hvornår de sidst har hørt om udviklingsbistand, er steget fra 35% til 38% i 2015. Der har været stigende tendens de sidste tre år til, at man ikke ved/ikke kan huske, hvornår man sidst har hørt om udviklingsbistand. Det er dog stadig knap halvdelen af befolkningen, der har hørt om dette inden for den seneste måned.  12% af alle med kendskab til Danida har hørt om Danida inden for den seneste måned. Dette er et fald på 3 procentpoint i forhold til 2014. 65% kan ikke huske, hvornår de sidst har hørt om Danida.  Over halvdelen af de ældre (56+ år) og over halvdelen af mændene kan huske at have hørt om udviklingsbistand inden for den seneste måned, hvilket er over den gennemsnitlige opfattelse.  For personer med kendskab til Danida, er det hovedsageligt de yngre (18-34 år) og mændene, der har hørt om Danida inden for den seneste måned, hhv. 16% og 14%. … udviklingsbistand? Figur 23: Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om… Hvor ofte hører danskerne om udviklingsbistand? Q24. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand? Q25. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om Danida? (kun stillet til folk med kendskab til Danida) Alle tal er % … Danida? Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

39 © 2015– Side 39 Figur 24: Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Kendskab til Verdens Bedste Nyheder Q26. Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Alle tal er %  Kendskabet til Verdens Bedste Nyheder er lavt, men billedet er det samme som sidste år.  Kendskabet er højere blandt den yngre del af befolkningen (især 18-34 år). 26% af de 18-34 årige har kendskab til Verdens Bedste Nyheder, 17% af de 35-55 årige og 8% blandt de 56+ årige.  Der kan ikke identificeres nogen forskelle i kendskabet til Verdens Bedste Nyheder blandt kvinder og mænd.  Dem, som har hørt om Verdens Bedste Nyheder, har i større grad en længere videregående uddannelse. Der er en tendens til, at jo kortere uddannelse man har, jo mindre sandsynligt er det, at man har hørt om Verdens Bedste Nyheder. Del 2 – Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene

40 © 2015– Side 40 Del 3 Segmenter

41 © 2015– Side 41 Definition af segmenter I lighed med tidligere år inddeles danskerne i fem segmenter. De fem segmenter er dannet ud fra fokus på 2 dimensioner: 1)Det subjektive kendskab til udviklingsbistand Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 2)Den overordnede holdning til udviklingsbistand Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Vidensniveau (oplevet) Overordnet holdning Lavt Højt Negativ Positiv Ikke klassificeret: 2015 = 13% / 2014 = 16% / 2013 = 13% Manglende klassificering skyldes, at man svarer ”ved ikke” til de inkluderede spørgsmål i segmentnøglen. *Kilde: Segmentnøglen er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. Danskernes fordeling i segmenter (i parentes tal for 2014) Del 3 – Segmenter De tillidsfulde 12 % (2014: 10 %) De overbeviste 16 % (2014: 16 %) De skeptiske 19 % (2014: 21 %) De negative 6 % (2014: 6 %) De positive 33 % (2014: 31 %) Segmentering

42 © 2015– Side 42 *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. Figur 25: Segmenternes fordeling på anvendte segmenteringsspørgsmål  Figuren herover viser segmenternes besvarelser på de spørgsmål, der anvendes til at klassificere svarpersonerne. Disse spørgsmål er således fundamentet for segmenterne.  Da personerne placeres ud fra deres besvarelser, er forskellene imellem segmenter derfor udtalte.  For alle segmenter gælder, at der er lavet tilstrækkeligt med interviews (se tabel herunder) til at kunne konkludere på det enkelte segments resultater med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Til trods for at der er kun er gennemført 218 interviews blandt De negative, er denne gruppes besvarelser alligevel så karakteristiske, at dette segment adskiller sig signifikant fra andre segmenter på flere forhold. Tabel 3: Gennemførte interviews pr. segment Del 3 – Segmenter Segmentering De grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ”ikke klassificerede” personer).

