FINANSIERING AF FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND

Præsentationer af emnet: "FINANSIERING AF FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND"— Præsentationens transcript:

1 FINANSIERING AF FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND
METTE DEDING Titel og undertitel står med store bogstaver (Versaler) og skal holdes indenfor de to vandrette grå linjer. Der kan frit vælges farver fra farvepaletterne til titlen. Undertitlen står i grå. Billedet, der skal være sort + en farve skal dække hele det grå billedfelt som vist i eksemplet.

2 MAKROØKONOMISKE BETINGELSER OG MIKROØKONOMISKE MULIGHEDER
Makroperspektivet: Det samfundsmæssige perspektiv Samfundsøkonomiske analyser Mikroperspektivet: Den evidensbaserede praksis Måling af effekt En konkret dokumentationsmodel METTE DEDING, SFI

3 DET SAMFUNDSMÆSSIGFE PERSPEKTIV I
METTE DEDING, SFI

4 DET SAMFUNDSMÆSSIGE PERSPEKTIV II
METTE DEDING, SFI

5 HVAD FÅR SAMFUNDET FOR PENGENE?
Får vi forandring? Kunne vi bruge pengene bedre anderledes? Hvad sker der hvis vi bruger mindre? Hvad sker der hvis vi bruger mere? Vi har i virkeligheden ikke så forfærdeligt mange svar… METTE DEDING, SFI

6 SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER
Cost of illness Cost-effectiveness METTE DEDING, SFI

7 HVAD KOSTER ET OMRÅDE Cost of illness: Opgøre alle udgifter for at anskueliggøre det samfundsmæssige problem Typisk med udgangspunkt i registeroplysninger (et værre pillearbejde ) Enkelt princip som er let at kommunikere, men kan være svært at udføre (og bruge) i praksis (mange skøn og antagelser…) METTE DEDING, SFI

8 HVAD KOSTER ET OMRÅDE Cost of illness: Opgøre alle udgifter for at anskueliggøre det samfundsmæssige problem Typisk med udgangspunkt i registeroplysninger (et værre pillearbejde ) Enkelt princip som er let at kommunikere, men kan være svært at udføre (og bruge) i praksis (mange skøn og antagelser…) METTE DEDING, SFI

9 COST OF ILLNESS: SAMLEDE KOMMUNALE OMKOSTNINGER PR BORGER VED ALKOHOLOVERFORBRUG I DANMARK I 2011
Personer med alkoholrelateret sygehuskontakt Personer i alkoholbehandling Alkohol-overforbrugere Kontrol Sundheds-omkostninger kr. 4.293 kr. 8.957 kr. 3.464 kr. Overførsler og ydelser kr. kr. kr. kr. Anbringelser og hjælpeforanstaltninger kr. 2.742 kr. kr. 5.225 kr. I alt kr. kr. kr. kr. Kilde: DSI 2012 METTE DEDING, SFI

10 COST-EFFECTIVENESS Hvad er den samfundsøkonomiske gevinst af en bestemt indsats? Hvor stor er effekten ift omkostningen? Har særlig stor værdi i forhold til at komme ud af kassetænkningen – dvs. særligt tænke gevinster bredere METTE DEDING, SFI

11 COST-EFFECTIVENESS Hvad er den samfundsøkonomiske gevinst af en bestemt indsats? Hvor stor er effekten ift omkostningen? Har særlig stor værdi i forhold til at komme ud af kassetænkningen – dvs. særligt tænke gevinster bredere Et eksempel: Gevinsten ved slægtsanbringelse (Rambøll, 2012) METTE DEDING, SFI

12 GEVINSTER VED SLÆGTSANBRINGELSE
Målgruppen Normalbefolkningen Dømt for vold 2,8 % 0,7 % Dømt for ejendomsforbrydelse 2,7 % 0,6 % Andel i alkoholbehandling 0,1 % Andel i stofmisbrugsbehandling 2,2 % Andel behandlet for psykisk lidelse 0,3 % Andel med kontanthjælp 14,5 % 4,2 % Andel med førtidspension 15,4 % 6,6 % Andel med sygedagpenge 14,9 % 12,3 % Andel med uddannelse efter grundskolen 50,1 % 75,5 % METTE DEDING, SFI

13 COST-EFFECTIVENESS AF SLÆGTSANBRINGELSE
Konsekvens Omkostning pr. barn kr. Gevinst pr. barn kr. Antal børn i målgruppen 1.800 Nettogevinst for samfundet 208 mio. kr. METTE DEDING, SFI

14 FORDELE OG ULEMPER VED COST-BENEFIT ANALYSER
Et klart fundament for at vurdere, om indsatsen kan betale sig men sværere at bruge til at prioritere mellem indsatser, fordi det generelle vidensniveau er så lavt Forsøg på at kvantificere effekter, hvor der kan tænkes ud af busken (hvad er fx værdien af inklusion?) men samtidig en meget, meget svær øvelse METTE DEDING, SFI

15 DELKONKLUSION OM MAKROØKONOMISKE BETINGELSER
Samfundsøkonomiske analyser er vigtige, fordi de er umiddelbart lette at kommunikere og forstå Men bevar altid den sunde skepsis i forhold til beregningslaget Samfundsøkonomiske analyser kan ikke bruges til prioritering Der er altid en (uforudsigelig) politisk virkelighed, som har større betydning METTE DEDING, SFI

