Kommunikationskursus

Præsentationer af emnet: "Kommunikationskursus"— Præsentationens transcript:

1 Kommunikationskursus
Psykiske reaktioner på somatisk sygdom

2 Program

3 Identitetsændring fra rask til syg
Særligt ved alvorlig sygdom kan man føle, at man skifter identitet fra at være rask som de fleste andre til at være en del af en diagnosegruppe eller helt udenfor fællesskabet Lægeforeningen

4 Psykiske reaktioner på …
Diagnosen Bekymringer Somatisk ubehag Komplikationer Behandlingen Omgivelsernes reaktion Behandlingsophør Tanker om fremtiden Tanker om døden Lægeforeningen

5 Psykiske reaktioner (Cullberg)
SOS - intro - august eee Psykiske reaktioner (Cullberg) Chokfasen: Oplevelse af kaos og uvirkelighedsfølelse. Man er forvirret og reagerer ofte irrationelt. Varer fra få minutter til timer eller dage. Begrænset informationsindtag. Reaktionsfasen: Erkendelse af hændelsen og følelser af sorg, fortvivlelse og afmagt. Varer typisk uger eller måneder. Se endvidere Sundhedsstyrelsens beskrivelse af krisereaktioner hos voksne: Lægeforeningen 5

6 Psykiske reaktioner (Cullberg)
SOS - intro - august eee Psykiske reaktioner (Cullberg) Bearbejdningsfasen: Man begynder at forholde sig til den nye situation og til at livet skal gå videre. Man får et realistisk og nuanceret syn på det, der skete, og på ens egen rolle. Varer nogle uger eller måneder. Nyorienteringsfasen: Krisen er afsluttet og den indgår som en livserfaring. Man bliver aldrig den samme som før krisen, men man har lært at forlige sig med det, der er sket og med at kriser er en del af livet. Se endvidere Sundehedsstyrelsens beskrivelse af krisereaktioner hos voksne: Lægeforeningen 6 6

7 Pendulering Vide Benægte Håbe Være opgivende Kontrol Magtesløshed
Søge støtte Se nuanceret Fortælle om belastende følelser Glæde Oprør Taknemmelighed Benægte Være opgivende Magtesløshed Isolere sig Tænke sort-hvidt Undertrykke belastende følelser Sorg Underkastelse Bitterhed Det er normalt at pendulere/svinge mellem modsatrettede reaktionsmåder. Det kan være overraskende for behandlerne, at møde en patient, som den ene dag er opgivende og trist, og den næste dag er glad og optimistisk . Hvis man kan registrere, at patienten svinger på denne måde, er der ingen grund til at gribe ind. Det vil normalt være en måde at tilpasse sig situationen på. Lægeforeningen 7

8 Psykiske krisereaktioner – med behandlerens øjne
Ekspressive/verbale: Udtalelser om følelser/frygt Suk, støn, gråd, skrig Ekspressive/ansigtsudtryk: Sammenbidte tænder Lukkede eller vidt åbne øjne Panderynken Bid i underlæben Kommunikationskursus

9 Psykiske krisereaktioner – set ”indefra”
Forvirring: uklar fornemmelse af tid og sted Stærke, skiftende følelser Fornemmelse af tomhed/følelsesløshed Uvirkelighedsfornemmelse Tankerne kører i ring Eller: tankerne kører på højtryk mhp problemløsning Derudover også fysiske symptomer som gråd, rysten i hele kroppen, svimmelhed, ondt i maven, kvalme, hovedpine, følelse af kulde eller varme Kommunikationskursus

10 Psykologisk førstehjælp
Ro, omsorg, nærvær Tag ansvar Den kriseramte bør ikke være alene det første døgn (tilkald pårørende /støtteperson) Overlad praktiske forpligtelser til støttepersoner f.eks. information til familien, hente børn, indkøb Stærkt kriseramte personer kan have svært ved at overskue situationen og beslutte sig – det er derfor en hjælp at behandleren tager ansvar for det rent praktiske, indtil en pårørende/støtteperson kan tage over Lægeforeningen

11 Krisekommunikation Mere tydelig styring af samtalen
Tal langsomt og tydeligt - i korte sætninger Sig kun det nødvendigste Brug gentagelser Spørg, hvad patienten har mest brug for nu Lægeforeningen