43 © 2015– Side 43  Segmentet De overbeviste er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand.  Segmentet De positive udgør en tredjedel af den danske befolkning og er dermed det største segment. De positive er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at det er moderate tilhængere af udviklingsbistand.  Segmentet De tillidsfulde er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at det er stærke tilhængere af udviklingsbistand.  Segmentet De skeptiske er det næststørste segment. Det er kendetegnet ved, at det ikke synes, det ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstandere af udviklingsbistand.  Segmentet De negative er det mindste segment og udgør 6 % af den danske befolkning. Segmentet er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om området men er modstandere af udviklingsbistand.  Segmenterne adskiller sig markant fra hinanden på deres demografiske profiler. Både De overbeviste og De negative er overrepræsenteret af mænd, hvilket blandt andet skyldes, at mænd oftere end kvinder angiver, at de ved meget om udviklingsbistand. Regionalt ses det, at De skeptiske og De negative oftere bor uden for Region Hovedstaden, end det er tilfældet for de segmenter, der er mere positive overfor udviklingsbistand. Det bemærkes også, at både De skeptiske og De negative gennemsnitligt har en lavere uddannelsesgrad end tilfældet for de øvrige segmenter. Segmenternes demografiske profiler kan ses i figur 36.  Segmenterne valideres i høj grad gennem fokus på de underliggende holdningsspørgsmål til udviklingsbistand, hvor markante forskelle identificeres. Det ses, at De overbeviste og De tillids- fulde i høj grad følger hinanden og således primært adskilles af deres subjektive vurdering af vidensniveau. Det samme er i nogen grad gældende for De skeptiske og De negative. De største forskelle mellem segmenter findes ift., om udviklingsbistand i det hele taget hjælper. Segmenternes underliggende holdninger til udviklingsbistand kan ses i figur 37.  Overordnet set har segmenterne de samme strukturer i deres medievaner (top og bund i forhold til anvendelse). Det ses dog, at der er forskel i mængden af medier, der anvendes. Eksempelvis bruger De overbeviste gennemsnitligt flere medier end f.eks. De negative. De overbeviste læser f.eks. også i højere grad landsdækkende aviser, hører radio, går til foredrag m.m. Dette er altså mennesker, der i højere grad orienterer sig mod omverdenen via medier, hvor der ofte(re) er tid til dialog og fordybelse. Segmenternes medievaner kan ses i figur 38.  Det er blandt De overbeviste og De tillidsfulde, at hovedparten af medlemmer i organisationerne findes. 51% af De negative og 49% af De skeptiske støtter eller deltager ikke i nogen af de viste aktiviteter. Støtter disse segmenter, er det typisk ved indsamlinger eller gennem donation af brugte artikler. Segmenternes bidrag/støtte til udviklingslande kan ses i figur 39. Segmenterne - hovedtræk Del 3 – Segmenter

44 © 2015– Side 44 Figur 26: Demografi Segmenternes demografiske profil De grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ”ikke klassificerede” personer). Del 3 – Segmenter

45 © 2015– Side 45 Figur 27: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Segmenternes underliggende holdninger Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad” Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad” **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand – og hvilken betydning den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn. Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig” De grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ”ikke klassificerede” personer). Del 3 – Segmenter

46 © 2015– Side 46 Segmenternes medievaner Figur 28: Medievaner Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) De grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ”ikke klassificerede” personer). Del 3 – Segmenter

47 © 2015– Side 47 Figur 29: Segmenternes bidrag/støtte til udviklingslande Segmenternes anvendelse af sociale medier og bidrag/støtte til udviklingslande Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? De grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ”ikke klassificerede” personer). Del 3 – Segmenter

48 © 2015– Side 48 Segmentprofiler I 2014 udgjorde segmentet 16 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 19 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser.½ Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentet De overbeviste er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. Der er flere mænd end kvinder i segmentet, ligesom der er flere i den ældste aldersgruppe (56+ år) ift. hele befolkningen. De overbeviste har ligeledes en længere uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. Dette gælder både for korte/mellemlange uddannelser og specielt for lange videregående uddannelser. De overbeviste adskiller sig fra gennemsnittet af befolkningen på samtlige holdningsspørgsmål, når det kommer til udviklingsbistand. De har f.eks. generelt en større interesse i at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Segmentet synes selv, at det ved meget om udviklingsbistand, og det er tilhænger. Dette skinner i høj grad igennem i deres holdninger. De overbeviste udgør nemlig det segment, som tror mest på udviklingsbistandens nytte og berettigelse. Det mener både, at udviklingslandene og Danmark kan drage nytte af støtten. Generelt set er De overbeviste også mere tillidsfulde end resten af befolkningen. F.eks. er 64% enige eller meget enige i udsagnet ”Jeg har tillid til, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål” (gennemsnit for hele befolkningen er 42%). Derudover mener 80 %, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge, og 89 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. De overbeviste 16 % De overbeviste 16 % Synes at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand (47 %) Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (95 %) Synes selv at de ved meget om udviklingsbistand : 57 % : 43 % 18-34 år: 56 år: 35-55 år: 23 % 47 % 31 %