16 MIKROØKONOMISKE MULIGHEDER
Den evidensbaserede praksis Måling af effekt En konkret dokumentationsmodel (for Hertha?) METTE DEDING, SFI

17 DEN EVIDENSBASEREDE PRAKSIS
Evidensbaseret politik og praksis: … er en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, når der træffes beslutninger om andre menneskers velfærd (KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE) METTE DEDING, SFI

18 EVIDENS ER MANGE FORSKELLIGE TING
Viden om sociale problemers karakter og udbredelse Viden om målgruppens karakteristika og adfærdsmønstre Viden om ressourceforbrug ved hidtidig indsats Viden om effekter af forskellige former for indsatser METTE DEDING, SFI

19 EVIDENS ER MANGE FORSKELLIGE TING
Viden om sociale problemers karakter og udbredelse Viden om målgruppens karakteristika og adfærdsmønstre Viden om ressourceforbrug ved hidtidig indsats Viden om effekter af forskellige former for indsatser METTE DEDING, SFI

20 HVAD ER EN EFFEKT? Effektmåling besvarer spørgsmål om kausalitet: Hvordan går det (i gennemsnit) personer, der modtager en specifik indsats, i forhold til hvordan det ville være gået, hvis de ikke havde modtaget indsatsen? METTE DEDING, SFI

21 MÅLING AF EFFEKTER - METODE VERSUS DATA

22 MÅLING AF EFFEKTER - METODE VERSUS DATA

23 Guldstandarden: lodtrækningsforsøget
METTE DEDING, SFI

24 HVORFOR RCT? A B Indsats Randomisering Måle udfald/outcome Målgruppen
MÅLING AF EFFEKTER - METODE VERSUS DATA

25 EVIDENSBASERING AF HERTHAS ARBEJDE
Hertha skal ikke trække lod… Men det er muligt at anvende en systematik i arbejdet, der kan sandsynliggøre resultater og dermed forbedre de fremtidige (økonomiske) muligheder Med børnehaven Nordlyset som eksempel METTE DEDING, SFI

26 EVIDENSBASERET PRAKSIS I FORHOLD TIL EN KONKRET INDSATS – FX MADPROJEKTET
En model for evaluering som dynamisk læringsværktøj i 4 faser: Beskriv Dokumentér Evaluér Revidér EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS, METTE DEDING, 6. APRIL 2010

27 Beskriv praksis eksplicit: indhold og mål
SLIDE EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS, METTE DEDING, 6. APRIL 2010

28 BESKRIV PRAKSIS De anvendte indsatser skal beskrives omhyggeligt:
Hvem er målgruppen (udviklingshæmmede, særlige grupper?) Hvad er indsatsen (to udviklingshæmmede deltager i madlavning 3 timer hver dag, tidsperspektiv, andre ting?) Hvad er målet med indsatsen (opstil få konkrete mål, fx trivsel for deltagerne, inklusion, børnenes forståelse af handicap og mad) EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS, METTE DEDING, 6. APRIL 2010

29 Beskriv Dokumenter praksis praksis eksplicit: systematisk
indhold og mål Dokumenter praksis systematisk EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS, METTE DEDING, 6. APRIL 2010

30 DOKUMENTER PRAKSIS Hvem modtager indsatsen
Hvordan er forholdene omkring indsatsen Hvordan går det efterfølgende i forhold til de fastsatte mål Eksempler: Hvilke udviklingshæmmede deltager i projektet og i hvor lang tid? Er det gået som planlagt eller har der været ændringer undervejs? Hvordan er målopfyldelsen efterfølgende? EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS, METTE DEDING, 6. APRIL 2010

31 Beskriv Dokumenter praksis praksis eksplicit: systematisk
indhold og mål Dokumenter praksis systematisk Tjek om målene bliver opfyldt EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS, METTE DEDING, 6. APRIL 2010

32 EVALUER PRAKSIS Er det gået som vi regnede med Hvorfor/hvorfor ikke
Eksempler: Har børn og udviklingshæmmede fået det bedre med hinanden (før og efter måling)? Hvad er det ved indsatsen, der særligt har trukket i den rigtige retning? Hvad er det ved indsatsen, der særligt har trukket i den forkerte retning? EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS, METTE DEDING, 6. APRIL 2010

33 Beskriv praksis eksplicit: indhold og mål Dokumenter praksis
systematisk Tjek om målene bliver opfyldt Revider praksis ud fra hvad I har lært EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS, METTE DEDING, 6. APRIL 2010

34 REVIDER PRAKSIS Skal vi revidere noget i praksis for at komme nærmere målopfyldelse Eksempler: Var der noget af det, der virkede godt, som vi kan gøre mere af eller endnu bedre? Var der noget af det, som ikke virkede så godt, som vi kan gøre på en anden måde eller slet ikke gøre? EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS, METTE DEDING, 6. APRIL 2010

35 AFSLUTTENDE TANKER METTE DEDING, SFI

36 Der kan frit vælges baggrundsfarve blandt farverne i standardpaletterne. Brug kun én farve ud over hvid og evt. en gråtone i hver præsentation. MÅLING AF EFFEKTER - METODE VERSUS DATA