Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune

Præsentationer af emnet: "Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune"— Præsentationens transcript:

1

2 Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Undervisningsforløbet har afsæt i materiale fra Kræftens bekæmpelses hjemmeside: Man kan plukke i opgaver og oplæg, alt efter hvor mange lektioner, man vil bruge på forløbet. 3-6 lektioner, overvej hvor lang tid, elever skal bruge på produktion af produktet. Materialer: Der er elevark og CL-aktivitetsark, der skal printes ud, evt. klippes ud, medmindre eleverne gør det selv.

3 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Hvad skal vi nå? Icebreaker Mål for undervisningen Risikoadfærd og risikovurdering Se filmen ”Om krop og helbred - unge taler om rygningens konsekvenser” Hjernepause ”På stribe…” Oplæg om rygningens konsekvenser Gruppearbejde Fremlæggelse af illustration Evaluering

4 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Icebreaker ”Snoreleg” Klip et stykke snor af garnnøglen til hver elev Lav 2 cirkler 1 indercirkel og 1 ydercirkel, I står skulder ved skulder, ansigtet mod hinanden Vær stille og Afvent ordre  Deltagerne får at vide, at de skal klippe et stykke snor af et garnnøgle.  De får blot at vide at de skal bruge snoren senere og selv må bestemme hvor lang deres snor skal være. Når alle har klippet sig et stykke snor, så stiller alle sig i en rundkreds. Derefter får de at vide at de på skift skal fortælle en ting om sig selv for hver fingerbrede deres snor er lang, eller for omgang de kan sno deres tråd omkring deres pegefinger. Dette vil fremprovokere nogle grin under legen, når en eller flere har klippet en flere meter lang snor af til sig selv. Men legen gennemføres som planlagt med at deltagerne fortæller lidt om sig selv. Der skiftes partner efter hver ting, man fortæller om sig selv. Anvis, hvem der starter fortællingen, fx vedkommnede, der er højst og sig tak efter dialogen. Anvis dernæst, fx at ydercirklen rykker 2 pladser til højre.

5 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Mål for undervisningen: Jeg lærer, hvilke sundhedsskadelige konsekvenser der er ved rygning. Jeg kan skelne mellem langsigtede og kortsigtede konsekvenser ved rygning Jeg kan producere en illustration af de sundhedsskadelige konsekvenser ved rygning Jeg kan forklare andre, hvilke sundhedsskadelige konsekvenser der er ved rygning

6 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Risikovurdering & Risikoadfærd Hvad betyder risikovurdering? Hvad betyder risikoadfærd? Hvordan kan du vurdere, om noget er farligt eller ej? Fordele og ulemper ved at tage en risiko – at vove sig ud i noget, man ikke kender konsekvenserne af Lad eleverne overveje, om der er forskel på at tage en risiko, når man kender og ikke kender konsekvenserne…

7 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Brainbrake ”På stribe” I inddeles i grupper Afvent ordre, som kan lyde: ”På stribe efter …” I skal hurtigst muligt finde ind på stribe i den rigtige rækkefølge Når I er klar på stribe, fejrer I højlydt. Ny ordre afgives: På stribe efter …” Aktiviteten ”På stribe” findes i bogen ”Hjernepauser – aktiviteter, der booster læring” af Søs Rask Andresen og Nanna Paarup Formål: Kreativitet, samarbejde, teambuilding Sådan gør du: Inddel klassen i mindre grupper – antal vælger du. Du siger kriterierne for gruppens placering på stribe. Når gruppen er på plads, larmer og fejrer de højlydt, så alle kan høre, at de blev først færdige. Uden at vente på, at de andre grupper kommer på plads, definerer du det nye kriterium. Kriterier kan lyde: ”På stribe efter …” Alder Alfabetisk rækkefølge på fornavn (efternavn) Afstand til skolen Højde Skostørrelse Antal søskende (samboende familiemedlemmer, kusiner, fætre osv.) Førstkommende fødselsdag Antal steder, du har boet Antal sportsgrene, du har dyrket Antal besøgte lande Mængden af kendte hunderacer (heste, køer, bilmærker osv.) Oplevede livekoncerter (teaterforestillinger, biografture) Variant: Lad eleverne byde ind med kriterier