49 © 2015– Side 49 En stor andel af segmentet bidrager også selv. F.eks. giver 70 % penge, når der er husstandsindsamlinger. Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom De overbevistes medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det bruger flere forskellige medier til at opnå ny viden. F.eks. bruger segmentet i højere grad landsdækkende dagblade, fagblade og internettet end gennemsnittet. Den samme tendens gør sig gældende i forhold til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. TV og internet er her de mest anvendte kanaler. Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år. Da De overbeviste i høj grad er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. Dette sker f.eks. ved at give penge, når der er husstandsindsamling, eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker. På tværs af segmenter er disse to typer af støtte/bidrag de mest udbredte. Segmentet skiller sig ud ved i højere grad også at give penge ved f.eks. TV- shows eller give penge til indsamlere, de møder på gaden eller som medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand. Segmentprofil – De overbeviste Figur 30: Demografi Del 3 – Segmenter

50 © 2015– Side 50 Segmentprofil – De overbeviste Figur 31: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad” Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad” **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand – og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig” Del 3 – Segmenter

51 © 2015– Side 51 Segmentprofil – De overbeviste Figur 32: Medievaner Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) Del 3 – Segmenter

52 © 2015– Side 52 Figur 33: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Segmentprofil – De overbeviste Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? Del 3 – Segmenter

53 © 2015– Side 53 Segmentprofiler I 2014 udgjorde segmentet 31 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 30 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentet De positive udgør en tredjedel af den danske befolkning og er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand samtidig med, at det er moderat tilhænger af udviklingsbistand. Segmentet De positive minder demografisk i store træk om den gennemsnitlige profil af befolkningen. Foruden fordelingen på køn, så svinder de demografiske forskelle ikke mere end mellem 1-3 procentpoint i forhold til gennemsnittet. Det vigtigste for hele befolkningen og dermed også De positive, når det kommer til udviklingsbistand, er, at støtten fungerer som hjælp til selvhjælp. De positive har ikke et specielt bredt kendskab til udviklingsbistand, men det føler i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre (84% mod 71% for hele befolkningen). Ligesom De overbeviste mener De positive, at vores bidrag til udviklingslandene kommer alle til gode. 62% er enige eller meget enige i, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe mere stabilitet i verden. Segmentet mener ligeledes i høj grad, at støtten gør nytte, og at den ender hos de rigtige modtagere. En stor andel af segmentet bidrager også selv. F.eks. giver 63 % penge, når der er husstands- indsamlinger. De positive 33 % De positive 33 % Synes at Danmark bruger en passende mængde penge på udviklingsbistand (83 %) Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (85 %) Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand : 45 % : 55 % 18-34 år: 56 år: 35-55 år: 24 % 37 % 38 %

54 © 2015– Side 54 Segmentets medievaner følger det samme mønster, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Blandt øvrige medier adskiller segmentet sig mest fra gennemsnittet i deres brug af lokalaviser (32 % mod 29 % for hele befolkningen). Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år. Segmentet følger også det generelle billede for befolkningen, når det kommer til at få viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. TV og internet er de mest anvendte kanaler. Da De positive er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. Dette sker f.eks. ved at give penge, når der er husstandsindsamling eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande). På tværs af segmenter er disse to typer af støtte/bidrag de mest udbredte. Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved i højere grad også at give penge ved f.eks. TV-shows (30 % mod 24 % for hele befolkningen). Segmentprofil – De positive Figur 34: Demografi Del 3 – Segmenter

