Kunst defineret som idé Avantgardebevægelser

Præsentationer af emnet: "Kunst defineret som idé Avantgardebevægelser"— Præsentationens transcript:

1 Kunst defineret som idé Avantgardebevægelser
Kunst i det 20.århundrede Kunst defineret som idé Avantgardebevægelser

2 To hovedspor i 20.årh. kunst
Avantgarde Modernisme Kunst for kunstens skyld (L’art pour l’art) Efter impressionismen Brud med mimesis og centralperspektivet Videreudvikling af kunsten inden for maleri og skulptur Kunst for livets skyld Sprængning af alle normer Oprør og provokation mod kunstinstitutioner, traditionsbundne livs- og samfundsformer Radikalt nye kunstneriske strategier Asger Jorn: , 1967, 1972: Stalingrad, le non-lieu où le fou-rire du courage (stalingrad, stedet som ikke er eller modets gale latter) Jorn: Avantgarden overgiver sig aldrig ←Stalingrad Avantgarden overgiver sig aldrig→

3 Futurisme Det futuristiske Manifest 1909
Hyldede det moderne livs fart og bevægelse Billedstormere ift. den etablerede kultur og kunstinstitutioner. I stedet for det klassiske harmoniske skønhedsbegreb → fartens og dynamikkens skønhed Umberto Boccioni: Futuristisk soiré i Milano, 1911. Giacomo Balla: Dynamismen hos en hund i snor, 1912

4 Marcel Duchamp: Fontæne, 1917
Ready made Udvalgt og udstillet Signeret og dateret: R.Mutt 1917 At udfordre kunstens og kunstinstitutionernes definition af kunst Sammenstilling af pissoir og fontæne "Duchamp stated many years later that the pseudonym "Mutt" came from the Mott Works [J.L. Mott Iron Works, manufacturer of the urinal] but was modified because "Mott was too close so I altered it to Mutt, after the daily strip cartoon "Mutt and Jeff" which appeared at the time, and with which everyone was familiar. Thus, from the start there was an interplay of Mutt: a fat little funny man, and Jeff: a tall thin man...And I added Richard [French slang for money-bags]. That's not a bad name for a "piasotiere." Get it? The opposite of poverty. But not even that much, just R. MUTT." Når det udtales på tysk = armut = fattigdom

5 Dadaisme Opstod i 1915 under 1. Verdenskrig i Europa og New York
Kurt Schwitterz Man Ray Marcel Duchamp Kurt Schwitters Mz 601 (1923) Le Violon d'Ingres (Ingres's Violin), 1924

6 Surrealisme Opstod i Paris og fik international udbredelse
1920'erne og 1930'erne mellem de to verdenskrige ønskede at forene drøm og virkelighed Tog ligesom dadaisterne afstand fra borgerlige værdinormer Tilfældighedsmetoder som skabende princip Inspireret af Freud Medlem af Kommunistisk Internationale – indtil de blev smidt ud Dali og Bunuel: Den andalusiske hund, kortfilm fra I den berømte indledningsscene optræder Luis Buñuel selv: Ved hjælp af en barberkniv skærer han øjet på en ung kvinde i to dele, mens hun iagttager Månen. Salvador Dali: Den brændende Giraf, 1937 Meret Oppenheim: Frokost i pels, 1936

7 Surrealisme og spontan-abstrakt kunst
Tilfældighedsmetoder som kunstnerisk strategi Det ubevidste, det oprindelige Det spontane – ingen planlægning Det abstrakte Det fælles, det almene – fælles skabelsesproces Asger Jorn: Lystegninger

8 (CO)penhagen, (BR)uxelles og (A)msterdam.
Kunstnergruppe Kunsttidsskrift Avantgardebevægelse Den 8. november 1948 mødtes unge kunstnere fra Danmark, Holland og Belgien på en café i Paris, hvor de underskrev et manifest: "Vi har kunnet konstatere, at vor måde at leve på, arbejde og føle på var fælles; vi forstår hinanden på det praktiske plan og nægter at lade os indespærre i en teoretisk enhed, der er kunstig. Vi arbejder sammen, vi vil arbejde sammen.” Den 1. forside: fællestegning af Jorn, C-H Pedersen m.fl

9 Bregnerød-hytten Cobra-Konferencen i 1949
Udsmykningen af hytten blev udført som et øjebliks improvisation, hvor kunsten bogstaveligt talt voksede ud af murene ved den direkte kontakt mellem kunstner og væg. Der blev malet overalt. 

