Hvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når patienten indlægges akut efter hjertestop udenfor hospitalet ? Mette Udengaard & Anne Mette.

Præsentationer af emnet: "Hvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når patienten indlægges akut efter hjertestop udenfor hospitalet ? Mette Udengaard & Anne Mette."— Præsentationens transcript:

1 Hvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når patienten indlægges akut efter hjertestop udenfor hospitalet ? Mette Udengaard & Anne Mette Kristiansen, Akut Hjerteafsnit, Aarhus Universitetshospital Mette U Præsetation – hvem er vi? 1

2 Baggrund Ca mennesker i DK får hjertestop udenfor hospitalet årligt. 273 patienter (2016) indlagt på Akut Hjertafsnit (AHA) efter hjertestop udenfor hospitalet. Svær opgave at støtte de svært kriseramte pårørende. Mette U Overlevelsen er steget fra 4 % til ca. 12 % 2014. Mænd: 203 Kvinder: 70 Overlevede det akutte forløb: 188 Døde i det akutte forløb: 85 Pt: De kommer fra RM (ambulance/helikopter), er ofte intuberede, direkte til undersøgelse på card. Lab og herefter på afd. I til videre stabilisering og beh. De pårørende kommer hos os da AHA er stamafd og bindeled mellem card. Lab og intensiv. De pårørende kan ikke være nær og se deres kære, de kan se frem til at vente i timer i usvished og følelsesmæssig tumult. Personalet: flere studier viser støtte og omsorgfuld adfærd har personalet, har stor indflydelse på pårørendes emotionelle kaos og det giver dem bedre ressourcer til bedre at kunne håndtere, mestre og udholde situationen. 2

3 Formål At undersøge hvad der har betydning for støtte og omsorg i mødet med de pårørende i det akutte indlæggelses- og behandlingsforløb. At der kom konkrete forslag til handlinger, der kan forbedre støtten og omsorgen til de pårørende i det akutte indlæggelses og behandlingsforløb. AM? Mette U 3

4 Metode Et kvalitativt studie Hvordan indsamlede vi data?
2 fokusgruppe interviews med 7 pårørende (23-61 år) 2 workshops med 14 sygeplejersker (26-61 år, 1-30 års erfaring) + forslag til forbedring af praksis Flere fra projektgruppen har samarbejdet om analyse á 1 time, A 2 timers varighed, fra AHA (26-61 år, kvinder, 1-30 års erfaring). De blev også bedt om at komme med forslag til forbedring af praksis. Forskertriangulering, hvor flere forskere samarbejder om analysen.  vi ved analysen kom frem til nogle resultater, som vi vil nu kort og overordnet fortæller om... AM 2 perspektiver I juni & september 2016 blev der afholdt to fokusgruppe interviews med 7 pårørende, til 5 patienter. De pårørende var i alderen år. To mænd og fem kvinder. (alle overlevede det akutte forløb, men 4 døde på intensiv. Kun 1 overlevede). Hver fokusgruppe interview varede 60 min. afholdt i november 2016, hver en time. Der deltog 14 sygeplejersker, år, (8 og 6). Erfaring 1-til 30 år. Kvinder! (formål + først i forhold til de pårørende og senere blev dette undersøgt/drøftet i workshops med sygepl. /udgangspunkt i det de pårørende havde sagt). Tværfaglig projektgruppe, møder undervejs, deltagelse af afd. sygepl. + læge, en klinisk specialist og en forskningssygeplejerske. Inklusion: tilsted på afd. , kunne tale og forstå dansk., 6-8 uger senere blev de ringet op. (inden da fik brev) 4

5 Resultater fra fokusgruppe interviews med pårørende
2 overordnede temaer med flere undertemaer Behov for at blive taget hånd om at én sygeplejerske Behov for viden - håb Mette U 5