12 Krisekommunikation OK, at opfordre den kriseramte til at fortælle om det faktuelle, men respektér et nej Undgå at opfordre til at udtrykke følelser lige efter den traumatiske hændelse At fortælle om hændelsen kan være en hjælp for den kriseramte mhp at få orden på sine tanker, men lad det blive ved det faktuelle. Læs i manualen om Atle Dyregrovs undersøgelser, der viser, at man skal undgå at tale om følelser i de første 6 timer efter den traumatiske hændelse. Og videre her: -> traumer -> hjælp efter traumatiske hændelser -> tidlig intervention efter en krise. Lægeforeningen

13 Coping – hvad er det? Frit efter Richard Lazarus, 1984:
I krævende situationer, som måske ligger i overkanten af, hvad man kan magte (fx besked om alvorlig sygdom), vil et menneske forsøge at klare den vanskelige situation ved på skift at ændre sin forståelse af den og ændre sine handlinger overfor den. ”Konstant skiftende kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser på at imødegå specifikke ydre og/eller indre krav som vurderes som krævende” eller ”som overstiger personens ressourcer”. Richard Lazarus & Susan Folkman, 1984b Lægeforeningen 13

14 Coping strategier Coping-strategier er normalt bevidste (i modsætning til forsvarsmekanismer) Coping-begrebet bruges normalt om konstruktive strategier – dvs strategier, der virker efter hensigten Man har defineret hundredvis af coping-strategier, men ofte bruges tre hovedtyper: Lægeforeningen 14

15 De tre vigtigste coping strategier
Vurderingsfokuseret coping Ændring af synsvinkel på problemet – fx ændre mål, værdier, distancere sig, bruge humor Problemfokuseret coping Problemet undersøges mhp at forstå og løse det Emotionsfokuseret coping Fokus på de følelser, der kommer af psykisk belastning mv. – fx ved at give udtryk for dem eller undgå dem De fleste bruger alle 3 coping-strategier over tid Eksempel på vurderingsfokuseret coping: En kvinde får en alvorlig diagnose og reagerer med at se den som en udfordring til at finde nye værdier i livet. Eksempel på problemfokuseret coping: En mand får at vide, at han har forkortede livsudsigter pga alvorlig sygdom: han opregner de vigtigste opgaver, som han skal nå at løse, prioriterer dem og går i gang med at løse dem. Eksempel på emotionsfokuseret coping: Et barn kommer alvorligt til skade – barnets mor græder, søger trøst og taler om sin sorg og bekymring. Lægeforeningen 15

16 Forskellige forklaringsmodeller
Der ligger et teoretisk udgangspunkt bag enhver skildring af psykiske reaktioner på sygdom. De fleste teorier deler den opfattelse, at psykiske reaktioner på sygdom hænger sammen med personlighedstype og livsomstændigheder. Coping er en kognitiv-adfærdspsykologisk forklaringsmodel Vi skal se på et andet eksempel: En eksistenspsykologisk forklaringsmodel Lægeforeningen

17 Den eksistentielle psykologi
At være i krise er en usædvanlig tilstand. Den er dramatisk og ud over det normale, men hører alligevel til i det normale liv. Alle kan forvente at opleve sådan en tilstand – én, nogle få eller flere gange i løbet af deres liv En krise kan forklares som tab, som modgang og som eksistentiel åbning. Bo Jacobsen: Livets dilemmaer, Reitzel, 2009 Lægeforeningen

18 Den eksistentielle psykologi
Fire måder at forholde sig til lidelse på: At kontrollere sygdommen At gå i dialog med sygdommen At se sygdommen som en gave At opleve sygdom som en grænsesituation Bo Jacobsen: Livets dilemmaer, Reitzel, 2009 Lægeforeningen

19 Fire måder at forholde sig til sygdom og andre former for lidelse på
1. Forsøg at kontrollere sygdommen: Stol på dine kognitive evner Se på dine lidelser som et problem, der skal løses eller mestres Udtænk løsninger og før dem ud i livet Gå i dialog med sygdommen: Lyt til det, din smerte og lidelse fortæller dig Lyt til den måde, din lidelse ønsker, at du skal leve dit liv på Forsøg at leve op til de krav, din lidelse stiller Bo Jacobsen: Livets dilemmaer, Reitzel, 2009 Lægeforeningen

20 Fire måder at forholde sig til sygdom og andre former for lidelse på
Se sygdommen som en gave: Fokuser på, hvad du kan lære af lidelsen Fokuser på de nye livsdimensioner, der åbnes for Fokuser på de nye muligheder, der gives, og forsøg at være tak-nemmelig for dem. Anerkend sygdommen som noget du ikke kan ændre: en grænsesituation: Acceptér, at der er noget du ikke kan ændre – uanset hvad du gør Overgiv dig til, at der er noget, der er større end dig selv Acceptér din lidelse som det liv, der blev dit. Bo Jacobsen: Livets dilemmaer, Reitzel, 2009 Lægeforeningen

