Tværfaglig behandling af komplekse smerter

Præsentationer af emnet: "Tværfaglig behandling af komplekse smerter"— Præsentationens transcript:

1 Tværfaglig behandling af komplekse smerter
Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker Vejle, d. 8. februar 2018 Tværfaglig behandling af komplekse smerter Lene Toscano, overlæge Funktionelle lidelser og Smerte- og hovedpineklinikken Aarhus Universitetshospital 1

2 Forekomst af almindelige fysiske symptomer i den danske normalbefolkning (sidste 2 uger)
M - svære symptomer K - svære symptomer M - lette symptomer K - lette symptomer M K M K M K M K M K 16-24 25-44 45-66 67 + Totalt Alder Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AL, et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987 2

3 3

4 Når smerter bliver komplekse
Rask: Ro i kontroltårnet Syg: Konstant alarm Når smerter bliver komplekse DEFEKT FILTER Den følsomme hjerne

5 Typiske symptomer Almene symptomer Symptomer fra bevægeapparatet
1) Hukommelsesbesvær 2) Spændingshovedpine 3) Svimmelhed 4) Koncentrationsbesvær 5) Træthed efter anstrengelse 1) Muskelsmerter 2) Ledsmerter 3) Smerter i arme eller ben 4) Rygsmerter 5) Smerterne flytter sig fra sted til sted 6) Lammelse eller svaghedsfornemmelse 7) Dødhedsfornemmelse eller snurren Symptomer fra hjerte og lunger Symptomer fra mave og tarm 1) Hjertebanken eller uro 2) Trykken i brystet 3) Forpustethed uden anstrengelse 4) Hyperventilation 5) Varm- eller koldsveden 6) ”Sommerfugle" eller køren i maven 7) Rysten eller sitren 8) Mundtørhed 9) Rødmen eller blussen 1) Oppustethed i maven 2) Forstoppelse 3) Løse afføringer 4) Diarre 5) Mavesmerter 6) Kvalme 7) Opstød 8) Opkastninger 9) Brændende fornemmelse i toppen af maven Gennemgå eksempel (Bent/Kirsten markeret her), og tæl point op til næste dias. Se også ”Funktionelle Lidelser – udredning og behandling” side 45 5 5

6 Smerter og symptomer – et spektrum
Sundhedsvæsenet kontaktes Det er måske allerede blevet tydeligt, at funktionelle tilstande bedst forstås som et spektrum. I venstre side har vi grænsen til normale fysiologiske reaktioner, der evt. Kan mistolkes som symptomer på sygdom. På højre side placerer vi multisymptomatiske, kroniske patienter, der er invalideret af en lang række funktionelle symptomer. Og derimellem har vi akutte og subakutte tilstande, hvor patienter er kommet ind i en kropslig stresstilstand, som fører til lægekonsultationer og undersøgelser, og som ikke bare er kortvarigt, men uden at der er tale om en kronisk tilstand. I dag ved vi meget lidt om, hvilke af disse patienter der uvikler en kronisk funktionel tilstand. Vi kender en del risikofaktorer (f. eks ved piskesmæld), men vi mangler en mere overordnet sygdomsmodel. Til gengæld ved vi en del om behandlingsmuligheder og forebyggelse af kroniske forløb. Normale fysiologiske reaktioner Kroniske komplekse smerter Forbigående symptomer Lette symptomer 6 6 6

7 Komplekse smerter eller helbredsangst?
Fysiske symptomer er primære Svær funktionsnedsættelse (fx sygemelding, sengeliggende) Helbredsangst Bekymringer og angst er primære Lav grad af funktionsnedsættelse (arbejdet er et frirum fra tankerne) Når vi overordnet taler om FL, så er der to undergrupper, som det kan være vigtigt at skelne fra hinanden, nemlig BDS og helbredsangst. (læs op) Nogle patienter har BÅDE BDS og HA. 7