6 TEMA 1 - Behov for at blive taget hånd om at én sygeplejerske
Betydningsfuldt, at der er én bestemt person, som følger dem under hele forløbet. De 4 undertemaer var: - Tryghed og kontinuitet – at blive taget i mod og guidet gennem hele det akutte forløb - At der bliver sørget for rum og gode rammer for hele familien - At der bliver udvist indlevelse, situationsfornemmelse og professionel omsorg - At blive ”overdraget” til intensiv Mette U 6

7 Undertema 1: Tryghed og kontinuitet – at blive taget imod og guidet gennem hele det akutte forløb
"Så stod der simpelthen en læge og sygeplejerske og tog imod mig, der hvor de kørte båren ind. Og så blev jeg hooked op på den sygeplejerske. Det var rigtig fint, for det var det jeg havde behov for. Det var at få at vide, at du skal stå der, og ikke der. Det er hende du skal følges med. Jeg var jo skide bange, så det, jeg havde behov for, var en "der holdt i hånd" vil jeg sige, og det gjorde hun rigtig fint".(Henning, fokusgruppeinterview 1)

8 TEMA 2 - Behov for viden - håb
Det var vigtigt at få viden om, hvordan det gik med deres kære. Oplevede ventetiden på viden forskelligt og samarbejdet mellem AHA og kardiologisk laboratorium var ikke synligt. Det havde betydning, hvilken og hvordan viden blev formidlet af de professionelle. De 3 undertemaer var: Generel og konkret information i ventetiden Samarbejdsrelation mellem kardiologisk laboratorium og AHA Realistisk og nøgtern information Undertemaerne handler om, at de fleste pårørende beskrev ventetiden som lang og forfærdelig. Nogle beskrev at generel info. gav dem ro, mens beskrev at generel ikke var tilstrækkelige – de ønskede konkret og løbende info. – hvad sker her og nu. De fornemmede ikke at vi samarbejde og derfor ikke kunne videreformidle info. Et budskab kan misforstås, hvis det pakkes for meget ind. METTE 8

9 (Mille, Fokusgruppeinterview 2)
Undertema 1- Generel og konkret information i ventetiden "Jeg ved heller ikke om han gik i stop deroppe. Det tror jeg nok, at han gjorde… Men det ved vi jo ikke noget om. Det er jo først bagefter.. Ventetiden er bare lang og modbydelig. Når man ikke ved. Det synes jeg den var. Jeg ville gerne vide noget mere, end det vi fik besked om. Jeg ville gerne vide, hvordan det stod til, og hvad de lavede med ham". (Mille, Fokusgruppeinterview 2) Og nu til resultaterne fra de to workshops. Det var det, der i hovedtræk kom frem i fokusgruppe interviewene med de pårørende. Det blev præsenteret for sygeplejerskerne i de to workshops. Resultaterne præsentere vi i hovedtræk nu

10 Resultater fra workshop med sygeplejerskerne
2 overordnede temaer og flere undertemaer Kontaktsygeplejerske en kompleks opgave Information METTE 10

11 TEMA 1- Kontaktsygeplejerske en kompleks opgave
Kontaktsygeplejerske en vigtig, men også som en kompleks og svær opgave med mange facetter både praktiske, faglig og personlige. De 5 undertemaer var: Vigtigt at være klar til mødet og få kontakt fra start En tidskrævende opgave Rum og rammer til opgaven At være ”rustet” til opgaven En god ”overdragelse” til intensiv Mette 11

12 Undertema 4 - At være ”rustet” til opgaven
”Det der er svært er, at man ikke ved, hvordan de reagerer. Der er vidt forskellige måder at reagere på, når man er i krise. De kan være afklaret, men de kan også være fuldstændig benægtende, eller verbalt ekspressiv i den måde de reagerer på. Alt muligt kan man møde. Det tænker jeg er svært. Men også det, at man kan identificere sig med dem. Det er også svært - der at skelne mellem sig selv og det professionelle. Det er sådan en balancegang tænker jeg. Det synes jeg er svært".( S)