8 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
”Om krop og helbred” - unge taler om rygningens konsekvenser En film fra ”Op i røg”, Kræftens bekæmpelse. Tænk, mens du ser: ”Hvorfor ryger man, når det er så skadeligt?” Fælles: Snak med din skuldermakker om, hvilke tanker du har gjort dig, mens du så filmen. Saml op i plenum. Fagudtryk og begreber, eleverne kan arbejde med at skulle forklare funktionen af, enten før eller efter at have set filmen: Slimhinder Fimrehår Luftrør Lungevæv’ Iltning af muskler Blodets transport af ilt fra lunger til muskler

9 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Røg påvirker hele kroppen Er det farligt at ryge engang imellem? Kondition Afhængighed Kræft Lungerne Hjerte og kredsløb Immunforsvaret På kan eleverne læse om konsekvenserne i forhold til ovenanførte punkter. Konsekvenser: Er det farligt at ryge engang imellem? Lunger Kondition Nedsat fertilitet Immunforsvar Afhængighed Kræft Hjerte og kredsløb Forslag til arbejde med faglige begreber: CL-strukturen ”Flashcard-spil”, hvor eleverne fungerer som tutor og elev, og hvor begreber sættes i forhold til de konsekvenser, rygning har for kroppen. Der skal være tid til at eleverne enten undersøger selv via linket eller det er gennemgået af lærer. Flash-card-spil: Hvert par har et antal kort med spørgsmål på den ene side og svar på den anden. Elev 1 er tutor, elev 2 er ”elev”. Tutoren har alle kortene. Han tager det første kort, læser spørgsmålet og viser det til eleven. Hvis eleven kan svare, vinder han kortet, og tutor roser. Der bruges overdreven ros, og rosen varieres fra gang til gang. Hvis eleven ikke kan svare, giver tutor svaret og lægger det bagerst i bunken. Der fortsættes, til eleven har vundet alle kort. Der byttes roller – gerne med makkerskifte. Fx ved at alle 2’ere rokerer en plads og der byttes rolle. Saml evt. op i plenum – hvad var svært, nemt, sjovt osv.

10 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Røg påvirker hele kroppen 7000 forskellige stoffer 70 af dem er kræftfremkaldende 13600 danskere dør årligt pga. rygning Snak om årlige dødsfald i forhold til andre risikofaktorer, hvad er farligst?? Hvorfor ryger man, når det er så farligt?

11 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Røgens skadelige stoffer Tjære Nikotin Kulilte - CO Benzen, Formaldehyd, Polonium-210 Vinylklorid Acetone Enten kan lærer gennemgå de forskellige stoffer og lave en reel ”Vælg fra viften”-struktur, eller lade eleverne selv undersøge stofferne ved søgning på nettet. CL-struktur, Vælg fra viften, hvor eleverne skal blive kloge på røgens skadelige stoffer. Strukturen er Skal printes ud, evt. klippes klar til 9 kort, som deles ud til grupperne Del klassen i små grupper (4 pers.) Kortene lægges i en bunke Elev 1 holder kortene og siger ”Vælg et kort” Elev 2 tager et kort, læser spørgsmålet op og giver 10 sekunders tænketid. Elev 3 svarer på spørgsmålet (søger information på internettet og svarer efterfølgende) Elev 4 giver feedback i form af hjælp, tilføjelser og anerkendelse/ros (søger ligeledes information på nettet og svarer) Rollerne roterer med uret. DVS. elev 2 fra sidste runde bliver 1 og holder viften. Aktiviteten slutter, når alle kort er gennemgået.