10 Situationisme og Popkunst neoavantgardebevægelser
S. er en international kunstnerbevægelse, oprettet 1957 på initiativ af Asger Jorn I 1960'erne aktioner som bl.a. "Mordet på Den Lille Havfrue" i I medierne tilskrevet Jørgen Nash P. gik i konkurrence med forbrugersamfundets massemedier, Warhols atelier (1962)hed The Factory → industriel serieproduktion Neoavantgardebevægelser → Oprør mod finkulturen →Ønskede at ophæve skellet mellem kunstner og publikum, mellem hverdag og kunst. To blandt mange eksempler på neoavantgardebevægelser

11 Jorns ”modifikationer” fx Den foruroligende ælling 1959
Abendständchen [Aftenserenade], 1960

12 Fluxus og Eks-skolen Fluxus: international anti-kunstbevægelse i 1960’erne Eks-skolen: Den eksperimente-rende kunstskole i Kbh. fra 1961 I opposition til tidens æstetiske og verdensfjerne kunstudtryk og for en vedkommende kunst, der skulle aktivere publikum Kollektive arbejdsproces og et mere udadrettet udtryk Udtrykker sig med happenings og performances Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Lene Adler Petersen, Yoko Ono, Joseph Beuys, Wolf Vostell

13 Syltetøjsglas med konserveret hest fra aktionen "Stald/rituel dissektion af en hest (Hesteofringen)", 1970, ARoS Aarhus Kunstmuseum.

14 Antikunstbevægelser = Avantgarden
Mikkel Bolt: Avantgardens selvmord, Antikunstbevægelser = Avantgarden så sig selv som et alternativ til det borgerlige samfund og det kapitalistiske marked ved at angribe de borgerlige dyder og den borgerlige klasses nye magt Både i og uden for kunstinstitutionen Som kunstnerisk eksperiment og som politisk projekt.

15 Antikunstbevægelser antikunst, et begreb, der udsprang af dadaisternes oprør mod den etablerede kunst. Antikunst-holdninger blev genoptaget i 1960'erne med bl.a. Popkunsten, Situationisterne, Fluxus og Eks-skolen. Paradoksalt nok har antikunst for længst fundet plads på kunstmuseerne. Mikkel Bolt

16 Hvad er avantgarden? I dag er der meget, som kaldes avantgarde. Men spørgsmålet er om de egentlig er kunstneriske bevægelser, der gør, hvad avantgarderne (surrealisterne, situationisterne og grupperingerne omkring) forsøgte i mellem- og efterkrigstiden: At supplere det kunstneriske eksperiment med et politisk engagement. Mikkel Bolt

17 Ikke nødvendigvis venstreorienteret.
Hvorfor avantgarden? Avantgardens projekt var at af-instrumentalisere det moderne menneske. At udfordre og bearbejde adskillelsen imellem arbejde og forbrug, mennesket og livet. Ikke nødvendigvis venstreorienteret. Ofte nære forhold til højrefløjen (blandt andet fascismen) og datidens diktatorer. Det handlede om at distancere sig fra det etablerede og søge "den tabte totalitet". En ny orden, der ville opstå ud af asken fra det endelig opgør – det borgerlige samfunds endeligt. Kunsten ville ikke beskrive verden, men ændre verden radikalt. Mikkel Bolt

18 Værk til opklæbning i det offentlige rum af Jakob Jakobsen, som var en del af projektet OS DEM DEMOS – en kritisk undersøgelse af magtstrukturerne i den københavnske arkitektur i foråret 2009

19 Superflex: Flooded McDonalds
Video-still fra værket Flooded Mc Donalds Video-still fra værket Flooded Mc Donalds af Superflex. Ligesom alle andre politiske kunstprojekter i dag, savner også Superflex et egentligt politisk engagement ifølge Mikkel Bolt.

20 Superflex: One Two Swing! https://www.youtube.com/watch?v=HVYqcRN9Ok8

21 Udtryksformer i samtidskunsten
Fotografi Lydkunst Performance Videokunst og film Installation Relationel kunst og relationel æstetik Gadekunst Netkunst For Øjeblikket

22 Samtidskunsten - Identitet
Kønsidentitet – i kompleks forstand: mand/kvinde/transseksuel/androgyn Etnisk og kulturel identitet - globalisering/hudfarve/kulturelle vaner Krop og psykologi – alderstrin/overgangsstadier/særlige situationer/fysiske forandringer: teknologiske/kirurgiske For Øjeblikket