13 TEMA 2 - Information Urimelig lang ventetid før de pårørende fik noget konkret information. Svært når de manglede viden om patientens tilstand. De 3 undertemaer var: Hvilken information kan og skal sygeplejersken give? Ønske om mere samarbejde med kardiologisk laboratorium om viden til de pårørende Hvordan formidles information til kriseramte pårørende? Mette 13

14 Undertema 3 - Hvordan formidles information til kriseramte pårørende?
"Jeg synes mere at det handler om, at lægerne nogen gange kommer med en kæmpe lang forhistorie. Og de pårørende de venter kun på lever ham eller er han død. Jeg har hørt nogle pårørende sige, at deres oplevelse har været, at de har stået i 10 minutter, før de rent faktisk fandt ud af at han var død.  Det har nok ikke været helt 10 minutter, men det var deres oplevelse af situationen. Så det er det de vil høre, det er - lever de eller er de døde. Når lægen kommer ind…”(H)

15 Implementering og betydning for klinisk praksis
Hvad har vi bl.a. arbejdet med? De pårørendes ønske om mere konkret information Hvordan har vi gjort? Etableret en samarbejdsgruppe, hvor vi har drøftet sygeplejerskernes forslag og indgået 3 aftaler Deler viden om der er pårørende på vores afdeling - via klinisk logistik el. EPJ. Kontaktsygeplejersken kan indhente info på kardiologisk laboratorium og videregive. Kardiologisk laboratorium giver besked om resultat af KAG undersøgelsen og/el. hvis patienten sendes i fx CT-scanneren. Hvad nu? Evaluering af aftaler Indledningsvis viste projektet at der var ting vi let kunne ændre/”lavt hængende frugter” ting, som de pårørende pegede på som - fx ikke følge dem til intensiv afd. forbi kapellet hvor de kunne møde folk komme grædende ud, fx fortæller/forberede dem på, at tøjet fx er klippet i stykker inden vi udl. i tilfælde af at pg. var død.. Og sygepl. forslag om et andet rum - mere afskærmet er nu etableret på en mellemgang på vores afdeling. Det har haft stor betydning for praksis – vi vil gerne fortælle jer hvordan det har haft betydning for praksis og hvad vi har arbejdet med. At man har en kommunikation om, om der er pårørende og hvor de befinder sig. Hvordan går det - giver de pårørende stadigvæk udtryk for, at de mangler løbende konkret info. ?!

16 Implementering og betydning for klinisk praksis
Hvad har vi arbejdet med? Sygeplejerskerne beskriver, at det er en svær og psykisk hård opgave – blandt andet når patienten er yngre og de pårørende er børn eller unge mennesker. Hvordan har vi gjort? Afholdt en temaeftermiddag med undervisning omkring støtte og omsorg til børn og unge Sygeplejerskerne snakker nu mere om situationerne og deler erfaringer. Rykket ved hvilken information sygeplejerskerne ”tør” videregive. De har efterspurgt mere teori til denne gruppe af pårørende.

17 Implementering og betydning for klinisk praksis
Hvad har vi arbejdet med? Sygeplejerskerne ønske om en bedre overgang til intensiv når de kommer med de pårørende. Hvordan har vi gjort? Præsenteret projektet for sygeplejerskerne på intensiv afdeling I gang med at etablere en samarbejdsgruppe – for at sikre en bedre overgangen til intensiv. Her vil vi drøfte sygeplejerskernes forlag om: At intensiv sygeplejersken er klar/kommer ud. At de pårørende må komme på intensiv noget før – for at være nær deres kære. .

18 Spørgsmål ? Hvad er en af de vigtigste ting vi har lært…
Tak fordi I lyttede med… Spørgsmål ? Lettere at implementere når det er personalet og afd. har været involveret i løsningen af problemerne – løsninger skabes af kollegaerne selv – de genkender dem. At vi begge to hele tiden har været en del af afd. samtidig med at vi lavede projektet – det har betydet, at vi har kunnet drøfte projektet med kollegaerne i mange forskellige sammenhænge og på mange forskellige tidspunkter.