12 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Kortsigtede konsekvenser Hud og tænder tager skade Dårlig ånde Dårlig mundhygiejne Konditionen bliver dårligere Smags- og lugtesanser ødelægges Immunforsvaret svækkes Kvinder får sværere ved at blive gravide Mænd kan få rejsningsbesvær Kortsigtede konsekvenser: Huden og tænderne kan tage skade og blive grimme af røgen. Når man ryger, bliver huden kedelig og bleg, fordi røgen får de naturlige aldringsprocesser til at gå hurtigere. Det gør også, at man får rynker hurtigere. Huden bliver tør og irritabel, hvis den er i direkte kontakt med røgen, og samtidig gør tobaksrøg huden mindre elastisk. Det gør også, at huden bliver langsommere og dårligere til at hele sår og ar. Derudover danner rygning flere bakterier i munden. Det kan give huller i tænderne, tandkødsbetændelse, misfarvninger og dårlig ånde. En ryger får altså dårligere mundhygiejne, gulere tænder og har større risiko for at få tandproblemer.  Det er hårdt at løbe Har du prøvet at løbe om kap med en storryger? Hvis ja, var det sikkert dig, der vandt, hvis du er ikke-ryger. Folk, der ryger, har dårligere kondition end folk, der ikke ryger. Rygning gør det nemlig sværere at få transporteret ilt rundt i kroppen. Det betyder, at kroppen kommer til at mangle ilt, og derfor bliver konditionen meget dårligere. Læs mere om rygning og kondition her.  Hvordan smager maden? Der er stor forskel på, hvordan maden smager for en, der ryger og en, der ikke ryger. Og der er stor forskel på, hvor kraftigt de oplever lugte. Rygning påvirker smags- og lugtesanserne, og jo mere man ryger, desto dårligere bliver de.  De ætsende stoffer i tobaksrøg påvirker nerverne  i lugte- og smagssanserne på samme måde, som når man spiser noget meget stærkt. Men modsat stærk mad bliver påvirkningen fra rygning ved. Når man ryger, bliver nerverne bedøvet, trækker sig tilbage og nogle dør. På den måde bliver man som ryger dårligere til at lugte og smage.  Graviditet Kvindelige rygere har sværere ved at få børn. Jo mere man ryger, jo mindre er chancerne for at blive gravid. Undersøgelser viser, at kvinder, der begyndte at ryge inden de fyldte 18 år, havde dårligere frugtbarhed sammenlignet med kvindelige rygere, som startede med at ryge efter, de fyldte 18 år. 