55 © 2015– Side 55 Segmentprofil – De positive Figur 35: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad” Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad” **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand – og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig” Del 3 – Segmenter

56 © 2015– Side 56 Segmentprofil – De positive Figur 36: Medievaner Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) Del 3 – Segmenter

57 © 2015– Side 57 Segmentprofil – De positive Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? Figur 37: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Del 3 – Segmenter

58 © 2015– Side 58 Segmentprofiler I 2014 udgjorde segmentet 10 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 13 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentet De tillidsfulde er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand samtidig med, at det er stærk tilhænger af udviklingsbistand. Fordelingen mellem kvinder og mænd i segmentet er rimelig balanceret med en lille overvægt af kvinder (54%). Der er dog flere 56+ årige i dette segment, end tilfældet er i befolkningen generelt. Der er ligeledes en overrepræsentation i hovedstadsområdet, og segmentet har generelt set en længere uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. Dette gælder både for korte/mellemlange uddannelser men specielt for lange videregående uddannelser. De tillidsfulde er i høj grad tilhængere af udviklingsbistand, hvilket tydeligt afspejler sig i deres holdninger. Næsten alle personer i segmentet (94%) mener f.eks., at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. I forlængelse af navnet på segmentet har det naturligvis stor tillid til, at udviklingsbistanden bliver anvendt til fornuftige formål, ligesom det har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at støtten anvendes korrekt. Segmentet har også en fast tro på, at udviklingsbistanden er med til at fremme menneske- rettighederne og afskaffe fattigdom i verden. Omvendt er De tillidsfulde uenige eller meget uenige i, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden ikke nytter noget (2% enige mod 19% for hele befolkningen). I forlængelse af dette er segmentet ligeledes uenige i, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand (8% enige mod 40% for hele befolkningen). De tillidsfulde 12 % De tillidsfulde 12 % Synes at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand (100 %) Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (100 %) Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand : 46 % : 54 % 18-34 år: 56 år: 35-55 år: 24 % 41 % 35 %

59 © 2015– Side 59 Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det i højere grad bruger landsdækkende dagblade og fagblade. Når det kommer til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, adskiller segmentet sig ved i højere grad også at bruge landsdækkende dagblade, TV og internettet til inspiration. De tillidsfuldes støtte til udviklingsbistand viser sig i den måde, det støtter og deltager i forskellige velgørende aktiviteter på. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. en overrepræsentation i segmentet, der giver penge, når der er husstandsindsamling (75 %) eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande) – 64 %. Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved i højere grad også at give penge ved f.eks. TV-shows, er medlem af en organisation, der arbejder med udviklings- bistand, har sponsorbørn eller deltager som indsamler. Segmentprofil – De tillidsfulde Figur 38: Demografi Del 3 – Segmenter

60 © 2015– Side 60 Segmentprofil – De tillidsfulde Figur 39: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad” Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad” **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand – og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig” Del 3 – Segmenter

61 © 2015– Side 61 Segmentprofil – De tillidsfulde Figur 40: Medievaner Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) Del 3 – Segmenter

62 © 2015– Side 62 Figur 41: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Segmentprofil – De tillidsfulde Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? Del 3 – Segmenter

63 © 2015– Side 63 Segmentprofiler I 2014 udgjorde segmentet 21 % af befolkningen og i 2013 var andelen 18 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentet De skeptiske er det næststørste segment. Det er kendetegnet ved, at det ikke synes, det ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstander af udviklingsbistand. Der er en lille overvægt af mænd i segmentet (hhv. 56% og 44%), ligesom fynboer og jyder er overrepræsenteret. Uddannelsesmæssigt har markant flere af De skeptiske en gymnasial/ erhvervsfaglig uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. De skeptiske er modstandere af udviklingsbistand. Dette grunder blandt andet i en forventning om, at størstedelen af støtten ender i de forkerte lommer (83% mod 52% for hele befolkningen). Derudover opfatter segmentet (i højere grad end resten af befolkningen) også, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs. Modstanden til udviklingsbistanden er ligeledes begrundet med, at vi i højere grad bør sikre velfærden i Danmark, før pengene bruges andre steder. De skeptiske mener også i højere grad, at vi burde give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os, frem for at vi bruger penge på udviklingsbistand. Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. De skeptiske 19 % De skeptiske 19 % Synes at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand (100 %) Modstandere af at Danmark giver udviklingsbistand (35 %) Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand : 56 % : 44 % 18-34 år: 56 år: 35-55 år: 28 % 33 % 39 %

