Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune

Præsentationer af emnet: "Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune"— Præsentationens transcript:

1

2 Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Rygning på film og TV Hvor mange af jer kan komme med nogle bud på, hvilke konsekvenser rygning har for dig som menneske?, så læg hånden på skulderen. Lad evt. nogle elever svare. Hvem har hørt ordet ”tobaksindustri” før? Hvem kan komme med et bud på, hvad tobaksindustrien for? Hvor mange af jer har hørt ordet ”Børnearbejde” før?, så rejs jer op Hvor mange af jer kan forklare, hvad Børnearbejde er?, så marker med en arm i vejret. Vælg en elev eller flere. Tak for jeres bud

3 Rygning på film og TV Hvem bestemmer dine valg?
Hvad skal vi nå? Mål for undervisningen Icebreaker Opstart og film ”Rygning og identitet” Filmsnak Oplæg vedr. opgave Gruppearbejde Fang en makker – fælles gennemgang Evaluering 1-2 lektioner

4 Rygning på film og TV Hvem bestemmer dine valg?
Mål for undervisningen: Jeg lærer, hvordan rygning påvirker en skuespillers fremstilling på film og TV. Jeg får viden om, hvordan personer på film og TV kan påvirke min og andres adfærd i forhold til rygning.

5 Rygning på film og TV Hvem bestemmer dine valg?
Icebreaker ”’Op – ned – stop – go” Alle rejser sig fra deres stol og finder et sted at stå frit. En kommando-leder vælges OP: Du skal strække dig så langt du kan med hænderne over hovedet. NED: Du skal sætte dig ned på hug. STOP: Du skal stå helt stille med hænderne foran dig, som om du rører en usynlig glasrude. GO: Du skal løbe på stedet. Opgave ved fejlbevægelse: Lav 3 englehop og hop ind i legen igen Op, ned, stop, go Deltagerne stiller sig med lidt mellemrum mellem hinanden. Legelederen demonstrerer legen, som er en form for kongens efterfølger. Deltagerne skal følge de fire kommandoer, op, ned, Stop, start som de vil blive nævnt. Legelederen viser hvilke bevægelser de forskellige kommandoer dækker over. Når legen starter, så giver legelederen løbende nye kommandoer. Er der en deltager, som gør det forkert, så skal de løse en opgave, som er blevet stillet på forhånd. Opgaven kan bestå i at lave 3 armbøjninger, englehop eller en anden passende fysisk udfoldelse. Når en deltager har løst sin opgave så kommer de automatisk med i legen igen. Start med en prøverunde og lad eleverne forstå, hvad legen går ud på. De skal selv udføre deres opgave hvis de laver en kommando forkert, så legen kan forløbe uden stop.

6 Rygning på film og TV Hvem bestemmer dine valg?
Hvem ser vi ryge på film og i TV? Se filmen ”Rygning og identitet” Hvordan påvirker rygning i film og på TV os? Normalisering Produktplacering Hvad siger de unge om, hvordan rygning i film og på TV påvirker os? Rygning på film og tv: Fælles: Hvor mange har set film eller serier, hvor karaktererne ryger? Lad eleverne komme med eksempler fra film/serier, som de har set. Borgen, Rita, Broen, Reality-shows, James Bond, spil som fx GTA Hvilke karakterer ryger? Se filmen ”Rygning og identitet” Efter filmen: Fortæl; Forklar begrebet ”normalisering” og ”produktplacering” Fx ved at tage udgangspunkt i, at antallet af personer, der ryger i film, er langt højere end det reelle antal rygere i befolkningen. Film giver ofte et forkert billede af, hvem der ryger. På film er det tit de unge, rige og seje, der ryger. Sådan er det ikke i virkeligheden. Der er fx dobbelt så mange, der ryger blandt dem med en kort uddannelse i forhold til dem med en lang uddannelse. Læs evt. mere på: Produktplacering: er en markedsføringstaktik, hvor kommercielle produkter anvendes eller vises i fx film og TV. Virksomhederne betaler for denne visning. Produktplacering Produktplacering er som udgangspunkt forbudt i DK, men der gælder undtagelser for en række typer programmer. Hvornår er der tale om produktplacering? For at der er tale om produktplacering, skal følgende gøre sig gældende: Det skal være tale om et program i enten fjernsyn eller en on demand-audiovisuel medietjeneste Der skal være tale om visning eller omtale af en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke Visningen eller omtalen skal ske som led i et program Det skal være sket mod betaling eller anden modydelse. Produktsponsorering Hvis en vare m.v. derimod vises eller omtales, uden at der er ydet nogen modydelse, er der ikke tale om produktplacering, men om produktsponsorering. Se reglerne for produktsponsorering her. Undtagelser til hovedreglen om forbud: Som udgangspunkt er produktplacering forbudt. Produktplacering er dog under visse omstændigheder tilladt i fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester, hvor: Der er tale om et indkøbt program, produceret i udlandet Dette program er inden for genrerne: Spillefilm Kort- og dokumentarfilm Film og serier produceret til fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester Sportsprogrammer Lette underholdningsprogrammer Læs mere: Tag en kort snak om de unge fra filmens udsagn.

7 Rygning på film og TV Hvem bestemmer dine valg?
Opgave: I skal nu arbejde i grupper, hvor I skal svare på spørgsmål om sammenhængen mellem rygning, identitet, film og TV. Nævn min. tre eksempler på nogle personer, der ryger på film og TV. Det skal være nutidseksempler. Beskriv, hvad det gør ved skuespillernes karakter og identitet, at han eller hun ryger. Tal i gruppen om, hvilket signal, det sender, hvis man ryger i virkeligheden? Er man fx cool? Eller er det dumt? Sammenlign dem, der ryger på film og i virkeligheden. Er der forskel? Hvordan påvirker det unge, at der er så meget rygning på film og TV? Søg yderligere information her: Hent elevark, send det eller print det til eleverne. Aftal tid til opgaverne med klassen.

8 Rygning på film og TV Hvem bestemmer dine valg?
Fælles i klassen Fang en makker, du ikke har arbejdet sammen med i dag. Lærer stiller spørgsmål - makkerpar gennemgår svar Evaluering - 2 guldkorn og 1 optimering Fælles gennemgang af opgavebesvarelserne: Fang en makker Formålet med Fang en makker er at alle elever får talt om deres synspunkter med hinanden. Alle spørgsmål gennemgås, man kan evt. efter hver omgang lade enkelte elever samle op på de enkelte delspørgsmål. Fang en makker, som du ikke har været i gruppe med. Sig goddag, tag altid afsked og sig tak for snakken, før en ny makker fanges. Den, der starter snakken, er den hvis lillefinger er længst, som bor tættest på skolen, som har den mindste hånd, har det mørkeste tøj på, har flest fætre og kusiner, er højst, som kan lide fisk, har kortest hår osv. Ved uafklarethed ”sten, saks, papir” vinderen lægger ud. Afslutning og evaluering: Hvilke 2 gode ting tager du med dig fra forløbet? Hvad kan gøres bedre en anden gang?