8 Ætiologi

9

10 Årsager: Multifaktorielle Bio- Psyko- Sociale

11 Sårbarhed Erhvervet eller medfødt POSITIONEN FOR DEN GRÅ BOKS INDIKERER MARGIN. EMNER DER PLACERES UDENFOR DEN GRÅ RAMME VIL IKKE VÆRE SYNLIGE I DET FÆRDIGE SHOW. NÅR SLIDESHOWET ER FÆRDIGT, SLET DA DEN GRÅ BOKS (MARKER BOKSEN OG TRYK ”DELETE”). Udløsende faktorer: Fysisk traume Sygdom Social eller emotionel belastning Forstærkende og vedligeholdende: Kognitiv-adfærdsmæsssig håndtering Sundhedsvæsenet Neurofysiologiske forandringer Kroniske komplekse smerter CHARLOTTE ULRIKKA RASK LÆGE, KLINISK LEKTOR, PHD 11

12 Symptomperception og sygdomsopfattelse
Sensation/symptom Fortolkning/ Checking Ængstelse/bekymring Beroligelse 12

13 Symptomperception og sygdomsopfattelse
Sensation/symptom Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Ængstelse/bekymring Beroligelse 13

14 Symptomperception og sygdomsopfattelse
Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Ængstelse/bekymring Fysiologisk arousal Beroligelse 14

15 Symptomperception og sygdomsopfattelse
Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Indre Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Ængstelse/bekymring Fysiologisk arousal Beroligelse 15

16 Symptomperception og sygdomsopfattelse
Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Ekstern stimuli Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Indre Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Læger – iatrogenitet Bøger, aviser, internet, tv, mm. Lægmand (familie, venner, etc.) Eksterne Ængstelse/bekymring Fysiologisk arousal Beroligelse 16

17 Symptomperception og sygdomsopfattelse
Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Biologisk Arveligt Psykisk lidelse Somatisk lidelse Andre Tonus/Excitabilitet Sensation/symptom Ekstern stimuli Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Indre Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Læger – iatrogenitet Bøger, aviser, internet, tv, mm. Lægmand (familie, venner, etc.) Eksterne Ængstelse/bekymring Fysiologisk arousal Beroligelse 17

18 Tværfaglig behandling

19 Gode råd Vær nysgerrig Forstå din patient
Spørg ind til patientens sygdomsopfattelse Giv en ordentlig forklaring på undersøgelser og fund Giv information

20 Risikofaktorer Mange symptomer. Svært påvirket funktionsniveau.
Optur-nedtur / Boom-and-bust Få ressourcer (socialt, psykologisk, kulturelt) Verserende forsikringssager. Komplicerede forløb i kommunen. ”Hemmelige” modspillere, fx familie, arbejdsplads, tidligere traumer. Vrede og følelse af uretfærdighed.

21 Undgå ‘Boom-and-bust’
Godt Undgå ‘Boom-and-bust’ Normalt liv Skidt

22 Sygdomsadfærd 3 Skidt Udvikling Optur og nedtur (”Boom & Bust”) Godt
start Normalt liv SYGDOMSADFÆRD - Optur og nedtur (”Boom and Bust”) Mennesker med BDS kan udvikle et uregelmæssigt hvile- og aktivitetsmønster, ofte kaldet optur og nedtur. Fx kan du nogle dage føle dig nogenlunde rask og fare rundt og lave en masse (optur). Næste dag kan du føle dig træt og overmandet af dine symptomer eller måske være helt ude af stand til at fungere (nedtur eller du ”ligger brak”). Når kroppen følger dette opturs-nedtursmønster, har den ikke en chance for at komme sig, fordi du gang på gang (under opturene) overskrider dine grænser og bliver overanstrengt Skidt

23 Optur og nedtur ( Boom & Bust)
Godt Optur og nedtur ( Boom & Bust) Normalt liv og ikke dér FT start dér.. Skidt

24 Zone-modellen OVERBELASTNING UDVIKLING KOMFORT Lisbeth Frostholm
Psykolog, ph.d.

25

26 Ugeskema (Hjælp til at strukturere hverdagen)
Notér for hver dag og tid på dagen, hvor svære dine symptomer var Ingen symptomer Værst tænkelige symptomer For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i Det kunne f.eks. være: i bussen, på arbejde, med familien, dagligdag …. dag Dato: Formiddag Eftermiddag Aften Nat