64 © 2015– Side 64 Segmentprofil – De skeptiske Figur 42: Demografi Del 3 – Segmenter Selvom segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det i lavere grad bruger landsdækkende dagblade, men omvendt i højere grad bruger lokale ugeaviser. Når det kommer til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, adskiller segmentet sig ved i lavere grad at bruge lands- dækkende dagblade, radio og internettet til inspiration. Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år. Modstanden mod udviklingsbistand viser sig også i en lavere grad af deltagelse ved forskellige velgørende aktiviteter. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. færre af De skeptiske, der giver penge, når der er husstandsindsamling, eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande). Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved, at en større andel (49% mod 24% for hele befolkningen) angiver, at de ikke støtter eller deltager i nogle af de nævnte aktiviteter.

65 © 2015– Side 65 Segmentprofil – De skeptiske Figur 43: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad” Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad” **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand – og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig” Del 3 – Segmenter

66 © 2015– Side 66 Segmentprofil – De skeptiske Figur 44: Medievaner Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) Del 3 – Segmenter

67 © 2015– Side 67 Figur 45: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Segmentprofil – De skeptiske Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? Del 3 – Segmenter

68 © 2015– Side 68 Segmentprofiler I 2014 udgjorde segmentet 6 % af befolkningen og i 2013 var andelen 7 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. Del 1 – Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentet De negative er det mindste segment. De udgør 6% af befolkningen. Segmentet er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om området men er modstander af udviklingsbistand. Der er flere mænd end kvinder i segmentet (72% mod 28%), ligesom der er flere af De negative, der synes at være bosat i Region Sjælland. Segmentet De negative er, som navnet antyder, modstandere af udviklingsbistand. Dette viser sig tydeligt på tværs af alle holdningsspørgsmål, hvor De negative grundlæggende har en anden holdning til udviklingsbistand end den øvrige befolkning. De negative ser mere indad end de øvrige segmenter og vil f.eks. hellere have, at vi sikrer velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand (87% mod 40% i hele befolkningen). De har nærmest heller ingen tiltro til, at bistanden hjælper (8% mod 49% blandt hele befolkningen). I forlængelse af dette er 92% enige eller meget enige i, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. De negative 6 % De negative 6 % Synes at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand (100 %) Modstandere af at Danmark giver udviklingsbistand (50 %) Synes selv at de ved meget om udviklingsbistand : 72 % : 28 % 18-34 år: 56 år: 35-55 år: 27 % 38 % 25 %

69 © 2015– Side 69 Segmentprofil – De negative Figur 46: Demografi Del 3 – Segmenter Selvom segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det i højere grad bruger landsdækkende dagblade men i lavere grad bruger f.eks. radio. til at få ny viden. Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år. De negative er modstandere af udviklingsbistand. Denne holdning viser sig også i en lavere grad af deltagelse ved forskellige velgørende aktiviteter. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. færre af De negative, der giver penge, når der er husstandsindsamling eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande). Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved, at en større andel (51% mod 24% for hele befolkningen) angiver, at de ikke støtter eller deltager i nogle af de nævnte aktiviteter.

70 © 2015– Side 70 Segmentprofil – De negative Figur 47: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i høj grad” og ”i meget høj grad” Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer ”i nogen grad” og ”i høj grad” **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand – og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer ”enig” eller ”helt enig” Del 3 – Segmenter

71 © 2015– Side 71 Segmentprofil – De negative Figur 48: Medievaner Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) Del 3 – Segmenter

72 © 2015– Side 72 Figur 49: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Segmentprofil – De negative Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? Del 3 – Segmenter

73 © 2015– Side 73 Appendiks

74 © 2015– Side 74 Figur 50: Opbakning vs. moralsk forpligtelse Supplerende kryds på opbakning til udviklingsbistand Alle tal er % Figur 51: Opbakning vs. hjælper udviklingsbistand Alle tal er % Figur 52: Opbakning vs. anvendte midler Alle tal er % Appendiks

