Kommunale akutfunktioner i et fremtidsperspektiv

Præsentationer af emnet: "Kommunale akutfunktioner i et fremtidsperspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Kommunale akutfunktioner i et fremtidsperspektiv
Grete Christensen Dansk Sygeplejeråd Velkomst: Tak for invitationen til at komme her i dag. Jeg er glad for at være her, og det bliver en rigtig spændende dag. Det er et meget vigtigt og relevant tema I har valgt til jeres konference. I programmet står, jeg skal tale om akutteams og sundhedsreformen – i mit oplæg breder jeg det mere ud til også at omhandle de kommunale akutfunktioner. Jeg vil også komme ind på det politiske omverdens billede i forhold til sundhedsreform, hvordan det berører kommunerne samt vores egne undersøgelser og arbejde

2 Regeringens sundhedsreform
Regeringens sundhedsreform sigter mod at skabe tættere sammenhæng for borgere og patienter. Det skyldes tre hovedproblemer:  Borgerne bliver klemt mellem systemer, der ikke hænger sammen – det gælder særligt for borgere med kronisk sygdom og multisygdom Vi har for lidt tid til kerneopgaven – nemlig at sikre sundhed, pleje, omsorg og kvalitet i velfærd til vores borgere og patienter Der er for lidt fokus på de samlede resultater for borgere og patienter - og vi ser desværre, at kvaliteten af offentlig ledelse er for svingende Nu kender vi regeringens udspil til sundhedsreform – og vi ved, at sygeplejerskerne spiller en nøglerolle! Vi ved også, at der lægges op til ny strukturer, nye samarbejdsformer og nedlæggelse af regionerne m.v. Men regeringens udspil til sundhedsreform er kun et udspil. Forhandlingerne har været i gang – men der er endnu ikke lavet en politisk aftale, der er stemt hjem i folketinget. Et folketingsvalg kan ændre på en del – men I ved om nogen, at udviklingen i kommunerne buldrer der ud af! Uanset hvilken regering vi får, vil der være et stigende behov for, at der skal løftes flere sundhedsopgaver i kommunerne. Derfor er jeres emne om akutområdet i kommunerne så vigtigt – og I kommer til i fremtiden at spille en helt afgørende rolle her! Der er sket – og sker utroligt mange ting i denne tid: Vi kæmper for, at få sygeplejerske-mærkesager ind i regeringens politik – og i oppositionens sundhedspolitik. Det er vi lykkedes rigtig godt med! Det er ikke tilfældigt, at der tales så meget om sygeplejersker. Vi har en helt afgørende rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er særligt vigtigt lige nu: At sundhedsvæsnet – også i kommunerne - er underfinansieret. Der er brug for bedre normeringer. At vi, sygeplejersker, skal have et selvstændigt virksomhedsområde – det kommer jeg mere ind på senere. At vi sikrer, at der bliver flere sygeplejersker på arbejdspladserne!

3 Sammenhænge på tværs - flere opgaver skal løses i kommunerne
Vi har talt om behovet for sammenhæng længe men… Der er stadig massive behov - nu og i fremtiden- for øget sammenhæng på tværs af sektorer. Det er vigtigt for vores patienter, borgere og pårørende – men det er faktisk også vigtigt for os, sygeplejersker, at der er sammenhæng i vores arbejde. At den ene hånd ved, hvad den anden gør. At vi flytter noget for patienterne, at vores arbejdet betyder noget og rykker ved noget væsentligt! Det kender I, som er her i dag, helt sikkert til. Organisatorisk skal vi i sundhedsvæsnet nedbryde siloer og have fælles økonomi på udvalgte områder. Flere opgaver flyttes ud i kommuner og almen praksis. Vi har i DSR længe talt om dette behov og haft et fokus på det nære sundhedsvæsen – og det er glædeligt at det også præger de nuværende politiske ambitioner for sundhedsvæsenet. Et af de tiltag, der er etableret for at skabe større sammenhæng for borgerne, er at der fra 2018 er krav fra Sundhedsstyrelsen om at alle kommuner skal have et akuttilbud.

4 Akutfunktioner i kommunerne
Kommunerne skal kunne håndtere akut opstået sygdom – og kommunerne er allerede i gang med at udvikle arbejdsgange og samarbejdsrelationer for at kunne levere den rette indsats. Sygeplejersker i akutteams er med til at bygge bro og dermed bidrage til at skabe gode overgange. Akutområdet i kommunerne er en arena hvor der løftes nye opgaver i kommunerne – der er frihed til at organisere det forskelligt, så længe der leves op til kvalitetstandarderne. Akutområdet er jo stadigvæk et nyt ansvarsområde i kommunerne. Vi mener, at alle relevante dele af sundhedsvæsnet skal være indrettet til at håndtere akut opstået sygdom og skade samt opfølgning med kort varsel. En forudsætning for at løfte denne opgave er at de rette kompetencer og faglighed er til stede på det rette tidspunkt. Det handler om normeringer, den rette faggruppe til opgaven, relevant videreuddannelse og mulighed for sparring.