21 Opsummering Normale reaktioner har vide rammer, når et menneske er under pres Bedre at rumme patientens følelser end at prøve at ændre dem Husk nærvær og øjenkontakt Spørg uddybende med psykosocialt fokus Lyt opmærksomt Lægeforeningen

22 Supplerende dias Lægeforeningen

23 Særligt udsatte patienter
tidligere psykisk sygdom lavt selvværd dårlige problemløsere svagt netværk antallet af bekymringer Kilde: Peter Maguire Lægeforeningen

24 Fire faktorer, der indvirker på den psykiske reaktion
Personligheden erfaringer med alvorlig sygdom den aktuelle livssituation måden diagnosen kommunikeres på * Personligheder: forskellige typer personlighed – fx robust eller skrøbelig Erfaringer med alvorlig sygdom: fx negative erfaringer – egne eller pårørendes har betydning for aktuel reaktion. Men også positive erfaringer har betydning. Den aktuelle livssituation: fx præget af problemer som familieproblemer, sociale eller arbejdsmæssige problemer. Eller modsat: at livssituationen er præget af overskud. Måden diagnosen kommunikeres på: flere undersøgelser har vist, at denne faktor har en betydning fx for patientens forventninger og tillid til det fremtidige behandlingsforløb. Lægeforeningen

25 Forskellige personlighedstypers sreaktion på sygdom (efter Geringer & Stern, 1986)
Sygdommens intrapsykiske betydning Karakteristisk adfærd under sygdom Dependent eller krævende personlighed Trussel om at blive forladt Stigende krav, vrede og klager over lægerne Kompulsiv eller meget ordentlig, behersket personlighed Trussel om tab af selvkontrol Stigende rigiditet, søger mere info, måske ubeslutsom – bør så vidt muligt gives kontrol over behandling Hysteriform eller dramatiserende personlighed Trussel mod maskulinitet eller femininitet Frygt for skader på kroppen – tab af fysisk styrke (mænd) og tab af tiltrækningskraft (kvinder) Masochistisk eller selv-opofrende personlighed Fortjent straf for værdi-løshed Stort ønske om omsorg – bør opfordres til egenomsorg Lægeforeningen

26 Forskellige personlighedstypers reaktion på sygdom (efter Geringer & Stern, 1986)
Sygdommens intrapsykiske betydning Karakteristisk adfærd under sygdom Narcissistisk eller selvcentreret personlighed Trussel mod selvbillede af autonomi og perfektion Kan skiftevis idealisere og devaluere lægen; sygdommen kan intensivere det grandiose forsvar, vil behandles af ”den bedste”, risiko for depression Skizoid eller reserveret personlighed Trussel om at blive invaderet Trækker sig ind i sig selv, benægter, stiller kun får spørgsmål, ønsker at være i fred Paranoid eller forbeholden, altid utilfreds personlighed Trussel om angreb Venter det værste fra andre og angriber overdrevent i forhold til situationen; mistroisk overfor behandlere; gør ofte personalet vred Lægeforeningen

27 Eksistentielle udfordringer ved alvorlig sygdom
I. Yalom: Døden Meningsløsheden Isolationen/ aleneheden Friheden David Spiegel: Usikkerhed om fremtiden Tab af kontrol Regulering af åbenhed De fire første er Yaloms eksistentielle grundvilkår – se oplægget om den eksistentielle samtale De fire sidste er en tilføjelse fra David Spiegel, Professor, Standford University, CA Lægeforeningen

28 Andre modeller for psykiske reaktioner
Sense of coherence – et centralt begreb i Antonovskys teori om sundhed og sygdom: Salutogenese Hardiness – commitment, control, and challenge, Maddi, 2004, (psykisk rubusthed) Benefit finding – fra positiv psykologi; finde positive aspekter ved alvorlig sygdom Alle 3 begreber betegner psykiske egenskaber eller tilbøjeligheder, der styrker et menneskes måde at klare sygdom eller andre alvorlige livsbegivenheder på. Mht ”benefit finding” er der dog også fundet negativ virkning: f.eks. James C. Coyne, Ph.D. & Howard Tennen, Ph.D.: Positive Psychology in Cancer Care: Bad Science, Exaggerated Claims, and Unproven Medicine. ann. behav. Med., 2010. Lægeforeningen