75 © 2015– Side 75 Figur 53: Holdning til brug vs. moralsk forpligtelse Supplerende kryds på holdning til brug af midler på udviklingsbistand Alle tal er % Figur 54: Holdning til brug vs. hjælper udviklingsbistand Alle tal er % Figur 55: Holdning til brug vs. anvendte midler Alle tal er % Appendiks

76 © 2015– Side 76 Figur 56: Subjektiv viden vs. underliggende holdninger Supplerende kryds på subjektiv viden om udviklingsbistand Alle tal er % Appendiks

77 © 2015– Side 77 Spørgeskema Der skelnes overordnet mellem 3 spørgsmålstyper. Disse er ”single” (hvor man har kunne vælge én svarmulighed), ”multiple” (angive flere svar) og ”open” (tekstfelt til egen angivelse). Introduktion 1 Velkommen til denne undersøgelse, der handler om udviklingsbistand. Du vil både blive spurgt om dine holdninger og din viden. Det er ikke nødvendigt, at du ved en masse for at svare. Dine svar er vigtige for os, uanset hvor meget eller lidt du synes, at du ved. Spørgeskemaet tager ca. 10 min. at gennemføre. Dine svar vil blive behandlet anonymt. Som tak for din deltagelse modtager du 150 point på din konto i Wilke Wisdom. Point der kan anvendes til køb af varer eller donationer i panelbutikken. De første spørgsmål handler om din umiddelbare viden om og interesse for udviklingsbistand. Spørgsmål 1 - single Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 1. Jeg synes, jeg ved meget 2. Jeg synes ikke, jeg ved ret meget 3. Ved ikke/vil ikke svare Spørgsmål 2 - single I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 1. Slet ikke 2. I nogen grad 3. Både og 4. I høj grad 5. I meget høj grad 6. Ved ikke Spørgsmål 3 - open Hvilke organisationer – private eller offentlige – kender du, som arbejder med udviklingsbistand? Åbent felt Appendiks

78 © 2015– Side 78 Spørgeskema Spørgsmål 4 - multiple Hvilke af følgende organisationer kender du - eller har du hørt om - i forbindelse med udviklingsbistand? (Marker gerne flere svarmuligheder) 1. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) 2. Danida 3. Udenrigsministeriet 4. IBIS 5. Folkekirkens Nødhjælp 6. Dansk Røde Kors 7. Red Barnet 8. Care Danmark 9. Læger uden Grænser 10. Dansk flygtningehjælp 11. Caritas 12. ADRA 13. CISU 14. Andre 15. Kender ingen af de ovenstående 16. Ved ikke Spørgsmål 5 – single Har du hørt om FN’s nye verdensmål? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke Spørgsmål 6 – single Hvad tror du, at FN’s nye verdensmål går ud på? 1. Indgå globale aftaler om våben-nedrustning 2. Styrke adgangen til fri handel mellem alle verdens lande 3. Udrydde fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling i verden 4. Fastlægge landegrænserne omkring Nordpolen 5. Skabe en FN-hær, der altid kan stå klar ved konflikter og medvirke til at sikre freden 6. Reformere FN, så det kan træffe hurtigere beslutninger 7. Andet 8. Ved ikke Spørgsmål 7 – multiple I år skal alle lande mødes i FN og enes om en række nye verdensmål. Hvad tror du, at Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål? 1. At alle mænd og kvinder får lige rettigheder 2. At alle får adgang til rent drikkevand 3. At udviklingslandene får bedre transport og veje 4. At alle får mulighed for skole og uddannelse 5. At alle får adgang til telefon og internet 6. At alle får adgang til et rimelig godt sundhedsvæsen 7. At skabe en bæredygtig udvikling og grøn vækst i alle lande 8. At udrydde malaria 9. At alle får fuld politisk og religiøs frihed 10. At skabe fred og stabilitet i alle lande 11. At afskaffe hungersnød 12. At slette de fattigste landes gæld 13. Andet, notér: 14. Ved ikke Appendiks