13 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Langsigtede konsekvenser Kræft Hjertekarsygdomme KOL Især lungekræft, 9 ud ad 10 patienter med lungekræft har fået kræft, fordi de har røget cigaretter. Tal og statistik Rygning er skyld i tilfælde af kræft hvert år. Næsten tilfælde vil være kræft i lungerne. Resten er kræft andre steder i kroppen. 10-12 % af alle personer, der ryger, vil få lungekræft. Hjertekarsygdomme: Blandt alle, der dør af rygning, vil cirka halvdelen dø af hjertesygdomme, som eksempelvis blodpropper.  Risikoen for blodpropper i hjertet stiger hurtigt og allerede ved få cigaretter. Ved kun 1-4 cigaretter om dagen har man tre gange større risiko for at få en sygdom i hjertet. Selv en smule rygning hver dag er altså meget farligere end ingen rygning, når det handler om sygdomme i hjertet. Allerede når man er ung, kan rygning fremskynde sygdomme i hjerte og kredsløb. Inden man er fyldt 40 år, vil risikoen for en blodprop i hjertet være fem gange større, hvis man ryger.   Man ved ikke præcist, hvorfor stofferne fra cigaretrøgen er grund til flere blodpropper hos rygerne. Men man ved, at nikotinen fra cigaretterne får hjertet til at slå hurtigere og hårdere. Og det får de yderste helt små blodkar til at trække sig sammen. Det kan være en af grundende til, at rygere har større risiko for at få blodpropper. Risikoen for sygdom i hjertet vil være væk 5-10 år efter et rygestop.  Hvis man ryger mere end 15 cigaretter om dagen, er risikoen endnu større, nemlig 20%. Det betyder, at hver femte storryger vil dø af lungekræft. Luftforurening er årsag til tilfælde af lungekræft hvert år. Til sammenligning er rygning årsag til næsten tilfælde af lungekræft hvert år. Jo mere man ryger, og jo længere tid man har røget, jo større risiko har man for at få kræft KOL: Når vi indånder røg fra cigaretter, kan røgen lave skader i lungerne. De kemiske stoffer, som findes i røgen, begynder at ændre og ødelægge lungevævet, når røgen kommer ned i lungerne. Lungerne udvikler sig, indtil 18-årsalderen eller mere præcist, indtil kroppen er færdig med at vokse. Når lungerne stadig vokser, kan rygning gøre alvorlig skade på lungerne. Rygning vil derfor gøre større skade på unges lunger end på voksnes lunger. Skaderne kan dog først mærkes flere år senere Når vævet i lungerne bliver ødelagt, bliver lungefunktionen langsomt dårligere. Derfor bliver det med tiden mere og mere besværligt at trække vejret og få ilt nok til kroppens arbejde.  Man kalder det rygerlunger, når lungerne er blevet tilstrækkeligt ødelagt. I virkeligheden hedder sygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Til sidst vil lungevævet være så tyndt, at der vil sive væske fra kroppen ind i lungerne (se billedet). Personer med KOL trækker vejret kort og kan ikke ånde helt ud. De er nødt til at have konstant overtryk i lungerne, ellers vil lungerne falde sammen og vævet boble op. Hvis man begynder at ryge, når man er 15 år, vil man kun have 92 % af den forventede lungefunktion, når man fylder 20 år. Rygning er skyld i % tilfælde af KOL 40 % af personer, der ryger hver dag, vil få KOL. 3.300 personer dør af KOL hvert år. 

14 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Opgave: I skal, i grupper og ved hjælp af en illustration af en menneskekrop, redegøre for de forskellige sundhedsskadelige konsekvenser, der er ved rygning. Tag udgangspunkt i det gennemgåede oplæg eller find mere viden her: I skal skelne mellem de konsekvenser, der kommer inden for de første 1-10 år efter, at man er begyndt at ryge og de konsekvenser, der først kommer senere i livet, når man ryger.

15 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Arbejdsprocessen: Start med at dele jeres viden om emnet, noter ned, hvad I ved om kortsigtede og langsigtede konsekvenser af rygning Søg yderligere viden på fx følgende sider, og noter jeres viden ned: Tegn en menneskekrop, hvor I illustrerer de konsekvenser, der kommer inden for de første 1-10 år ved rygning på kroppen. I skal kunne forklare, hvad der sker med kroppen. Der er udarbejdet et elevark, som kan bruges under gruppearbejdet

16 Hvad gør rygning ved kroppen, når man er ung? Hvem bestemmer dine valg?
Fremlæggelse i klassen ”Tre til te” Hver gruppe hænger deres illustration eller lægger den på bordet. 1 vært bliver ved illustrationen, de andre går til hver deres nye vært. Værterne præsenterer, der takkes og returneres til egen gruppe. Ny viden samles op i egen gruppe. Der byttes roller – ny runde. Evaluering 2 guldkorn og 1 optimering Fremlæggelse: ”Tre til te”, 1 elev bliver tilbage og er ”vært” for besøgende gæster. De 3 andre rejser og går til hver sin vært. Værten præsenterer sin illustration og viden Gæsterne takker og vender tilbage til egen gruppe Kort snak om ny viden i egen gruppe Ny runde, hvor elev 2 er vært. Det er op til læreren at vælge, om alle skal være vært, før aktiviteten er slut. Evaluering: Hvilke 2 gode ting eller viden tager jeg med mig fra forløbet? Hvad kan gøres bedre en anden gang?