27 Stress-brøken Belastninger STRESS = __________________ Ressourcer

28 Specialiseret behandling
Gradueret genoptræning Kognitiv adfærdsterapi ACT (acceptance and commitment therapy) Mindfulness

29 Gradueret genoptræning
Evt. udlevering af selvhjælpsmanual ( Kan også bruges i samarbejde med fysioterapeut.

30 Gradueret genoptræning
Lav programmet ud fra en dårlig dag Skyd aldrig over mål Man skal kunne træne 5 gange i ugen Indregnes mange pauser Fortæl hvordan kroppen normalt reagerer på træning Puls op, sveder, forpustet, ømhed Øg træningen uge for uge med max 20 % af varighed Varighed på 30 minutter før intensiteten skal stige Forbered tilbagefald. Lav en plan for det Hvad er grunden til tilbagefald? Man skal kunne træne 5 gange i ugen. Hold dig til træningsprogrammet ! Øg træningen uge for uge med max 20 % af varighed (5 min gange 0,2 = 1 minut) Hvad er grunden til tilbagefald? Regulær sygdom eller BDS Indregnes mange pauser.

31 Grundmodel i kognitiv adfærdsbehandling
Tidspunkt: Situation: Fysiske symptomer/fornemmelser Handlinger Tanker Følelser automatiske og alternative tanker og handlinger

32 Acceptance and Commitment Therapy
ACT stiller to primære spørgsmål: Hvad ønsker du virkelig at dit liv skal handle om? Hvad stopper dig i at leve dette liv? Now we would like go more into what kind of treatment we do. Our treatment for both BDS and Health Anxiety are rooted in ACceptance and Commitment Therapy – in short ACT. . I will give a very short introduction to some of the processes involved in ACT – and then we will exemplify these by doing some of the exercises that we use in the treatment. So what Is ACT about? If we look at the name: Acceptance and Commitment Theapy, it suggests that ACT is about accepting something and committing to something. Another way of putting it, is that ACT is mainly about two questions. We saw this reflected in the exercise, you just did. Instead of asking a lot about their diagnosis and their personal symptoms, we frame these as “barriers” and ask about what they want their life to be about.

33 VÆRDIER ER: Dine inderste ønsker for HVORDAN du gerne vil agere som et menneske Noget du vælger Noget som du kan handle på, allerede I DAG! Values are certain qualities connected to something you DO

34 VÆRDIER er som et fyrtårn!
Ikke målet i sig selv – men noget der giver retning til din rejse (dit liv). Steering directly towards the light house would be what we call fusion with values – when you values become rule-governed.

35 (Ubehagelige tanker, følelser og kropslige sensationer)
VÆRDIER KONTROL OG UNDGÅELSE This model is another way of putting it. It shows the main processs that are involved in ACT. One assumption in ACT is that suffering is an inevetible part of human life. (hindrances) Unpleasant thoughts, feelings and bodily sensation). Another assumption is that all human beings try their best to avoid these unpleasant experiences – because it works in the short run – but in the long run it takes us away from the life we want to live. The goal in ACT is to foster valued flexible living – NOT symptom reduction. We do not ain to REMOVE or CHANGE the pain – but we aim at changing the way people REACT til the pain. 1: Human beings wish to live rich and meaningful lives. 2: Living life involves meeting pain and unpleasantness 3: Human beings try to avoid and control pain, which works in the short run 4: But in the long run we amplify pain and life becomes restricted. Tegn Cirkel med PAIN and SUFFERING PIL In the beginning of the treatment of health anxiety, we therefore often spend a lot of time looking at each person´s strategies for avoiding or controlling the unwanted. We do a functional analysis (next slide) to investigate the effect of these strategies – in the long and in the short rum SMERTE (Ubehagelige tanker, følelser og kropslige sensationer)

36 STOP-øvelsen S – Stop op T – Træk vejret O – Observer P – Prioriter

37 Information Hjemmesider: www.funktionellelidelser.dk www.smerte.rm.dk
E-læring:

38 Viden Kurser: Hospitaler, kommuner mm.

39 Spørgsmål?