79 © 2015– Side 79 Spørgeskema Introduktion 2 Nu kommer der nogle spørgsmål om udviklingsbistandens størrelse og situationen i udviklingslandene - og om, hvorvidt udviklingen for de fattige er gået frem eller tilbage. Du behøver ikke at kende de rigtige svar præcist. Du skal for hvert af spørgsmålene svare, hvad du ved, eller hvad du selv tror, er korrekt. Spørgsmål 8 - single Hvor mange penge tror du, at den danske stat anvendte til udviklingsbistand sidste år? 1. Ca. 11 mia. kr., svarende til ca. 0,6 pct. af Danmarks BNI (Bruttonationalindkomsten) 2. Ca. 16 mia. kr., svarende til ca. 0,8 pct. af Danmarks BNI 3. Ca. 22 mia. kr., svarende til ca. 1,1 pct. af Danmarks BNI 4. Ca. 30 mia. kr., svarende til ca. 1,6 pct. af Danmarks BNI 5. Ca. 37 mia. kr., svarende til ca. 2,0 pct. af Danmarks BNI 6. Ca. 44 mia. kr., svarende til ca. 2,4 pct. af Danmarks BNI 7. Ved ikke Spørgsmål 9 - single For 25 år siden var der cirka 1,9 milliarder ekstremt fattige mennesker i verden (mennesker, der lever under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar - knap 7 kr. - om dagen). Hvor mange færre eller flere tror du, der er nu? 1. 900 millioner færre 2. 700 millioner færre 3. 500 millioner færre 4. 300 millioner færre 5. 100 millioner færre 6. Samme antal 7. 100 millioner flere 8. 300 millioner flere 9. 500 millioner flere 10. 700 millioner flere 11. 900 millioner flere 12. Ved ikke Spørgsmål 10 - single Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag? 1. Cirka 10% 2. Cirka 20% 3. Cirka 30% 4. Cirka 40% 5. Cirka 50% 6. Cirka 60% 7. Cirka 70% 8. Cirka 80% 9. Cirka 90% 10. Cirka 100% 11. Ved ikke Appendiks

80 © 2015– Side 80 Spørgeskema Spørgsmål 11 - single Hvor mange piger i forhold til drenge tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? 1. Cirka 97 piger pr. 100 drenge 2. Cirka 82 piger pr. 100 drenge 3. Cirka 66 piger pr. 100 drenge 4. Cirka 51 piger pr. 100 drenge 5. Cirka 35 piger pr. 100 drenge 6. Cirka 20 piger pr. 100 drenge 7. Ved ikke Spørgsmål 12 - single For 25 år siden manglede 25% af alle mennesker på kloden adgang til rent drikkevand. Hvor mange tror du, ikke har adgang til rent drikkevand i dag? 1. Cirka 10% 2. Cirka 20% 3. Cirka 30% 4. Cirka 40% 5. Cirka 50% 6. Cirka 60% 7. Cirka 70% 8. Cirka 80% 9. Cirka 90% 10. Cirka 100% 11. Ved ikke Spørgsmål 13 - single I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden til landet anvendes? 1. I meget høj grad 2. I høj grad 3. Både og 4. I nogen grad 5. Slet ikke 6. Ved ikke Spørgsmål 14 - single I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med bistanden fra andre lande og organisationer? 1. I meget høj grad 2. I høj grad 3. Både og 4. I nogen grad 5. Slet ikke 6. Ved ikke Appendiks

81 © 2015– Side 81 Spørgeskema Spørgsmål 15 - single Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar (knap 7 kr.) om dagen? 1. 400 millioner mennesker. 2. 800 millioner mennesker. 3. 1,2 milliarder mennesker. 4. 1,8 milliarder mennesker. 5. 2,6 milliarder mennesker. 6. Ved ikke Introduktion 3: Nu kommer der en række spørgsmål om din holdning til udviklingsbistand. Spørgsmål 16 - single Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? 1. Tilhænger 2. Hverken tilhænger eller modstander 3. Modstander 4. Ved ikke Spørgsmål 17 - single Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? 1. Alt for mange penge 2. For mange penge 3. Passende 4. For få penge 5. Alt for få penge 6. Ved ikke Spørgsmål 18 - single I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 1. Slet ikke 2. I lille grad 3. Både og 4. I nogen grad 5. I høj grad 6. Ved ikke Appendiks