5 Akutteamet i Esbjerg Esbjergs akutteam er i søgelyset og fik b.la en pris sidste år for deres måde at organisere arbejdet på. Noget af det særlige ved Esbjerg er: Fælles ansættelse Fælles ledelse Fælles it-adgang På mit besøg for ca. et år siden oplevede jeg, at de ansatte akutsygeplejersker havde høj professionalisme. Det var meget kompetente og motiverede sygeplejersker. Regeringen har også netop i deres udspil til sundhedsreform brugt Esbjergs akutteam som et af få eksempler til efterlevelse i resten af Danmark. Lige nu diskuteres om Esbjergmodellen giver færre indlæggelser. Resultatet af denne analyse viser mod forventning at der ikke kan påvises en positiv effekt på antallet af indlæggelser. Det er ærgerligt hvis enkeltstående resultater giver et unuanceret billede i debatten og sætter en positiv udvikling i stå. Men det er helt afgørende at et tættere samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis giver bedre overgange og mere tryghed for patienterne. Målet er måske ikke altid at forebygge en indlæggelse – men det kan også være at akutteamet kan bidrage til en nødvendig indlæggelse bliver til en tidligere indlæggelse og dermed forebygger yderligere komplikationer og forværring af borgerens tilstand – og dermed bidrager det alligevel positivt!

6 DSR undersøgelse om akutområdet 2018
Esbjerg er et godt eksempel – men der er mange andre – også af jer som er her i dag, som arbejder med forebyggelse af akutte sygdomme og skader. I DSR akutundersøgelse er de kommunalt ansatte sygeplejersker spurgt om forebyggelse og tidlig opsporing. Hovedresultaterne fra akutundersøgelsen 2018 vedr. forebyggelse peger på at hver 4. hospitalsansatte sygeplejerske på akutafdelinger vurderer, at ca. 30% af de akutte patienter kunne have undgået deres akutte somatiske skader og sygdomme med den rette indsats tidligere i forløbet. Vores analyse viser også at 51% af de kommunalt ansatte sygeplejersker angiver, at de inden for den seneste måned har oplevet, at hospitalskontakter blandt akutte patienter kunne have været undgået med den rette indsats. Det mener jeg, peger lige mod behovet og potentialet for akutområdet i kommunerne. En af udfordringerne er dog rammerne for at arbejde med forebyggelse af akut opstået sygdom - hvor 38% kommunalt ansatte sygeplejersker vurderer, at de ikke har tilstrækkelig mulighed for at opspore tegn på akut opstået sygdom eller forværring af kendt sygdom tidligt i forløbet. Det har vi opmærksomhed på – og det skal vi i samarbejde med kommunerne løse bedre i fremtiden. Det handler dels om at have tid og fagligt rum til at løse de sundhedsfaglige opgaver – der skal være en faglig forsvarlig normering, hvis vi skal lykkedes med det.

7 – eget virksomhedsområde
Øgede beføjelser – eget virksomhedsområde Vi har i høj grad også en opmærksomhed på behovet for, at sygeplejersker i alle dele af akutområdet skal have øgede beføjelser til at kunne igangsætte undersøgelser og behandling. Det er som sagt et vores fokuspunkter i forhold til den politiske dialog omkring sundhedsreformen. Sygeplejerskers beføjelser skal matche deres opgaver og kompetencer. DSR’s undersøgelse viser, at ca. halvdelen af de kommunalt ansatte sygeplejersker vurderer at de ikke har de rette rammedelegationer til at udføre arbejdsopgaverne hurtigt og effektivt. Det handler b.la. om smertestillende medicin, ilt og IV behandling. Mere end halvdelen af de kommunalt ansatte vurderer, at antallet af akutte hospitalskontakter kan nedbringes med de rette rammedelegationer. Med udvidede beføjelser vil akutsygeplejersker i kommunerne kunne bidrage til bedre patientforløb. Derfor arbejder DSR b.la for at sygeplejersker skal have deres eget virksomhedsområde beskrevet i lovgivningen, der giver dem ret til på eget ansvar at udføre de opgaver, som de er uddannet til. Virksomhedsområdet for sygeplejersker bør matche de opgaver, som sygeplejerskerne udfører i dag. Det gælder også simple undersøgelser og behandlingsopgaver, der som udgangspunkt er forbeholdt læger, når der er tale om patientsituationer uden større risiko, såsom ordination af håndkøbsmedicin. Særligt uddannede sygeplejersker bør have et udvidet virksomhedsområde, der giver dem selvstændige beføjelser indenfor det lægeforbeholdte område til at foretage undersøgelser og behandling af en defineret patientgruppe i et afgrænset omfang. Det bør blandt andet indebære muligheden for at justere receptpligtig medicin på områder, hvor man har specialiseret viden. Det kan for eksempel gælde kandidatuddannede sygeplejersker i avanceret klinisk sygepleje (APN). På de områder, der ikke er indeholdt i sygeplejerskernes definerede virksomhedsområde, skal sygeplejersker også i fremtiden have delegation fra en læge til at udføre lægeordinerede behandlinger. I den forbindelse skal lægerne forpligtes til at øge brugen af rammedelegation til behandling af en særligt defineret patientgruppe i kommunerne, og der skal skabes klarhed om rammer og ansvar. 7