82 © 2015– Side 82 Spørgeskema Spørgsmål 19 - matrix I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand – og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 1. Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 2. Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 3. Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs 4. Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande 5. Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 6. Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 7. I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os 8. Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 9. Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden 10. Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os 11. Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses 12. Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål 13. Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt 14. Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Svarmuligheder: Helt uenig / Uenig / Hverken eller uenig / Enig / Helt enig / Ved ikke Spørgsmål 20 - grid - single Du har nu svaret på en række spørgsmål om dine holdninger til udviklingsbistanden. I hvilken grad tror du, at det er svært for danskerne at forholde sig til sådanne spørgsmål om udviklingsbistanden? 1. Slet ikke 2. I lille grad 3. Både og 4. I nogen grad 5. I høj grad 6. Ved ikke Spørgsmål 21 - åben Vi ved fra andre undersøgelser, at danskerne har svært ved at forholde sig til udviklingsbistanden. Hvorfor tror du, at det er svært? 1. Åbent felt Appendiks

83 © 2015– Side 83 Spørgeskema Introduktion 4: Nu kommer der nogle spørgsmål om dine medievaner samt om, hvad du i den seneste tid har set, hørt eller læst i medierne. Spørgsmål 22 - multiple Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). 1. Landsdækkende dagblade 2. Gratisaviser 3. Regionale dagblade 4. Lokale ugeaviser 5. Ugeblade (fx dameblade) 6. Månedsmagasiner 7. Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 8. TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 9. Radio 10. Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 11. Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 12. Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 13. Undervisning og undervisningsmaterialer 14. Samtale med familie, venner og bekendte 15. Film 16. Bøger 17. Andet 18. Ved ikke Spørgsmål 23 - multiple Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 1. Landsdækkende dagblade 2. Gratisaviser 3. Regionale dagblade 4. Lokale ugeaviser 5. Ugeblade (fx dameblade) 6. Månedsmagasiner 7. Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 8. Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 9. TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 10. TV: Indsamlingsshows og lignende 11. Radio 12. Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 13. Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 14. Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 15. Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 16. Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 17. Undervisning og undervisningsmaterialer 18. Samtale med familie, venner og bekendte 19. Ved ikke Appendiks

84 © 2015– Side 84 Spørgeskema Spørgsmål 24 - single Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand? 1. I løbet af den seneste uge 2. I løbet af den seneste måned 3. I løbet af det seneste halve år 4. For over et halvt år siden 5. Ved ikke/Husker ikke Spørgsmål 25 - single (kun hvis svaret ”Danida” i spørgsmål 4) Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om Danida? 1. I løbet af den seneste uge 2. I løbet af den seneste måned 3. I løbet af det seneste halve år 4. For over et halvt år siden 5. Ved ikke/Husker ikke Spørgsmål 26 - single Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? 1. Ja 2. Nej 3. Kan ikke huske Spørgsmål 27 – single (kun hvis svaret ”ja” i spørgsmål 26) Hvor har du mødt kampagnen Verdens Bedste Nyheder? 1. Ja 2. Nej 3. Kan ikke huske Spørgsmål 28 – multiple Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 1. Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 2. Deltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 3. Giver penge ved f.eks. TV-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 4. Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder 5. Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande 6. Har et eller flere fadderskaber/ sponsorbørn 7. Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 8. Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 9. Andet, notér: 10. Støtter eller deltager ikke i nogle disse Appendiks

85 © 2015– Side 85 Spørgeskema Spørgsmål 29 - single Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 1. Folkeskole, realeksamen (7.-10. klasse) 2. Almen gymnasial uddannelse inkl. HF og studenterkurser 3. Erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. HHX, HTX) 4. Erhvervsuddannelse (f.eks. håndværker, HK’er og SOSU) 5. Kort videregående uddannelse (1-2 år, f.eks. merkonom) 6. Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år f.eks. bachelor, lærer, sygeplejeske) 7. Lang videregående uddannelse (5 år eller mere inkl. h.d.) 8. Anden uddannelse, noter venligst (angiv også gerne varighed): 9. Ved ikke Spørgsmål 30 - single Hvad er dit postnummer? Åbent felt Appendiks

86 © 2015– Side 86 Wilke A/SJens Benzons Gade 54BOvergaden Neden Vandet 9c www.wilke.dk5000 Odense C1414 København K


Download ppt "© 2015– Side 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google