8 Kommuner har brug for sygeplejefaglig Ledelse
Kommunerne har udsigt til at få en endnu større rolle i sundhedsvæsenet og er en væsentlig aktør for at sikre sammenhæng i behandlingen fra hospital til forløbet i kommunen. Her er sygeplejefaglig ledelse helt afgørende, og vi arbejder for der skal være sygeplejersker på alle niveauer i kommunerne. En sygeplejefaglig ledelse vil for eksempel kunne sikre, at medarbejderne har de rette faglige kompetencer til at sikre, at den rette indsats leveres til rette kvalitet på det rette tidspunkt. Det er en ledelsesopgave at fjerne barrierer for sammenhæng – og sørge for gode rammer for faglighed. Der kan være modstridende faglige og organisatoriske mål på tværs af sektorer – men den faglige leder skal være med til at sætte fælles mål for borgernes forløb – så der skabes tryghed og sammenhæng. Med Ledelseskommissionens anbefalinger skal borgeren sættes først – og dermed skal fokus være på kerneopgaven. Faglig viden i ledelse er afgørende, hvis Ledelseskommissionens mål med at sætte fokus på borgeren og kerneopgaven skal imødekommes.

9 Udfordringer - der skal løses
Vi har stadig nogle udfordringer som skal løses. Som I alle formentlig ved, har der været en debat om brugerbetaling ved kommunale akutpladser - som vi også var med til at rejse sidste år. For at lave et stop for egenbetalingen på kommunale akutpladser. Vi har netop afgivet høringssvar på dette – med input fra FS Kommuner. Tak, det er meget brugbart. Bekendtgørelsen på området er netop trådt i kraft og sundhedsministeren udtaler, at der ikke skal være egenbetaling på kommunale akutpladser. Udfordringen er, at det kun er dækkende for ydelser leveret indenfor sundhedsloven. Det er helt afgørende for os, at der ikke kommer brugerbetaling ind ad bagvejen, fordi et stigende antal ældre udskrives tidligere og færdigbehandles i kommunerne. Det er med til at skævvride vores samfund og skabe ulighed i sundhed. Man kan vende den om og sige – at her er jo netop et område hvor vi kan forsøge at rette op på den ulighed ved at skabe lige adgang for alle! Vi skal ikke ud i situationer, hvor borgere i kommunen ikke får den rette akutbehandling, fordi de ikke har råd! En anden udfordring er, at vi mangler forskning og evidens på området. Hvor er det samlede overblik? Her mener jeg, at det vil være på sin plads, hvis Sundhedsstyrelsen gik i spidsen for en evaluering og et bredere blik på det kommunale akutarbejde. Endelig er der samarbejdet med almen praksis – der nogle steder fungerer som et smidigt samarbejde – men andre steder er det en udfordring. Vi ved, at det er helt afgørende at vi bygger på et tillidsfuldt samarbejde. Det er blandt andet også derfor samarbejdet med almen praksis har været et centralt tema i forhold til udviklingen af det nære sundhedsvæsen og udspillet om sundhedsreformen.

10 Akutteam år 1900 – fremtid? Afslutning:
Mange kommuner er allerede godt i gang med at etablere akutarbejdet i kommunerne. I gør et rigtig vigtigt arbejde! Og vi kan jo se på billedet, at der er sket meget de sidste 100 år  Akutområdet har stor politisk bevågenhed – og lige nu er DSR repræsenteret i et arbejde i Sundhedsstyrelsen om akutområdet. Vi afventer lige nu, at der komme en række anbefalinger og indsatser, som dækker det samlede akutområde i sundhedsvæsenet, og som dermed kommer til forme fremtidens akutfunktioner. Tak for nu! Og fortsat rigtig god konference.